ITs groteske lavstatus blandt Folketingets politikere. Intet FT-udvalg.

Af Dorte Toft 6

Om:

  • Politisk lavstatus for it og tele
  • Intet hovedudvalg
  • It-ordførere skrider
  • Tele blandt el og affald i udvalg
  • Teleansvar på 3 ministerier
  • IT udvalgs-hjemløs
  • Digitalisering styres af embedsværk
  • Offentlige It-skandaler
  • Overvågningslystne politikere
  • Hacks som udfordring
  • Sverige og Norge i tiden
  • Skåltalen

Hvor mange gode forklaringer findes der på, at der blandt godt 30 Folketingsudvalg ikke findes ét, der har fokus på digitalisering – på it? Og hvor mange gode forklaringer findes der på, at it-ordførerskabet gives som sutteklud eller pottetræning, og at næsten samtlige it-ordførere over tid har smidt posten fra sig, så snart muligheden var der?

Mener de, at der ingen fremtid er i it? Er det for svært, så de føler sig dumme? Er it ret så ligegyldig for nationen – for de næste generationer? Tænk, hvis dansk erhvervsliv havde samme opfattelse. Så var Danmark ilde stedt.

Men i Folketinget har kirken sit eget udvalg. Færøerne har et udvalg. Ligestilling har et udvalg, ligeledes Det Etiske Råd, landets småøer, landistrikter og øer… for blot at nævne seks af de godt 30. Men it. Nej.

En lille besked fra mig på Twitter om den sære prioritering startede en debat:

Milliarderne fosser ud, men andet fokus

I Tweetet henvises bl.a. til politi-miseren, der minder grangiveligt om, hvorledes en anden vigtig offentlig gren, sundhedssektoren, må forsømme patienter på grund af dårlige it-systemer. Og Skat taber et “anseeligt milliard-beløb” på grund af it, igangsat under den gamle borgerlige regering. Det er bare årets tab. Skat-systemet til inddrivelse af gæld er en flerårig fiasko.

Mit tweet om it’s lave prioritering på Borgen udløste flere reaktioner.

Et galgenhumoristisk bud kom også:

Vilde med overvågning

På visse punkter er politikerne dog teknologiglade, nemlig når det gælder besparelser og når det gælder kontrolmulighederne. Besparelser hentes bl.a. gennem tvangsdigitaliseringen. Kontrollen og overvågningen? Danskerne er, som jeg tidligere har skrevet, overlæsset med overvågnings- og registreringsønsker fra politisk side.

Men politikernes viden om, at de negative konsekvenser kan være større end de positive, er enten ikke-eksisterende, eller ignoreret, og derfor er der ingen chance for, at den rigtige balance rammes.

“Hvis du ikke har noget at skjule, har du intet at være bange for”, lyder det fra majoriteten af Christiansborg-politikere, der – ironisk nok – selv har travlt med at skjule ting for offentligheden. En vingeskudt offentlighedslov. En opløst Irak-kommission. Løgne, der ingen retslige konsekvenser får.

Men alt med kontrol – af os – ædes fra politisk hold, såfremt argumentet ”forsvar mod terrorister” luftes. Om fra angstmagere i USA, fra politiet eller fra folketingspolitikere. Der er stemmer i angst.

Forbud mod kryptering?

Mon ikke vi også inden længe ser en dansk toppolitiker, der ønsker et forbud mod, at vi kan beskytte os selv, altså et forbud mod kryptering. Eller måske et krav om, at alle it-leverandører skal indbygge bagdøre i deres produkter, som efterretningstjenester kan spadsere direkte ind ad – ind og aflytte og styre dit firmas computere.

Det har den britiske regeringsleder David Cameron allerede bebudet flere gange. Hvis det lykkes for ham af få fjernet den beskyttelse, der ligger i kryptering, tager store dele af erhvervslivet garanteret flugten fra UK, og briterne vil dele skæbne med Kinas borgere, hvad angår privatlivets manglende fred.

Bare et værktøj?

”Jamen it er jo bare et værktøj. Skal vi så også have et udvalg for pen og papir og Microsoft Office”. Jovist, jeg kan forstille mig den type argumentation.

Den ligger heller ikke langt fra, hvorfor f.eks. Venstre tilsyneladende endnu ikke har besat posten som it-ordfører. En af de ganske få politikere, der fatter it-området, Michael Aastrup Jensen, har hos techmediet Version2 bebudet , at han nok forlader posten til fordel for en anden. Venstre er ikke engang sikker på, at der udpeges en ny it-ordfører, for det har jo ikke sit eget folketingsudvalg!

