Tech-job? Løbet er kørt for danske piger, når de er 15

Af Dorte Toft 10

I Danmark præsterer de 15-årige piger bemærkelsesværdigt meget dårligere i matematik end drengene. Den seneste Pisa-undersøgelse viste, at danske kønsforskel i matematikpræstationen er større end den gennemsnitlige for de 34 lande i OECD. (Pisa-rapport side 33)

Selvtillid i matematik betyder en del for det senere uddannelsesvalg

Det faktum udløste ingen reaktioner herhjemme, selv om selvtillid i matematik betyder en del for det senere uddannelsesvalg. Vi så ingen kønsspecifik satsning herhjemme, og der var ingen bekymring at spore heller ikke i medier. Dog blev noteret, at de danske skolebørn kun placerede sig som nummer 15 i matematik blandt de 34 lande.

Piger bedre end drenge i flere lande

Alligevel burde man vel have forventet en reaktion taget i betragtning, at piger i Sverige, Finland, Island, klarer sig bedre i matematik end drengene i disse lande, og i Norge er drengene kun en anelse bedre en pigerne. Men i Danmark præsterer pigerne altså meget dårligere end drengene.

160319 pisa kønsforskelle graf til blog

Jeg har ikke set det danske problem analyseret i nogen artikel, og jeg selv snublede tilfældig over misforholdet, da jeg forleden forberedte et kort foredrag om manglen på kvinder i IT herhjemme. Emnet har jeg haft fokus på i snart ti år, og mere og mere peger for mig i retning af, at danske piger allerede er tabt i 15-årsalderen.

Ekstremt negative over for NAT/TEK

Der synes at være noget ganske særligt på spil med dem. Det bekræftes også i en ældre, større international undersøgelse af holdningen til naturfag/teknik (science) blandt 15 årige piger og drenge i godt 30 lande. De danske piger er allermest afvisende blandt piger og drenge over for påstanden: “Jeg kan lide NAT/TEK bedre end de fleste andre fag”.

De danske piger er også allermest afvisende overfor for påstanden, at NAT/TEK undervisningen har åbnet deres øjne for nye og spændende job, ligesom de er allermest afvisende overfor at NAT/TEK øger karrierechancerne. Undersøgelsen The Relevance of Science Education (Rose) viser desuden, at næst efter japanske piger er de danske mindst indstillet på et job i techsektoren.

Skader Danmark

Den store kønsforskel til pigernes disfavør i matematik og pigernes negative holdning til NAT/TEK burde have vakt opmærksomhed

Den store kønsforskel til pigernes disfavør i matematik og pigernes negative holdning til NAT/TEK burde have vakt opmærksomhed, hvis man ellers vil landet det godt. Lysten til matematik og evnerne dertil i sig selv spiller en stor rolle, når uddannelsesvalget træffes, og Danmark har ifølge OECD en for nationen problematisk underproduktion af kandidater inden for naturvidenskab og tekniske videnskaber, men overproduktion inden for Samfundsvidenskab og Humaniora, og sådan har det været i mange år. Først nu er der for alvor kommet opmærksomhed over for fejl- og overuddannelse her hjemme.

Resultatet så vi f.eks. i forgårs i Berlingske, hvor it-branchen fortalte om at manglen på it-folk. Den har indebåret tabte ordre, aflyst innovation og eksport af it-arbejdspladser til udlandet. Men it er nu om dage en del af næsten ethvert produkt og afgørende for styring af både administrative og produktionsmæssige processer, så Danmark vil være ilde ude.

Heller ikke nok DK-drenge

Også ingeniørbranchen har flere gange været ude med lignende dystre fortælleringer. Nogle vil hævde, at bare drengene er interesseret, så må det være helt fint, men interessen blandt danske drengene for de karriereveje er bestemt heller ikke imponerende. Desuden gælder det på dette område, som på alle andre, at diversitet tæller i plus for både kvalitet og bundlinje.

Men hvorfor den manglende interesse over for problemet med pigerne, deres dårlige forhold til matematik og til NAT/TEK?

