Digital infrastruktur: Forsømt stedbarn politisk set og statsstøtte er tabuiseret

Af Dorte Toft 1

Læs her:

  • Om politikernes forkærlighed for den gammelkendte verden
  • Om holdninger til statsstøtte
  • Om bredbånd og Produktivitetskommissionen
  • Om førerpositionen, der forsvandt
  • Om den u-informerede debat
  • Om behovet for detaljkortlægning og andre fakta
  • Om undtagelsen – Bornholmsbevillingen
  • Om Sveriges proffe satsning
  • Om markedets kortsigtethed

Hvad er det med lille Danmark, der gør, at statsstøtte i årevis har været et fy-ord, når det gælder bredbånd, mens det er et af flere redskaber som bruges i de nordiske nabolande og i Asien for at sikre ordentlig dækning?

Nævnes ordet statsstøtte har majoriteten af danske politikere protesteret i kor sammen med teleoperatørerne og deres lobbyister, og ikke mindst siden teleforliget blev indgået tilbage i 1999. Beskeden var: Fingrene væk, for markedskræfterne klarer det fint.

Men knap en loppe gør, når det gælder støtte til fysisk infrastruktur, for eksempel når en kommune poster store millionbeløb i færgedrift, selv om også ”markedet” gav et tilbud.

Togfond kontra Wifi

Da regeringen bebudede en togfond til 27 milliarder kroner, reagerede oppositionen stort set blot ved at betvivle at pengene fandtes, men så skulle der også lige sikres tog til Legoland.

Da Københavns kommune luftede planer om et gratis wifi-net især af hensyn til turisterne, der kom til en af verdens dyreste hovedstæder, udløste det højlydte protester. Hvorimod kommunens planer om at ville investere i trafikknudepunktet, Københavns Lufthavn, ikke udløste samme harme.

Forældet opfattelse

Reaktionerne over for offentlige investeringer i fysisk infrastruktur kontra digital infrastruktur er så vidt forskellige, også i medier.

Den fysiske – broer, veje, jernbanen, havne, færger – er en absolut nødvendighed for samfundet, for erhvervslivet, virker det til. Den digitale infrastruktur? Slet ikke i samme grad. På trods af, at den digitale infrastruktur er så afgørende for Danmarks muligheder for at klare sig.

Det ser dog ud til, at Produktivitetskommissionen har et mere fremtidsorienteret syn på infrastruktur. I hvert fald kommer den femte rapport, den om infrastrukturen, også til at handle om den digitale infrastrukturs betydning for produktivitet, ikke kun den fysiske infrastrukturs.

Rapporten udkommer på onsdag, og det bliver interessant at se, hvilke problemer med den digitale infrastruktur, der påpeges, og hvilke løsninger, der foreslås.

Konservatives advarsel mod statsstøtte

Så sent som i 2010 kunne man høre den daværende konservative forskningsminister, Charlotte Sahl Madsen, advare både EU og medlemslande imod at støtte udbygningen af bredbånd, om end hun dog medgav, at der kunne være så klemte områder, hvor det blev nødvendigt. Hun anbefalede imidlertid alle at tage et kig på Danmark.

“Den markedsdrevne udvikling i Danmark er et fint eksempel på, at det godt kan lade sig gøre,” sagde Charlotte Sahl-Madsen, der også over for Computerworld afviste, at der kan blive behov for støtte i udkantsDanmark.

Sakker bagud

Danmark er imidlertid ikke længere helt så fint eksempel i internationale sammenligninger. Andre satte mere fart på udbygningen af højhastighedsnet.

Danmark kan dog stadig prale med en relativ stor udbredelse af høje hastigheder, men der høres flere og flere eksempler på, at de fine tal nok repræsenterer et gennemsnit, men at et gennemsnit bare ikke er nok.

Selv i postnumre, hvor dækningen synes flot jævnfør Erhvervsstyrelsens årlige kortlægning, falder visse områder helt igennem, også i storbyer.

Informeret debat

Derfor er det på høje tide, at der kommer langt mere præcise dækningsoversigter, også af hensyn til debatten. Lige nu bombarderes enhver, der påpeger problemet, i hovedet med disse gennemsnitstal fra Erhvervsstyrelsen – tal som politikerne i mange år også bare har anset for tilstrækkelige.

Men en informeret debat kræver yderligere information, nemlig koncis beskrivelse af fordele og ulemper ud fra, hvorledes dækningen sikres. Det er ikke ligegyldigt, at opkoblingen er til kobber, fiber, mobilt bredbånd eller satellit. Stabiliteten varierer, forsinkelser (latency) varierer, der er datalofter kontra frit forbrug, hastigheden ikke mindst på upload varierer.

Som det er nu køres debatten på æbler/pærer niveau – igen og igen.

