Sløv industrialisering 4.0, fordi DK plages af ekspertmangel

Af Dorte Toft 4

Prøvnuligeåhørherfor117gang! Om mangel på ingeniører og dataloger, om ansættelser i udlandet og stigmatisering i DK af udlændinge. Om politikere og medier, der snakker for meget om svin og fatter for lidt om ny tech, vækst og produktivitet.

Danmark har i årtier haft alvorlig mangel på ingeniører og dataloger, og problemets alvor tiltager, fordi behovet øges. Faktisk ligger Danmark så lavt som på en 35. Plads i en oversigt fra World Economic Forum vedrørende nationens adgang til ingeniører og naturvidenskabsfolk. Langt efter vore nordiske naboer. Langt efter Tyskland, USA og UK. (The Global Competitiveness Report 2015-2016, Indeks 12.6.)

…samtidig kurrer erhvervsminister Troels Lund Poulsen og medier forelsket i begrebet Industrialisering 4.0, der stiller endnu større krav til adgangen til ingeniør- og it-ekspertise

Paradokset ved en placering på 35. pladsen er, at samtidig kurrer erhvervsminister Troels Lund Poulsen og medier forelsket i begrebet Industrialisering 4.0, der stiller endnu større krav til adgangen til ingeniør- og it-ekspertise. Industrialisering 4.0 er, hvad der skal bringe Danmark ud af lavvækst og lavproduktivitet, hedder det sig, og begrebet dækker over mere kunstig intelligens (AI), flere autonome systemer og mere robotisering.

Ren skåltale

Da teknologierne ikke er i stand til selv at kravle ud til i erhvervslivet, bliver omtalen af den kommende generation af industrialisering blot endnu en skåltale. Danmark har simpelthen ikke nok eksperter, der kan sikre den bedst mulige udnyttelse af disse yngre teknologier.

At andre forhold så trækker Danmark op til en samlet 12. plads i The Global Competiveness-rapport, er selvfølgelig positivt, men holder deres betydning på den lange bane? Jeg tillader mig at tvivle.

Ingeniørfirmaer vokser i udlandet

Når Foreningen Af Rådgivende Ingeniører (FRI) i en nylig pressemeddelelse kunne fortælle, at nu har deres medlemmer for første gang nogensinde flere ansatte i udlandet end herhjemme, handler det ikke alene om en succeshistorie om øget rådgivning til kunder i udlandet.

”Vi ville have vækst under alle omstændigheder, og visse ekspertiseområde er andre lande stærkere på, så det er naturligt at udvide der. Men. Accelerationen af antallet af ansatte i udlandet hænger også sammen med ingeniørmanglen herhjemme,” siger Henrik Garver, administrerende direktør for FRI.

”Den mangel har desuden skubbet på udviklingen med at pakke opgaver anderledes, så de kan sendes ud til lande, hvor der er ingeniører at få, og hvor arbejdskraften er billigere”, tilføjer han.

Outsourcing af vidensarbejde har været praktiseret i mange år, også af danske koncerner store it-udviklingsopgaver. Løsninger som disse er dog ikke bare en god ting, mener FRI-direktøren.

Arbejdspladser vender ikke tilbage

…men vidensydelser og designydelser kan ikke automatiseres på samme måde, så de arbejdspladser bevares i udlandet

”Outsourcing er jo fint nok for de enkelte firmaer, men set i et samfundsperspektiv er det et kæmpeproblem, at vi ikke uddanner nok folk på disse områder. Den vækst, der flyttes ud, kommer ikke igen – jo, måske for en vis produktion takket være øget automatisering – men vidensydelser og designydelser kan ikke automatiseres på samme måde, så de arbejdspladser bevares i udlandet”, siger Henrik Garver.

FRI-medlemmerne arbejder fortrinsvis med opbygning af infrastruktur i udlandet, og behovet for de forskellige ingeniørspecialer skifter afhængig af udviklingen, men at der er et stadig stigende behov for ingeniører og dataloger, er Garver ikke i tvivl om.

”Der er for eksempel et stort vækstområde i den øgede automatisering, der sker inden for energisektoren og i de industrielle processer,” fortæller Henrik Garver.

Mon ikke manglen på dataloger og ingeniører med speciale i it/automatisering herhjemme gør det usandsynligt, at Danmark kan gentage den succes, som infrastrukturekspertisen har udløst?

Jubel over alt for lidt

De stigninger i søgninger til ingeniør- og it-fag, der årligt jubles over, når universitetsoptaget offentliggøres den 30. juli? Glem jublen. Kig på antal unge – ikke procenter. Der skal ikke mange mænd/kvinder til, før at procenten buldrer i vejret.

