Fra Taleban til dødelige bilcrash: Netneutralitet i EU

Status på netneutralitet i EU:

  • Kommissær kritisk over for stærk regulering
  • Varsler sammenstød mellem selvkørende biler
  • Forslag fra EU-parlamentet, der forbød salg af fast lanes, udvandet
  • Mellemfornøjet Vice President for EU-kommissionen
  • Netoperatører og underleverandører vejrer forårsluft
  • Tre-partsforhandlinger i gang
  • Vurdering fra Jens Rohde, MP for V
  • Derfor stærk netneutralitet i USA
  • Europa en svag teknologiregion
  • DK mod salg af fast lanes, Spanien for
  • Den globale konkurrence

I EU fumles stadig med netneutralitet, mens USA i februar fik en stærk netneutralitet på plads, altså en sikring af et fortsat åbent internet som standard for alle. Debatten i EU har tilmed taget en sær drejning de seneste måneder. EU-kommissær Günther Oettinger (CDU) har f.eks. gjort sig bemærket ved at bruge udtrykket “Taleban-agtigt”, om ønsket om en netneutralitet, der minder om den stærke amerikanske.

Den amerikanske telemyndighed FCC forbyder således netoperatørerne at sælge såkaldte fast lanes til firmaer med dybe lommer, bl.a. fordi det hæmmer den næste ”Skype” eller ”Netflix” i at få en chance. Men Günther Oettinger udtaler, at det er o.k. at køre med to vejsystemer på nettet, betalte ”motorveje” og åbne ”landeveje”.

Oettinger, der er tysk, nævner bilindustrien som kunder til at købe ”motorveje” hos netoperatørerne til brug for fremtidens selvkørende biler. Oettinger varsler ligefrem sammenstød og død, hvis netneutralitet forhindrer bilindustrien i at få lov.

Oettinger varsler ligefrem sammenstød og død, hvis netneutralitet forhindrer bilindustrien i at få lov.

Ekstra indtægter til udbygning

Netoperatørerne overalt i verden, fra teleselskaber til kabeltv-selskaber, har lobbyet kraftigt for at få den ekstra indtægtsmulighed ved salg af fast lanes, og EU’s netoperatører må øjne forår. At Europaparlamentet for et år siden vedtog et forslag om netneutralitet, som ikke tillod det, kan ende som ren historie. Det ansvarlige ministeråd for teleområdet i EU fremlagde for få måneder siden et udvandet forslag, og det skal forhandles EU-kommissionen og EU-parlamentet.

Den forhandling er nu gået i gang, og ifølge Jens Rohde, medlem af EP for V, er det for tidligt at drage konklusioner. Det oplyser hans politiske rådgiver, Nanna Østergaard, i en mail.

Netop Jens Rohde havde en nøglerolle i EP’s netneutralitetsforhandlinger og ytrede sig ret stolt over det rene forslag, man var nået frem til, men som nu præsenteres i udvandet form af det magtfulde ministerråd.

Roaming og blocking

Forhandlingerne omfatter dog mere en netneutralitet. Dagsordenen går på at gøre EU til ét digitalt marked, ét telecom marked – ligesom USA er.

I dag er der tale om 28 landes telemarkeder – 28 digitale markeder – hvor der opkræves dyr roamingafgift, når en EU-borger ringer fra et andet EU-land, hvor der blokeres for meget tv-indhold via internettet på tværs af landegrænser m.v.

Stærk tech-industri i USA har talt

Man må dog undre sig over, hvorfor et land som USA, der i den grad afskyer regulering, alligevel får en FCC-beslutning, der regulerer stærkt. Netoperatørerne forbydes at diskriminere trafik, f.eks. ved at forsinke eller blokere trafikken. De forbydes også at sælge fast lanes. Men EU er gennemregulereret, og alligevel synes det som om, EU ikke vil regulere så stærkt på dette vigtige område.

Mon ikke de store forskelle i erhvervsstruktur og i tech-historie mellem USA og EU spiller ind?

Mon ikke de store forskelle i erhvervsstruktur og i tech-historie mellem USA og EU spiller ind?

I USA er tech-industrien stor og superstærk, en magtfaktor, lige som teleindustrien. I EU er tech-industrien svag, men teleselskaberne er stærke og velfodrede.

USA bedst også på nettet

Det var som bekendt USA, der dominerede den klassiske tech-industri , og som stadig står ret stærkt på det område. Det frie og åbne internet har desuden sin oprindelse i USA, og amerikanerne har været langt dygtigere end europæerne til at bygge nye stor tech-firmaer baseret på netop den infrastruktur. Tænk bare på Facebook, Google, Netflix, Dropbox med flere.