Nu er det godt nok blevet så moderne i Danmark at drage biologi frem som forklaring på kvinders valg, men man skal lede længe (eller have mange fordomme) for at få den tese bekræftet i denne sammenhæng.

Piger undervurderer egen IQ

Mit eget skud fra hoften vedrørende, hvad der spiller ind, er i høj grad baseret på udenlandsk forskning, da den danske er overmåde sparsom. Mine skud er følgende:

Pigerne undervurderer egen IQ og forældrene undervurderer pigernes. Det giver skår i selvtilliden at tro, man er mindre begavet, end man er. Måske derfor slider pigerne langt mere med lektier end drengene og får bedre karakterer. Men selvtillid betyder en del for satsning på matematik og naturvidenskab.

Drenge/mænd overvurderer deres egne evner i matematik og er derfor mere tilbøjelige til at uddanne sig inden for tekniske videnskaber og naturvidenskab.

Drenge/mænd overvurderer hinandens intelligens.

Forældrene hjælper sønnerne mest med matematik. Og hvis faderen har en traditionel holdning til, hvad piger kan, smitter det især af.

– Generelt set ser unge i de rige lande ikke noget særligt i ”de hårde fag”, og piger vælger ret kønsstereotypiske uddannelser, mens unge i fattigere lande ser en god fremtid i at kunne disse ting. (Pisa og OECD-observationer). I rige lande ses meget større fokus på selvrealisering i ”drømmefag”, og løn betyder ikke alverden for pigerne.

To reformer på skoleområdet har spændt ben

– To reformer på skoleområdet har spændt ben. En seminariereform resulterede i et drastisk fald i antallet af lærere, der har taget NAT/TEK som linjefag, altså færre af den type ildsjæle i folkeskolen. Gymnasiereformen gav stor søgning til snakkefag, mens ”hårde” fag tages på lavere niveauer for ikke at skade karaktergennemsnittet. (Og på universiteterne findes ikke introduktionskurser til it/datalogi på tværs af siloerne i modsætning til i USA).

– Der er (har været?) tendens til at lærere i matematik og i NAT/TEK har større forventninger til drengenes præstation end pigernes, og forventninger er selvopfyldende.

Blind vinkel i mediebilledet

– Både it og ingeniørfag kæmper i DK med ”koldt image”, hvis de overhovedet har et image. Det fremgår yderst sjældent i mediebilledet i hvor høj grad unge kan gøre en stor forskel inden for disse fag, og i hvor høj grad der er tæt samarbejde med andre. Branche-charmekampagner, som der har været mange af, rykker næsten ikke noget.

– Medier bombarderer de unge med idoler inden for musik, litteratur, film, sport og andre ”drømmekarrierer”. Tæppedækningen af det politiske liv afspejler sig også i unges valg af uddannelser.

– Mediernes kvindebilleder fremmer ikke pigernes lyst til at blive mønsterbrydere, og der er tilmed kommet tendens til at bruge begrebet 12-talspiger nedsættende.

– Hos politikerne ligger interessen hos drengene, deres svagere præstation i folkeskolen, deres uddannelsesvalg.Den seneste nyhed på folkeskolefronten er i øvrigt, at drengene trives bedre i folkeskolen end pigerne.

Se til udlandet

I et land som f.eks. USA er der derimod politisk, skolemæssig og mediemæssig interesse i at få øget interessen for tech blandt unge. Men i USA har man så også Silicon Valley med dens ikoner.

160319 obama i popular science

I Sverige, hvor der er flere store it/net-successer end i Danmark, går det også bedre med at få kvinder interesseret.

Der ses ofte udtrykt bekymring over, at netop det danske arbejdsmarked er så kønsopdelt, som det er. Måske skulle bekymrede ord erstattes af handlinger, der griber fat om problemets rod.

