Jobfattig fremtid: Spøgelset i stuen

Af Dorte Toft 10

Lad os rent hypotetisk pege på en fremtid, hvor andelen af borgere, der ikke får et job, øges. Lad os sige, at det for en stund kan forklares med en recession, men situationen rettes ikke op igen, selv år efter at afmatningen er forbi. Heller ikke selv om aktieindekserne igen slår rekorder, selv ikke når der faktisk er vækst i bruttonationalproduktet.

Lad os sige, at job bare er pist væk. For evigt. Der er jo er visse tegn i den retning blandt andet som følge af den teknologiske udvikling, der overflødiggør både ”blue collar”- og ”white collar”-job.

Arbejdsløshed “forever”

Hvad vil alle de mennesker, der rammes af arbejdsløshed ”forever” stille op? Alle de ufaglærte, alle akademikerne, alle. Om ung eller gammel, lys i huden, eller mørkere, om helt ny i Danmark eller ej.

Vi har hørt protesterne, når politikerne allerede i dag snakker om beskæftigelse med nyttejob, altså job, der ellers ikke ville blive udført, fordi det – med det danske lønniveau – ikke kan betale sig.

Vi har fået blæst ørerne ud med beskeden, at det skal kunne betale sig at arbejde, men når der ikke er job?

Vi har fået blæst ørerne ud med beskeden, at det skal kunne betale sig at arbejde, men når der ikke er job?

Vi har hørt fagforeningerne og partier stå klippefast på holdninger, skabt i og for en helt anden tid.

Den med, at skattenedsættelser vil skabe masser af job… Hvor er beviserne, udover på regneark?

Den med, at al ny teknologi skaber flere job, end den overflødiggør? Nærmer vi os ”sidste salgsdag” for det mantra?

De overflødiges revolte

Så lad mig rent hypotetisk hævde, at der i fremtiden vil være alt for få job, og at problemets størrelse øges. Skal de ledige blive ved med at skrive 2 ansøgninger pr. uge, uanset at kravet er ren nonsens? Vil deres overførselsindtægter blive skåret så meget ned, at de må hutle sig frem økonomisk, tigge og ”skralde”? Skal vi indføre fattiggårde igen? Vil de, der kan ”leve på en sten” vælge at fordybe sig i hobbyer, om have, bøger, computerspil eller noget helt fjerde?

Vil alle de andre lave revolte, slå sig sammen og tage hævn for deres elendige lod i tilværelsen? Hvad sker der for nye generationer, der skal vokse op i den virkelighed? Hvordan vil det præge erhvervslivets afsætningsmuligheder? Hvor meget vil kriminaliteten stige? Hvem bliver det hårdest for mentalt, mænd eller kvinder? Hvilke lande vil de bedste af os, der stadig er brug for, emigrere til? Hvad gør vi, hvis problemet for alvor melder sig?

Savner debat

Jeg savner offentlig debat om de fremtidsscenarier, og der burde være plads til debatten. Skær blot i den rigelige debat, der er om den nuværende situation, skær blot i mudderkastningen og kommaflytninger. Skær blot i al tidsforbruget til at pege fingre af dem, der allerede er uden for arbejdsmarkedet.

Jeg selv har tænkt længe over de aspekter, men aktuelt skyldes dette blogindlæg et par artikler.

Læs denne artikel med overskriften ”Jobless Recoveries” skrevet af professor i økonomi ved Duke University, Nir Jaimovich, og lektor (associate professor) Henry Siu, Vancouver School of Economics ved University of British Columbia. Artiklen handler om USA, hvor robotter og anden automatisering/effektivisering fjerner rutinejob på fabriksgulvet og på kontorerne.

Alle ved, at en recession koster job, masser af job. De to universitetsansatte har imidlertid kigget på, hvor hurtigt job opstår igen efter afmatningen.

