Erhvervsministerens robot-optimisme udfordret i Davos

Af Dorte Toft 2

Om:

  • Paneldebat vedr. robotisering og arbejdsløshed
  • Ønsketænkning hos Troels Lund Poulsen?
  • Gentager historien sig om jobtab/jobgevinst?
  • ”Narrow” kunstig intelligens slår allerede mennesket
  • Endnu større polarisering mellem rige og fattige?
  • Det politiske ansvar for at det ikke går galt
  • De beskyttede job
  • Højere status og løn til omsorgsarbejdere
  • Arbejde for sjov?
  • Holder sikkerhedsnettet?
  • Situationen i Danmark

”Robotter skal give flere, ikke færre job i Danmark”. Holder det? Det håber erhvervsminister Troels Lund Poulsen i hvert fald jævnfør et tweet udsendt af ministeriet i går, onsdag.

Den danske minister deltog en debat med overskriften ”A World Without Work” i Davos, hvor World Economic Forum i disse dage finder sted. (Video af debat foreligger under link).

Tre ud af de fem paneldeltagere gav udtryk for, at der vil blive mistet særdeles mange job som følge af selvlærende (machine learning) robotter og rene softwarerobotter med kunstig intelligens (AI). De mente desuden, at det især hænger på politikerne at sikre, at det ikke går galt.

Hvor mange andre job, der kan opstå? Det var der ingen gæt på, men der var bud på mere fritid.

Duer læren af historien?

Teknologiskifter – fra dampmaskinen til computerne – har før bevirket tabte job, men nye former for job har mere end kompenseret for tabet. Denne gang synes udfordringen større, blandt andet fordi menneskets hjernemæssige overlegenhed i forhold til teknologiens også svinder hurtigt ind, og teknologien bliver billigere.

Udviklingen vil gøre nogle få rigere, men mange fattigere, hvis ikke der ageres politisk, lød det i Davos. Borgerløn blev ikke nævnt, men debatten kunne tyde på, at et eller andet i den retning simrede under overfladen.

Markedsstyring ej nok

”Kagen bliver større, men der er ingen garanti for, at det kommer alle til gode, hvis markedet er alene om at styre,” sagde professor ved London School of Economics, Christopher Pissarides, nobelpristager i økonomi med stort fokus på arbejdsløshedens indflydelse på samfundets makroøkonomi.

Organisationen Oxfam spåede umiddelbart før Davos-mødet, at den samlede rigdom hos én procent af befolkningen i løbet af 2016 vil overgå, hvad resten af befolkningen ejer tilsammen.

I sidste ende kan det betyde, at udviklingen ramme forbrug, som ellers er afgørende for vækstskabelse.

”Der må tales omfordeling. Det er ikke et ”dirty word”, sagde London-professoren.

Det gode ved arbejde

Lav vækst er blot et af problemerne, påpegede professor på MIT, Erik Brynjolfsson, medforfatter til flere kendte bøger om denne udvikling, såsom ”Race Against the Machine” og ”The Second Machine Age”.

”Folk i arbejde er sundere, og som Voltaire meget elegant beskrev arbejde, så løser det tre problemer: Kedsomhed, kriminalitet og behov,” sagde Brynjolfsson. Han påpegede også, at gennemsnitslevetiden for især mænd i USAs mellemklasse- og arbejderklasse nu er begyndt at falde, og det skyldes især selvmord og alkoholisme. Depression, som han kobler til arbejdsløshed og angsten derfor.

MIT-professoren er helt enig med Christopher Pissarides i, at kagen bliver større.

Sammenhæng koblet af

”Men der er ingen naturlov, der siger, at kagen bliver godt fordelt. Tidligere har vi set, at ”tidevand løfter alle både”, men de sidste 20 år er den sammenhæng koblet fra. Den gennemsnitlige indkomst for middelklassen i USA er nu lavere end i 1990’erne, og teknologi kan være bias’ed – tilgodese f.eks. højtuddannede, dem med penge, superstars.”

Brynjolfsson mener, at det er nødvendigt og muligt at lave et system, der sikrer fremgang for de mange.

”Der skal ske lige så nødvendige ændringer, som da velfærdssystemet blev opbygget efter industrialiseringen”.

Stadig tid, men

De røde lamper gløder dog ikke helt endnu, mener han. De jobs, der lige nu er i fare, er dem, der kan løses af, hvad der kaldes smal kunstig intelligens (Narrow Artificial Intelligence).