10 kommentarer RSS

  1. Af Kurt Friis Hansen

    -

    Gang på gang på gang på gang hører vi om piger og unge kvinder, der ikke interesserer sig for “hårde” tech fag, og nu skal der gøres en særlig indsats over for denne gruppe. Igen og igen og igen er der gjort forsøg med dette gennem de seneste 25-30 år og lige lidt hjælper det. Ser det ud til. Sinkeklasser til udvalgte taberkvinder ;-)

    Hvorfor skal piger og unge kvinder forskelsbehandles? Eller fortrinsbehandles? Kan de ikke tænke selv? Er der ikke en vid udstrækning af ligebehandling i dette land? Hvis en pige/kvinde vil, så er det altså muligt. Også uden de store sværdslag eller større krav, end til jævnaldrende drenge eller unge mænd. De synes godt at kunne finde ud af det. Det kan pigerne og de unge kvinder da også. Hvis man lader dem være sig selv og træffe egne valg og de såkaldt “voksne” ikke hele tiden blander sig med uvidende og barnagtige forslag fra sidelinjen (over for både unge kvinder og mænd – ingen af dem skånes :-)

    Hvis det ikke hjælper med alle de særlige anstrengelser. Særtilbud til piger og unge kvinder, med “girls-only” møder, sessioner og jeg skal komme efter dig her og der og alle vegne. Hvis fortrinsbehandlingen ikke synes at have den mindste virkning og indflydelse, da kunne man spørge, om det ikke er selve fortrinsbehandlingen på området, der er årsagen. At det hele er blevet så krampagtigt og verdensfjernt, at selv drengene/de unge mænd ville løbe skrigene bort, hvis de blev udsat for samme behandling.

    Hvis kvinderne vil, så kan de. Punktum.

    Det er der talrige eksempler på. Selv her i landet. Måske skal vi bare overlade det til kvinderne selv at finde ud af, hvad de finder interessant som en fremtidig karriere. Helt uden pres, skråsikre indkast fra utroværdige politikere eller erhvervsinteresser, der er mest interesseret i at uddanne folket til, hvad der er brug for i dag eller endnu værre: i går!

    Hvis tilbuddene er der. Hvis det er reelle tilbud, der stiller reelle krav uden leflen eller falske løfter, kommer det nok af sig selv hen ad vejen.

    Det skete inden for medicin. Inden for farmakologien. Inden for jura. Og inden for en lang række andre faggrupper, hvor ingen drømte om at lave “specialseancer for tøserne”, lokketilbud eller anden sniksnak, der ikke bevæger sig uden for de statistisk-bureaukratiske cirklers tågetænkning helt uden jordforbindelse.

    Danmark er et lille land med et begrænset udvalg af muligheder – inden for alle fagområder. De virkeligt interessante positioner er der ikke mange af her i landet, selv om industrien markedsfører IT-området som alt andet end det tastatur-skubberi, som reelt præger meget af branchen.

    Hvis de unge mangler kvalifikationer på matematikområdet, så tag fat om emnet allerede i skolen. Ikke som særlige tiltag over for “tøserne”; da har man jo på forhånd dømt de fleste ude, siden de skal i “tøsernes matematiske hjælpeklasse” ;-)

    Giv alle samme, reelle tilbud på samme, reelle vilkår, overalt. Og meget vil sikkert løse sig ad naturlig vej. Kvinderne kan jo godt; nu skal de blot finde gejsten til selv at ville. Jeg gentager: “finde gejsten til selv at ville!”.

