Kvoter virker godt for mænd

Af Dorte Toft 8

Mænd får bedre chancer for at komme ind på universiteterne, når der åbnes for en høj kvote 2-andel, og tendensen går kraftigt i den retning, for eksempel på Syddansk Universitet. På et af fakulteterne, hvor der allerede er åbnet bredt for en stor kvote 2, udgøre mændene 56 pct. af kvote 2-optaget, mens deres andel, hvor karakterer er altafgørende, kun er på 33 pct.

Det lysner for mændene i konkurrencen med de såkaldte 12-talskvinder om studiepladser på universiteterne. På de studier, der har stort optag via kvote 2, altså hvor karakterer ikke er altafgørende, får mændene meget bedre chancer, mens kvinderne taber terræn, og tendensen på universiteterne går kraftigt i retning af større optag via kvote 2.

Mænds bedre chancer for at klare sig, trods dårligere gymnasiekarakterer, fremgår af erfaringer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet samt fra et enkelt, men meget attraktivt studium på Københavns Universitet, veterinærstudiet.

Kvindeandelen falder pænt fra 2006 til 2015, og en 50/50-andel ligger i kortene

Begge steder er en stor del af studiepladserne reserveret til dem, der ikke har høje nok karakterer, men som klarer sig godt til optagelsesprøver og/eller interviews og som desuden skriver velmotiverede ansøgninger.

Intetsteds i optagelseskriterierne står dog, at mænd skal favoriseres, men de klarer sig relativt bedre. Selv et 6- eller et 7-tal i karaktergennemsnit kan være nok til et studium, hvor adgangskvotienten ellers ligger på omkring 10.

Problemer med kvindedominans

De store kvote 2-andele er en relativt ny ting. Universitetsnormen på de store universiteter var, at karakter afgjorde 90 procent af optaget. Da kvindedominans på visse studier blev anset for at være et problem for en halv snes år siden, udgjorde kvinderne hele 62 pct. af de nye studerende. I dag er tallet faldet til 56 pct.

Kvindeandelen falder altså pænt fra 2006 til 2015, og en 50/50-andel ligger i kortene, da der på stadig flere studieretninger vælges en øget kvote 2. Måske det ligefrem tipper tilbage til, hvad der gjalt på universiteterne indtil for 16 år siden, hvor kvindeandelen for første gang overgik mandeandelen.

En artikel fra 2007 hos DR fortæller lidt om, hvad debatten den gang gik på. Den har overskriften ”Mænd får lettere adgang til dyrlægestudiet”. Det var blevet nødvendigt for KU at slække på karakterkravene, og det blev begrundet med, at der savnedes dyrlæger til slagterier og landbrug. Dagens billede af kønspræferencer er dog ikke så entydigt, men det vender jeg tilbage til i separat artikel.

Kraftigt øget chance på KU

På KUs veterinærstudium var kvote 2 på det tidspunkt allerede øget til 30 pct., men fra 2008 blev den yderligere forhøjet, så kvoten nu dækkede halvdelen af de attraktive studiepladser, og forhøjelsen virkede. Mændenes andel på dyrlægestudiet voksede kraftigt.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

SDU satser mere på kvote 2

På medicinstudiet er større kvote 2-andel især begrundet med, at kvinder skulle fravælge kirurg-specialiseringen. Dagens billede bekræfter det ikke, men også det beskrives i en senere artikel.

På Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet (SDU-SUND) valgte man imidlertid at køre med høje kvote 2-andele på en lang række studier, ikke kun medicinstudiet. For medicinstudiet er kvoten på 50 pct., mens den på idræt er 80 pct., på psykologi 25 pct. og på biomekanik (kiropraktor) 50 pct.

Mænd udgør majoriteten af de studerende, der i 2014 blev optaget på fakultetet via kvoten, hvor karakterer ikke er altafgørende. Mænd udgjorde således 56 pct. af kvote 2-optaget, mens deres andel af kvote 1 kun lå på 33 pct.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Det synes altså at være en langt mere sikker satsning for mænd at søge ind på kvote 2 på Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.

Antallet af kvindelige studerende på SDU-SUND er på 55 pct., og selv om det stadig lyder højt, så er det relativt lavt, fordi det netop gælder det sundhedsvidenskabelige fakultet, der i så høj grad tiltrækker kvinder.