Ændret mønster

Mønstret har ændret sig betydeligt. Efter recessionerne i 70’ernes og 80’ernes kom et fint opsving i antallet af ”rutinejob” (rutinejob i industrien og administrative rutinejob) inden for de to følgende år. 1975-krisen gav tilmed et fint opsving i de ikke rutinemæssige job, selv om den kategori ikke forinden havde oplevet samme fald som de rutinemæssige.

Automatiseringen/it-brugen tog fart (ligesom outsourcing), og fra 2001 udebliver opsvinget i rutinejob. Kurven fortsætter faktisk nedad, mens udviklingen inden for de ikke-rutinemæssige job svinger lidt, både frem til krisens afslutning og efter krisen.

Nul opretning

I 2009, hvor den seneste store recession ifølge de to universitetfolk reelt sluttede, har billedet igen ændret sig. Hverken hvad angår rutinejob eller ikke-rutinejob rettes op.

Findes der mon en lignende gennemgang af situationen i Danmark?

En kur, der tales meget om for at få beholdt arbejdspladser, er yderligere automatisering ved hjælp af robotter og it. Her nævnes ikke mindst muligheden for de mindre og mellemstore virksomheder, som ikke har automatiseret i samme grad som landets store virksomheder.

Job reddes, men..

Holdningen blev også udtrykt forleden i en god Berlingske-artikel med overskriften ”Robotter redder danske job”.

Jeg har set flere af den type artikler, der typisk også omfatter en konkret case. I Berlingske-artiklen vedrørte den cementvirksomheden LIP, hvor indførelse af robotter til pakning af cementprodukter har bevirket, at firmaet har overlevet. 23 arbejdspladser blev reddet. Men der er ikke skabt yderligere job.

Til andre job

Teknologisk Institut fortæller i artiklen, at når der indføres robotter, så går det på kort sigt ud over arbejdspladser, men de, der bliver ledige flyttes over i andre job som vedligehold, service og salg. Mange har også sagt, at der skabes overvågningsjob – automatiseringen skal kontrolleres. At hvert større teknologisk nybrud også skaber job, som ingen havde kendt før.

Jeg er selv ikke i tvivl om, at en robotisering kan hjælpe mange virksomheder

Jeg er selv ikke i tvivl om, at en robotisering kan hjælpe mange virksomheder, så de ikke alene overlever, men også får vækst i omsætning og på bundlinje. Men får vi væksten i antal job, eller vil andelen af borgere i job falde?

Privatansattes sorte og lyse forventninger

Berlingske-artiklen er ledsaget af en rundspørge, som arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv står for. Ifølge den forventer 12 procent af de adspurgte (ville svare til omkring 215.000 privatansatte danskere), at deres job sandsynligvis vil blive nedlagt som følge af den teknologiske udvikling. Endnu flere, 28 procent (ville svare til 545.000 privatansatte) svarer ja til, at arbejdspladsen enten må lukkes eller må skifte forretningsmodel inden for de næste 10 år.

Det er altså pænt store andele af de privatansatte, der ser mørke skyer, men alligevel er majoriteten optimistisk. Hele 60 procent af dem tror nemlig på, at den teknologiske udvikling giver nye og spændende job- og karrieremuligheder.

Men der er stadig 40 procent tilbage. Nogle ved ikke, men flere tror ikke på det lyse fremtidsperspektiv

Reflekteres dette i medierne? I debatten politikerne imellem? Reflekterer du over det?

