Klynk fra unge? Ikke fra denne kvinde.

Af Dorte Toft 0

“Jeg er blevet glad for, at jeg er født i Rumænien, selv opvæksten var hård”. Ordene kommer fra en smagfuldt klædt, smuk kvinde, omkring de 30 år. Hun har en juridisk kandidatuddannelse i bagagen og seks års efterfølgende erhvervserfaring.

Vi havde været på samme kursus i Haag om kunstig intelligens, robotter og andre autonome systemer, men fik først snakket sammen, da vi efter sidste dag endte i samme bus.

Kvinden er ansat i et af verdens mest beundrede it-firmaer, og ved siden af påbegynder hun nu en ph.d. med fokus på privatlivets sårbarhed i en verden med stadig flere data ude i, hvad der kaldes skyen. Hun er indstillet på, at ph.d.’en må tage længere tid, men hun vil ikke opgive sit fuldtidsarbejde.

Kvinden nævner det med en hård opvækst i Rumænien et par gange, og første gang da vi kom ind på risikoen for en fremtid, hvor kunstig intelligens og autonome systemer æder flere arbejdspladser, end der skabes, afledt at teknologiskiftet. Vi snakker også den voksende arbejdsløshed, der allerede nu ses blandt akademikere, hvilket også indebærer, at mange må tage arbejde, som de er overkvalificeret til. Fra andre.

Kvinden føler sig langt mere robust, end de kolleger på samme alder, som hun møder på sin arbejdsplads, der er i Vesteuropa. Mennesker, som hun synes, lader sig slå ud af selv ret så små ting.

“Der var mange år, hvor jeg ønskede, at jeg var blevet født i et mere privilegeret land, men kollegerne og andre, jeg omgås, har på sin vis lært mig at påskønne, at mine rødder er i Rumænien”.

Selv forlod hun Rumænien for at tage sin juridiske uddannelse i Frankrig, hvor hun tjente til ophold og studiematerial som servitrice i alle årene. Hun blev færdig som 24-årig.

Gennemsnitsalderen for dimittender herhjemme ligger på 29-30 år. Vil den nyudklækkede danske jurist arbejde internationalt, bliver det altså i konkurrence med en, der allerede har seks års erfaring med juridisk arbejde, som taler flydende fransk samt det smukkeste engelsk.

“Jeg var ret så bange for, om jeg kunne klare studiet i Frankrig, men tænkte, at jeg jo ikke rigtig havde noget at tabe. Og det er alt i alt holdningen, jeg har fået med i bagagen”.

Kommentarer er lukket.