Nej. It-ordførerskabet er ikke blandt de 24 ”hovedordførerskaber” hos regeringspartiet, så hvem vil udtale sig kvalificeret om for persondatabeskyttelse? Hvem vil bistå Venstres ledelse med viden om pro et con, når EU bebuder nye tiltag på it- og teleområdet? IT- og teleindustrien?

Men en kirkeordfører er det f.eks. blevet til hos Venstre.

Kan man forestille sig, at der på digitaliseringsområdet kommer mere drastiske konsekvenser ved at køre i grøften, end hvis en præst benægter muligheden af Jesu opstandelse eller for den sags skyld ved, at et hotel opretter en etage kun for kvinder? Jo, Venstre har også en ligestillingsordfører.

Udvalgenes store betydning

Folketingsudvalgene har ofte en meget stor betydning, og de træder typisk til efter 1. behandling af lovforslag. På Folketingets website beskrives udvalgsarbejde således:

”Udvalgene arbejder først og fremmest med lov- og beslutningsforslag. Herudover følger de med i udviklingen på deres arbejdsområder.”

Har noget udvalg fulgt med i, hvorledes den udvikling er, som den udsultede institutionen Datatilsynet skal kontrollere?

Utallige læk af følsomme data

Persondata flyder som bekendt rundt overtalt, hvor de ikke burde flyde, og er et vigtigt register ikke hacket endnu, så bare vent.

Selv det amerikanske styres HR-afdeling, US Office of Personal Management (OPM), var ikke i stand til at sikre et følsomt og farligt register for de berørte. Det register rummer samtlige research-informationer vedrørende clearing af personer, der skal sikkerhedsgodkendes.

”Nå da. Så hun dyrker sidespring”. ”Uha. Så han mødes jævnlig over en bajer med en gammel ven, medlem af en rockerbande”. ”Her er en, der vitterligt har behov for et gavmildt lån, hvis børnene skal kunne få en uddannelse”.

Hvilken gave til de kræfter, der gerne vil påvirke en forhandling eller på anden måde få fordele. Ifølge Washington Post er der en vis sandsynlighed for at disse data ligger ”sikkert” hos den kinesiske regering.

Afsløring af firma bag spionsoftware

Det seneste internationale store gys af et hack gælder et italiensk firma ved navn Hacker Team. Firmaet sælger software til overvågning af borgere, heriblandt journalister, som et styre ikke kan lide.

Hacker Team sælger til en række diktaturer – og til Rigspolitiet i Danmark. Version2 har en interessant historie om det med overskriften “Dansk politi køber overvågningssystem fra kontroversielt firma”

Hvorfor informerer medier ikke?

Kan man forestille sig, at de tvangsdigitaliserede danske vælgere faktisk gerne så ét hovedudvalg i Folketinget, der dog vidste lidt om teknologiudviklingen på godt og ondt?

Måske ikke. Et større borgerengagement ville nok forudsætte et større medieengagement. I dag er det fortrinsvis Information og så fagmedier, der forsøger at løfte opgaven. Af de bredt dækkende medier er det vel kun Politiken, der indimellem giver dækningen et ordentligt nøk.

Men bare tænk på hvad 50 procent af de journalister, der dækkede Roskilde-festivalen, kunne have løftet. Bare tænk på, hvis den helt overdrevne dækning af det politiske liv, blev udvidet til også at kunne rumme det komplekse tech-relaterede.

Ansvarsplacering efter valget

Det eneste Folketingsudvalg, man ser noget digitaliseringsrelevant i efter valget, er Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Ansvarsområdet beskrives således:

”Den nationale og internationale indsats mod klimaforandringer. Energiplanlægning og energiforsyning, herunder efterforskning, indvinding, tilførsel, produktion og anvendelse af kulbrinter, vedvarende energi og energibesparelser samt ejerforhold, placering og sikkerhed med hensyn til energianlæg. Økonomisk regulering af affalds- og vandforsyning. Teleforsyning, kortproduktion og opmåling, meteorologi m.v.”

