Venstre ignorerer store tab af forskertalenter – bare det er kvinder

Af Dorte Toft 0

Er vi enige om, at god forskning foretaget af de mest kompetente forskere betyder meget for et lands fremtid? Så tror jeg, at jeg kan garantere dig et godt grin, men desværre et af dem, der stivner.

Det handler om valgflæsk til vælgergruppens mænd, som Liberal Alliance fisker dygtigt efter.

Sagen handler om den danske forskningsverden, Venstres lemfældige holdning til fakta om talentudnyttelse på universiteterne og vores bundposition i Norden, hvad angår at fastholde kvindelige forskere. Det handler om valgflæsk til vælgergruppens mænd, som Liberal Alliance fisker dygtigt efter.

Esben Lunde Larsen har hovedrollen, og godt nok er han ikke længere Venstres uddannelses- og forskningsminister, men hans holdning til køn og forskning supplerer billedet af, at Venstre tydeligvis har et alvorligt problem med kvinder. Det er også beskrevet af Berlingskes tidligere USA-korrespondent David Trads i Jyllands-Posten under overskriften ”Løkkes Mandeklub”, hvor der især ses på magt i partiet, men også på retorikken rettet mod kvinder.

Bekymret mand

Forskning har en meget stor plads i mit hjerte, men også som forhenværende trofast Venstre-vælger smertede det mig at læse, hvad Esben Lunde Larsen, da han var uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, skrev i Jyllands-Posten i maj 2015.

Hvad med de talentfulde mænd, når de må vige for kvinder, spørger Esben Lunde Larsen

Jeg kunne læse, at Esben Lunde Larsens er bekymret for mænds skæbne i den danske forskningsverden, hvis der skal flere kvinder ind i den. Hvad med de talentfulde mænd, når de må vige for kvinder, lød det fra manden, blot en måned før han blev forskningsminister.

Problemet er et helt andet. Esben Lunde Larsen ignorerede, at der eksisterer meget mærkelige forhold, der gælder talentfulde kvinder i den danske forskningsverden. Forhold, som nødvendigvis må svække Danmark. Det kan man læse både i en rapport fra 2013 og en fra 2015.

Dobbelt så dygtig

Rapporten ”Køn og Forskning” er fra De Frie Forskningsråd, der står for bevillinger af forskningskroner. Den er publiceret i 2013 og rummer vigtige observationer, herunder ”begge køn klarer sig særdeles godt i forhold til verdensgennemsnittet for citationshyppighed inden for deres felt.”

Men der er forskelle, hvor køn spiller ind:

”Kvinder rekrutteret til forskningsprojekter er næsten dobbelt så erfarne som mændene”.

Hvorfor mon denne forskel? Det holder jo ikke mænd ude. Burde Venstres daværende forskningsordfører ikke have bekymret sig om kvindelige forskeres ulige muligheder?

Spejl-rekrutteringer

Videre står der i rapporten følgende: ”Andelen af mænd der blev rekrutteret af deres ph.d.-vejleder, er næsten dobbelt så stor som andelen af kvinder”.

Hvorfor denne forskel? Jo, det spiller ind, at der blandt ph.d.-vejledere, om professor eller lektor, ses en majoritet af mænd, men andet såsom fagområde spiller ind. Men igen synes Esben Lund Larsens bekymring for ”talentfulde mænds skæbne” lidt malplaceret.

Hvad så med dette: ”… Ligeledes er en større andel mandlige bevillingsmodtagere steget i stilling inden 4 år efter bevillingen, hvor kvindelige bevillingsmodtagere har samme karrierefremgang som afviste mandlige ansøgere.”

En mand, der IKKE kvalificerer sig til at få en bevilling, har altså lige så store muligheder for at stige i graderne, som en kvinde, der kvalificerede sig

En mand, der IKKE kvalificerer sig til at få en bevilling, har altså lige så store muligheder for at stige i graderne, som en kvinde, der kvalificerede sig. Fandt Esben Lund Larsen mon det helt på sin plads? Eller er der et Venstre-mantra om, det da er kvindernes eget frie valg om de avancerer?

Fødelinjen lækker allermest i Danmark

2015-rapporten, som heller ikke talte for Esben Lund Larsen, er også interessant. Hans debatindlæg i Jyllands-Posten med overskriften ”Kønspolitiske slag i luften” tog nemlig udgangspunkt i en konference om den rapport, der bar titlen ”Anbefaling fra Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning”.