”Narrow AI er nu blevet bedre en mennesker til mere rutinemæssig informationsbehandling”, sagde professoren, der spår hårde tider for de berørte. ”Mens andre får superstar-indkomst”. Et problem, der blev nævnt under debatten er nemlig, at det især bliver mennesker med digitale ekspertkompetencer, der overlever flot, men dem er der i forvejen mangel på.

Uddannelse og herunder løft i kompetenceniveau for dem, der blev overflødige, blev nævnt at alle, men også, at den gængse form for skole og uddannelse i for høj grad er rettet mod fortidens arbejdspladser, både hvad angår studieretninger og metoder.

Skift til omsorgsfag

Men en japaner, Yoshiaki Fujimori, CEO for den store produktionskoncern Lixil, pegede også politikere i en helt anden retning. Lixil har omkring 100 fabrikker, der fremstiller produkter til køkkener og bad, som f.eks. brand’et Grohe, og man tager alt den automatisering i brug, man kan.

Men ifølge ham skal der ske en højnelse både i status og løn for alle dem, der er i omsorgsfag, lige fra ansatte i børnehaver til ældreforsorg. Der er allerede mangel på dem, og de mennesker, som automatisering overflødiggør, vil få et bedre incitament til at søge over i omsorgssektoren. Yoshiaki Fujimori antydede et par gange, at politikerne har et stort medansvar for at sikre det. Han nævnte også, at mere og bedre omsorgshjælp måske kunne ændre de travle japaneres lave fødselsrate.

Hvilke stillinger, der ellers er ret så sikre? Udover dem med digital højekspertise, nævnte paneldeltagere blandt andet læger, sygeplejersker og servicejob, lige fra rengøring til ”leisure job” – dem, der går på at sikre, at folk i deres fritid får bedst mulig service. Alt det med at opfinde nye forretningsområder, “sund fornuft” og forståelse for kommunikation mennesker imellem udgør stadig (og måske for evigt) den menneskelige styrke.

AI-manden optimistisk

Kun én i panelet var selv i business med at udvikle algoritmer til AI. Det var Dileep George, ph.d. og medstifter af firmaet Vicarious FPC. Firmaet fokuserer foreløbig mest på synsevne. Blandt investorerne er den berømte rigmand, Pay-Palstifteren Peter Thiel, som også har scoret stort på investeringer i Facebook.

Dileep George, hvis firmas syns-algoritmer allerede har knækket de såkaldte Captchas – de forvredne tal og bogstaver, som kun mennesker ellers skulle kunne tyde – havde det mest positive syn på udviklingen.

Han mente, at det måske kom dertil, at folk kun arbejdede, fordi de syntes det var sjovt, ikke fordi det var nødvendigt at tjene penge.

Det med at føle sig fortabt, hvis man ikke havde arbejde? Der henviste han til nogle græske øer, hvor man brugte masser af timer dagligt på at være sociale sammen, og trivedes godt med det.

Flere job, men færre timer?

Nævnt i oplægget til paneldebatten var i øvrigt en forudsigelse fra den berømte økonom, John Meynard Keynes, der døde i 1946. Han mente, at i 2030 ville vi kun arbejde 15 timer om ugen, fordi maskinerne gjorde vores job for os.

Den udvikling har vi til gode, men som paneldeltagere også nævnte, så er arbejdsugen i mange lande blevet kortere og ferierne længere, og udviklingen kan måske fortsætte.

Ros til Danmarks flexicurity

Troels Lund Poulsen fik ikke ret mange minutter selv, men til gengæld lød megen ros fra andre til Danmark og Skandinavien for det sikkerhedsnet, der er opbygget for borgerne gennem velfærdssamfundet. Holdningen var, at det kan andre lande lære af med de udfordringer, som robotisering vil give. Også Nederlandende blev fremhævet positivt i den sammenhæng.

Danmark blev nævnt flere gange for vores flexicurity-system, og ikke mindst for det offentlige sikkerhedsnet for arbejdstagere, der gør, at virksomheder kan agere mere fleksibelt. De er ikke, som i mange andre lande, bundet til at beholde overflødig arbejdskraft længe, så der kan skrues op og ned efter aktuelt behov.

