Jubel over it- og ingeniøroptag? Jovist, men spis brød til.

Af Dorte Toft 2

Opdateret kl. 14.04.
Om:

  • Det kniber fortsat med datalogien, men vægt på mindre frafald
  • DTUs popularitet øges. Højere karakterkrav.
  • Nyt rekordoptag på ingenørstudier, men…
  • Små skridt for SDU’s robotteknologi
  • Softwareudvikling vinder frem og topper for første gang hos ITU
  • Men medierne vil forsat savne den side

Mens gammelmedierne har mest fokus på ”drømmeuddannelserne”, vil jeg for 7. år i rap lægge ret så en-øjet fokus på it- og ingeniøruddannelser. Disse optager ikke mange drømme, men til gengæld giver gode beskæftigelsesmuligheder i ind- og udland.

Jublen, der ses i pressemeddelelser og medier over tilstrømningen til de ”hårde” fag, trænger dog til ledsagelse af en bid brød. Se venligst på antal unge, ikke kun på stigningsprocent. Se på søgningen til andre uddannelser, og se på karakterkrav, når popularitet bedømmes. Det vil jeg gøre her.

Stadig for få dataloger

At dømme efter 2014-optaget på datalogi landet over, får erhvervslivet, der søger den datalogiteoretiske spidskompetence, stadig problemer med at rekruttere i Danmark. Kun 1033 unge har søgt ind på datalogi, og 458 558 er blevet optaget.

Kun på Københavns Universitet blev der fyldt op, men med lavere karakterkrav end sidste år. 2014-kravet ligger på 6,3, mod 6,6 året før.

Højere krav, hvor arbejdsløshed

Til sammenligning kan nævnes, at det ”koster” 10,8 at læse til Film og Medievidenskab, hvor jobchancerne er få.

Til sammenligning kan landets nye 458 558 datalogistuderende også ses i relation til DJØF-området, hvor der alene på et universitet, Københavns Universitet, blev optaget 1.362 unge. Inden for det første år efter dimittering er DJØF’erne allerhårdest ramt af arbejdsløshed. Højere end selv magistre. (Oversigt kan hentes via denne link )

DIKUs kloge beslutning

Men, men, men. Der kunne være kommet flere datalogistuderende til, hvis alt bare handlede om optag og rekorder og ikke om gennemførelse. I min øresnegl hører jeg, at landets største datalogiinstitut, DIKU, har sat en grænse for optag ved 162 studerende – tallet, der ses uændret i de sidste tre år.

Tidligere, hvor der var mulighed for større optag (når elementærforudsætninger var opfyldt) og grænsen blev sat af selve fakultetet, var frafaldet stort blandt de studerende, der kom ind med meget lave karakterer. Det viste DIKUs analyse af situationen.

At et meget lavt udgangspunkt også påvirker studiemiljøet og muligheden for at tiltrække topforskere, kan ingen vel være i tvivl om.

Datalogividen hører så heller ikke alene DIKU til på KU. Staben bidrager også med undervisning på 4 bacheloruddannelser og en række kandidatuddannelser.

Det går desuden frem med søgning til andre it-områder, såsom softwareudvikling, hvilket jeg vender tilbage til.

Højere krav på DTU

Ser man på DTU, på civilingeniøruddannelserne, så er der heldigvis i år kun ét studie med ledige pladser, Netværksteknologi og IT, mod tre sidste år. Karakterkravene er også steget noget generelt set.

Det er dog stadig blandingsfag tilsat de klassiske drømmefag, der fordrer højest karakterer, såsom civilingeniørlinjen Design & Innovation og linjen Medicin & Teknologi. Begge fordrer 9,7, men lige i haserne ses Softwareteknologi og den klassiske disciplin Produktion og Konstruktion.

Relativt godt, men..

I alt søgte 6.142 ind på DTU – et tal, der også inkluderer de mellemlange diplomingeniør-uddannelser. Men – til sammenligning – endnu flere, nemlig 6.516, søgte ind på Københavns Universitet top 3 i drømmestudier, medicin, jura og psykologi.

