Kæmpe slagsmål i USA om netneutralitet: Teleoperatører vs Silicon Valley

Af Dorte Toft 4

Protesterne vælter ind mod det forslag til netneutralitet, som ledelsen af den amerikanske telemyndighed, FCC, ifølge planerne skal tage stilling til om få dage, den 15. maj.

Over 100 af de største techselskaber, inklusive Google, Facebook og Amazon.com, har netop indleveret et et protestbrev til FCC. De kalder forslaget “a grave threat to the Internet” – en alvorlig trussel mod internettet.

VC’er advarer

Fra venturekapitalsiden har 50 mennesker også netop advaret FCC mod at godkende, hvad der foreløbig er udmeldt, nemlig, at FCC vil tillade, at teleoperatørerne tager sig betalt for “fast lanes” – altså for at garantere dem, der trækker pengepungen frem, en hurtig vej.

Ifølge VC’erne har netneutralitetsforslaget allerede mindsket interessen i at investere i iværksætterfirmaer, hvis succes er afhængig af stor bredbåndskapacitet.

Forkert netneutralitet

VC’erne, techfirmaerne fra Silicon Valley og andre steder, forbrugerorganisationer og alle de øvrige protesterende er faktisk alle FOR netneutralitet. Men de mener ikke, at det forslag, som FCC’s formand Tom Wheeler, har lagt frem til godkendelse blandt de øvrige 4 politisk udpegede medlemmer af FCC-kommissionen, repræsenterer netneutralitet – eller Open Internet, som det også kaldes.

Kritikpunktet er, at indholdsleverandører kan købe sig til en “motorvej”, mens f.eks. helt nystartede firmaer, der ikke har en fyldt pengepung, vil stå i en unfair situation over for de konkurrenter, der allerede har etableret sig og som har masser af penge.

Netflix har betalt, men protesterer

Selv etablerede succeser som Netflix har dog protesteret, selv om firmaet allerede har måttet overgive sig for at få sikret tilstrækkelig hastighed. Netflix har foreløbig betalt telegiganten Comcast for en fast lane, hvilket har givet de nødvendige forbedringer af hastigheden, som serierne og filmene streames i.

Det har ikke været tilladt at kræve penge for særbehandling tidligere, men netudbyderne udtrykker, at det nu er nødvendigt.

Nødvendigt til investeringer

Årsagen er den kraftigt stigende nettrafik. Den kræver øgede investeringer i udbygning af nettet, og det er der ikke råd til, hvis det – som hidtil – kun er dem, der har tegnet et abonnement på en bredbåndsforbindelse, der betaler. Også dem, der leverer indholdet, som abonnenterne vil have, må betale, hvis de vil være sikret en fast lane.

Samme holdning udtrykkes fra flere amerikanske tænketanke, der har tilknytning republikanerne. Der skal overhovedet ikke lovgives for netneutralitet, da det vil skade udviklingen, lyder det. Så FCC-formand Tom Wheeler er under beskydning fra begge sider.

Også de medier, der skriver om behovet for netneutralitet, er under kritik. Dækning ses f.eks. forklaret med, at mediet bare er ude med click bait – madding for at få læsere.

Torpederet af dom

FCC’s har ellers siden 2010 håndhævet, hvad der kaldes et åbent internet, som er netneutralitet. Trafik måtte ikke diskrimineres.

Den regulering blev imidlertid torpederet i januar 2014 af en dom, som jeg har skrevet om HER. Telegiganten Verizon vandt over FCC til gavn også for USA’s andre netoperatører. FCC har ret til at forbyde diskrimination af telefon-trafik, ikke af trafik på internettet.

FCC-formanden har givet udtryk for, at det er vigtigt at få nye regler på plads, men selve forslaget, der skal behandles den 15. maj, er IKKE offentliggjort. FCC har kun løftet sløret for en begrænset del, og det gælder blandt andet tilladelsen til, at at teleoperatører også kan tjene på afsenderne af trafik – på forskelsbehandling.

Bekymring hos kommissærer

FCC-kommissionen har fem medlemmer. Tom Wheeler selv, der har en fortid som venturemand og og lobbyist for kabeltv- og mobiloperatører, er som de øvrige udpeget af præsident Obama, efter indstilling fra de to partier. Wheeler skal have et ja fra to af de fire andre medlemmer, for at forslaget kan træde i kraft.

Der er imidlertid allerede én kommissær, Jessica Rosenworcel (indstillet af demokraterne), der har meldt åbent ud, at beslutningen bør udskydes en mindst måned, så kommissionen har tid til at få sat sig godt ind i, hvad protesterne går på. En anden, Mignon Clyburne (også indstillet af demokraterne), har på sin FCC-blog skrevet, at hun ville lytte til henvendelserne:

“Over 100,000 Americans and counting… I am listening to your voices as I approach this critical vote to preserve an ever-free and open Internet.”

Tilføjet 30.5.14. Læs evt. også blogindlægget om danske politikeres holdning til netneutralitet. Så længe problemet med diskrimination af trafik ikke ses i Danmark, ønsker de ikke selv at lovgive, men både Venstre og Socialdemokratiet ser gerne, at EU regulerer. Dansk Folkeparti er også positivt indstillet for EU-regulering, men det må afhænge af problemets omfang.

 

4 kommentarer RSS

  1. Af Dorte Toft

    -

    Det store teleselskab AT&T appellerer nu til FCC om ikke at ødelægge internettet. Ifølge AT&T vil det nemlig ske, hvis netrafik ligestilles med telefontrafik, altså hvis netoperatører defineres som, hvad der hedder “common carrier”. Tjek evt. denne artikel:
    http://arstechnica.com/tech-policy/2014/05/att-claims-common-carrier-rules-would-ruin-the-whole-internet/

    FCC’s formand, Tom Wheeler, har også sendt et svar til de godt 100 tech-virksomheder, der i henvendelse har udtalt, at nettet trues, hvis Wheelers forslag om netneutralitet vedtages. Svarbrevet er her:
    http://www.scribd.com/doc/223167123/FCC-Chairman-Wheeler-s-Net-Neutrality-Response

  2. Af Dorte Toft

    -

    Den massive kritik af FCC-formand Tom Wheelers forslag til netneutralitet, der tillader betaling for “fast lane” på nettet, får Wheeler til at bebude ændringer, fortæller Wall Street Journal
    http://online.wsj.com/news/article_email/SB10001424052702303627504579556200630931292-lMyQjAxMTA0MDEwMTExNDEyWj

  3. Af Netneutralitet: Teleindustri uenig med it-ordførere om “fast lanes”. EU uklar. | Bizzen - IT & Business

    -

    [...] var højest frem til finanskrisen i 2008, og så gik det nedad. I USA, hvor debatten om netneutralitet lige nu kører på høje nagler, har det nye, seriøse netmedie Vox.com set nærmere på udsagn fra [...]

  4. Af ??? ????? ??? ?????

    -

    There will also be a trade fair featuring promotions for new products to encourage tea consumption. Tea contests will involve tea brewing, best varieties and performing tea ceremonies.
    ??? ????? http://www.es21sys.com/faqs.php????-?????/

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info