Troels Lund Poulsen blev blandt andet spurgt om, hvor længe efter en fyring en arbejdsløs kunne oppebære ”benefits”. Han svarede, at det var 2-3 år på, men at der derefter kunne blive tale om andre ”benefits”. (Hvis der med benefits efter fyring menes dagpenge, så gælder det vist kun 2 år over i alt en periode på 3 år, eller?)

Uber og Airbnb

Den danske minister blev inddraget i debat om nye former for virksomheder og arbejdsvilkår, kendetegnet foreløbig især af Uber, hvor private kører ”taxa” i egen bil, og Airbnb, hvor private udlejer værelse eller hele hjem en gang imellem.

Nogle debatdeltagere klandrede politikerne for at ville beskytte kendte job ved at spænde ben for nye former for virksomhed, såsom de to nævnte. Politikerne burde støtte menneskets mulighed for at arbejde og tjene penge i stedet.

Troels Lund Poulsen så i øvrigt positivt på udvikling af nye forretningsformer, men han havde også talt med både taxa- og hotelbranchen om deres bekymring over, at de nye spillere ikke skulle følge samme spilleregler, som de gamle gennem regulering var underlagt. Skat fra Uber-chauffører og Airbnb-udlejere blev også nævnt som et issue.

Men for ministeren lå det allerstørste fremtidsfokus på en nødvendig tilretning af uddannelsesindsats. Og så ville han gerne, om politikerne havde en horisont, der gik frem til 2020 og 2025 og ikke bare på genvalg.

Holdningen på Twitter

Jeg tweetede i øvrigt hans besked om, at robotter i Danmark skulle skabe flere job end der blev tabt, dog med tilføjelsen, at det bliver interessant med en opfølgning efter 10 år.

En del mennesker kommenterede det på Twitter på Twitter, og de fleste mente, at historien ville gentage sig. Job vil forsvinde, men endnu flere andre vil komme.

Det er selvfølgelig alt for tidligt at drage konklusioner, men flere af de successhistorier, jeg har set på det seneste vedrørende robotisering, handler om, at det gjorde virksomheden mere konkurrencedygtig og i stand til at øge produktionen – men. Med samme antal medarbejdere.

Der skrives desuden en del om, at takket være robotudviklingen, vil danske virksomheder kunne tage arbejde, som var outsourcet til lavtlønslande, hjem igen, men det synes at være meget enkeltstående tilfælde.

Rigtig positivt er det imidlertid, at der opstået et par tusinde nye arbejdspladser alene i Odenseområdet inden for robotudvikling Ligeledes positivt er det, at flere unge nu ønsker at specialisere sig på området Man kunne måske ønske, at både universiteter og de unge havde været opmærksomme på fremtidens behov noget før.

Tidligere på bloggen om robotter/arbejdsløshed:

2012 under overskriften ”Et verden uden job – for mennesker” I kommentarfeltet blev betragtningerne hilst velkomne af flere, men også betegnet som henholdsvis forskruede og urealistiske. Jeg blev siden hængt ud som maskinstormer:-)

2014 under overskriften: ”Historisk skifte? Stjæler robotter mere arbejde end der skabes”. På det tidspunkt var holdningen i en større amerikansk undersøgelse tæt på fifty fifty.

2015 under overskriften ”Jobfattig fremtid? Spøgelset i stuen”. Ja, hvad gør vi, hvis det ikke lykkes at skabe nye job?

Og jovist. Jeg hælder til, at denne gang gentages historien ikke, men håber at tage fejl. Dog vil det være klogest hurtigst muligt at få taget fat på en konstruktiv debat om scenariet, hvor der bare ikke er job nok. Danmark står jo allerede i suppedasen. Der er områder, hvor der slet ikke er nok ledige stillinger, og de kommer ikke igen, selv om kontanthjælp halveres og den skaldede klippes.

2 kommentarer RSS

  1. Af Frank

    -

    Troels Lund Poulsen er nu ikke helt forkert på den med de 2-3 års “benefit”, da der eksisterer en ordning med arbejdsmarkedsydelse, som kan tage over når de 2 år på dagpenge er gået.

  2. Af Dorte Toft

    -

    @Frank Østergaard. Tusind tak for opklaringen. Det må være den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, det gælder, eller?

    Jeg kan dog se af beskrivelsen, at den udfases, eller er udfaset. “…ydelsesperioden bliver gradvist udfaset frem mod 2016”.

Kommentarer er lukket.