EU konfronterer teleindustri: Nu spidser det til med meget på spil for os

Af Dorte Toft 5

I dette blogindlæg:

  • Slut med roamingafgifter indenfor EU?
  • Lovgives der for rigtig eller udvandet netneutralitet i EU?
  • EU’s timing med roaming-undersøgelse
  • Højlydt kamp i USA for netneutralitet
  • Gårsdagens støtte fra Det Hvide hus

EUs konfrontation med teleindustrien spidser til. I næste uge skal Parlamentets magtfulde komite for “Industry, Research og Energy” (ITRE) tage stilling til et lovforslag, der på især to områder har vakt voldsom modstand hos teleselskaberne og deres lobbyister.

Lovforslaget har rod i EU’s ønske om at gøre EU til et stort telemarked for borgere og erhvervsliv – lidt i retning af, hvorledes det er i USA. Det skal blandt andet ske ved at sætte fuldt stop for de dyre roamingafgifter mellem unionens 28 lande. Noget, som teleindustrien advarer imod.

Det andet punkt, som teleindustrien især advarer mod, er EU ønske om, at der indføres fælles grundregler for, hvad der kaldes netneutralitet.

Groft forenklet udtrykt dækker begrebet netneutralitet, at teleselskaber forbydes at diskriminere trafik fra andre, være det sig Netflix, Skype eller andet, være det sig konkurrence med teleoperatørens eget indhold eller ej. Trafikken må hverken blokeres eller forsinkes.

Parlamentets komite for “Internal Market and Consumer Rights” har allerede sagt god for forslaget. Går det igennem industri-komiteen, skal det fremlægges til plenum afstemning i Parlamentet i april.

Lang tid undervejs

Lovforslaget har været undervejs i lang tid, men det blev først konkretiseret i september 2013. Det karakteriseres med ordene ”Connected Continent” og rummer mere, herunder ønsker om harmoniseringstiltag for frekvenser for mobilt bredbånd. Det er dog roaming og netneutralitet, der diskuteres mest.

EU har PR-mæssigt udvist god timing vedrørende roaming-siden op til den kritiske komite-behandling. Det er sket gennem offentligørelsen af en undersøgelse, der belyser effekten af de høje og ret så uforudsigelige roamingafgifter, som kan udløses under ophold i udlandet. Eksempler er der jo set mange af i medierne, og det er jo ikke kun direkte brug, men også automatiske softwareopdateringer, der kan få taxametret til at tikke, når man er udenlands.

Brug reduceres kraftigt

Undersøgelsen viser, at EU’s borgere er så skrækslagne for den mulige mobilregning, at 94 procent af os ændrer mønster til mindre brug af mobilen, så snart vi krydser grænsen. 28 procent af os slår muligheden for dataroaming fra. Der skrues ned på brug af e-mailen, og 47 procent går slet ikke på de sociale medier, medmindre de er et sted med wifi. Læs evt. mere hos Berlingske.

Teleselskaberne og deres lobbyister har malet et dystert billede af de økonomiske konsekvenser af bortfald af roamingudgiften. Men omregnes svarene fra de 28.000 europæiske mobilbrugere, der deltog i undersøgelsen, tegner det ifølge EU et billede af, at teleselskaberne går glip af 300 millioner menneskers normale trafik fra og til mobilen.

Jeg har endnu ikke fået set svar fra teleindustrien på undersøgelsen, der blev offentliggjort i forgårs (17.2.14), men det bliver interessant at høre reaktionen.

Dataroaming sættes på “off”

Jeg selv hører til blandt de 28 pct., der på udlandsrejse kun bruger mobilen til data, hvis jeg er på wifi, og jeg bruger typisk SMS, hvor jeg måske ville have ringet.

Nu er jeg heller ikke på nogens lønningsliste, men selvstændig erhvervsdrivende med en trængt kundegruppe, så selvfølgelig sparer jeg. EU-undersøgelsen viser imidlertid, at ”frequent travellers” faktisk har endnu større tendens til at slukke for mobilens dataroamingfunktion end den, der blot rejser en gang imellem.

EU tager vist ikke højde for, at nogle rejsende løser problemet ved at købe lokalt SIM-kort med tilhørende service, men undersøgelsen er tankevækkende.

Lidt højere takster?

Vil teleselskaberne i sidste ende være vinderen, hvis roamingafgiften forsvinder, fordi vi vores vante, flittige brugsmønster ikke ophører, når vi er i udlandet?

Og holder regnestykket ikke helt, ville forbrugere og erhvervsliv mon protestere, hvis abonnementet kostede lidt mere? Jeg tror det ikke.