Disse firmaer, der også er blevet helt dominerende i Europa, blev muliggjort af netop det frie og åbne internet. Og det skete ikke på bekostning af de amerikanske netoperatørers profit. Selskabernes aktionærer har intet at klage over, hvad angår uddeling af udbytte. De netbaserede giganters belastning af nettet har godt nok nødvendiggjort konstante investeringer i videreudbygning, men netop netgiganternes udbud fik abonnenter til at strømme til og købe endnu højere og dyrere download-kapacitet.

Men netudbydere, teleselskaberne og kabeltv-selskaberne, har egne konkurrerende tilbud f.eks. med underholdning, der udfordres. Og der har været forsøg på at presse f.eks. Netflix til at betale for en fast lane, for at deres film og serier kunne nå igennem til forbrugerne i en god nok kvalitet.

EU sakket bagud

I EU er situationen en helt anden. Den klassiske computerindustri gik i smulder, og den nye tech-industri, den netbaserede, er bestemt ikke noget at prale af for EU. Skype startede godt nok i Europa, men blev hurtigt solgt til USA.

Den svenske musiktjeneste Spotify og nogle computerspil er blandt de få eksempler på international succes. Europa rummer dog store underleverandører til teleindustrien, såsom Ericsson og Nokia, om end de udfordres af ikke mindst Kina.

Massiv påvirkning for netneutralitet

De amerikanske netudbyderes pres på at kunne kræve penge for særlige fast lanes blev mødt med massive protester fra magtcentret, Silicon Valley med tilhørende lobbyister i Washington.

“Massive protester fra magtcentret, Silicon Valley”

Så vidt jeg erindrer var det først især kendte, men mindre netbaserede virksomheder, der protesterede, men efterhånden tog også flere rige, veletablerede techfirmaer afstand fra at skabe ulighed på nettet, selv om netop de store kunne tjene på at få holdt nye potentielle konkurrenter ude.

I USA ses også stærkere organisationer, der har fokus på det frie og åbne net. Akademisk og mediemæssig opmærksomhed over for netneutralitet var stærk. Desuden blev forbrugerne engageret, blandt andet takket være de dygtige satirikere Jon Stewart og ikke mindst John Oliver, der brugte hele 12 minutter på at belyse emnet. Selv præsident Obama har talt klart og tydeligt for ren netneutralitet.

Engagementet i USA fremgår blandt andet af, at FCC modtog op mod 4 millioner henvendelser om netneutralitet, og de allerfleste var pro.

Dødt emne i EU

I EU? Jeg kender ikke billedet som helhed, men i Danmark kan jeg med sindsro sige, at der intet markant engagement er set hos mainstreammedier, på universiteter, i forbrugerorganisationer eller blandt landets mange meningsmaskiner. Ej heller Helle Thorning Schmidt har ytret sig.

Ej heller Helle Thorning Schmidt har ytret sig.

Den omfattende lobbyisme over for EU, der har været fra europæiske teleselskaber, har sandsynligvis fået langt mindre modspil, end i USA, hvor teleselskaberne trods enorm lobbyindsats kom til kort – i hvert fald i første omgang (retssager er bebudet).

Nokia lobbyer imod

Teleindustriens europæiske underleverandører lobbyer også. Kig f.eks. på Nokia, hvis mangeårige succes med mobiler endte så brat (med frasalg til netop USA – til Microsoft). Nokias andet ben er salg af elektronik til knudepunkterne i telegiganternes mobilnet, og Nokias CEO Rajeev Suri bebuder bilsammenstød, død og lemlæstelse, hvis ikke EU tillader salg af fast lanes. Det gjorde han for eksempel for et par måneder siden i en keynote på den årlige Mobile World i Barcelona.

Her forklarede Nokia CEO’en, at de selvkørende biler skal kunne kommunikere over trådløse netværk hurtigt nok til at kunne træffe beslutninger på splitsekunder. Netop Nokia markedsfører over for teleoperatørerne sig med elektronik, der kører med meget lille forsinkelse (latency).

Nokia-bossens tale om, at ren netneutralitet vil resultere i bilsammenstød, ledte blandt andet til en artikel i it-mediet Techdirt.

Underminerer tillid til selvkørende biler

Men læs kommentarfeltet under Techdirt-artiklen. Det giver sikkert genklang hos garvede brugere af det mobile internet. Her udtrykkes stor skepsis over for Nokia-bossens udtalelse, der tilmed må underminere tilliden til de selvkørende biler.

”Self-driving cars that are so reliant on such guaranteed, high-performance networks are hardly going to be very resilient in real-life situations — and certainly not the kind of system that the public will want to entrust with the lives of themselves and their families. If self-driving cars are to be widely accepted, one of their key features must be the ability to work safely even with the flakiest of internet connections. Suri’s attempt to use this emerging technology as a weapon against net neutrality instead undermines the argument for self-driving cars themselves.”

