Hvor er Lisbeth Salander, når man behøver hende?

Af Dorte Toft 0

To udsendelser på DR1 i går, tv-dramaserien Bedrag og filmen ”Mænd der hader kvinder”, fik mig endnu en gang til at tænke på en påstand fra en god bekendt: ”Fremtiden tilhører hackerne”.

På DR1 så vi indbrud i computere og ulovlig telefonovervågning i det godes tjeneste, men det er fiktion. Overgrebene sker oftest i ”det ondes tjeneste”. Selv statsovergreb i ”det præventives tjeneste” (legaliseret af terrorlovgivning) kan ende i det onde – helt ude i det kafkaske for den enkelte borger.

Overgrebene sker oftest i ”det ondes tjeneste”

Magtfaktoren

Selvfølgelig tilhører fremtiden i en totalt it-afhængig verden hackerne. Erobring af viden er magt, ligeså at kunne undertrykke viden og uønskede stemmer, og it er det fremmeste redskab til at nå begge mål.

Det gælder ikke bare den magt en stat opnår med hackere i sit sold, eller den som den organiserede kriminalitet kan opnå ad samme vej, eller den som virksomheder med pilrådden forretningsmoral kan ty til.

Det gælder også en øget magt for mange af de hævngerrige, hvis mål kan være at ødelægge en lille arbejdsplads, at kvæle en kritisk stemme, at knuse ex’ens tilværelse eller – just for the fun of it – drive et menneske til selvmord.

Alt for få sikkerhedsuddannede

Stat og det store erhvervsliv har imidlertid pengene, der gør, at sikkerhedsrisikoen kan minimeres, hvis ellers der er højtuddannede it-sikkerhedseksperter nok at hyre. Det er der så slet ikke i det gennemdigitaliserede Danmark (Læs evt. konsulentfirmaet Deloittes rapport udarbejdet for uddannelses- og forskningsministeriet). Men der er til gengæld råd til at indkøbe sikkerhedsteknologi i stor stil, og der er opbygget nogen sikkerhedserfaring, især efter det er gået galt. Og går det helt galt, flyves udenlandske sikkerhedskonsulenter til eksorbitante timepriser ind.

Angreb rettet mod alle de andre? Nej, der er aldrig en ”Lisbeth Salander”, når man behøver hende. Ikke for den virkelig trængte lille virksomhed, ikke for kritikeren, der rettes karaktermord mod, ikke for ex’en med PTSD som følge af overvågning og chikane, ikke for den, som bare skal smadres ”for sjov skyld”.

Anonymous til hjælp? Næppe

Nogle vil hævde, at Anonymous-bevægelsen da står på de svages side. Nogen kalder dem tilmed ”freedom fighters” eller den moderne verdens Robin Hood, men stemmer det?

Anonymous blev først kendt for kampagne mod Scientology, siden mod dem, der ville lukke for såkaldte pirat-sites med gratis download af bl.a. film, og efterfølgende mod de betalingsselskaber, som lukkede for donationer til Wikileaks. Anonymous bistod under det ”arabiske forår”, satte ind mod børnepornografi og det seneste kom bevægelsen i medierne verden over med et løfte om at få fjernet terroristers stemme og skrækindjagende videoer fra nettet.

The good guys, altså.

Men en del af os vil nok hævde, at Anonymous-aktører kun går efter de store sager, dem, der giver prestige. Samme kritik, som høres rejst mod journalister og til tider med rette.

Men en del af os vil nok hævde, at Anonymous-aktører kun går efter de store sager, dem, der giver prestige

Taber er den lille, der kommer i klemme.

Kan man hyre en hacker?

”Jamen, der vil da altid være en hacker, man kan hyre, ikke sandt?” Jovist de findes og ikke mindst uden for Danmarks grænser, men har den udsatte person penge til dyr hackerservice? Tør ”den lille” gøre sig afhængig af én, der er til salg for højestbydende. Der vil jo opstå samme relation mellem hacker og den udsatte, som hvis man tyr til en rockergruppe for at få elimineret en uønsket. Man er derefter i deres vold.

”Jamen, man kan da gå til politiet, hvis der er indbrud i ens computer, eller hvis man tror, at ens telefon aflyttes”. Jovist. Bortset altså fra, at politiet hverken har ekspertise eller ressourcer til at tage sig af det for ”den lille”. I øvrigt findes blandt politifolk også mennesker med egne dagsordener, som ikke er i overensstemmelse med jobbets.

De renfærdige White Hats

”Jamen, hvad så med at gå til de ypperligste sikkerhedseksperter – de såkaldte White Hats, der arbejder eller forsker i det godes tjeneste. Hvorfor ikke appellere til deres gode hjerte”. Jovist. Bortset altså fra at the white hats er stolte mennesker, der ikke vil agere uprofessionelt, umoralsk. Mennesker, som heller ikke ønsker at sætte karrieren over styr som følge af anklage for kriminalitet.

Så hvad skal den udsatte gøre? Holde sin kæft og lægge sig ned med struben blottet? Skifte identitet og bopæl og skjule sig for alle, selv venner? Sige farvel til sin virksomhed? Opgive den kritiske historie og skifte stofområde? Lade den hævngerrige ex med den manglende empati få det fælles barn?

Digitalt selvforsvar

Mit bud er, at ikke er meget gøre lige her og nu bortset fra, at det ikke er for sent at få lært lidt mere om digital selvforsvar. Det har aldrig været nok bare at sørge for at ens sikkerhedssoftware er opdateret, selv om nogen vil påstå det, men en hjælp er det da.

Det har aldrig været nok bare at sørge for at ens sikkerhedssoftware er opdateret

Der skal langt mere til, lige fra sikring af beviser til fortrolige kommunikationsveje, til afsløring af kompromiteret computer, den typisk svære sporing af bagmand, og meget andet. Noget af dette er og vil altid være umuligt for menigmand at klare, og en del forudsætter en svær formidlingsopgave som ikke er løst over for den lille virksomhed og den stalkede person. Eller er den? Giv gerne dit bud i kommentarfeltet.

Fremtidens uddannelsesvalg

Hvad angår fremtiden, så ville det hjælpe gevaldigt, hvis flere satte sig ind i magtens væsen i teknologiens tidsalder og hvordan man beskytter sig selv og andre i et digitaliseret samfund.

Dette er også en opfordring til kvinder, hvis typiske uddannelsesvalg i ovenstående sammenhæng efterlader dem som lammede bambier i lyskeglens skær, også helt ude af stand til at hjælpe andre mennesker netop i den type nød.

Og nej. Jeg går ikke ind for ulovlig indtrængen i andres computer, ulovlig overvågning af andres telefon. Jeg går ikke ind for selvtægt, heller ikke på dette område.

Men jeg er ligegodt taknemmelig for en whistleblower som Edward Snowden, lige som jeg er taknemmelig for anonyme kilders data til journalister om plattenslagere, hvis egen vinding altid er på bekostning af store tab for andre. Jeg ville også ønske, at de helt forsvarsløse over for teknologibåren ondskab havde en ”Lisbeth Salander” at ty til. Visse af de rådne på nettet kan kun standses ved at bruge samme våben, blot endnu bedre.

Kommentarer er lukket.