Uden roamingafgift ville jeg f.eks. bruge mobilen som GPS – som kortvejviser – når jeg i marts skal på businesstur til Frankrig, og måske ville jeg også lade mobilen op med nogle af de andre gode rejseapps, der efterhånden findes. Som det er i dag, gælder det enten om at få lånt en GPS eller købe et fandens godt kort og om at være forudseende i detailplanlægning med tilhørende udprintning, for improviseringer undervejs kan blive dyre i roamingafgift.

Afregningen teleselskaberne imellem

Bortfalder roamingafgiften, der betales af slutbrugerne, skal teleselskaberne bag linjerne fortsat afregne indbyrdes, og populære turistlande som Grækenland står stærkest. Teleoperatører i de svageste lande turistmæssigt bliver dem, der i givet fald sætter prisen lidt op.

Man kan forestille sig, at der er forbrugere, som vil være lige lovlig smarte, f.eks. ved at tegne abonnement i det allerbilligste land og så forbruge løs – også i sit hjemland, men da der skal afregnes indbyrdes blandt teleselskaberne, vil der vel være motiver nok til at hindre grotesk underbydning på abonnementsprisen.

Afstemningen

EU-politikerne har tidligere kunnet enes om at få sat en øvre grænse for roamingafgifter, udlandsopkald og –SMS’er, men om det også gælder en total fjernelse af roaming, får vi at se.

Dog kan der gå længere tid, end planlagt. I hvert fald er der røster, der hævder, at beslutningen om telepakken ender med at bliver udskudt til det nye parlament, der nedsættes som følge af EU-valget i maj.

Den svære netneutralitet

Hvad angår kravet om netneutralitet, så har jeg tidligere givet en fyldig introduktion til konsekvenser af netneutralitet og fravær af netneutralitet HER, og jeg har fortalt om EU-lande, der allerede har lovgivet om neutralitet eller er på vej til det HER. Netneutralitet står f.eks. på dagsordenen for den nye tyske regering.

Da EU-lovpakken indledningsvist blev præsenteret af EU-kommissionen i september 2013, udløste den mange reaktioner, og ikke kun fra en teleindustri, som ville have, at politikerne skulle holde nallerne væk.

Der var også modstand fra anden side, blandt andet kunne der høres udsagn om, at EU havde givet køb på rigtig netneutralitet for at formilde teleselskaberne så meget, at frafaldet af roamingafgift kunne blive spiselig.

Fast lane og basic lane

Teleselskaber og indholdsleverandører skal for eksempel kunne indgå ”specialarrangementer” – med andre ord, så skulle en indholdsleverandør kunne betale til teleoperatørerne for at få en garanteret ”fast lane”. Teleselskaberne skal altså kunne få et to-sidet kundeforhold, i stedet for som i dag, hvor det er slutbrugerne, der alene betaler.

EU har imidlertid som forudsætning, at specialaftaler med garanti for hurtigere fart, ikke må gå ud over andre indholdsleverandører. De skal fortsat have en grundlæggende kvalitet, der dog ikke defineres nærmere.

Innovation på spil

Men modstandere af det princip frygter, at det slår mulighederne for innovation – for ny konkurrence til de store amerikanske indholdsleverandører som f.eks. Netflix, Facebook, Microsofts Skype og Google ihjel.

Amerikanerne har dybe lommer, iværksætterne ikke, så får de fart nok til at kunne konkurrere på lige fod? I forvejen kniber det med at få etableret nok stærke europæiske indholdsleverandører.

Ballade i USA

I USA står debatten om netneutralitet imidlertid langt højere på dagsordenen hos både medier og politikere dagsorden end i EU, og på det seneste skruet endnu højere op.

Det skyldes en dom afgjort til telegiganten Verizons fordel. Telemyndigheden FCC, der har håndhævet en slags netneutralitet (Open Internet Rule), har ifølge dommen ikke ret til at kræve det af Verizon – af bredbåndsleverandører. Den sag har jeg beskrevet HER.

Obama gentager støtte

Præsident Obama har flere gange ytret sin støtte til netneutralitet, og senest i går udsendte Det hvide Hus en officiel besked om, at man støtter netneutralitet. Men hvorledes det skal sikres, overlades til FCC.

Obama reagerede på en større underskriftsindsamling, og hele historien kan læses hos det gode medie The Verge, der tidligere har berettet om, hvorledes FCC-formanden, Tom Wheeler, udpeget af Obama, har bebudet en snarlig plan for at få genoprettet princippet om an Open Internet.

Også i EU er der kræfter, der forsøger at få engageret borgerne og medier, men intet der sparker en vis legemsdel. Det gælder jo hverken Marius, Dong eller Nets. “Blot” forhold af betydning for hele EUs befolkning og fremtiden for internettet.