    Venlig hilsen

  2. Af Dorte Toft

    -

    @Kurt Friis Hansen. Jeg er ikke helt sikker på, at du har læst mit indlæg, i hvert fald ikke særligt grundigt.
    Vi har nogle problemer i DK med for få MÆND og KVINDER, der uddanner sig inden for de “matematik-tunge” fag. Mændene finder ikke bare ud af det, som du skriver. Alt for få danske mænd går i den retning, men dog en del flere end kvinder.
    Modviljen mod det, der anses for at være sværere, hænger til dels sammen med, at vi er et rigt land med et sikkerhedsnet, så der vælges mere efter det sjove (drømmeuddannelserne) end efter behov for at kunne forsørge sig selv ordentligt bagefter. Der er heller ikke studielån, der skal betales tilbage.
    Men DK får større problemer, hvis der ikke snart kommer en stærkere søgning fra både mænds og kvinders side. Større generel akademikerarbejdsløshed, større mangel på tech-eksperter i en verden, der blev stadig mere afhængige af sådan ekspertise.
    Jeg er i øvrigt fuldstændig enig med dig i, at de to køn skal have lige vilkår, men det forekommer mig, at du overser, at piger møder flere ubevidste fordomme, jævnfør al forskning. Så der er først lige forhold, den dag deres omverden – og de unge selv – får skrællet disse fordomme af sig.

  3. Af Claus Rode

    -

    Hej Dorte,

    Interessant artikel. Jeg savner dog lidt omkring karaktergennemsnit i forhold til de lande hvor pigerne er skarpere end drengene til matematik. Det er vel en relevant pointe. Hvis både de danske drenge og piger er bedre end pigerne i eks. Sverige eller Island, så ser det ikke så skidt ud. Men hvis de danske piger er dårligere end både de danske drenge og de svenske drenge, så er det vigtigere at råbe vagt i gevær.

    I øvrigt, så finder jeg det ikke så mærkeligt at pigerne ikke søger ind i IT i samme antal som drengene. Det er et lidt “nørdet” fag, og ligger nok mere til drengenes natur. Måske pigernes/damernes rolle i IT skal være mere at være ledere og chefer for alle IT drengene. På den måde blødes hele området op, og mændene yder en bedre service for alle IT brugerne? Det er bestemt et område hvor der er brug for en mere intuitiv og bedre service. Det er ofte, som jeg ser det kvindernes styrke. Det at se igennem svære og tunge processer og gøre dem forståelige og venlige.

    Hav en skøn dag.

    Vh Claus (Far til 3 piger – Med masser af 12’taller, også i matematik)

  4. Af Bo Andersen

    -

    Dorte, tror du bør forholde dig til følgende om forskellen mellem drenge og piger i matematik:

    http://www.lagriffedulion.f2s.com/math.htm

    http://www.lagriffedulion.f2s.com/math2.htm

  5. Af Jørgen Engberg

    -

    Hej
    Tak for artiklen. Den er absolut relevant, selvom problemet ikke er ukendt.
    Jeg tror, at der er den forskel mellem forskellige lande fordi kulturene er forskellig.
    Når en elev i Danmark møder den svære og anderledes matematik, findes undskyldninger frem, så man undviger. Undskyldningerne er lettere fundet for pigerne end for drengene. Hvis så ikke der er et bagland, som griber dem og får sat dem i gang med et “kom nu. Du kan godt”, så er der tabt en matematisk viden i en elev.
    Jeg vil tro, at det kun er de piger med naturlige anlæg for faget, der kommer ind i det. Men vi har brug for alle de andre også for at få et maksimalt momentum. Vi har f. eks. også brug for alle de snedkere, som ikke er de fødte håndværkere. Ellers bliver der ikke produceret så meget snedkeri, som ellers.
    Med venlig hilsen
    Jørgen Engberg

  6. Af Ivalo Andreassen

    -

    Tak for denne artikel.
    Den minder mig om NPR Planet Moneys When Women Stopped coding http://www.npr.org/sections/money/2014/10/21/357629765/when-women-stopped-coding

  7. Af Anders Larsen

    -

    Her er mit bud: få nogle af dem der absolut ikke kunne finde på at synes godt om matematik og teknik til at lave undervisningsmaterialet.

  8. Af Dorte Toft

    -

    Beklager den lange pause, men har været på ret så travl reportagerejse i udlandet.

