Dårlig antenne i iPhone og andre mobiler? Forgæves udbud om test

Af Dorte Toft 6

Er det mobilens antenne, det er galt med, eller mobilnettets dækning, når du ikke kan komme på? Den debat har kørt herhjemme i mange år, og Energistyrelsen har nu forgæves forsøgt at få en test af antennerne på plads. Den skulle gælde 25 mobiler, der p.t. er på markedet, og 5 tablets. Ingen firmaer bød på udbuddet, hvor ordrens maksimumbeløb lå på lige under en million kroner. Deadline var 8. januar.

”Vi er nu i gang med at analysere årsagen til, at der ikke kom nogen bud, og ikke mindst, hvad der eventuelt skal til for at justere i opgavebeskrivelsen”, lyder det i en mail fra Energistyrelsens pressechef, Ture Falbe-Hansen.

Yderområder

Udbuddet vedrører test vedrørende data og tale. Jævnfør udbudsmateriale er det især med henblik på at kunne hjælpe borgere i yderområder med det rette valg – ikke kun i Danmark, men i Norden. Testens resultat skal også ses i relation til den øgede digitalisering fra både den offentlige sektors side og den private sektors.

Hvorfor der ingen interesse var for opgaven? Et gæt kan være, at en sådan engangstest ikke er meget værd, hverken for borgerne eller for opgaveløseren. Havde det været en årlig test, kunne det måske have hjulpet lidt. Men nye modeller lanceres hele tiden, og gamle modeller forsvinder.

Testresultatet skulle offentliggøres den 29. marts. Spørgsmålet er, hvor længe testresultatet skulle kunne trækkes frem som vejledning. Virksomheden, hvis navn blåstempler nogen mobiler og sortstempler andre, kunne måske tilmed blive klandret for dårlig vejledning. Og under alle omstændigheder, så elsker danskerne iPhone, selv om Apple er ret så dårlig til antenner.

Balladen med iPhone 4

Det var faktisk netop Apple, der fik opmærksomheden over for mobilers antenner til at eksplodere. Det skete i 2010 på grund af en elendig antenne i iPhone 4, og Apple-medstifteren Steve Jobs pustede til balladen ved arrogant at hævde, at folk bare holdt forkert på mobilen.

Herhjemme påpegede professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer at den var gal med selve konstruktionen. Håndens berøring af mobilens metalramme svækkede modtagelsen, så på med gummihandsker eller en gummiramme for at mindske problemet.

Professoren har kigget på antennerne i flere sammenhænge. I 2013 foretog han f.eks. en test af de ni bedste sælgende mobilers antenner, og resultatet var igen nedslående vedrørende Apple, men også vedrørende andre smartphones i den dyre ende.

Minister efterlyste mærkning

Efterfølgende gav den daværende erhvervsminister Annette Vilhelmsen udtryk for, at det er op til branchen eller EU at advare forbrugerne mod mobiltelefoner med dårlige antenner. Forbrugerrådet har også efterspurgt en mærkning, men hverken mobilproducenter eller netoperatører har påtaget sig opgaven, og i EU blev opgaven opgivet.

En test i efteråret 2015, som professor Gert Frølund Pedersen gennemførte for DRs program Kontant viste, at også den nye iPhone 6s havde problemer. På Kontants side ligger en liste over mobilers antennekvalitet, inklusive forældede modeller.

Danskerne elsker iPhones

Men uanset alle disse meget omtalte målinger er Apples iPhone stadig et særdeles godt sælgende produkt i Danmark, om end mobiler med Android-styresystemet har vundet gevaldigt frem. En salgsstatistik gældende januar-oktober 2015 fra mobilbranchen, som meremobil.dk har set, placerer dog stadig iPhonen som den mest solgte smartphone herhjemme, og ses der på selve omsætningen slår Apple alle andre stort.

Men tilbage til udbudet, som ingen bed på. Der ses en del debat om dårlige bredbåndsdækning i yderområder, og på sin vis kunne det være interessant at se, hvordan resultatet ville være, hvis kun mobilen med den bedste antenne blev brugt.

