Forkert, Politiken. De overvågningsangste er ikke narcissisterne på nettet.

”Utroligt, at folk er nervøse for overvågning, når de samtidig krænger deres privatliv ud på nettet”. Noget i den retning blev fyret af forleden i Politiken under overskriften “Angsten for at blive overvågnet stortrives i en narcissistisk tid”, forfattet af en lederskribent, der ikke helt har styr på folks forskelligartede gang på de sociale medier.

Lige netop de mennesker, der er opmærksomme på overvågning, er dem, der lægger mindst af deres privatliv på nettet. Deres net-engagement gælder i stedet især det faglige, inklusive nyhedsstof af relevans derfor. Foruden omtale af nye eksempler på overvågning, nye brud på sikkerheden, nye omfattende datalæk af fortrolige informationer.

Nej til apps

De, der advarer mod overvågning, er ikke dem, der på mobilen har downloaded Facebooks app. De siger nej fra apps, der kræver adgang til mere end strengt nødvendigt for funktionaliteten.

De siger nej til apps, der kræver adgang til mere end strengt nødvendigt for funktionaliteten.

Disse mennesker deltager heller ikke i diverse tests på nettet a la ”hvilken historisk berømthed ligner du mest?”, eller ”hvad siger dit navn om dig?” eller ”hvad er din virkelige alder” eller ”hvilket land passer du bedst til?” eller ”hvad siger din ynglingsost om din personlighed?”.

Den høje pris

Det er alle de andre – dem, der ikke spekulerer på, hvem deres mange svar går videre til. Det er alle de andre, der endnu ikke har fattet, at prisen for det gratis og det sjove i sidste ende kan blive meget høj, nemlig en total profilering af dem til brug for – i bedste fald – kommercielle interesser, og i værste fald for kriminelle eller overvågningstjenester.

Hvorfor så mange ikke har fattet det endnu? Hvorfor så mange mener, at byttehandelen stadig er mest til fordel for dem selv?

Mediernes svigt

Måske bør Politiken og den øvrige medieverden tage en lille selvransagelse – i hvert fald de medier, der modtager offentlige kroner i form af mediestøtte. Der har i for mange år været relativt tyst om risici ved overvågning og de politiske krav om endnu mere overvågning og registrering.

Pressen har derfor også medansvar for, at tre ud af fire danskere mener, at et DNA-register over samtlige mennesker i Danmark er en god idé, trods sikkerhedseksperters advarsler mod at gå i den retning.

Mediernes prioritering er ret syg ikke mindst sammenlignet med, hvad de vælger at udbasunere af advarsler til forbrugere.

Journalister burde måske læse romanen ”The Circle”, der udkom i 2013, og som handler om en fremtid, der ligger i kortene, hvis vi ikke snart får lært at værne om privatlivets fred.

Silicon Valley-successen, der åd de gamle

Forfatteren Dave Eggers hovedperson får arbejde i, hvad der kaldes en drøm af virksomhed, The Circle. Den er kendt for alskens luksuriøse forhold for de brillante ansatte i fuld fart med evig innovation, og den er elsket at hundredevis af millioner mennesker verden over. Det er en virksomhed, der tilsyneladende kun vil det gode for menneskeheden.

Firmaets produkt nærmest kombinerer alt det Facebook kan med Google, Twitter, Instagram, Endomondo (fitness-trackning), 23andMe.com (genanalyse), Ancestry (slægtstræ) og masser af andet, som folk i dag finder i selvstændige apps. Men dog ikke SnapChat, for det er i The Circle-universet en synd af slette informationer.

Det er også en virksomhed, der vil forhindre børnebortførelser via 24/7-sporing af børnene, og som vil hjælpe med at standse, hvad der kunne udvikle sig til epidemier.

100 procents demokrati

The Circle vil desuden hjælpe demokratiet ved at sikre en 100 procents valgdeltagelse bl.a. ved at gøre folks Circle-ID til det offentlige identitetskort, der giver adgang til valghandlingen, men som også rummer pisken, der skal få folk til at stemme. På valgdagen lukkes for adgang til Circle-functionalitet – hele den sociale netbaserede interaktion, folk er blevet dybt afhængige af – indtil personen har stemt.

Firmaet har endvidere overvågningsløsninger, som vil sikre transparens blandt politikere og embedsværk – alt, de gør, hvem de end mødes med og siger – vil være offentligt og søgbart.

Danske partier i samme retning

The Circle er i øvrigt en virksomhed med mottoer, som ligger tæt op holdningen blandt overvågningsglade danske partier – de, der fortæller os, at vi intet har at være nervøse for, hvis vi ikke har noget at skjule. Vi skal bare glæde os over, at de onde kræfter standses takket være overvågning og DNA-registrering af alle.

Til inspiration for disse politiske partier, så her, hvad der hos The Circle er værdinormerne: ”Privacy is Theft” – man berøver familie, arbejdspladser og samfund informationer. Det hedder også ”Secrets are Lies” og ”Sharing is Caring”.

”…what if we alle behaved as if we were being watched? It would lead to a moral way of life. Who would do something unethical or immoral or illegal if they were being watched?….Finally, finally we can be good. In a world where bad choices are no longer an option, we have no choice but to be good.”

Ej vellykket som 1984

I længden bliver bogen lidt triviel, i modsætning til Orwells fremtidsroman 1984, men det skyldes ikke mindst en såre naiv (dum) hovedperson, betuttet af egen opstigning i hierarkiet. Alligevel er bogen værd at læse i en tid, hvor mange af os allerede kan se skitsen til et samfund, der bliver alt andet en trygt for dem, der ikke æder NewSpeak og ”jeg mener” som sandheden.

Bogens handling er en slags kombination af ”at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner” med det faktum, at mennesket så gerne vil høres og ses og have indflydelse – også på andres liv. Men selvfølgelig handler i sidste ende om penge og magt.

PS: I romanen er Danmark nævnt som landet, hvis sikkerhedsfokus ledte til avanceret teknologibrug, der kom til at koste uskyldige livet.

One response to “Forkert, Politiken. De overvågningsangste er ikke narcissisterne på nettet.

Comments are closed.