10 kommentarer RSS

  1. Af Jens Hansen

    -

    Interessant blog, som også rører ved noget, som jeg har tænkt på. Allerede for 10 år læste jeg om forskere i robotteknologi, som ikke ville arbejde med det mere, da de syntes perspektiverne var for uhyggelige. Det har naturligvis ikke stoppet udviklingen, for hvor nogle stopper, starter andre op og i dag ser vi da også en accelererende udvikling indenfor robotter og stadig mere intelligent teknologi. Så det er et rigtigt godt spørgsmål, hvad der rent faktisk kommer til at ske med os mennesker. For en ting er sikkert, det er, at vores teknologi en rum tid endnu vil fortsætte med at udvikle sig, da det gældende paradigme langt fra er udtømt! Er der noget som også fremadrettet vil give mennesker et forspring fremfor “computeren”? Noget af det som ofte nævnes er menneskets kreativitet, og det er måske rigtigt, at det holder udover det gældende paradigme, om det så også gælder i al fremtid er jeg dog langt fra overbevist om. Når det er sagt, så tænker jeg også, ja kreativitet er måske en mulighed, men kan vi alle lave det???? Næppe, og hvad betyder det i grunden, er det kun henlagt til nytænkning i forskningsafdelinger i virksomheder og lignende steder, eller kan det også være i andre sammenhænge, hvor vi skal tænke kreativt på et mere lavpraktisk niveau, hvor “computeren” ikke kan være med. Og kan det vitterlig beskæftige os alle, svært at tro på, men som bekendt er det svært at spå om fremtiden, nu er det så bare, at den synes at være lige om hjørnet!

  2. Af Poul-Henning Kamp Kamp

    -

    Der er kun en løsning: Beskat robotter og computeres produktivitet hos dem der ejer dem og brug provenuet til at indføre borgerløn.

    Men det lugter naturligvis alt for meget af socialisme eller ligefrem kommunisme, så det taler vi overhovedet ikke om.

    I mellemtiden lader vi som ingenting og pisker de arbejdsløse, så de kan blive iværksættere — eller noget.

  3. Af Anders Deleuran Fajstrup

    -

    Ja, det er skræmmende når det viser sig at vi igen skal skrive økonomibøgerne om; – denne gang nok mere i tråd med Thomas Piketty end AFR :-)
    Hvis man samtidig ser på hvad ulighed i et samfund gør ved samfundssindet hos dem, der sidder på flæsket, så kommer vi vist til at leve i interessante tider.

    De stadigt mere magtfulde multinationale selskaber trækker på ressourcerne (både råstoffer, energi og mennesker) uden at ville bidrage til deres udbygning, og de slipper afsted med det da de flytter sig efter den mest gavnlige regulering.
    Vi kommer nok desværre til at indrette os på en verden uden vækst, og dermed også uden fuldtidsarbejde til alle. Data kan desværre tolkes sådan, at økonomiske vækst og befolkningsvækst hænger sammen, og eftersom kurven er ved at knække, så ser det ikke for godt ud.
    Den eneste løsning må være at deles om det der er, da alternativet er et samfund præget af jungleloven.

  4. Af Michael Larsen

    -

    Rapporten fra USA er vist ikke helt up to date. Så vidt jeg er orienteret går det rigtig godt med arbejdsløsheden derovre i øjeblikket. At det ikke er tilfældet i EU kan vi tilskrive sparepolitikken.
    Jeg er per definition skeptisk når jeg hører udsagnet ‘this time is different‘. Der har til alle tider været kloge folk der fortalte at når havnearbejderne ikke længere skulle slæbe sække med håndkraft, måtte det nødvendigvis føre til arbejdsløshed. Endnu har de ikke fået ret. Kunne det mon tænkes at der i fremtiden skal beskæftiges lidt færre i produktionssektoren og lidt flere i servicesektoren. Sådan er det jo gået hidtil. Jeg forventer ikke andet end at blive udskammet som en der intet har forstået, men prøv at læse den nobelpristagende økonom Paul Krugmans gode forklaring i artiklen ‘The Accidental Theorist’ på slate.com.

  5. Af Dorte Toft

    -

    Til alle her i kommentarfeltet. Gennem de seneste år har jeg tvivlet stærkt på nytten af kommentarfelter, men I får min oprindelige store tiltro til værdien til igen at stikke hovedet frem. Tak.

    Når det er sagt, så ved vi vel først om nogle årtier, om vi ser det hypotetiske scenarie, der ikke følger historien, udfolde sig, eller om historien gentager sig.

