Whauv: Netneutralitet vedtaget i USA

Det er altså stort. I går stemte USAs telemyndighed FCC “ja” til netneutralitet. Begrebet dækker, at netoperatørerne ikke må blokere trafik ej heller forsinke den. Og de må ikke sælge “fast lanes”. Firmaer med dybe lommer må ikke score den fordel på bekostning af dem uden.

Vedtagelsen skete med tre stemmer mod to, og håndhævelsen heraf forventes at kunne indledes om to tre måneder, skriver mediet Verge.

Må påvirke EU

Inden da havde kun Nederlandene, Chile og Brasilien lovgivet for netneutralitet, men med vedtagelsen i USA må det give kæmpe genlyd i demokratiske lande, og ikke mindst i EU.

I EU har et forslag om netneutralitet været årevis undervejs, og ingen aner, hvad det munder ud i. Ingen aner, om det ender helhjertet eller et lunkent kompromis, som også stiller netoperatørerne tilfredse.

Tvivlen

Jeg tvivlede selv på, at USA ville gå i front med en helhjertet indsats, for kræfterne imod har været meget stærke – og rige.

Der var faktisk en ret blød regulering i sigte efter 1. udmelding fra FCC’s formand, Tom Wheeler, en tidligere telelobbyist. Men Wheeler har valgt at gå hele vejen. Således udtrykte han det ifølge Verge:

Men Wheeler har valgt at gå hele vejen

“The action that we take today is an irrefutable reflection of the principle that no one, whether government or corporate, should control free and open access to the internet.”

En forsyning

Internettet klassificeres nu som en nødvendig forsyning (utility) – en telekommunikationsservice lige som det skete for telefonledningerne for mange, mange år siden.

Nettet var klassificeret som en indholdsservice, men nu gælder det en såkaldt Title II klassificering. Den gælder det faste bredbånd om via fiber, kabeltv-ledninger eller kobber.

Omfatter også mobilt bredbånd

Men, klassificeringen gælder også det mobile bredbånd.

FCC beslutningen kommer bl.a. også til at rokke ved det forbud, der i nogle stater er vedtaget mod, at lokale myndigheder involverer sig i udbygningen af bredbåndet.

Hvad angår “zero rate”, tjenester, som netudbyderen tilbyder “gratis”, uden at det tæller med i et evt. dataloft over forbrug, så forbydes den konkurrencemulighed ikke. Men det bliver ikke sådan at “anything goes”. Der kommer en standard for det acceptable, så vidt jeg forstår.

Majoritetsbeslutning

Der var ikke enighed blandt FCCs fem medlemmer. Formanden og de to andre, udpeget af demokraterne stemte for. De to medlemmer, udpeget af republikanerne, stemte imod.

Disse udtrykker, at der er tale om en ren politisk beslutning, påvirket af præsident Barack Obama. Ifølge republikanerne skal FCC blande sig udenom og lade markedskræfterne råde, for det har givet så glimrende resultater hidtil.

Republikanerne spår også højere priser for forbrugerne, lavere fart på bredbåndet grundet reduceret investeringslyst hos netudbyderne. Og de spår mindre innovation.

Stærk tænketank imod

Vedtagelsen fordømmes også hos den stærke konservative tænketank, American Enterprise Institute (AEI), der så vidt jeg kan se, har været den flittigste af alle tænketanke til at advare mod netneutralitet.

Et argument, der er brugt igen og igen på det seneste, også fra AEI, er det med, at netneutralitet angiveligt gør det dyrere for borgerne.

Så sent som dagen før, FCC vedtog netneutralitet, blev beskeden gentaget, tilmed med dansk islæt.

Roslyn Layton, der er i gang med et dansk erhvervsph.d.-studium knyttet til Aalborg Universitet, stod bag beskeden i et blogindlæg hos AEI, hvor hun er fast blogger. Overskriften er ”Title II: A new way to collect fees on broadband”. Hendes ph.d.-projekt har netneutralitet i Norden som emne.

Erfaringer fra Nederlandene

Spørgsmålet om pris for forbrugerne tog New York Times i går fat i under overskriften ”Dutch Offer Preview of Net Neutrality”. Avisen kiggede nærmere på, om netneutralitet havde gjort det dyrere i Nederlandene, men det tyder ikke på det. Heller ikke varsler om, at det ville ende med et dårligere net, fordi investeringer i udbygning ville falde, synes af holde, skriver avisen.

Tænketanken American Enterprise Institute synes i dag være i færd med at ville rejse en anden debat. Dagens indlæg spørger således, om storbrugerne af internettet, firmaer som Google, Apple og Facebook tjener for meget. Her henvises også til en Wharton-professor, der mener, at firmaerne burde underlægges en antitrust-undersøgelse.

Regulering af Google, Facebook og Apple m.fl.?

Modstandere af netneutralitet har længe argumenteret for, at sådanne firmaer er mindst lige så vigtige at regulere, skal der endelig reguleres. Firmaer som Google, Apple, Microsoft og Facebook har heller ikke sikret fuld åbenhed, men kører i et vist omfang med egne standarder, der hegner brugere inde.

Men du milde, hvor har det været interessant at følge debatten om netneutralitet i USA.

Borgerstorm og John Oliver

At tænke sig, at FCC modtog omkring 4 millioner henvendelser fra borgere, firmaer og organisationer, hvoraf langt den største andel var for netneutralitet.

At tænke sig at John Oliver, vært på et højt skatte satireshow, brugte hele 12 minutter på netneutralitet med en opfordring til seerne om at kræve det fra FCC.

At tænke sig, at præsident Barack Obama i november gik ud med en separat indsats, hvor han forklarer, hvorfor netneutralitet er så vigtig.

Sløvt i Danmark

Vi har i Danmark aldrig set noget, der bare minder om et sådant engagement på tech-siden, bortset fra, da Se & Hør-sagen kørte, og det er i en helt anden boldgade. Peanuts i forhold til hvad netneutralitet kommer til at betyde.

Danske politikeres holdning til netneutralitet er for størstepartens vedkommende, at det er rart at have, men så længe teleselskaberne ikke går over stregen, er der ingen grund til lovgivning. Flertallet går dog ikke imod en lovgivning via EU.

Men den amerikanske netneutralitetshistorie er heller ikke skrevet færdig. Det forventes fra mange sider, at netudbyderne vil gå i retten mod TitleII-klassificeringen. Og meget andet kan ske efter det kommende præsidentvalg, hvor republikanerne p.t. er favoritter.

PS: New York Times har også god gennemgang af beslutningen om netneutralitet . Hos FCC kan læses om alt, som beslutningen omfatter.