Hovsa. Teleforsyning! Det er da også vigtigt med forsyning og forsyningssikkerhed, men…

Teleindustrien undrer sig

Brancheforeningen Teleindustrien undrer sig på Twitter over at være sat “i bås” med non-profit virksomheder. At tele fremover er placeret under tre forskellige ministerier anses heller ikke for hensigtsmæssigt af brancheforeningens direktør, Jakob Willer. Jeg tvivler faktisk på, at nogen kan finde det hensigtsmæssigt, udover altså dem i Venstre, der skulle have et puslespil til at gå op.

Hvad så med alt det, der udgør den digitale infrastruktur. Det omfatter jo langt mere en tele. Dødt? Noget, som kun styrelser tager sig af. Ingen folkevalgte?

Den fysiske infrastuktur har sit eget udvalg af folkevalgte, Transportudvalget:

Transportudvalgets sagsområder er: Jernbaner, veje, godstransport, hyrekørsel, buskørsel, kollektiv trafik, faste forbindelser, færgefart, luftfart, havne samt postvæsen m.v.

Nordiske naboer mere nutidige

I vores nabolande, Sverige og Norge, er den politiske opfattelse af vigtig infrastruktur lidt mere nutidig. Her det svenske ”transport”- udvalg:

Trafikutskottets frågor: vägtrafik, järnvägar, flygplatser, sjöfart, post och IT.

Og her det norske ”transportudvalg”:

Transport- og kommunikasjonskomiteen: Komiteens arbeidsområder er innenlands transport, post, generelle saker om telekommunikasjon og elektronisk kommunikasjon, og oppgaver under Kystverket.

Hverken i Sverige eller Norge findes i øvrigt et konkret kirkeudvalg. Området er lagt ind under andre udvalg.

Forældet prioritering

Gad vide, om danske politikere nogensinde vil opfatte it og herunder den digitale infrastruktur som lige så afgørende for borgere og erhvervsliv som den fysiske infrastruktur?

Måske kunne det hjælpe med et udvalg, så også it-ordførerposten får en vis vægt. Der er i forvejen så mange udvalg , at et ekstra næppe vælter læsset. Tjek blot listen:

Hvilket udvalg, der er relevant i en given sag? Igen. Glem alt om it eller tele som søgeord.

Nej, der er ikke meget, der anno 2015 tyder på, at Christiansborg har forstået teknologiens betydning.

6 kommentarer RSS

  1. Af Peter Henningsen

    -

    Det er en meget gammel skade, som det vil tage overordentlig lang tid at rette op på!
    I dag er der så mange lig i lasten, at der ikke er politikere, der har lyst til at tage fat på problemerne, der omfatter massivt politisk svigt og en endeløs række af tekniske skandaler.
    Staten oprettede “Datacentralen” i 1959 til at varetage IT-udvikling for stat, amter og kommuner. Senere kom “Kommunedata” til for at varetage kommunernes interesser.
    Men fra starten var det en politisk slagmark – siden 1970 har det bl.a. været forsøgt at indføre fælles IT systemer i sundhedssektoren, men uden held, da administratorer, læger og politikere havde hver deres agenda, lige som registerlovgivningen fra 1970’erne forhindrede effektiv brug af IT ressourcerne.
    Og det offentlige har aldrig tiltrukket de dygtigste IT-folk, der ikke havde lyst til at arbejde under fagligt elendige forhold, hvor teknisk dygtighed nærmest bliver opfattet som samarbejdsproblemer!
    Mit kendskab til offentlige IT-afdelinger er, at de desværre er belastet af elendig ledelse uden forståelse for IT (men med rigtig god forståelse for politik) – og at det menige personale afspejler dette.
    Efteruddannelse – selv inden for vitale tekniske områder – er et stort set ukendt fænomen.
    Så med politikere uden evne og vilje til at tage fat på problemerne, uduelige ledere og inkompetent personale ser det nok fortsat sort ud for kvaliteten af IT i offentligt regi – efter 56 års elendighed …

  2. Af Claus Purup

    -

    “Hvis du ikke har noget at skjule, har du intet at være bange for” bør hellere lyde lidt ala “Det er ikke et spørgsmål om du har noget at skjule eller ej, alle har ret til privatliv”. Jeg finder det dybt forkert at eksempelvis kryptering skal være svag med vilje. Jeg er helt klar over, at kryptering gør det svært at bryde en kryptering men der er så mange andre måder at “komme ind på”.