På landsplan var antallet af unge, der blev optaget på ingeniøruddannelser (civilingeniør og akademiingeniør) imidlertid 4.950. Der er tale om en ny rekord.

Læs om udviklingen i årets ingeniør-optag hos Ing.dk, men fald ikke helt bagover, når du kommer til stigningsprocenterne, der nærmer sig de 90. Man er gået helt tilbage til 2006, for at få de imponerende tal. 2006 er før finanskrisen og i perioden, hvor revl og krat – næsten ligegyldig hvilken uddannelsesretning, man havde – kunne få job.

Stigningsprocenter har det med at være imponerende, når udgangspunktet er lavt.

Robotteknologi

En af mine kæpheste er jo robotteknologi, der eksisterer som helt selvstændig disciplin på Syddansk Universitet.

Det går frem med interessen blandt unge for teknologien, der er i starten af et gevaldigt boom, fordi det ikke længere kun er de store fabrikker, der har råd, og fordi robotter så småt er sikre nok til at komme ud blandt mennesker både i industri og i service-fag.

Optaget i år ligger på 59 (111 ansøgere i alt), mod 57 sidste år (117 ansøgere) og 48 i 2012 (90 ansøgere).

Er man, som jeg, interesseret i robotforskning på universiteterne, så læs lige listen over USA’s ti bedste steder at studere ”robotics”. Der står i øvrigt en dansker i spidsen for robotics på et af disse universiteter, nemlig Henrik Christensen, Georgia Tech.

Ny vinder på IT-universitetet

På IT-universitetet er Softwareudvikling for første gang blevet den største bachelor-linje af de tre. Hidtil har Digitale Medier og Design ført, men i år optages 96 studerende på softwaren mod 89 på design-linjen. Karakterkravet er også steget på softwaren. Fra 7,7 til 8,5.

Også på SDU går det frem med softwaren. Uddannelsen Software Engineering har optaget 69, mod 57 året før og 48 i 2012.

Så vidt jeg forstår, at software engineering mere rettet ind mod bred softwareudvikling, hvorimod datalogien giver spidskompetencer f.eks. inden for algoritmer, hjertet i stadig mere, fra søgemaskiner til computersyn.

Nørd eller ej

Nogle tror, at datalogien kun er for nørder, og især for mænd, men der er dem, der protesterer, og ser datalogi som et kreativt fag, hvor også unge, der ingen erfaring har i programmering sagtens kan føle sig hjemme. Og datalogi åbner en helvedes masse døre.

Der er stadig ledige pladser på SDU, AU, og AAU, så hvis du kender nogen, der ikke kom ind på drømmestudiet, men som tænder på matematik, så lad dem læse, hvad datalogen Helena Meyer skriver i dette indlæg på det gode nye blogmedie QED.

Helena Meyer fortæller der om sin rådgivning af en ung kvinde, der nok overvejer datalogien og alligevel ikke – og om sin egen glæde ved faget.

Journalistspirer gider ikke “det hårde”

Det vil imidlertid fortsat være dem fra de ”hårde” fag, der selv skal fortælle omverdenen om, hvor spændende, kreative og nødvendige disse uddannelser er. I hvert fald at dømme efter optaget på RUC’s journalistlinjer.

Her ansøgte 461 unge om at komme på den humanistiske journalist-linje, 354 søgte den samfundsvidenskabelige journalistlinje, mens 29 søgte den naturvidenskabelige journalistlinje.

60 blev optaget på hum-journalistikken (kravet var 10,3), 45 blev optaget på sam-linjen (9,8), og 8 blev optaget på nat-linjen, hvor der stadig er ledige pladser.

Ubalance

Hvis et samfund kun var afhængige af de to ben, der dækkes af humaniora og samfundsvidenskab, var Danmark godt dækket ind, for også på den gammelkendte journalistuddannelse i Århus dominerer unge med disse interesser (at dømme efter en stikprøve jeg tog for nogle år siden blandt 90 studerende).