Bredbåndsstriden

Netoperatørerne ville sikkert påskønne, at der forelå en sådan officiel test fra Energistyrelsens side, men i hvor høj grad mon de bedste antenner ville fjerne de sorte huller i mobildækningen? Dem, som f.eks. en række kommuner klager over.

Målingen er også relevant i forbindelse med den både tidligere regerings og den nuværendes løfter om bedre bredbåndsdækning.

Kan man i øvrigt forestille sig, at det offentlige også ville begynde at stille krav ved valg af mobiltelefon til data, f.eks. i forbindelse med telemedicin? Og hvad kan man ellers forestille sig?

6 kommentarer RSS

  1. Af Johnny

    -

    Hvorfor overhovedet lave et udbud? Er det ikke blot endnu et eksempel på, at de offentlige udbudsregler ikke virker?

    Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut har flere gange før testet mobiltelefoner for staten. Hvor svært kan det være at tage telefonen, ringe til Aalborg Universitet og spørge hvor meget de skal have for at teste én telefon af gangen (op til måske 25-30 om året), og så lade universitetet sende en regning hver gang de har testet en telefon.

    Det vil tage 10 minutter, og prisen vil med garanti ikke blive højere end ved et udbud, hvor 4 selskabet skal udfylde 16 siders materiale, om hvordan de vil gennemføre en test.

    Et udbud…. idioti på et højere plan, der igen validerer Parkinsons lov om DJØF’erne (den med den voksende embedsstand).

  2. Af Kurt Friis

    -

    Hmmm…

    i første omgang kunne Energistyrelsen vel samle, hvad der var kendt om emnet i udlandet, og offentliggøre links til disse informationer.

    Deres hjemmeside udmærker sig ved, at de informationer, de har, ikke rigtigt siger ret meget – hvis de da er til at finde. Eller til at læse. I min browser “kvæstes” tredje spalte til få centimeter i bredden på web-siden “Antennekvalitet i mobiltelefoner”, og i sidste spalte kan jeg læse “Mobiltelefo” og ikke mere (uanset browser vinduets bredde). Jeg er nødt til at gemme teksten som PDF, og så kan jeg læse, at der er tale om test af GSM 900 tale målt i 2012. Pyyhhh… det mest aktuelle synes at være GSM 900 tale målt i 2013.

    Ikke ligefrem noget, der ophidser en moderne 3G/4G bruger i starten af 2016.

    Gode antenner – også til de andre og langt højere frekvensbånd – er vigtige, men det er nok kun de færreste, der udelukkende bruger mobilen – reelt smartphone’n – til telefoni. Det er en god ekstrafunktion, men sammenlignet med, hvad jeg bruger min smartphone til, når jeg er på rejse og bruger den mest, er telefoni (inklusive sms) kun en sekundær hvis ikke perifer funktionalitet.

    Det allervigtigste er WLAN, fulgt af GPS samt kompas. Jeg har behov for vejrudsigten, lokale kort og nyheder – både lokalt og hjemmefra. Samt ordbøger, turistguider og evt. en “live oversætter”. GSM 900 er ikke ligefrem vejen frem på den front.

    De fleste samtaler i udlandet foregår via Skype og ikke mobil, men det er da interessant at kunne bruge mobilnettet i en snæver vending. I en decideret nødsituation. Der er mange steder i verden uden mobildækning, men man skal helt ud i de mest øde egne af f. eks. Amazonas området for at opleve en total mangel på WLAN (også kaldet WiFi ;-) i beboede områder (dvs. ned til enkelte hytter ;-)

    Jeg ved, at min iPhone 6 i praksis har ganske udmærkede egenskaber med 802.11ac (AC433) og det er det, der i praksis tæller allermest. For mig. Kort sagt bruges min smartphone som vor tids udgave af en “communicator” fra Star Trek. Inklusive de udvidede mediacenter muligeder, der fortrinsvis benyttes under pauser eller om aftenen.

