Udfordring: Løbske droner og små dræberdroner

Af Dorte Toft 2

Denne artikel handler mest de farer, der ligger i, at krigsmagere, kriminelle, terrorister og tosser har stor appetit på smådronerne. Salget boomer. Men vidste du f.eks., at mineejere sætter smådroner, bevæbnet med peberspray og plastikkugler ind mod strejkende?

Stop. Alt for tæt på ambassaderne i Haag, på ministerier og på Europols fortagtige bygningskompleks. Derfor kan en demonstration i parken af en ottearmet drone med en rækkevidde på 4 km ikke finde sted. Det kunne jo være en drone på spiontugt, den kunne bære en bombe, dødelige kemikalier eller andre farlige ting.

Foto: Benno Wonink
Foto: Benno Wonink

Foredragsholderen undskylder den manglende demo. Han nøjes selv med farebetegnelsen ”en flyvende køkkenblender” om sit business-redskab, der er en motherfucker af en professionel minidrone, hvis propeller man gør klogt i at holde hænderne fra.

Den næste Führer

Manden taler på en konference om autonome robotter og kunstig intelligens (AI – Artificial Intelligence) ikke alene i det godes tjeneste, men også i kriminalitetens, krigsmagernes og terroristernes tjeneste. Konferencen afholdes i slutningen af marts i en bygning ved navn Clingendael, bygget i 1700-tallet. En pompøs bygning, der blev okkuperet af den tyske rigskommissær under anden verdenskrig. Et faktum, der giver ekstra næring til tankerne om, hvad den næste ”Führer” kan opnå med nye teknologier.

Netop risici ved robotter, AI og måske en jobløs fremtid er godt i gang med at erobre dagsordenen.

FN er medarrangør af konferencen sammen med et hollandsk institut for internationale relationer. I salen ses pæn repræsentation fra begge, for netop risici ved robotter, AI og måske en jobløs fremtid er godt i gang med at erobre dagsordenen.

Droneoperatøren er Norbert Stellard, medstifter af firmaet Blik van Boven (kig fra oven), og han fortæller mest om droner i det godes tjeneste.

Fra kortlægning til eftersøgning

Eksempler på den brug er nok de fleste bekendt. Videooptagelser fra luften om til film, nyheder, landbrug eller bare fordi man kan. Droner til præcis kortlægning af land og bygninger, til eftersøgning af mennesker i udfordrende miljøer. Til afsløring af krybskytter, til inspektion af tanke og rør, til at levere hjertestarter ud fra GPS-signalet fra 112-mobilopkaldet.

Almindelig pakkelevering er også på programmet, og – som i Danmark – kan pakken være en mobil, der droppes ned i fængselsgården. Et lille push ind i den verden, hvor teknologien også har stort potentiale, nemlig for kriminelle, krigere, terrorister og tosser.

Drone med maskingevær

Droneoperatøren Norbert Stellard viser en YouTube video, som illustrerer hvad der sker blandt visse unge droneejere. En russer har udstyret sin drone med et maskingevær med 100 skud. På en øde bakke har han placeret figurer i menneskestørrelse. Man observerer, hvorledes han via sin tablet ser, hvad dronens videokamera ser, og ud fra det affyrer dronens maskingevær, indtil alle ”personer” er nedlagt.

”That was awesome. Look at the guys head rolling down the hill”.

Flere videoer på nettet viser, hvordan unge og ældre har bevæbnet deres drone, og der ses tilmed en drone forsynet med en tændt motorsav. Nettet er også fuld af videoer med løbske, kolliderende og faldende droner.

Lurende problemer

FN-seniorrådgiver Irakli Beridze
FN-seniorrådgiver Irakli Beridze
Men det er måske mere ”etablerede” hændelser, som bedst illustrerer lurende problemer. Irakli Beridze, seniorrådgiver i FNs forskningsinstitut for kriminalitet og retsvæsen (UNCRI) nævner på konferencen, at der blev set en uforklarlig dronekoncentration over Paris få måneder efter myrderierne hos Charlie Hebdo. Af medieomtalen fremgår også, at der er observeret droner over 17 franske atomkraftværker.

