Pressemøde om infrastruktur: NUL spørgsmål om den digitale infrastruktur

Af Dorte Toft 4

Produktivitetskommissionen har netop fremlagt sin rapport om infrastruktur, og den omfatter ikke blot den fysiske som motorveje og broer, men også den digitale infrastruktur især med fokus på bredbånd.

På pressemødet i forlængelse af fremlæggelsen stillede ingen journalister spørgsmål vedrørende den digitale infrastruktur. Al tid blev brugt på den fysiske. Der blev stillet omkring 13 hovedspørgsmål og knap 10 underspørgsmål om den fysiske infrastruktur, herunder om metro, letbane, Fehmern bro og roadpricing.

Produktivitetskommissionen kom da også med et opsigtsvækkende tal, netop hvad angår den fysiske infrastruktur, nemlig, at der var spildt 24 mia. kroner på den. Det hører så fortiden til, men interessen blandt de danske journalister for fremtidens infrastruktur favnede altså ikke den digitale.

Af stemmer og navne tyder det på, at det fortrinsvis var journalister med politik som stofområde, der stillede spørgsmål.

Hvis spørgsmålene repræsenterer de politiske journalisters interesse, er det vist ikke så underligt, at politikerne er sluppet afsted med ikke at have fornyet et teleforlig, der blev indgået helt tilbage i 1999.

Brugen af nettet har ellers ændret sig radikalt på de 15 forløbne år blandt andet takket være mobile enheder, netbaserede forretningsmodeller og den globale konkurrence.

PS: Hvad produktivitetskommissionen skriver om den digitale infrastruktur, vender jeg senere tilbage til. Nogle betragtninger om, at TDC har en markedsandel på 61 pct. – noget større for selskab med monopol-rødder end i andre lande – er interessante, og ifølge Kommissionen kan der muligvis være tale om en hæmsko for konkurrencen. Kommissionen anbefaler derfor regeringen, at man i den omfattende bredbåndsredegørelse, der skal udarbejdes i 2014, ser nøje på, om det evt. vil være formålstjenligt at lave en såkaldt “funktionel separation” af TDC, så selve infrastrukturen skilles ud i et selskab, i stil med hvad man gjorde på jernbaneområdet (BaneDanmark har skinnerne, DSB med flere trafikbetjeningen).

Dagbladet Børsen skriver om det HER, Computerworld HER og Version2 HER.

4 kommentarer RSS

  1. Af Kenneth Rosenmeyer

    -

    Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Jeg tror det skyldes vore politikere og journalister er decideret visionsløse, og ikke aner en pind om hvilken betydning en ordentlig digital infrastruktur har for Danmark og fremtiden.

  2. Af Bredbånd: Sats lavpraktisk, siger kommission. På samgravning og ved nybyggeri. | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] pressemøde har jeg tidligere omtalt i blogindlægget “Pressemøde om infrastruktur: Nul spørgsmål om den digitale infrastruktur”.. Der ses også links til medieomtale vedr. en eventuel opdeling af TDC i “veje” og [...]

  3. Af Henrik Brix

    -

    Det er positivt at kommissionen anerkender, at der skal gøres noget men det er meget skuffende, at kommissionen ikke ser den digitale infrastruktur som så vigtig, at der skal gøres noget mere radikalt.

    Hvis man ser på den naturlige udvikling i behov for båndbredde de seneste 3-4 år virker regeringens mål om 100/30 Mbit/s til alle ikke overambitiøst set i det lys, at der er 6 år til 2020. Dette mål realiseres ikke uden mere radikale tiltag. Markedskræfterne klarer det ikke selv.

  4. Af Dorte Toft

    -

    @ Henrik Brix. Fra teleindustrien høres jo hele tiden, at man er foran behovet, men der sker jo voldsomme spring i forbruget, også fordi så mange ikke gider det vante tv (flow-tv) længere, men selv styrer tid og indhold via nettet (om DR, Netflix, HBO, Spotify eller andet). Hvor meget videokommunikationen vil udvides og i ud fra hvilke kvalitetskrav, er svært at gætte på, men den stiller jo krav om symmetrisk forbindelse, idet der jo ikke kan bruges buffer (som f.eks. med film) til at udjævne “huller” og håndtere “kø”.

    Det er super med den kraftige udbygning, der sker med det mobile bredbånd (fra 3G til LTE), men jeg savner et bedre informationsniveau, bl.a. om konsekvenser af “deling” af masten, om der fortsat typisk vil være datalofts-grænser, eller om der lige som traditionen på fastnet er kommer frit forbrug. Der er dem, der mener, at fremtiden tilhører det mobile bredbånd, men der er også dem, der siger, at det for mange vil blive bedst med et både og af hensyn til kvalitet og økonomi. Jeg håber, at der fra uvildig side kommer mere dokumentation, efterhånden som erfaringerne indløber. At der sættes ressourcer nok ind på målinger og prognoser. Det burde være en forudsætning for at overlade styringen til markedet.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info