  6. Af Niels Nielsen

    -

    Yderst relevant, tilpas provokerende indlæg. Jeg er overvejende enig, og kan ikke lade være med at tænke på alle de stakkels mennesker, der flygter fra fattigdom og krig i Afrika og Mellemøsten, i håbet om at finde arbejde her i Europa. De kan heldigvis ikke (umiddelbart) tage jobbene fra akademikere som undertegnede gymnasielærer, der “bare” skal effektivisere (hvorfor egentlig?) men hvis fabriksarbejdere og butiksansatte skal konkurere på løn, så kommer hensigtserklæringen “Når du kommer til Danmark skal du arbejde” bare til at forstærke ræset mod bunden.

    Med fare for at lyde socialistisk: udfordringen må være at finde ud af hvordan vi kommer frem til et samfund, hvor arbejde er noget vi gør efter lyst og evne, mens alt det grove klares af robotterne.. samtidig med at den materielle overflod IKKE er i konflikt med naturgrundlaget. Altså væk fra evne og vilje til at arbejde som adgangsbilletten til at blive accepteret som samfundsborger – men hvad har vi at sætte i stedet? Dannelse? Hvad det så end er. Måske en bevidsthed om det der med bæredygtighed – og at vi ikke bliver for mange mennesker på Jorden, bare fordi vi kan.

    Jeg kan misunde vores børn de spændende tider de kommer til at opleve, men ikke de udfordringer de står over for.

  7. Af Ole Mortensen

    -

    Igen relevant og god skriv. Udviklingen er nok mere skræmmende end “bare” robotter. Frem til 2000 var der 2 ægte industrielle globale industrier, der berørte alle mennesker: produktionen af mad og vand. Nu er der kommet en tredje: smartphone (ved godt der stadig er flest almindelige mobiltelefoner endnu).
    Vi kender alle nogle af konsekvenserne ved Internet, robotter, maskiner og kommunikation. Vi ser allerede, at det job du har, ændrer sig hele tiden og nye opgaver eller krav bliver dagligdag. Det medfører at uddannelse bliver en konstant vigtig faktor i livet.
    Historien har vist at de fleste revolutioner, krige eller vandringer skyldes sult eller manglen på vand (regn) og dermed tørke. Det betyder at konsekvenserne af faldende antal arbejdspladser kan betyde øget fattigdom og derfor flere vandringer, som dem vi ser i dag.
    Før i tiden virker det som om at tingene tog længere tid inden konsekvenserne viste sig. Med vores øgede kommunikations muligheder vil tidsrammerne blive kortere og konsekvenserne mere uoverskuelige.

  8. Af Hannibal Olsen

    -

    Vi har nogen gange før været i lignende situationer hvor Pareto princippet skævvrides fra 80/20 til 99/1 eller værre. Det er oplagt at tænke på feudale tider i sen-middelalderen hvor ganske få ejede næsten al jorden. Det blev resolveret ved en gennemgribende udtynding af arbejdskraften med pesten, som gjorde det umuligt at opretholde den geografiske binding som var forudsætningen for systemets opretholdelse. Senere bragte industrialiseringen os til en næsten tilsvarende model, men resolveringen lå i arbejdskraftens nødvendighed og organisering i fagforeninger. Nu er det værre, der skal kun ganske få skarpe hjerner til at skabe værdi, og de har faktisk ikke brug for andre. Når det hele er digitalt og virtualiseret er det svært at få øje på hvad der skal til at få de smarteste til at dele med de andre. I øvrigt altid dejligt når du deler dine tanker.

  9. Af Lars Bjerregaard

    -

    Rigtigt god video/præsentation her, som meget fint illustrerer pointerne i indlægget: https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU

  10. Af Erik Trolle

    -

    Henvisning til Lars Bjerregaards Link:

    Ligesom videoen ikke rigtigt kommer med nogen løsninger, så går jeg ud fra, at det er fordi selve løsningen ikke findes i de økonomiske termer, vi har fra de store økonomiske tænkere.

    Personlig har jeg ikke nogen løsning. Men hvis min ikke alt for gode tiltro til menneskenets ærgerrighed og grådighed og dens historie, så bliver løsningerne smertefulde.

    Håber ikke det bliver i min tid!

Kommentarer er lukket.