    Jeg er ikke sikker på, at styrelsens bureaukrati har opdaget en sammenhæng til deres opgaver. Og jeg har hverken ledt efter eller kigget på udbudsmaterialet. Når ingen byder deres indsats, har udbudsmaterialet sikkert ikke haft større forbindelse til virkelighedens verden, der omfatter meget mere, end antenner optimeret til GSM 900 tale frekvensbåndet. Data som “Mobilkortlægning 2013” (den nyeste fra januar 2014) har måske interesse for historikere, men… suk…

    Jeg får ikke det indtryk, at Energistyrelsen har den nødvendige ekspertise eller bare et ønske om at levere en indsats på et kvalitativt højt niveau for nutidens brugere af “kommunikation”, når jeg besøger deres hjemmeside om emnet. Inden længe er de vel ikke engang i stand til at levere interessante data for historieforskningen ;-)

    Åhhh… det leeettede !! Smil!

  3. Af Dorte Toft

    -

    @Kurt Friis Hansen Også jeg går næsten udelukkende på nettet via Wifi. Hjemme er det så via fastnet (coax) og i mit fristed på Samsø via et trådløst internet, Samsø Bredbånd, hvor der heller ikke findes noget dataloft. Jeg kender så andre, der grundet elendig fastnet, hvor de bor, vælger mobilt bredbånd i stedet og som endnu kan holde sig inden for en rimelig pakke, hvad angår dataloft.
    Men alt i alt ses jo megen markedsføring, der skal få folk over på det mobile bredbånd (trods visse svagheder i dækning m.v.), og politikerne har som nævnt lovet borgere godt bredbånd. Begge parter, mobiloperatører og politikere, kan altså synes at have en interesse i, at få folk til at skifte til telefoner, hvis antenner til at kravle på det mobile bredbånd er bedst mulige. Det kan være årsagerne til Energistyrelsens udbud. Køber en borger en mobil med dårlig antenne, er borgeren jo selv ude om det:-)

  4. Af Dorte Toft

    -

    @Johnny Olesen Hvem ved. Måske har professor Gert Frølund Pedersen haft for travlt med opbygningen af det nye antennelab, hvor Intel er universitetets samarbejdspartner. Det kunne være en logisk forklaring på, at man her og nu (og det er et udbud med meget kort tidsfrist) måtte gå i “byen” for at finde alternativ. Eller måske kan det være noget med tærskelværdier for udbud, men så kunne Aalborg Universitet jo bare have lagt bud ind.

  5. Af Johnny

    -

    @Dorte Toft: Min pointe var mere, at dette endnu engang er et tydeligt eksempel på, hvor ineffektiv det offentlige er. Offentlige udbud er noget fanden har skabt, og hvis der var en vilje til det, så kunne Energistyrelsen sikkert godt have skruet en løsning sammen, som kunne klares nemt, smertefri og hurtigt.
    Om det så lige var Aalborg universitet de skulle ringe til, det skal jeg være usagt.

    Selv når driftige folk forsøger, at hjælpe det offentlige GRATIS, så stritter embedsstanden imod:
    http://www.version2.dk/blog/tjekditnet-version-2-not-invented-here-581861

    I stedet for at undersøge hvad der er gået galt ved udbuddet, så burde embedsmændene i Energistyrelsen med det samme gribe knoglen ringe rundt, og høre hvad de kan få foretaget ét test for – og om det er muligt at få “mængderabat”.
    Det vil tage embedsmændene én dag… i stedet for at de brugt tiden og energien på kravsspecifikationer og et offentligt udbud.

    Hvis du er frisk Dorte, så kunne du jo bore lidt i, hvor meget tid og hvor mange penge Energistyrelsen har brugt på det udbud, som er gået i vasken…

  6. Af Dorte Toft

    -

    @Johnny Olesen. Jeg vil nu hellere bruge min tid (og dermed mine penge) på andet end at tage fat om et udbud, der er gået galt. Der er jo en del af dem, og nogle til betydeligt højrere rammebeløb. Der burde måske være andre (f.eks. fastansatte journalister på medier med stor læserskare), der tog et principielt kig ind i udbudsverdenen på it-området.

Kommentarer er lukket.