    Det svageste link er jo vejen ind og det er 99% brugeren af et computersystem så om vi så fik adgang til langt bedre krypteringer, intet problem. Enhver ved at du/i/os alle sammen maks vil bruge 20-30 tegn inden et kodeord blev indtastet og derfor, var det blot at opfange dette kodeord. Benytte den nævnte person/bruger så wireless keyboard så kan man for under DKK 400,- køber en lille mellemstation der kan opfange disse signaler idet de flyver rundt i luften og alt efter tilkoblet korrekt antenne, kunne hvem som helst befinde sig ude i deres vw transporter og så først hente computeren fysisk når kodeordet var opsnappet. – Lidt rodet men håber det giver mening og hvad angår overvågning, det er kommet for at blive og det rammer sikkert ikke de tiltænkte, de skal nok finde veje uden om diverse filtre og hvad der ellers sættes op.

    Dårlig kryptering gør det nemmere at komme ind men det gælder jo ikke kun få udvalgte virksomheder og andet, det gælder for alle så og derfor bare slet ikke holdbart. – Så hellere bedst mulig kryptering og de der så vl ind og har lovhjemmel må finde en anden vej til dette.

  3. Af Kim Pichard Nielsen

    -

    Det lader til at der er en klar sammenhæng mellem kompleksitet og popularitet i politikernes prioritering af “vigtige” udvalg. IT er ikke en politisk varm kartoffel som andre populære emner, men et fundamentalt element i vores samfund der ikke kan ignoreres. Desuden kan IT forståelse og kommunikation omkring udnyttelse, nok skræmme de fleste politikere fra at tage fat om emnet – bekymrende men nok noget nær sandheden.

  4. Af Dorte Toft

    -

    Tak for de kløgtige kommentarer. Ikke opløftende men… det er der heller ikke tegn på, at der ville være årsag til.

  5. Af Dorte Toft

    -

    Venstre, altså regeringspartiet, har ikke længere en it-ordfører, fortæller Computerworld.

    Hvilket signal at give.

    Den hidtidige it-ordfører Michael Aastrup, der i mange år gik mod strømmen ved at beholde it-ordførerposten, selv om den har ekstrem lavstatus, trækker sig, og der er ingen ny udnævnt. Ifølge ham vil en måde at få vækket Folketingspolitikernes opmærksomhed over for it være, at oprette et it-udvalg. Det findes som nævnt i blogindlægget i dag ikke blandt de godt 30 udvalg.

    Alskens brud på datasikkerhed, fra CSC-hacket til Se- og Hørs tys-tys-kilde, alskens kuldsejlede it-projekter, alskens elendigt fungerende systemer, såsom Rejsekortet. Der skal måske lig på bordet, før politikerne fatter, at it betyder noget.

    PS: Da jeg for nogle år siden forsøgte at få aktindsigt i en opgørelse af, hvorledes it-medicinmoduler tilknyttet patientjournaler havde medvirket til fejlmedicinering, fik jeg afslag. Så vi ved ikke, om der allerede har været lig på bordet.

  6. Af Peter Henningsen

    -

    IT er en ren tabersag i politisk sammenhæng!
    IT kommer ikke på politikernes dagsorden af en lang række grunde:

    – Det vil betyde, at politikerne kommer til at påtage sig et medansvar for tingenes tilstand
    – Det vil være politisk selvmord at prøve at udstille andre politikeres massive svigt
    – Det vil koste en voldsom masse penge at rette op på de mange fejl
    – Det vil ikke være muligt at skaffe kvalificerede IT-folk til at rette op på elendighederne
    – Det er nemt at afvise IT som værende “et værktøj” på linje med hammer og sav
    – Der er stadig stor folkelig modstand mod registrering og “overvågning”
    – Der er ingen politikere, der har forstand på IT (så havde vi hørt fra dem tidligere)
    – Der er ingen stemmer i IT, der ikke egner sig til debatter i TV med hurtige svar

    Summen af det hele er, at der ikke er et politisk parti, der har interesse for at bringe IT frem i debatten – så det gør de ikke!

    Hvis man f.eks. ville effektivisere hospitalssektoren m.h.t. til IT og samarbejde, er der reelt kun lovgivning (tvang) som mulighed. Og herefter er man afhængig af kvaliteten af noget udviklingsarbejde, man ikke har indflydelse på – så man risikerer at blive hængt op p.g.a. nogle teknikeres fejl. GLEM DET!

    At omkostningerne ved at føre strudsepolitik er store og potentielt livstruende betyder ikke noget – skatteyderne betaler jo regningen alligevel!

Kommentarer er lukket.