Er bestyrelser apanagen og ærbødigheden værd?

Af Dorte Toft 3

Bestyrelsers betydning overvurderes på linje med Kongehusets! Den provokerende påstand kom jeg med i den anmeldelse af ”Bedrag”, som DR bad mig om at skrive, og som kan læses HER.

Anmeldelsen gælder søndagens afsnit, der var seriens næstsidste, og det var to scener med Energreens statelige bestyrelsesformand, Hr. Kristensen, der fik provokationen ud gennem tasterne. Min tvivl på bestyrelses betydning har dog længe luret. Mødes de – som Kongehuset – med alt for megen ærbødighed i pressen? Er de deres høje ”apanager” værd? Overdriver medierne deres betydning? Fyrer aktionærerne for få bestyrelser? I vidt omfang er mit svar et ”ja”.

160222 kristensen og Sander

Lad mig tage fiktionen først, velvidende at min og Henrik Tüchsens bog ”Bedrag – Om IT Factory, Grådighed og Magtsyge” er læst af forfatterteamet, og ligeså andres dækning af OW Bunkers.

Seriens statelige bestyrelsesformand

Selvfølgelig havde Hr. Kristensen lugtet lunten for længst. Så garvet en mand ved at historier, der er for gode til at være sande, ikke er sande, men så længe det varer, er det en fest. Der er høje honorarer, masser af ærbødighed internt og eksternt for kransekagefiguren for det visionære, succesrige firma, der er masser af gode middage med ligestillede, masser af oplevelser på udlandsrejserne i embeds medfør.

Selvfølgelig har Hr. Kristensen sørget for ikke at blive orienteret nærmere om grumset, der flyder op til overfladen.

Selvfølgelig har Hr. Kristensen sørget for ikke at blive orienteret nærmere om grumset, der flyder op til overfladen.

Selvfølgelig står han af i tide: ”En gang imellem skal man stoppe, mens legen er god. Vi har taget projektet, så langt som vi skal, og hevet de penge ud, vi kan.” Sådan lyder beskeden til ”Sander”.

Og selvfølgelig erklærer Hr. Kristensen sig udadtil helt overrasket, og selvfølgelig ansvarsfraskriver han sig ved at tale om, at miseren desværre skyldes svindel.

Aktionærernes rædselskabinet

Ude i virkeligheden findes aktionærers rædselskabinet over bestyrelser, som også svigtede deres tilsynsopgave groft, heriblandt de allermest kendte for Nordisk Fjer, Roskilde Bank, IT Factory, Memory Card Technology og OW Bunkers, men der er mange andre. Også alle de bestyrelser, der var med til at indstille teknologiselskaber med fremtiden bag sig – store som små – til børsnotering. Alle dem, der kørte fallerede og eller blinde erhvervs-ikoner som ”poster boy” for at lokke de naive til fadet.

Men mit indtryk stammer ikke kun fra skandalerne. Jeg ville også være nervøs for alle dem, der plastrer bestyrelser til med advokater, der godt nok er kloge på jura, men med stor appetit på at lege rigtig business, uden dog at fatte købmandsskab og branchen.

Jeg tror heller ikke på, at direktøren, der var helt rigtig til at få ryddet op i én type virksomhed, nødvendigvis bliver den rette bestyrelsesformand for en helt anden virksomhed.

Og jeg har set alt for mange bestyrelser indsætte en ny adm. direktør, hvis største bedrift er en direktørtitel i det danske datterselskab af en udenlandsk helt topstyret gigant, hvor det at udføre andres strategi altså betyder mere end evnen til selv at udtænke den fremsynede strategi.

Den falske handlekraft

Jeg gyser også, når bestyrelser lynhurtigt skifter direktører ud for at vise ”handlekraft” op til et dårligt regnskab

Jeg gyser også, når bestyrelser lynhurtigt skifter direktører ud for at vise ”handlekraft” op til et dårligt regnskab, for jeg er ikke altid overbevist om, at direktøren overhovedet havde fået en realistisk chance for at redde skuden op, eller holde skuden på rettet kurs gennem orkaner.

Og stakkels den næste direktør. Han eller hun ved, at bestyrelsen straffer ved kasse 1, også hvis han lader sig kue til bare at gå overforsigtighedens bestyrelsesdikterede vej, skræmt af forgængerens skæbne. Og stakkels organisation, som kan imødese flere pludselige forstyrrelser og forsinkelser, da nye direktører altid trækker deres gamle fæller med egne kæpheste med ind.

Sådan er det slet ikke nu om dage

Nuvel. Her bliver jeg garanteret mødt med, at læseren tydeligt mærker, at jeg er en gammel journalist, der ikke kender til det rigtige erhvervsliv og som tiden er løbet fra. Dog har jeg næsten lige så mange år på bagen på ”den anden side af bordet” og med pæn adgang til de bonede gulve, som jeg har som erhvervsjournalist. I øvrigt et job, hvor jeg ofte har haft et godt øje til historier, der er for gode til at være sande, om fra erhvervslivet eller forskningsverdenen.