På samme fakultet på Københavns Universitet er kvindeandelen ved studiestart på over 70 pct., og her er kun høj kvote 2 på et enkelt studium, veterinærstudiet. SDU og KU-tallene kan dog ikke helt sammenlignes, da studieudbuddet er forskelligt.

Lægestudiet på SDU kontra KU

Begge universiteter har imidlertid et lægestudium, og ses alene på det, bekræftes billedet. På SDU udgør mænd 45 pct. af dem, der får en chance for at blive læger. På KU kun 38 pct. Forskellen i kvotestørrelse er, at KU kun tager 10 pct. ind på lægestudiet via kvote 2, mens det er 50 pct. hos SDU.

Fra 45 pct. mandlige lægestuderende på SDU ned til 38 pct. på KU grundet forskellige kvotestørrelser.

Fra 45 pct. mandlige lægestuderende på SDU ned til 38 pct. på KU grundet forskellige kvotestørrelser.

Kvote 2 sættes op

Hvis mønstret holder hele vejen, er der grund til at glæde sig for dem, der er bekymret over kvinders dominans blandt universitetsstuderende. Der tales nemlig om at øge kvote 2 mange steder, også fra politisk hold.

På Københavns Universitet fortælles om planer for at femdoble kvote 2 på medicinstudiet, altså sætte kvoten op til de 50 pct., som også gælder på SDU.

På Syddansk Universitet vil man nu også på andre fakulteter end blot det sundhedsvidenskabelige øge muligheder for dem, hvis karakterer ikke er høje nok. Ifølge Berlingske skal optaget af kvote 2-studerende øges til 25 pct. fra 2017. I dag ligger det på 11 pct.

Kvalitetsudvalget: Øg kvote 2

En mindsket satsning på karakterer som enekriterium anbefales også i en rapport fra november 2014, som det såkaldte Kvalitetsudvalg (Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser), afleverede til regeringen. Kvalitetsudvalget anbefaler, at øgning af kvote 2 først sker på uddannelser, der har stort fravalg, men også på uddannelser, hvor der er flest ansøgere i forhold til antallet af studiepladser.

Vedrørende netop frafaldet har det i flere år heddet sig, at det reduceres, hvis man tager flere unge ind via kvote 2, altså ikke lader karakterer være altafgørende. Men holder det?

Størst frafald på bachelor

”Der er ingen signifikant forskel på frafald blandt dem, der kommer ind via kvote 1 og kvote 2 hos os,” siger studieleder, lektor Peter Holm, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

”Men vi kan se, at kvote 1-studerende falder fra inden for de første 18 måneder, og flertallet afbryder selv studiet. Mens kvote-2 studerende falder fra meget senere, og for hovedpartens vedkommende bliver studiet afbrudt af fakultetet. En stor del dumper for mange gange.”

Frafaldet økonomisk set? Ifølge Peter Holm er de sene frafald de dyreste, og KUs sundhedsvidenskabelige fakultet arbejder på at finde bedre kvote 2-optagelsesprocedurer.

På Syddansk Universitet er erfaringen, at der på bachelorstudier er større frafald på kvote 1-studerende. Frafaldet på kandidatuddannelser opgøres imidlertid ikke ud fra, om den frafaldne kom ind via kvote 1 eller 2, oplyser dekan for SDU-SUND, professor dr. med., Ole Skøtt.

”Frafaldet på kandidatstudiet er så lavt, at der er et spørgsmål om det vil give mening at prøve at opdele,” tilføjer Ole Skøtt i en mail. Frafaldet de seneste tre år har ligget på 4 pct., 4 pct. og 2 pct.

Alder, og dermed modenhed, spiller sikkert en rolle for frafald, og mon ikke der blandt de mere dedikerede Kvote 2-studerende på bachelor-studierne ses en del, der allerede har en frafaldshistorik i bagagen? Omkring 30 pct. af de unge skifter studie undervejs.

Malurt i bægeret

Men ikke alle er lige begejstrede for Kvalitetsudvalgets anbefaling af en langt større kvote 2, der også indbefatter, at der karaktermæssigt skal lægges låg over kravet til adgangskvotient. Maksimalt må der kræves et 7-tal, hvor adgangskvotienten i dag på de mest attraktive studier ligger på over 10.