    @Claus Rode. Til lykke med pigerne:-) Vedr. det andet. På side 34 af Niels Egelunds rapport om Pisa-2012 finder man ikke kun den graf, jeg bragte, men også en anden graf, der viser selve karakterniveauet. Ifølge den (som man ser t.v.) præsterer finnerne (hvor pigerne er bedst) noget bedre end danskerne, og i Singapore, hvor pigerne også overgår drengene, præsteres der ret så meget bedre end danskerne. Jeg synes selv, at den graf er lidt svær at tolke for drenge/piger – måske fordi resultaterne for nogle lande ligger meget tæt – så man skal nok ind på selve statistikkerne. I Sverige, hvor pigerne er bedst, klarer både piger og drenge sig dårligere end piger og drenge i DK.

    Enig i, at drengene tiltrækkes mere til nørdede fag, men vi vil ikke se det helt rigtige billede, før der kommer et mere realistisk billede af, hvad man kan med disse fag, og i hvilken grad der er tale om tæt samarbejde med andre (udviklere/brugere) og i hvilken grad, det er “lone riders” arbejde. Der skal også ryddes op i de ubevidste bias, der gør, at forældre (og lærere?) lettere lader piger bakke ud end drenge.

    Hvad angår, hvad kvinder især kan bidrage til, så er der jo mange gisninger. Jeg selv har fra en af DK’s allerstørste it-afdelinger hørt, at kvinder har en særlig styrke som projektledere. For nylig var der megen omtale af, at kvinder var bedre til at kode (Github-historien), men jeg har også set et blogindlæg, der antaster det. Dog skulle det ikke undre mig, om de kvinder, der “plages” af perfektionisme (og det er jo ikke så få), måske lige giver den en ekstra tand for at sikre mod fejl. Men det er jo interessant, at der i computernes barndom var en del kvinder, der var satans gode kodere. Og jo – der tales også om kvinders interesse i at gøre ting enklere som en styrke.

    Under alle omstændigheder må det i dag være meget svært at lave en kønsbetinget generalisering, fordi antallet af kvinder på disse områder er blevet langt færre end tidligere, så de, der går mod strømmen, er nok ret så godt motiverede og uddannede.

    @Bo Andersen. Jeg tror ikke på, at der kan generaliseres om køn, før de ubevidste bias i pigerne og drengene selv, samt i deres omverden, er kommet frem i lyset, og der er handlet ud fra dem. F.eks. er det jo fastslået gang på gang, at hvis en person tvivler på egne evner, så spiller det ind for præstationen, og piger tvivler big time på egne evner i matematik. Så lad os kigge på det igen om 100 år, hvis menneskeheden holder så længe:-)

    Men for den, der ønsker at blive bekræftet i, at der udelukkende er tale om noget nær naturlove, alias biologi, er det interessant læsning, du henviser til. Men hvem er skribenten egentlig? Der er jo ikke meget om det, ej heller giver Google noget særligt, når man søger – heller ikke på arrangementet, der nævnes.

    OECD har i øvrigt taget fat i Pisa-2012 resultaterne fra et kønsaspekt også i matematik, og det er der kommet et læseværdigt overblik ud af.

    @Jørgen Engberg – Ja, som jeg nævnte tidligere her i mit svar, så sker der lettere en accept af, at pigerne bakker ud en drengene, så kunne vi få ændret på det… Problemet er så, at selv piger, der klarer sig supergodt i matematik, har tendens til at vælge en “blødere” blødere studieretning. Jeg glemmer aldrig, hvad jeg overhørte i en pause under et stort arrangement en 8. marts for nogle år siden. En ung pige står sammen med andre unge piger om et højt café bord i Den sorte Diamant. Hun sagde noget lig dette “Jeg scorede jo tårnhøjt i matematik og fysik, men jeg har søgt optag på Film- og Medievidenskabslinjen, for det synes jeg er sjovere.” (Man må så håbe, at hun ikke rammes af de høje arbejdsløshedstal for den studieretning).

    @Ivalo Andreassen Ja, det er en meget interessant og relevant artikel i denne sammenhæng. Godt du bringer link dertil.