Men nutidens bestyrelser slet ikke ligner de tidligere! Jeg hører argumenterne. Nu udnævnes medlemmer alene efter kvalifikationer, de plukkes ikke bare fra nuværende medlemmers Old Boys netværk. De er udvalgt for også for at sikre diversitet, fordi det jo betaler sig på bundlinjen. Der vil garanteret også blive peget på, at mange tilmed har uddannet sig dyrt netop til bestyrelsesarbejde. Risikoen for, at nutidens bestyrelser fucker helt op, er altså minimal.

Jeg håber, I har ret, men lade os ”snakkes ved” om fem år.

Hyldest til den daglige ledelse

Min beundring ligger først og fremmest hos direktionen og ledelseslagene nedenunder for de veldrevne virksomhededer – om hos Danmarks største flagskibe eller alle de mindre.

…bestyrelsen gør klogt i ikke at lade egne, måske korrumperede egoer forstyrre for meget

Det er dem, der har fingrene i jorden, og antennerne helt ude hos kunder og konkurrenter. De er altafgørende, og bestyrelsen gør klogt i ikke at lade egne, måske korrumperede egoer forstyrre for meget.

Selvfølgelig kan direktioner svigte, og selvfølgelig sker det. Men at tro, at majoriteten af bestyrelser er klædt bedre på, end den daglige ledelse… Nej. Og slet ikke i en så foranderlig verden, som vi efterhånden lever i.

Der er da heldigvis stadig mange fantastiske bestyrelsesmedlemmer med både antenner og evnen til at få regnskaber og direktion til at hviske, også hvad der står mellem linjerne, og hil disse. Men at putte bestyrelser på piedestal, fordi de er bestyrelser, ligesom man gør med kongelige. Nej, tak. Lad os nøjes med fortjent beundring af konkrete handlinger og ageren – for begge kategorier.

Undskyld, Berlingske

Til slut en lille undskyldning for Berlingske Business for dette blogindlæg, der skyder på bestyrelser. Det er godt nok drastisk oveni, at Berlingskes egen garvede erhvervsjournalist Jens Chr. Hansen i dag stiller spørgsmålstegn ved, om medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelsen er noget værd. Det har jeg til gengæld ingen mening om:-)

PS: DR’s praksis med at tage ”fremmede” med en vis relevans for handlingen ind som anmeldere er ikke så tosset. Læs f.eks. hvad Klaus Riskær Pedersen mente om afsnit syv (6 af 6 stjerner), hvad en chef for bagmandspolitiet mente om et tidligere afsnit (5 af 6 stjerner), og hvad en direktør i Dansk Energi mente (2 stjerner af 6).

3 kommentarer RSS

  1. Af Christian

    -

    Godt indspark Dorte.

    Der er også andre bestyrelser, nemlig bestyrelserne i halv/hel offentlige selskaber, hvor der reelt set ikke laves ret meget arbejde, men udelukkende gnaves ben.

    Og så er der bestyrelserne i forskellige fonde (du har selv tidligere skrevet om disse), som mere fungerer som bestyrelsens private legeplads, eksempelvis Breda Fonden, som Erik Fabrin mener er et rent tag-selv-bord, eller Enkefru Plums Støttefond som har været en guldgrube for Christian Harlang.

    Disse bestyrelser udhuler fondenes værdier, og er i stort omfang med til at fondene IKKE udfylder den funktion de egentlig var tiltænkt, men alligevel bliver disse svindlere og banditter feteret og anset for vigtige personer her i samfundet – trist, meget trist.

  2. Af Kenneth

    -

    Problemet med fonde og selvejende institutioner – de fleste med snablen dybt dybt i de offentlige kasser – skatteydernes lommer – ikke på nogen måde kontrolleres.
    Blanke påtegninger fra diverse revisorer, udtrykker alene at regnskaber er “opstillet korrekt”, for egentlig revision finder ganske enkelt ikke sted.
    Hvis revisor endelig har fundet anledning til en kritisk bemærkning, så findes den i revisionsprotokollen – der er totalt og aldeles utilgængelig for alle andre, end dem revisor formodes at kontrollere!

  3. Af Dorte Toft

    -

    “Topchefer forgår, formænd består”, skriver den garvede erhvervskommentator på Berlingske Business, Jens Christian Hansen i dagens indlæg med overskriften “Giver Novo-rygmærket for lang snor til Steen Risgaard?” Hans indlæg gælder en enkel case, der på sin vis aktualiserer mit blogindlæg, som er kritisk over for bestyrelser.

Kommentarer er lukket.