Topchef: Få dog it-drift ind i uddannelser. Tag it-nedbrud alvorligt.

Af Dorte Toft 0

Det tog så lang tid, før fejl- og overuddannelse kom på dagsordenen i Danmark, at man kan betvivle nytten af et højt uddannelsesniveau blandt toneangivende folk. Men omsider er strudsementaliteten ved at blive fortrængt.

Nu bekymrer man sig ikke blot over unges søgning til uddannelser med brødløse fremtidsudsigter, man bekymrer sig også konsekvenser for samfundet. Der skal derfor sadles om på mange fronter, men alligevel er strudsen stadig på spil. Der ét nemlig et meget vigtigt arbejdsområde i et moderne samfund, som ignoreres.

Novo-selskabets efterlysning

Per Kogut, administrerende direktør for Novo Nordisks it-selskab, NNIT, fortæller om det forsømte område, it-driften, i dagens kronik i Berlingske Business.

Det, der er et forsømt område, er uddannelser og tilpasning af uddannelser, der kan bidrage til en professionel drift. Altså også det, der forhindrer it-systemer i at gå ned. Professionel drift af servere, af netværk. Af sikkerhed. Af forebyggelse, der forhindrer it-angreb, af hurtig håndtering af problemerne, skulle noget alligevel være gået galt.

Halvdelen af de ansatte

Ifølge Per Kogut arbejder halvdelen af NNITs 2.200 ansatte med driften. Nogle på et komplekst akademisk niveau, andre på mere praktisk, håndværksmæssigt niveau, men lige afgørende, skriver Kogut.

It-nedbrud? Vi kender alle konsekvensen, og den kan være lammende. Alligevel forsømmer man at give dataloger og it-ingeniører god driftsviden under uddannelsen, lige som det savnes på de mere håndværksprægede uddannelser, skriver Kogut.

NNIT må derfor selv stå for den nødvendige oplæring, hvad angår driften, og det tager lang tid.

Gammelt hierarki?

Gad vide, om det er det tudsegamle hierarki i it-verdenen, der smittede af også på uddannelsesinstitutioners tænkning. Det med, at systemplanlæggere og programmører var de fine, og så var der “båndaberne” – dem i driften. Et hierarki, der i den grad blev afspejlet i lønmæssigt.

O.k. meget var enklere den gang, men da jeg i 60′erne og 70′erne var programmør, var der også folk blandt driftsfolkene, der burde forgyldes yderligere. Folk, der reddede røv, når vi andre svigtede, og når maskineriet bøvlede.

I dag er drift for længst blevet helvedes komplekst. Overblikket, rutinerne, håndteringen af det anormale.

De kendte danske nedbrud

Godt skyldtes et de nedbrud i den seneste tid, der blev mærket allermest i Danmark, problemer med kode (jeg tænker på Nets’ NemID og ny Java-version), men en lang række andre at de andre større nedbrud i det danske har med driften at gøre – og it-sikkerheden. To forsømte områder i uddannelsessystemet.

Hos NNIT vil man nu også forsøge at finde praktikpladser til de datateknikere, der specialiserer sig i it-infrastrukturen – ifølge Per Kogut vist den eneste ungdomsuddannelse med fokus på det, som ellers er noget, der må synes særdeles relevant i et nutidigt samfund.

Og så opfordrer Per Kogut uddannelsessystemet til af få løftet det ansvar, som både kan give de unge et godt job inden for it-drift, men også løse en stor udfordring i erhvervslivet og det offentlige.

Jeg krydser fingre for, at Per Kogut ikke taler for døve øren, og måske burde der i uddannelsesverden lige nu være ekstra lydhørhed efter diverse kritisk udvalgsrapporter. Og måske burde medier, der kun gider it-området, hvis der er nedbrud, også tage en opdagelsesfærd ud i “maskinrummenes” spændende verden.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info