    @Anders Larsen. Det er en superidé. Erindrer i øvrigt, hvorledes jeg selv tilbage i 60’erne omskrev hele undervisningsmaterialet, da jeg underviste i programmering ved siden af selv at være programmør. Pensum kunne gøres så meget enklere at forstå.

  9. Af Vibeke Greby Schmidt

    -

    Meget vigtig debat at tage! Jeg har gennem en årrække arbejdet med børn både i England og i Danmark med lektiehjælp og undervisning i især matematik samt som mentor. Der er intet fag som matematik, hvor der i den grad eksisterer et fixed mindset omkring evner – nogle kan matematik og andre kan ikke. Dette er i sig selv et problem, men jeg oplever desuden at det oftest er pigerne, der ser selv som sidstnævnte kategori. @Kurt Skriver “Kvinderne kan jo godt; nu skal de blot finde gejsten til selv at ville. Jeg gentager: “finde gejsten til selv at ville!”.” Jeg ved ikke, hvilke børn Kurt har arbejdet med, men at finde gejsten for noget kræver enten at man kan finde ud af det nemt fra start af eller tror på at man kan lærer det hvis man prøver. Hvis der er noget som virkelig skiller vandene mellem børn fra social priviligerede familier så er det de to ting. Først en generel nemhed ved det akademiske og det har forskningen haft meget fokus på – effekten ved alt lige fra emnerne ved middagsbordet til højtlæsning. Dernæst og noget der senere er kommet frem det troen på at man kan lære noget, hvis man bare prøver. Så allerede her ser vi, hvordan en stor del børn falder fra med matematikken hvor der som sagt endnu højere grad end andre steder er en”hvis du har svært ved det så er det bare ikke dig”-tankegang.

    Det næste er så at jeg ofte ser denne manglende selvtillid hos piger. Lad os tage dem fra de mindre priviligerede hjem først. Tænker man på de traditionelle lavt-lønnede job så kræver de traditionelt mandlige job lidt matematik fx elektriker, tømrer mm, men de mere kvindelige fag har en tendens til at være mere “bløde”. Det er derfor naturligt nok at piger, der har lidt svært ved matematikken og statistisk set nok har en mor, der også har det ikke bliver opmuntret til at prøve hårdere. Og får man ikke success-oplevelsen af at lære det i de mindre klasser så er man allerede så bagud at det bliver meget sværere at lære det senere. Jeg har haft en pige – Shannay – i 9.klasse som lå på grænsen til at dumpe matematik hvilket i England er lig ikke at kunne komme i gymnasiet. Hendes første ord var “I just want to warn you, I am really bad at math”. Efter første time bliver det ret klart at hun aldrig har lært helt simple ting, som at man kan beregne 2000/100 som 20/1 eller hvordan man går fra brøk til %. I de senere klasser har hun så haft meget svært ved at følge med og hver gang hun har prøvet at stille et spørgsmål har hun fået at vide hun skulle lytte bedre efter. Derhjemme har hun brokket sig over matematikken og hendes forældre har sagt at så er det jo godt hun er så god til engelsk. Hendes bror derimod er blevet opmuntret til at kæmpe med matematikken fordi “it is an important subject”. Men Shannay er faktisk virkelig skarp; da hun fik lært fundamentet gik det meget hurtigt fremad fordi hun sagtens kunne connecte det til det hun lærer i 9. klasse. Men i starten så hver gang vi stødte på noget nyt sagde hun ‘I cannot do that”, men bare lidt opmuntring og så kunne hun jo godt. Desværre er der bare meget omkring hende, der trækker nedad. Hende og hendes veninder prøver aldrig at løse de svære spørgsmål til eksamen, fordi deres lærer har sagt at har man svært ved nogle af de andre kan man lige så godt droppe at forsøge sig med de svære. Selvtillid er alt i matematik. Jeg læser selv en master med 95 % asiater og der kan jeg se at både piger og drenge har blod på tanden. VI møder hele tiden nye matematiske problemer, sidder fast, men prøver videre fordi vi før har set at det så lykkedes i sidste ende. Kina er et af de lande, hvor piger og drenge klarer sig næsten lige godt i matematik. Jeg spurgte min veninde, hvordan mon det kunne være og hun sagde “well, we are asians, asians are good at math”. Pludselig er der en tro på at man som race er god til noget og derfor kan få success. Igen handler det om troen på at man kan.