Blandt kritikerne ses for eksempel Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der kigger universiteternes studier nærmere efter i sømmene. Intet tyder på, at der findes en ”one size fits all”-model, som giver det bedste match for alle ansøgere og uddannelser, lyder det fra EVA i Berlingske. I indlægget peges også på store omkostninger ved den omstændelige kvote 2-adgangsproces.

Aarhus Universitets prorektor, Berit Eika, er heller ikke ubetinget positiv over for generelt set at bruge optagelsesprøver og interviews som optagelseskriterium. Ifølge hende er karakterer fra gymnasiet det bedste enkelte parameter til at forudsige den unges mulighed for at gennemføre en uddannelse, om end ej en hel perfekt indikator.

”Derfor kunne karakterer suppleret med en optagelsesprøve for et udsnit af ansøgerne være en god mulighed. Rent logistisk vil det dog være helt uoverkommeligt at tage alle til en prøve,” mener Berit Eika jf. universitetets presserum.

Slap af med lektierne?

Men gennemføres Kvalitetsudvalgets anbefaling, påvirker det så ikke også anbefalingen til de unge? Skal rådet til de unge lyde således:

”Tag det ikke så nøje med lektierne i gymnasiet, for et 7-tal rækker jo. Slap af, spil lidt mere computerspil. Men læg dog allerstørst vægt på at få fat på masser af tests, hvor der benyttes ”multiple choice questions” (MCQ), og træn dig, også på tid. Træn desuden på at blive superoverbevisende i interviewsituationer”.

Måske skal dette råd især rettes til de unge kvinder, for ifølge erfaringerne fra SDU’s sundhedsvidenskabelige fakultet, der bruger MCQ-test, har de behov for det.

Mænd bedst i MCQ-test

”Mænd klarer sig bedst i MCQ-testen,” fortæller professor Ole Skøtt, SDU-SUND.

Den test udgør det første store udskilningsløb. Kun omkring en fjerdedel går videre til den anden test, men der klarer mænd og kvinder sig lige godt.

Ole Skøtt oplyser, at SDU bruger en veldokumenteret, velafprøvet australsk MCQ-test som den første test. Den er generel, tjekker blandt andet basal logisk sans, noget sprogligt og noget vedrørende, hvordan man fungerer.

Ifølge Ole Skøtt er der ikke den store sammenhæng mellem, hvordan den unge har klaret sig karaktermæssigt i gymnasiet og så i MCQ-testen.

”Der er stor spredning på, hvorledes man forvalter sine talenter, om de går på at få meget høje karakterer, eller om der er satset på at gøre andre ting”, siger professoren.

Som nævnt tidligere udgør mænd 56 pct. af kvote 2-optaget på SDUs sundhedsvidenskabelige fakultet.

Studierelevante mini-interviews

Testmetode nummer 2 på SDU kommer fra Canada. Her er konceptet flere mini-interviews med en vis studierelevans. Den unge skal forholde sig til en række situationer og går fra stand til stand, hvor situationerne præsenteres. Hvert sted bruges 8-10 minutter til at forholde sig.

Professor Ole Skøtt er stor fortaler for systematikken, mens han ser mere skeptisk på den metode, der blev anvendt tidligere på SDU-SUND. Her mødte det unge menneske op foran et panel på f.eks. tre personer, der vurderede ud fra den samlede interviewsession.

”Den gode sælger kan komme langt der,” siger Ole Skøtt.

* Dette var første del af en miniserie om kvoter, køn og universiteter. Den følges op med yderligere to dele:

* Del II handler om KU, der skal blive bedre til kvote 2-optag. Studieleder, lektor Peter Holm står i spidsen for en større undersøgelse for hele fakultet af, hvilke faktorer der karakteriserer studerende, som klarer sig allerbedst.

* Del III gælder argumentationen for store kvote 2-optag. Flere mænd eller bare bedre diversitet? Men læs også om Dansk Folkeparti som joker vedrørende universitetsoptag

8 kommentarer RSS

  1. Af Christian

    -

    Kvote 2-ordningen er ikke kun for mænd, men for begge køn, men for begge køn. Der er altså ikke tale om diskrimination og positiv særbehandling, som rabiate feminster gerne vil have indført til fordel for deres eget køn. Og som reelt er sexisme.