Bornholms-bevillingen

Med bevillingen på 60 millioner kroner til bredbånd på Bornholm, vedtaget af regeringen sammen med V, C og LA, tyder noget dog på, at Christiansborg-politikerne er begyndt at fatte noget, men der skulle meget overbevisende tal til. Dækningen med en hastighed på 30 Mbit og derover lå på under halvdelen af landsgennemsnittet. Den borgerlige regering tog fejl, den gang i 2010.

Der er dog tale om en enlig svale bevillingsmæssigt, har regeringen udtalt, og brancheorganisationen Teleindustrien har også protesteret mod statsstøtten.

Skoen trykker lokalt

Noget tyder imidlertid på, at lokalpolitikerne har fået en bedre forståelse for den digitale infrastrukturs betydning. Her konstaterer man helt konkret, at dækningskort baseret på gennemsnit for et postnummer, slet ikke slår til, og man mærker problemerne med hullet dækning.

Via Kommunernes Landsforening fortæller lokalpolitikerne Christiansborg-politikerne, at disse har et ansvar for at sikre den digitale infrastruktur. Et mangelfuldt bredbånd truer både velfærd og vækst, lød det i oktober 2013.

DF ønsker fradrag for bredbånd

Dansk Folkeparti adskiller sig allerede lidt fra Christiansborg-holdningen. DF har foreslået, at familier i udkantsområder skal have et skattefradrag på 15.000 kroner for at få lagt bredbånd ind i boligen – altså en indirekte offentlig støtte til bredbåndsudrulning.

Spørgsmålet er dog, hvorledes ”udkantsområder” defineres, for der findes huller selv i områder, der på ingen måde kan betegnes som udkant.

Politisk i klemme

Christiansborg-politikerne har som bekendt også en del i klemme. At gennemføre en tvangsdigitalisering, som indebærer at både borgere og erhvervsliv tvinges over på digital kommunikation med det offentlige, giver alvorligt bagslag, hvis ikke infrastrukturen dertil er på plads.

Dertil kommer regeringens målsætning, der går på at i 2020 skal borgerne have adgang til 100 Mbit/s i download og 30 Mbit/s i upload.

Studietur til Sverige

Man kunne ønske sig, at Folketingets erhvervsudvalg, finansudvalg og beskæftigelsesudvalg sammen med it/teleordførerne tog en smuttur til Sverige for at se og høre, hvad en god kombination af markedskræfter, offentlige kræfter, borgerkræfter og skattefradrag for håndværkerudgifter (inkl. til bredbånd) kan afstedkomme. To besøg er vist nok – i Stockholm og på Gotland.

Stockholm Stad ønsker at bidrage til at få sikret fortsat vækst og innovation i området via et højhastighedsnet. Stockholm Stad etablerer via selskabet Stokab et åbent fibernet, som foreløbig 100 teleoperatører og 700 andre aktører har lejet sig ind på til fornuftig pris. Man bygger én ”motorvej”, som andre kører på.

Gotlands eksempel

På øen Gotland gik landmændene og andre lokale helhjertet ind i arbejdet med egne gravemaskiner og arbejdskraft – også på egen mark – for at få etableret et såkaldt ”bynet”, der er åbent for brug også af andre, og som omfatter både adgang via fiber. Tjek mere hos bredbandgotland.se.

”Bynet” etableres på samme vis mange andre steder i Sverige, og interessant er det, at omkostningerne til at nedlægge fiber med det lokale engagement kan halveres i forhold til, hvad det koster for de kommercielle aktører.

Post- og Telestyrelsens aktive medvirken

Inden studieturen kan politikerne så forberede sig ved at studere dækningskortet – bredbandskartan.se – udarbejdet af Post- og Telestyrelsen i samarbejde med det politisk nedsatte Bredbandsforum. De kan blandt andet klikke sig ind og se, hvor man har fundet det fornuftigt, at Post- og Telestyrelsen var medfinansiør. Mere om det svenske bredbåndskort kan læses her: ”Bredbåndsdækning: Svært mangelfuld dansk kortlægning, men Sverige kan”.

I Danmark har der fra politisk side hverken været fokuseret på lignende løsningsmuligheder, ej heller sikring af et detaljeret overblik. Er et lokalområde ladt i stikken, har det været op borgerne selv tage hånd om det, og det er ikke let. Bornholm er så undtagelsen.

En risiko

Selvfølgelig er offentlig støtte til bredbånd ikke uproblematisk, og der er flere eksempler på fiaskoer, for eksempel i byen Provo, Utah i USA. Kommunen havde investeret 39 mio. dollar i opbygningen af et fiberbaseret net, men det gik galt, og Google overtog nettet for blot 1 dollar.