Skulle der endelig for alvor ske noget efter de mange nytteløse charmekampagner til millionbebløb, vi har set gennem årene, så varer det stadig 5-6 år, før de unge er uddannet, og endnu mere, før de har erfaring nok til virkelig at batte konkurrencemæssigt.

Ekspertindvandring

Jeg hører nu i min øresnegl, at jeg er for fokuseret på dansk arbejdskraft. Vi lever jo i et globalt samfund, så hvorfor ikke bare tiltrække de nødvendige eksperter fra for eksempel Pakistan og Iran? I de lande er der jo status for de unge i sådanne uddannelser, og en meget stor del af den enorme innovation og vækst, der sker i Silicon Valley, skyldes jo netop indvandrere af første og anden generation, ikke sandt?

Jo. Men lad os se på miljøet i Danmark for indvandrere. Medstiftere af et af de få globalt succesrige it-firmaer med danske rødder, Tradeshift, gav forleden i Berlingske et øjebliksbillede efter en iransk datalog, Ali, netop havde sagt op:

Farvel til topskatteyder

“I København sidder vi sammen med over 70 højtuddannede specialister. Vi kunne bruge mange flere, hvis vi ellers kunne finde dem. Vi var derfor enormt glade da det lykkedes os at ansætte Ali. Men nu har Ali netop sagt op, og vi er forbandede over hans begrundelse: Han er træt af at føle sig stigmatiseret og sat i bås som indvandrer. Det konstante fokus i medierne og i den politiske debat på indvandrere og flygtninge gør, at han ikke længere føler sig velkommen i Danmark. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, at han netop har fået afslag på, at hans søster fra Iran kan besøge ham i Danmark. Nu flytter Ali til Stockholm, hvor han har fået tilbudt et nyt job i en svensk IT-virksomhed.”

Tradeshift har knapt 300 medarbejdere verden over. “Ali bliver efter alt at dømme erstattet af en kollega i Novosibirsk eller Suzhou”, lyder der i kronikken.

Marius-udvisningen

I husker nok også udvisningen af superstudenten Marius Youbi fra Cameroun. 12-taller på stribe, men ud, ud, ud! Mandens brøde var ikke at kende reglerne godt nok. Han havde i gennemsnit ikke arbejdet mere end de lovlige 15 timer ugentligt ved siden af ingeniørstudierne, men tallet var overskredet i visse uger, og så var det ud, ud, ud. Trods det, at han havde betalt bøden for sin forseelse.

Nu er Marius Youbi heldigvis hentet retur til Danmark af Ikast-firmaet KK Wind Solutions, der har givet ham en fuldtidskontrakt, selv om der stadig er et år tilbage af ingeniørstudierne.

Danmarks image

Men hvilket indtryk giver den hændelse og lignende hos andre af de mange udenlandske studerende, der jo fylder godt op på ”de hårde fag”, som danskerne ikke gider? Alle dem, som vi må krydse fingre for, gider Danmark i stedet for at rejse videre til USA og Canada eller retur til hjemlandet efter endt uddannelse i Danmark.

Oveni har der været et par uforståelige udvisninger af iværksættere, som klarede sig godt, og også de eksempler sætter den politiske uforstand i perspektiv.

Eksperter kontra svin

Måske burde manglen på ekspertarbejdskraft til erhvervslivet have lidt mere opmærksomhed end overfloden af svin.

Ifølge ugebladet A4 har mindst 100 af de 179 medlemmer titlen cand. polit., cand. jur., cand.theol. eller er i gang med at tage en akademisk uddannelse. Måske havde det hjulpet med indsigten, hvis folketinget ikke var så fyldt med dem, der fortrinsvis uddanner sig med henblik på arbejde i det offentlige. Måske burde manglen på ekspertarbejdskraft til erhvervslivet have lidt mere opmærksomhed end overfloden af svin.

Måske burde medier også bibringe vælgerne lidt mere berettiget angst for, hvorledes den svækkede konkurrenceevne påvirker velfærdssamfundet, end angst for hvordan velfærdssamfundet påvirkes af de fremmede.

Men medierne tror – som nævnt – åbenbart også på stor fremtid for Danmark uden eksperterne, der skal til for at realisere mirakelmidlet.

4 kommentarer RSS

  1. Af Anne Petersen

    -

    Hvis du har fulgt med i debatten på Jobfinder Karriere, er der bred enighed blandt de debatterende ingeniører om, at der ikke er ingeniørmangel i Danmark. Derimod er der mangel på ingeniører, der er etniske, hvide, danske og familiefædre mellem 30 og 40. Dimittendledigheden er høj – ca. 28% – og der bliver luftet mange frustrationer over, hvor svært det er at få et job, som nyuddannet ingeniør. Eller som senior – dvs. over 50 år.
    Jeg syntes man med rette kan kritisere de danske arbejdsgiver for ikke at tage oplæringsansvaret på sig. Det sammen problem som gør sig gældende for faglærte.