  2. Af Dorte Toft

    -

    @ Christian Livermore Som jeg skriver, står der intetsteds i optag fra kvote 2, at mænd skal favorises. De betingelser, der knytter sig dertil, har bare været en fordel for diversiteten, og sidst jeg tjekkede, så der ud til, at diversitet er en fordel.

  3. Af Michael

    -

    Det er en spændende post/analyse, som ud over at sige noget om kønnenes muligheder, også siger noget om værdien af karakterer som adgangsgrundlag til de lange videregående uddannelser. Nu er der jo større forskelle indenfor kønnene end i mellem dem, så måske en omlægning til brug af adgangsprøver à la SDU’s også ville flytte noget for de kvinder, der ikke bare får 12-taller.

    Hvis man et øjeblik vender blikket bort fra de lange videregående uddannelser, som vi nok optager alt for mange på, og ser på de privatsektorrettede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, så danner der sig et helt anderledes billede. Her er der ingen problemer med at få mændene ind. Da disse uddannelserne også har det bedste match mellem udbud og efterspørgsel (det er fx. ikke nødvendigt at lave kampagner for at få virksomhederne til at ansætte dem) og rigtig gode løn- og beskæftigelsesmuligheder (se fx DEAs beskæftigelsesbarometer), så er de måske langt mere interessante at bruge kræfterne på end universiteternes uddannelser?

  4. Af John

    -

    Spændende artikel, gode data. Kvinder får bedre karakterer i gym end fyrene. De er mere modne og pligtopfyldende generelt i den alder. Men jeg vil da skyde på at kvalifikationerne fordeler sig 50/50 for hvert køn, hvor pigerne så får opfyldt deres potentiale bedre i gym. Så min tese er at der er flere kvalificerede mænd end kvinder, som søger kvote 2, simpelthen fordi deres snit fra gym ikke når pigernes, og dermed ikke er nok på kvote 1. Giver det mening?
    Ser desuden ikke nogle tal på hvordan kønsfordelingen er hos kvote 2-ansøgerne, men går ud fra at lige mange piger og drenge søger.

  5. Af Dorte Toft

    -

    @ Michael Rugaard. Jeg har tidligere fortalt om de bedre beskæftigelsesmuligheder, som folk med mellemlang uddannelse har, men det er som om der er skyklapper over for det forhold. Ellers i hvert fald har været. Alt for meget uddannelsessnak har i årevis handlet om de længerevarende uddannelser, al status er tillagt disse, og det har givet bagslag. Også økonomisk.

    @ John Lise Interessante betragtninger. Jeg vil forsøge at få kønsfordeling for kvote 2-ansøgere frem. Og SDU-tallene for mænds andel på 56 pct. af kvote 2 tyder i samme retning som din tese. Man må gå ud fra, at MCQ-testen er testet for kønsneutralitet.

  6. Af Dorte Toft

    -

    Studieleder, lektor Peter Holm, har været så venlig at finde tal for, hvor mange af kvote 2-ansøgerne til KU’s veterinærstudie, der klarer de helt grundlæggende optagelseskrav, og altså inviteres til prøve og interviews.

    2014
    Male 70 14%
    Female 442 86%
    I alt 512

    2015:
    Male 53 12%
    Female 375 88%
    I alt 428

    Så kvinderne er altså også i kraftigt overtal, når det gælder kvote 2. Hvis 2014 og 2015 tal er nogenlunde repræsentative, så har mændene altså en lidt større chance for at blive optaget end kvinder. Fra 2005 og frem til nu er mændenes andel af kvote 2-optaget, som nævnt i artiklen, på 17 procent.

  7. Af Dorte Toft

    -

    Dekan Ole Skøtt, SDUs sundhedsvidenskabelig fakultet, fortæller, at kvote 2-søgningen fra årgangene 2015-2011 har en fordeling på ca. 65/35 af kvinder og mænd. Af artiklen fremgik, at mænd udgør 56 procent af dem, der optages via kvote 2, altså en kraftig repræsention i forhold til ansøgertallet.

  8. Af Dorte Toft

    -

    Dekan Ole Skøtt, SDUs sundhedsvidenskabelig fakultet, fortæller, at kvote 2-søgningen fra årgangene 2015-2011 har en fordeling på ca. 65/35 af kvinder og mænd. Af artiklen fremgik, at mænd udgør 56 procent af dem, der optages via kvote 2, altså en kraftig repræsentation i forhold til ansøgertallet.

Kommentarer er lukket.