Investorer foretrækker iværksættere af hankøn. Især de attraktive

En iværksætter af hankøn har i USA 60 procent større chance for at få succes via sin pitch – sin korte salgstale – end en kvinde. Og er manden attraktiv, har investorerne allerstørst tendens til at åbne pungen.

Det viser et nypubliceret forskningsprojekt, som involverer forskere fra Harvard Business School, MIT Sloan School (Massachusetts Institute of Technology) og Wharton School, University of Pennsylvania.

Overskriften på deres artikel er “Investors prefer entrepreneurial ventures pitched by attractive men”.

Real life og eksperimenter

Forskerne gennemførte 3 studier, herunder ét baseret på real life omfattende videooptagelser af 90 iværksættere, fordelt på tre rigtige pitch-konkurrencer i USA.

I en sådan konkurrence skal iværksætteren på blot fem minutters sælge sin idé til mulige investorer i et panel, og der tages både print, slides og verbal præsentation i brug. De to andre studier var konstruerede eksperimenter med næsten 800 deltagere, heraf også 12 ekspertinvestorer.

Køn ikke en faktor, eller?

Ifølge forskerne, så nævner investorer helt andre ting end køn og udseende, som vigtige. De fremhæver iværksætterens businessforslag og tidligere erfaring, ligesom investorerne nævner det team, iværksætteren har i ryggen. Det tæller også om kemien mellem investor og iværksætter er god, og så nævnes også typisk investorens ”mavefornemmelse”.

Men køn slår markant og uomtvisteligt igennem. Det sker også, når iværksætteren – som i eksperimenterne – ikke selv er på video-billedet.

Alene stemmen afgør

Alene forskellen på, om det er en mandestemme, der ledsager præsentationen, eller en kvindestemme tæller afgørende. Selv når mandestemmen og kvindestemmen pitcher nøjagtig den samme businessidé med nøjagtig samme ord.

  • Mandens pitch opfattes som mere overbevisende, mere faktabaseret, mere logisk.

Adderes et foto, får den attraktive mand de allerbedste resultater blandt mændene, hvorimod der ikke er signifikant forskel, når det gælder kvinders udsende.

Læs forskernes skriv

Læs forskernes artikel, hvor de også selv anfører nogle men’er, heriblandt at kvindestemmerne måske havde haft større chance, hvis man havde valgt en af den slags business-ideer, der typisk forbindes med kvinder.

I USA er der mere end dobbelt så mange mænd, der går i gang med iværksætteri, end kvinder, skriver forskerne. De henviser til et ældre forskningsprojekt (2009), der viser, at blandt de højvækstfirmaer, der har venturekroner i ryggen, er kun 11 pct. stiftet eller styret af en kvinde, og de nævner fra en anden undersøgelse, at kvindestyrede iværksættervirksomheder kun får 7 procent af venturekronerne.

Nye toner?

Nyere data tyder dog på, at investorer er begyndt at se mere positivt på kvindelige iværksættere. I en amerikanske artikel, nævnes at kvinderne i 2013 – frem til publiceringen af artiklen i september 2013 – foreløbig havde fået 13 procent af årets venturepenge. Bag oplysningen står firmaet PitchBook, der har særligt fokus på venture-firmaerne

Forskerne fra de tre velansete universiteter påpeger, at ”entrepreneurship” ses som en vigtig sti frem mod skabelse af job, økonomisk vækst og velstand, og derfor er den rigtige ”match” mellem iværksættere og investorer kritisk.

Giv endelig lyd, hvis du har set lignende forskning i Danmark, og hvis du har synspunkter på ovenstående og forskernes artikel.

Gælder det mon også i Danmark, at det betaler sig for iværksætterteamet at overlade pitchen til den flotteste mand?