  2. Af Dorte Toft

    -

    @Anne Petersen Den høje dimittendledighed trækkes jo ofte frem, ikke mindst når uddannelser med højere arbejdsløshed fortæller, at det med at forudsige behov, bare ikke duer, for “se hvordan det går med de nyuddannede ingeniører”. Her vælges alene at se på de helt nyuddannedes ledighed, og ikke på, hvad der er status 9-12 måneder senere. Der er ingeniørdimittendernes ledighed faldet drastisk – i modsætning til de andres. Men det kunne være interessant at se på, hvorfor virksomhederne i den grad tøver over for de helt nyudklækkede, og på, hvad baggrunden er for dem, der får job straks. Måske kan både virksomheder og unge lære af det.

    Hvad angår ingeniører, der IKKE kommer i job, så spiller det vel også ind, at der (som Henrik Garver også siger i mit blogindlæg) at behovet for diverse ingeniørspecialer skifter over tid. Den retning, man selv har taget uddannelse indenfor, er måske ikke, hvad der er mest behov for i dag.

    Så vidt jeg kan vurdere, har det blandt andet taget al for lang tid at få banket interessen for it-ingeniør/softwareingeniør op.

    Der er så nogen, der mener, at ingeniørvirksomhederne bare kan “omskole” en ledig. Skulle det være så let, var der vel ingen grund til at der er så klare specialer i ingeniøruddannelser. Jeg ser det som en slags disrespekt for den nødvendige dybe viden på specialområder, og at danske ingeniørarbejdspladser skulle forpligtes til at stå for videregående uddannelse (hvad omskoling fra et speciale til et andet jo er)… Hvordan ville den virksomhed klarer sig over for udenlandske, hvor man har den “rette skrue til den rette møtrik”? I forvejen så vi et fald i produktivitet i de år, hvor højkonjunkturen bevirkede, at man måtte ansætte revl og krat (altså ikke kun netop dem, hvis uddannelse, man havde brug for) og omskole dem.

    Re ydre påvirkninger. P.t. ses ifølge Garver en pool af ledige ingeniører i Norge med speciale inden for olie- og gas-industrien, og manglen på efterspørgsel skyldes udviklingen med de ekstremt lave oliepriser.

    At der så også kan findes aldersdiskrimination… Det vil ikke undre mig, for det findes der vist inden for enhver branche. Lederen på de 42 år synes ikke om at få den garvede rotte på 56 år ind. (læs sætningen som “skåret ud i pap”).

    I øvrigt er der lige kommet modargumentation på jobfinder/karriere.

    Hvis vi så ser specifikt på den anden mangel, jeg kommer ind på, datalogerne, så rives de bare væk. Alt for få unge vælger at gå den vej.

  3. Af Martin Sørensen

    -

    I would like to argue that I believe the problem is lack of visionary C-level executives who dare enter a digitisation journey within these traditional companies and NOT due to skilled engineers / IT professionals.

    A good example on how it should be done is GE. GE embarked on an digital journey and are currently out-competing Rolls Royce by digitizing the jet engines.
    If you dont know the case please see GE’s CEO here: https://www.youtube.com/watch?v=hMa5YHOInIc

    I am looking forward to daring, visionary digitization strategies from traditional DK companies like FLS, Danfoss, Grundfos etc. which will help drive DK growth for the coming years.

  4. Af Christian Nobel

    -

    Men, men, men.

    Jeg er enig med Anne i at en stor det af problemet er italesættelse, og jeg er reelt bange for at den bruges som et værktøj til at presse lønningerne ned.

    Men der er tale om et overgangsproblem, for uagtet hvad vi gør, eller ikke gør, så er verden i så kraftig forandring, at ansættelse af lidt flere eller færre ingeniører intet gør i det store regnestykke.

    Og det store regnestykker er beklageligvis at vi styrer direkte mod katastrofen.

    Inden for de sidste 30 år er uligheden i verden steget voldsomt, fra at 1% ejede ca. en trediedel af verden værdier til det nu er over halvdelen der ejes af den ene procent – og der er ingen tegn til at den udvikling vil stoppe, hvilket til sidst vil ende i et verdensomspændende kollaps.

    Med den udvikling vi ser nu er det kun et spørgsmål om hvornår.

    Og der er ingen lyse udsigter fsva. angår almindelige jobs for andet end meget, meget få mennesker i inderkredsen; man bør se denne video til ende, og reflektere lidt over den:

    https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU

    Det altoverskyggende problem vi står overfor er at det er tvingende nødvendigt, både på nationalt og internationalt plan at få lavet et skattesystem der tager højde for udviklingen, for ellers risikerer vi at falde tilbage i et middelalderligt mørke.

Kommentarer er lukket.