    For at vende tilbage til Danmark så er det ikke kun i de mindre priviligerede familier at pigerne ikke opmuntres til matematik. Jeg er fra Hellerup, og i min klasse var jeg den eneste pige, der var i toppen i matematik. Jeg havde nemt ved det og min mor fortalte mig altid, at hvis jeg gjorde en indsats så kunne jeg lære alt. Jeg så dog hvordan veninder, der var mindst lige så kloge som mig blev skræmt væk fra matematikken. Det var bare ikke et fag, som var lige så sjovt at snakke om derhjemme og så blev det bare dansk og engelsk der kom i fokus. Da vi blev teenagere var det også tydeligt at var du god i engelsk var du stræber, men var du god i matematik var du nørd. Og for en 13 årig pige er det altså noget af det værste at blive kaldt. Jeg prøvede at holde lav profil med hvor meget jeg elskede matematik også gennem gymnasiet.

    Videre på CBS var kønsrollerne også allerede indelt. Mændene tog til finans med tal og kvinderne til marketing og HR. Det var bare lidt mere sexet at tage de bløde fag og det blev altid anset for lidt underligt at man som kvinde valgte den anden vej. Det var jo matematik, var jeg nu sikker på jeg ville det.

    Kort fortalt kombinationen af opfattelsen af matematik som et fag man enten kan eller ikke kan, fordomme om kønsopdelte job samt den generelle passive indstilling til problemstillingen er ødelæggende for at få både flere kvinder og mænd ind i faget. Det er ikke rigtig, at man jo bare kan gøre det. For har man bare lidt svært ved det på et tidspunkt kommer sætningen “Måske er det så bare ikke dig” og man opfordres til at gå en anden vej – især når man er kvinde. Det handler ikke om at diskriminere drengene, men om at sikre sig at man opmuntre på lige vilkår og ligesom med engelsk eller dansk fortæller børn at selvom nogle har nemmere ved det end andre kan alle blive gode til matematik og det handler ikke om hastighed men om logisk tænkning og det kan alle.

    Virkelig inspirerende artikel!

  10. Af Leyla Agnes

    -

    Tusind tak for at være et af de eneste mennesker i Danmark der gider sætte fokus på denne problemstilling. (Første kommentar understreger blot vigtigheden af dette), Dorte Toft!
    For alle interesserede i denne debat kan Code-filmen Debugging the Gender Gap anbefales. Den er (naturligvis?) fra USA, men er befriende direkte (OGSÅ omkring hvor anderledes vi taler til piger versus til drenge allerede fra fødsel hele vejen op til skolegang.)
    http://www.codedocumentary.com
    Og det er altså ikke mærkeligt i resten af Europa. Som Codefirst:Girls-grundlægger i UK Amali de Alwis har fortalt, så er der næsten ingen piger med til coding-seminarer for både drenge og piger. Men sjovt nok rigtig mange piger er med til coding -seminarer kun for piger.
    Der er desuden en ret oplagt grund til at sætte fokus på og styrke piger der har lyst til at kode – den simple grund at der er en lav procentdel af kvinder i branchen. Der er ikke en lav procentdel af mænd. Samtidig vil jeg argumentere for at man øger optaget af kvinder, ved at skabe en form for community i branchen. Fordi branchen lige nu er en community for mænd. (http://www.newyorker.com/tech/elements/the-unfunniest-joke-in-technology)
    Og det er sådan set bare at spørge enhver kvindelig web-udvikler, så kan det bekræftes (og lad nu være at sige at det er biased at spørge en kvinde. Selvfølgelig er det mere biased at spørge en mand, når der kun er 1.7% kvindelige tech-ere i Danmark. Det er lige så logisk som matematik. For piger.

Kommentarer er lukket.