Oettinger og Ansip fælles om ansvar

Men EU-kommissær Günther Oettinger er altså ude med nøjagtig samme argument som Nokia CEO’en, og Oettinger er ikke hr. hvem som helst, når det gælder emnet. Faktisk har han ansvaret for EU’s digitale agenda – at få skabt det såkaldt single digitalmarked/telemarked i stedet for de nuværende 28 landemarkeder.

Oettinger står dog ikke alene med ansvaret. Andrus Ansip, der har titlen Vice President for EU-kommissionen, deler det, og han tilskrives – i modsætning til Oettinger – ret så meget forstand på it- og teleområdet.

Andrus Ansip, der har en fortid som universitetsforsker, har også været statsminister for Estland der, som jeg har skrevet tidligere, er særdeles langt fremme med digitaliseringen,

For lavt udgangspunkt, mener Ansip

Ansip lægger ikke skjul på, at han går efter en ”ambitiøs” netneutralitet. Og han har på Twitter klart ytret sig mishag med, at der fra EU’s teleministrenes side er fremlagt et udvandet forslag vedrørende at gøre EU til ét digitalt marked. Det udtrykte han f.eks. i dette tweet, han sendte ud, da treparts-teleforhandlingerne mellem EU-kommissionen, ministerrådet og EU-parlamentet gik i gang.

“Happy that #telecoms negotiations started between EC, Council, #EP but starting point less than I would have liked http://bit.ly/1EEstwp

Han linker til sin tale, hvor har også pointerer, at udgangspunktet er lavere, end han helst havde set det. Især er han utilfreds med holdningen til roaming. ”A joke” kalder Ansip ministerrådets holdning.

”A joke” kalder Ansip ministerrådets holdning.

Uklart om fast lanes

Hans holdning til netneutralitet – inklusive ”fast lanes” – står dog ikke klart. Om netneutralitet skriver han:

”Firstly, we need to make sure that the internet is not splintered apart by different rules. This is why we need common rules for net neutrality.Then, we need an open internet for consumers. No blocking or throttling.And we want an internet that allows European industry to innovate and provide better services for consumers.”

Den sidste sætning er helt åben for tolkning.

DK-politikere mod fast lanes

I Danmark derimod har majoriteten i Folketinget via deres it-ordførere udtrykt sig klart imod salg af fast lanes. Og det står i modsætning til det den danske teleindustri ønsker.

I Spanien er holdningen til ren netneutralitet negativ, og det er for længst meddelt over for Ansip og Oettinger.

Det største spanske telefonselskab, Telefonica, kører også sin egen kampagne imod netneutralitet, og den forsøger sig med en vild metafor – en sammenligning med, hvad det ville indebære for flyindustrien, hvis der ikke måtte diskrimineres.

Telefonica hævder i en pressemeddelelse således, at ”netneutralitet” her ville indebære, at kunder ikke kunne købe sig til bedre sæder, at de ikke kunne få rabatter m.v.

Hm. Så en stor spansk teleoperatør mener altså, at telekunden – at du og jeg – ikke kan købe os til højere hastighed på nettet, hvis der indføres netneutralitet. At vi ikke kan få samlerabatter fra teleudbyderen m.v. Nogen kan måske oplyse, hvor det står i EU-oplægget til netneutralitet.

Mest fremsynet?

Det bliver interessant at se, om USA og EU går to forskellige veje, hvad angår det åbne internet.

“Fremsyn er afgørende i en situation, hvor EU allerede er sakket bagud”

Sker det, bliver det endnu mere interessant at se, hvem der var mest fremsynet på borgernes, erhvervslivets og innovationens vegne. Fremsyn er afgørende i en situation, hvor EU allerede er sakket bagud i forhold til USA, mens Asien og ikke mindst Kina bliver stærkere og stærkere.

One response to “Fra Taleban til dødelige bilcrash: Netneutralitet i EU

  1. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at et initiativ til beskyttelse af det frie, åbne internet, netop er blevet genoplivet.

    Er du imod det udvandede forslag om netneutralitet, der forhandles lige nu, så gå til https://savetheinternet.eu/ , der hjælper dig med at ytre din utilfredshed over for de danske medlemmer af EU-parlamentet. Der kan du desuden få en oversigt over tidslinjen, der også specificerer datoerne for forhandlinger samt forventet vedtagelsesdato.

    Bag websitet står en række europæiske organisationer – fra Danmark ses IT-Politisk Forening – samt Reporters Without Borders.

    Det kan undre mig lidt, at henvendelserne stiles til MP’er, og IKKE til de respektive landes ministre med ansvar for tele/it. Ministerrådet er meget magtfuldt.

Comments are closed.