Google investerer ifølge tidsskriftet Forbes yderligere 18 millioner. Google kræver 70 dollar om måneden for 1 Gigabit, og det er billigt – faktisk afsindigt billigt efter amerikanske forhold. Og borgere, der vil nøjes med en ”basic” internetforbindelse på nogle Mbit får den gratis i mindst syv år. Dermed får kommunen og borgerne alligevel et udbytte af skattekronerne.

Nøjes med motorvejen

Det offentlige kan reducere risikoen ved at holde sig væk fra at ville det hele selv, og i stedet gøre som Stockholm, altså blot etablere ”motorvejen”. Altså fiberforbindelsen som andre kan ”køre på”, om bank, det offentlige, teleoperatør eller noget helt fjerde. Samme model er så vidt jeg ved også brugt i Seoul, der markerer sig helt i top med bredbåndshastigheder.

Mindre kan også gøre det. For eksempel kan man gøre det obligatorisk fra kommunal side med såkaldt samgravning. Altså at den aktør, der graver fortove og veje op af hensyn til eget produkt, om el, vand, fjernvarme, kloak, tv eller tele, samtidig – mod en vis betaling – lægger tomrør ned af hensyn til den fremtidige bredbåndsdækning. Hvis en aktør på et tidspunkt vælger at ”skyde” fiberoptiske kabler igennem disse tomrør, bliver det langt billigere og hurtigere.

Og helt ærligt. Der er ikke megen reel BNP i at grave det samme fortov op tre gange på tre år, men der er en helvedes masse gener forbundet dermed for borgere og erhvervsdrivende.

Motorveje giver stemmer

Det er lidt sært, at danske politikere hjertensgerne kæmper for motorveje til tyndt trafikerede områder, men ikke en digital infrastruktur. Den kan ellers medvirke til, at udkantsområder ikke mister flere indbyggere, og måske tilmed trækker nye til.

Man kan måske håbe, at der en dag også kommer stemmer i de digitale veje. At presset kommer fra borgerne og erhvervslivet, og mon ikke det er på vej, for dataforbruget er hastigt på vej op.

Luk kæften

Jeg vil sikkert blive affærdiget som en hjernevasket, ræverød fiber-tosse af nogle personer grundet dette blogindlæg, for det er blandt midlerne, der bruges til at få kvalt debatten. Men pyt. Skyd bare løs.

Det vil imidlertid være klogt, hvis politikere og medier får lyttet til erhvervslivet, til de offentlige institutioner, til forbrugerne. Også til dem, der tænker langsigtet. Dem, der tænker på dataforbrug holdt op mod pengepungen. Dem der tænker på robusthed. Erhvervsfolkene, der skal være på farten.

Lyt også til husstanden med voksne og børn, der hver især bruger nettet flittigt om via mobil enhed eller computer. Og lyt til det mindre it-selskab, som lige nu må opgive at forblive på landet, hvor det igen-igen er blevet ved teleoperatørernes løfterne, for i stedet for at måtte flytte hen til, hvor bredbåndet fungerer.

Afbalanceret langsigtet

Det handler ikke om enten eller. Det handler om afbalancering af konkrete behov mod pengepung – med fremtiden for øje. Som jeg hører det.

I visse tilfælde vil det mobile bredbånd være det rette valg, også ud fra økononomien. I andre tilfælde gælder det noget helt andet.

For samfundet som helhed må det handle om en langsigtet strategi. Det passer måske ikke lige her og nu ind i teleaktørernes strategi for at tilfredsstille ejerne med næste kvartalsresultat, næste årsresultat, men så må der handling til fra politikernes side. Krav så langt det rækker, og hvis ikke nok så garantier eller kroner.

To redegørelser på vej

2013-dækningskortet fra Erhvervsstyrelsen skulle være lige på trapperne, men mest venter jeg på at se, hvorledes Produktivitetskommissionen ser på det digitale infrastruktur i relation til produktivitet. Ifølge forvarslet sikrer infrastrukturen ”… at vi har fastnet- og mobiltelefoni, kabel-tv og kan sende og modtage store mængder af data via bredbånd”.

Hm… Fastnettelefoni – er det stadig vigtigt for produktiviteten? Nå, dril til side. Det bliver spændende at høre, hvad Produktivitetskommissionen er kommet frem til, og ikke mindst hvad reaktionerne bliver derpå. Læs mere på onsdag, men bidrag gerne med din holdning til emnet forinden.

1 kommentar RSS

  1. Af Bredbånd: Sats lavpraktisk, siger kommission. På samgravning og ved nybyggeri. | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] Jeg har tidligere beskrevet den svenske satsning og de danske problemstillinger i blogindlægget “Digital infrastruktur: Forsømt stedbarn politisk set og statstøtte er tabuiseret” [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info