5 kommentarer RSS

  1. Af Jens Jönsson

    -

    “EU tager vist ikke højde for, at nogle rejsende løser problemet ved at købe lokalt SIM-kort med tilhørende service, men undersøgelsen er tankevækkende.”

    Jeg tror også det er komplet uinteressant i det spil. Det er så få der udnytter den funktion. Prøv selv at købe et SIM kort i f.eks. Italien. Det kan lade sig gøre og jeg har gjort det ved hver ferie i landet jeg har været på. Men det kan være ret så svært at få den kun italiensk talende ekspedient til at forstå hvad man vil…

    Selskaberne kan slet ikke se at de kan komme EU i forkøbet og lave et marked der er interessant, nu når det alligevel er uundgåeligt at EU vil pille ved roaming. Lav dog nogen pakker, der koster lidt mere end man normal betaler, men som giver den adgang man er vant til hjemmefra. Så gider folk ikke bakse med SIM kort osv. så vil de køre derud af, som om at de ikke havde passeret grænsen.
    Men selskaberne forstår ikke selv at danne et nyt marked. De er og bliver nogle dinosaurer på det punkt….

  2. Af Erik Trolle

    -

    Jeg er bosiddende i Sverige og bruger Comviq som min mobil operatør, de har et EU abonnement. Så det kan åbenbart lade sig gøre at lave aftaler over grænserne.
    https://www.comviq.se/eu
    Der er også en artikel her (den er på Svensk):
    http://www.nyteknik.se/nyheter/it_telekom/mobiltele/article3793602.ece

    Personligt er jeg ikke så interesseret i roaming andet end data, da mobil tjenester som tale, sms og mms er produkter jeg kun bruger af nød. Men det er data er vigtig for mig. Jeg har min IP-telefon klient, Skype, Viper og Google Hangout. Og så de mange andre data tjenester.

    Så jeg bruger mine mobile enheder når jeg er i udlandet er det altid over WiFi. Data er jo utroligt dyrt når man roamer det over mobilen.

  3. Af Dorte Toft

    -

    OBS: Der var desværre smuttet et “ikke”, så en sætning udtrykte det modsatte af, hvad jeg mente om et lidt dyrere mobilabonnent, hvis teleselskaberne fik alvorlige problemer efter fjernelsen af roaming-afgiften. Nu er det “ikke” sat ind:
    “Og holder regnestykket ikke helt, ville forbrugere og erhvervsliv mon protestere, hvis abonnementet kostede lidt mere? Jeg tror det ikke.”

    @Jens Jönsson. Ja, det kan være bøvlet, det med at skulle bruge lokalt SIMkort.

    @Erik Trolle. Interessant med de to typer Comviq-abonnementer, der gælder EU – både et, hvis man normalt er i Sverige og så rejser rundt i EU ind imellem, og så et, hvor man opholder sig mest uden for Sveriges grænser. Folk kan bevare deres svenske mobilnummer, og det er jo også rart for alle deres kontakter.

  4. Af Michael Nielsen

    -

    Zain / Celtel i afrika indførte allerede i 2007/2008 gratis samtaler når brugere rejse rundt i de lande hvor denne operatør havde netværk . De kaldte det “One Network” og dækkede 6-7 lande.

    Dette er selvfølgelig ikke det samme som man kan bruge alle operatører i disse lande, men det viser lidt om modviljenn hos operatører i Europa og resten af verden.

    Hvorfor kan jeg som Telia kunde ikke “gratis” bruge min tale/data pakke når jeg er på ferie i Spanien, hvor Telia har netværk?

  5. Af Stephan Engberg

    -

    Før man tror at roaming-delen er så god for forbrugerne, skal man lige overveje hvad det gør ved konkurrencen internt. Vi har billige telepriser, fordi der hele tiden komme nye konkurrenter, når priserne vokser.

    Hvis roaming-reglerne skaber et grundlag for at blokere nye spilleres økonomi, så vil det gøre telemarkedet og navnlig teleforbrugere en bjørnetjeneste – alle priser vokser kraftigt.

    Derimod er telemarkedet præget af datamisbruget, som gør at ingen betaler for teleservices – værdien af digitale ydelser = misbrugsværdien af data på hele samfundets bekostning. Aral Balkan har fat i noget ekstremt vigtigt her
    http://aralbalkan.com/notes/rightscon-or-a-right-con/
    (Jeg er uenig med den stærkt idelogiske open source /GLPv3 og Aral er tydeligvis hverken stærk på økonomi eller sikkerhed, men problemanalysen af magtstrukturerne er spot on)

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info