Rapporten rummer grum læsning i nordisk sammenhæng. Ingen andre nordiske lande taber i den grad kvindelige forskningstalenter på gulvet.

Danske universiteter udklækker flere kvindelige kandidater end mandlige, men allerede når der ses på ph.d.studerende sprækker mønstret, og forskellen udvides drastisk hen over ph.d., adjunkt, lektor og professor.

Finland og Sverige i førertrøjen med talentudnyttelse

Talenter blandt danske kvinder fosser ud af universitetssystemet, mens f.eks. Finland evner at holde dem inde frem til professorniveauet, og selv der er gabet mindre end det danske.
160307 graf kønsfordl fødelinje

Tabet i den danske fødelinjen er også langt større end i Norge, Sverige og Island.

Det burde vel bekymre den daværende uddannelses- og forskningsordfører for Venstre. Ham, der en måned efter blev minister for området. Men Esben Lund Larsen ser vist ikke på, hvad der sker med forskningskvaliteten, når de dygtige kvinder siver, og vel slet ikke på årsagerne dertil.

Han ser køn, køn atter køn, jævnfør hvad han skriver i Jyllands-Posten:

”Det er trist, at forskningspolitiske aktører i Danmark enøjet lader sig spænde for en kønspolitisk dagsorden af en minister, der desværre ikke har meget at byde på.

Man kan forstå på ministeren, at vi ikke får alle talenter i spil, hvis ikke der er 100 pct. kønspolitisk ligestilling i den danske forskningsverden. Dog glemmer ministeren at fortælle, hvad der skal ske med de mandlige talenter, der ikke bliver plads til, når flere kvinder skal fremmes i forskningsverdenen, for ministeren har ikke tænkt sig at afsætte flere penge til sektoren, hvorfor nogle af de talentfulde mænd skal vige pladsen, for at flere kvinder kan komme frem.”

Citat slut.

Stråmand og whataboutism

Jeg ser i øvrigt intetsteds noget om 100 procent kønspolitisk ligestilling blandt forskere i materialet. Lige fremtidsmuligheder, ja, for dem på kandidatniveau. Muligheder, der alene afhænger af kompetencer, ikke køn.

Men Venstrepolitikerens frygt for, at talentfulde mænd presses ud, er sgu da morsom, alle disse fakta taget i betragtning.

Morsomt er det også, når han tilføjer, at ministeren burde interesserer sig for indvandrerkvinders uddannelse i stedet for forskning på de danske universiteter.

Esben Lunde Larsen, der nu har skiftet til Miljø- og Fødevareministeriet, afslutter sine betragtninger således:

”Venstre …lader hellere end gerne de 24 ”gode råd” gå i glemmebogen.”

”Venstre bidrager ikke til disse misforståede hensyn og lader hellere end gerne de 24 ”gode råd” gå i glemmebogen.”

Misforståede hensyn til Danmark?

Misforståede hensyn? Det må være til Danmark. Og sådan har man spildt menneskers tid og tanker og set bort fra fakta. Sådan har man også spildt erhvervslivets muligheder for at kunne drage fordel af den bedste mulige forskning fra universiteterne.

Stakkels Venstre, der i forvejen savner kvinder i vælgerskaren. Venstre, der også har skrottet det med kønsopdelte lønstatistikker, barselsfond og senest sløjfet visse krav vedrørende uforpligtende måltal for kvinder i bestyrelser. Det må være for at tækkes de mandlige vælgere – dem, der også er i fokus hos Liberal Alliance. I LA-kredse er kvindebashing jo en yndet sport, der giver stor bonus i medierne.

Men jeg vil også sige stakkels Esben Lund Larsen. Nogle af verdens mest Nobel-pristtagende universiteter ville enten ryste på hovedet over hans ligegyldighed over for tabet af kloge hjerner, eller tro, der var tale om satire.

Heldigvis for Venstre er Danmark et lille sprogområde, så foreløbig er ligegyldigheden over tabet af forskertalenter i Danmark kun kendt i Norden. Men mon ikke regeringspartiets underkendelse af diversitetens betydning på område efter område en dag også ender i New York Times, Washington Post og hos CNN, nu hvor disse har fået øjnene op for, at der sker sære ting i det lille land, der en gang var foregangsland på så mange måder?

Kommentarer er lukket.