7 responses to “Investorer foretrækker iværksættere af hankøn. Især de attraktive

  1. Interessant læsning. Den seneste gazelle-vinder formåede som kvinde at tiltrække 80 mio. kr. i finanskrisens orkan til at købe nye helikoptere. Hun er i øvrigt mor til seks og præsterede en vækst af virksomheden på 5779 procent. Det er noget investorer kan forstå.

  2. Interessant… siger det måske noget om seksuel preference af investorer. I artikel blev ikke nævnt noget om køn af investorermassen, men er de måske modne kvinder?

  3. Det er faktisk bedrøvende læsning, som minder mig om en oplevelse jeg havde for 12-15 år siden, og som dengang viste mig, at dette problem måske er langt mere udbredt end jeg i hvert fald forestillede mig dengang. Og åbenbart ikke har ændret sig meget.

    Jeg har igennem en årrække været tilknyttet universiteternes censorkorps (er stadig tilknyttet efter en pause), og har været censor ved en række eksaminer ved landets universiteter. Ved denne bestemte eksamen – i videregående databasesystemer – bestod holdet af 18-20 fyre og 2-3 piger. Hver enkelt skulle (foruden en skriftlig opgave) til 20 minutters mundtlig eksamen, og det forløb helt planmæssigt, indtil den første pige kom ind. Læreren ændrede fuldstændig adfærd, fra at være lyttende og rolig til at fyre kaskader af spørgsmål af. Jeg undrede mig i det stille, og første pige bestod – lige akkurat. Men da næste pige kom ind, var hun så nervøs, at bombardementet af spørgsmål blev for meget og hun måtte grædende stoppe eksamen. Lærerens konklusion var at hun var dumpet.

    Jeg undrede mig, dels fordi den skriftlige opgave var ok, nok ikke enestående men til et 8 eller 9 tal (gammel skala) – dels fordi hun næppe havde sagt mere end sit navn og to, tre ord under hele eksamen. Jeg protesterede over læreren som blev smæk fornærmet, men gik med til at eksaminere hende igen. Det var hun ikke interesseret i, men hun blev dog siddende på gangen uden for eksamenslokalet. Efterhånden som antallet af tilbageværende studerende blev mindre, og tiden gik, havde hun samlet så meget mod, at hun gik ind igen. Nu var lærerens attitude, at han sad og kiggede i sine papirer og skumlede, mens jeg stillede spørgsmål. For at være helt sikker, spurgte jeg godt rundt i hele pensum, og hun kunne faktisk godt – og reelt langt bedre end flere af fyrene som forinden havde scoret både 10 og 11-taller.

    Efter 20 minutter var vi igennem. Min vurdering 10, læreren 7. Jeg diskuterede ikke yderligere med ham, men skrev – som det er krævet – i min indberetning om forløbet. Hvilken karakter pigen endte med at få aner jeg ikke, men jeg var rystet over oplevelsen, fordi den eneste årsag til lærerens absurde opførsel åbenlyst var at hun netop var pige.

    Ubehageligt, skammeligt og mærkeligt. Når man så 15 år efter kan læse, at investorer – bevidst eller underbevidst – stadig ligger under for kønsdiskriminering, bliver jeg faktisk rigtig skuffet. Hvorfor er vi ikke nået længere? Hvorfor lytter man ikke til indholdet?
    Og bemærk i øvrigt, at man ikke har noget censor system – i den form vi kender til i Danmark – på amerikanske universiteter. Hvor mange piger har fået ødelagt lysende karrierer fordi åndsforsnottede akademiker-mænd har mistet sammenkoblingen mellem hjernehalvdelene?

  4. @ Torben Rune. Dit eksempel er lærerigt, og tiderne har ikke ændret sig så meget, som mange tror. De ubevidste fordomme (køn, etnicitet, alder m.v.) holder ved, og det værste er, at folk typisk bliver rasende, hvis man antyder, at der måske er fordomme i spil – altså nøjagtig som i dit eksempel.

