Danmark kun nr. 14 i EU hvad angår it-eksperter

Danmark ligger på en flot førsteplads i EU, hvad angår digitalisering, men bag den fornemme placering ligger to placeringer, der må bekymre. Danmark er helt nede på en 14. plads blandt EU’s 28 lande, hvad angår adgang til professionel it-ekspertise, og nok er vi kommet langt i digitaliseringen generelt set, men nu slæber vi på benene i forhold til majoriteten af EU-lande. Det fremgår af rapporten ”Digital Economy and Society Index 2016″, udsendt af EU-kommissionen i dag.

At vi desværre er ret så ”førende”, hvad angår at sakke bagud, skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at vi er kommet så langt.

Det går langsommere i de lande, der er kommet langt, herunder DK.
Det går langsommere i de lande, der er kommet langt, herunder DK.

Spørgsmålet er dog, om situationen forværres – om det, at DK er kommet så langt, udgør hele forklaringen. Den lave andel it-eksperter i Danmark kan ifølge rapporten skabe udfordringer for landets muligheder for at opretholde en avanceret digital økonomi. Det danske erhvervsliv har svært ved at få besat disse specialiststillinger, og i Danmark er det 42 procent af virksomhederne, som rekrutterer/forsøger at rekruttere it-specialister, mod EU-gennemsnittet på 38.

Det er anden gang på kort tid, at der udefra påpeges problemer for Danmark på dette felt.

Det er anden gang på kort tid, at der udefra påpeges problemer for Danmark på dette felt. World Economich Forum placerede i en nylig rapport Danmark så lavt som på en 35. plads, hvad angår nationens adgang til ingeniører og naturvidenskabsfolk, herunder dataloger.

Industrialisering 4.0 øger behovet

Samtidig vokser behovet for eksperter, hvis Danmark skal gøre sig håb om at komme godt med i, hvad der kaldes Industrialisering 4.0, hvor det gælder om øget brug af kunstig intelligens, autonome systemer og robotter. Jeg skrev tidligere i februar om det under overskriften Sløv industrialisering 4.0, fordi DK plages af ekspertmangel.

EU’s digitaliserings-indeks består af fem områder: Connectivity (bredbåndsdækning og abbonnementspriser), Human Capital (it-viden hos befolkning/professionelle), Use of Internet (netbrug), Integration of Digital Technology (digitalisering i erhvervslivet), Digital Public Service (det borgerrettede i det offentlige). Inden for hvert af de fem områder måles på forskellige aspekter.

Danmark ligger som nævnt på en fin førsteplads på tværs af alle områder, og dernæst følger Nederlandene, Sverige, Finland og Belgien.

Kun én førsteplads på de fem områder

I indekset for Danmark ses kun én førsteplads blandt de fem områder, og det er i den generelle internetbrug. Vi er således EU’s næstflittigste brugere af video on demand, såsom Netflix og HBO. Jeg ved godt nok ikke, hvilke fordele det giver Danmark, men op trækker også en tredjeplads, hvad angår onlineshopping og en fjerdeplads, hvad angår brug af netbanker.

Blandt de resterende fire områder har vi to andenpladser.

Den ene er i integration af digital teknologi i erhverslivet, men sidste år lå vi nummer 1. Hvad der trækker ned er blandt andet en 8. plads, hvad angår mellemstore og små virksomheders onlinesalg over grænser. Hvad der trækker op er især den flittige brug af e-fakturering.

Den anden overordnede andenplads til Danmark gælder Digital Public Service, men også her er vi faldet fra en førsteplads i 2015. Det kniber stadig mest med at sikre åbne data, altså at stille data til rådighed for anden brug.

To femtepladser – bredbånd og mennesker

Hvad der især trækker ned er fastnettet

Hvad angår Connectivity, heriblandt omfanget af fast- og mobilt bredbånd samt abonnement på højhastighed, ligger Danmark på en femteplads. Populariteten af det mobile bredbånd trækker op, men hvad der især trækker ned er fastnettet. Danmark ligger også meget lavt, hvad angår abonnementer på 100 Mbit.

Human Capital er heller ikke Danmarks stærkeste side. Også her ses en femteplads, mod en fjerdeplads i 2015. Som nævnt tidligere er det adgangen til professionel ekspertise, der trækker ned, ligeledes antallet af studerende inden for de matematiktunge fag. Men Danmark trækkes kraftigt op, fordi andelen af internetbrugere er så høj, og det samme er andelen af borgere med grundlæggende digitale færdigheder.