Men et samfund har det som en malketaburet. Det tredje ben er nødvendigt, hvis balancen skal holdes, men på de journalistiske arbejdspladser vakler man også i den grad. Så at opfordre unge til at tage den naturvidenskabelige journalist-linje, er måske at gøre dem en bjørnetjeneste.

PS: Ses alene på længevarende uddannelser, så svarer antallet af optag på samtlige civilingeniøroptag nogenlunde til optaget på jura og statskundskab.

PPS: I år, som sidste år, topper karakterkravet for unge, der vil læse International Business på CBS. I år tilmed med 12,1. Sidste år var jeg bekymret over, om disse unge nu også fik noget at lave international business med, hvilket fremgår af blogindlægget: Årets optag: Hvem skal sikre Danmarks forretning?. Liste over uddannelser med allerhøjest karakterkrav kan ses HER.

2 kommentarer RSS

  1. Af Mads Gorm Larsen

    -

    Hej Dorte

    Som et ekstra PS vil jeg lige nævne, at mange nok overser disse ingeniøruddannelser, hvor der stadig er ledige studiepladser.

    Velfærdsteknologi – der giver mulighed for at arbejde med det eftertragtede sundshedsområde
    Informations og kommunikationsteknologi – der nok godt kunne hedde diplomingeniør i Software, hvor man samlæser med dem der læser til Softwareingeniør.
    Fysik og teknologi – som giver mulighed for at arbejde med nanoteknologi.

    Tak for en som altid saglig og skarp vinkel på uddannelsessituationen.

    /Mads Gorm
    SDU

  2. Af Inge Hviid Jensen

    -

    Jeg vil lige knytte en kommentar for DIKUs vedkommende. Vi har, som Dorte også nævner, igennem en årrække kæmpet med at fastholde vores studerende. Optagelsestallet 162 er sat meget bevidst for at få det antal ind, vi mener har mulighederne for at gennemføre det ret så hårde og krævende datalogistudie. Hellere få med de rette kompetencer end mange, der spilder et år af deres liv.

    Erfaringsmæssigt er karakteren 6 eller derover en indikator for, at den studerendes chancer for at gennemføre studiet alt andet lige er større, end hvis hun kommer ind med en bundskraber af en HF- eller studentereksamen. Vi kan se, at det er gået lidt bedre med at reducere frafaldet for 2013-årgangen, der skulle dokumentere 6,6 for at komme ind på datalogi. Men andre faktorer som interesser og netop drømme spiller selvfølgelig også ind. Her er kvote 2 en mulighed, som mange ansøgere i år har benyttet sig af.

    Vi kan desuden konstatere, at markedet for de ‘hårde’ it-studier (datalogi, softwareingeniør, etc.) ikke er ubegrænset. DTU og ITU bruger pæne summer på markedsføring og rekruttering, KU noget mindre. Nettoresultatet er dog stort set det samme år efter år.

    I KUs markedsføring prøver vi især at vise, at datalogifaget er både hårdt og krævende, men også sjovt og kreativt og at det også appellerer til kvinder, idet vi bl.a. fremfører kvindelige rollemodeller. Og hvad sker der så? Igen i år er kun knapt 10% af ansøgerne kvinder.

    De lidt blødere tværfaglige humanistiske it-uddannelser er til gengæld et stort hit blandt begge køn, her kunne vi sikkert sagtens skrue op for optaget, mens vores Naturvidenskab og it trods pæn markedsføring kun er en moderat ansøgersucces. Uddannelsen er ikke trendy, endsige kendt af gymnasievejlederne, og optagelseskravene er også skrappe, selv om der ikke er angivet nogen kvotient.

    Vi kommer ikke uden om, at ansøgerne til de ‘hårde’ it-fag skal kunne lide matematik og kunne tænke logisk-abstrakt. Og at det er de mest talentfulde, der klarer sig bedst. Og dem er der desværre ikke så mange af, som samfundet kunne bruge……

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info