    Der er så i Danmark en ganske særlig resistens mod at kortlægge i hvilket omfang, de ubevidste fordomme i relation til kvinder, spiller ind i relation til uddannelse, ansættelse og forfremmelse. Jeg aner ikke, hvorfor det er sådant, for i lande som USA, Sverige og Norge ses det ikke som tabu, og der er eksempler på, at en solid, faktuelt baseret klarlægning af, hvor og hvordan de ubevidste fordomme spiller ind, kan være den øjnåbner, der leder til handlinger. Det blev det for eksempel tilfældet på det berømte universitet M.I.T., hvis kortlægning også bevirkede, at andre af de mest respekterede amerikanske universiteter tog problemet med den ubevidste diskrimination alvorligt.

  5. Ja i andre lande kan man tale om “hidden bias”, men ikke i Danmark.
    Jeg vil påstå, at der ikke findes et beslutningsområde der er mere styret af følelser, fordomme og instinkter end ansættelser og rekruttering. Men der er hamret et paradigme ned over processerne, der siger at beslutningstagerne altid tager den bedst kvalificerede kandidat.
    Jeg hører ofte sætningen “man ansætter efter kompetencer og fyrer efter personlighed”, men baseret på mine erfaringer og oplevelser, vil jeg hævde, at det forholder sig lige omvendt. Man ansætter dem man bedst kan lide og man fyrer som følge af faglige uoverensstemmelser. Det sidste begrundet i, at kradser man bare en lille smule på overfladen, viser samarbejdsproblemerne sig at bunde i faglige modsætninger.
    Jeg har dog fundet en sprække for at kunne få de hvide, heteroseksuelle mænd til at overveje om hidden bias ikke kunne være tilstede. Jeg nævner de undersøgelser der viser, at høje mænd oftere får tilbudt jobs og forfremmelser end knapt så høje mænd. Og mænd over 55 der har haft svært ved at finde et nyt job på trods af deres mange kvalifikationer, er heller ikke længere så standhaftige, når det gælder afvisning af hidden bias.

  6. @ Anne Petersen. Ja, det er så sært, det med, at netop i højtuddannede Danmark, er der en sådan resistens mod at få undersøgt og dokumenteret “hidden bias”, når det gælder køn. Derfor er der fri leg, når netop kvinder/forfremmelse/rekruttering/forskningsbevillinger/mediedækning m.v. debatteres, og som det bliver udnyttet.

    Samme resistens ses ikke helt, når det gælder forskelsbehandling grundet hudfarve… Her ses der på, hvorfor en Mads har større chancer end en Muhammed f.eks., når det gælder om at få job selv med lige uddannelse.

    Danske medieforskere mener vist heller ikke, at det med køn gavner karrieren at forske i. I hvert fald er de så vidt jeg ved aldrig gået i dybden med, hvorvidt journalister laver forskelsbehandling af mandlige og kvindelige politikere, og det burde ellers ligge lige for i et demokratisk land, der snakker højt om at ligestilling er opstået. En svensk undersøgelse af 4345 artikler gældende 92 politiske skandaler dokumenterer, hvor stor forskellen er i nabolandet, og følger man dækning af dansk politik lugter man røgen.

    I Danmark ser vi desuden holdninger fra fremtrædende opinionsdannere som, at forældre foretrækker at få døtre, så manden er den truede race, men jeg har aldrig set en undersøgelse i den retning i Danmark, hvorimod undersøgelser i andre lande viser præference for drenge, medmindre der hersker ganske særlige vilkår.

    Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen, og jeg uddyber i kommentarfeltet.

    Så lad os få mere forskning, flere solide undersøgelser. Så kan debatten ændres fra “fri leg” og anekdotiske beviser, til en saglig debat. Og skulle det vise sig, at danskerne er exceptionelle, helt frie for “hidden bias” re køn, jamen så bliver det et stort hurra fra min side. Så har vi et sagligt grundlag at diskutere videre på.

Comments are closed.