I Tokyo landede en miljøaktivist en drone med en lille ladning radioaktivt stof på taget af premierministerens residens. I USA crashlandede en drone på græsset lige foran Det hvide Hus, og andre har været lige lovlig tæt på med deres drone.

Et kig på lovens lange arm og private vagtværn er også perspektiverende. Den britiske professor ved University of Sheffield Noel Sharkey, formand for ”The international Committee for Robot Arms Control”, fortæller på FN-konferencen om en lov, vedtaget i North Dakota, der giver politiet lov til at bevæbne dronerne med tåregas, plastikammunition og taser, altså dimsen, der lammer med elektriske stød, til tider med dødeligt udfald.

Droner med peberspray mod strejkende

Profoessor Noel Sharkey fortæller om skunk-droner med peberspray, som sættes ind mod strejkende.
Professor Noel Sharkey fortæller om skunk-droner med peberspray, som sættes ind mod strejkende.
”Politiet ønsker også at kunne bruge dronen for at identificere ”antisocial behaviour”, lyder det bekymret fra Noel Sharkey, der har akademiske grader både inden for psykologi og datalogi.

Sharkey nævner, at for to år siden havde 25 mineselskaber allerede købt såkaldte ”skunk”-droner bevæbnet med peberspray og plastikammunition til at sætte ind mod strejkende minearbejdere, og firmaet bag har nu så stor succes, at man kun sælger 50 af disse droner ad gangen.

Politiet bekymret

Professoren er dog ikke helt så bekymret som politiet er for terroristers brug af droner.

”Jeg har hørt fra politiet, at intet skaber større frygt end en drone, der summer i luften over hovedet på folk. Men en 16-årig pige med selvmordsvest på, overgår langt dronerne som skræmmevåben”, siger Sharkey.

I regulær krigssammenhæng omtales fortrinsvis de store droner, så som amerikanske Predator og dens afløser Reaper, men også de små droner er i aktion, foreløbig til rekognoscering. Der verserer endvidere beretninger om syriske rebeller, der opkøber almindelige forbrugerdroner, som de gør til flyvende bomber og sværme af maskingeværbevæbnede angrebsstyrker.

Passagerfly i fare

Mere dagligdags synes risikoen for passagerfly tæt på lufthavne

Mere dagligdags synes risikoen for passagerfly tæt på lufthavne. I USA udsender luftfartsmyndigheden FAA rapporter om disse foreteelser, og i rapporten fra den 21 august 2015 til den 31. januar 2016 identificeres 582 hændelser, der involverer ubemandede flyfartøjer. En tredjedel af disse er i kategorien ”close encounters” – hændelser, der vurderes potentielt alvorlige.

Der er tale om en tredobling i antallet af hændelser i forhold til samme periode året før, og den udvikling vil fortsætte. FAA oplyser, at der p.t. er 2,5 millioner droner i USA, et tal der ventes at vokse til 7 millioner i 2020.

I Nederlandene er der foreløbig solgt 120.000 droner, oplyser droneoperatøren Norbert Stellard, og der er indført regler for brugen af droner. De må f.eks. maksimum komme op i 400 feet højde (120 meter), de må ikke benyttes i byområder, de må ikke tage fotos, som folk kan genkendes på, uden der i forvejen er givet tilladelse. ”Lidt underligt, for turister i Haag tager jo rask væk billeder af andre”, siger han.

Påkrævet registrering i USA

Men der er i Nederlandene ingen krav om, at enhver drone skal registreres. Det krav ses derimod i USA. FAA, der er under beskydning for at blæse problemet med dronekollision for voldsomt op, gjorde det i oktober 2015 lovpligtigt, at enhver ”dronepilot”, der har en drone som vejer over 250 gram skal registrere sin drone i et centralt droneregister. Vejer dronen over 25 kilo, skal den registreres i luftfartsregistret.

Foreløbig har 400.000 registreret deres drone.
Straffen for at bryde droneregler går helt op til 3 års fængsel og godt over en million kroner i bøde.

————————-
Ovenstående er 2. artikel i serien om AI/autonome systemer.

Den 1. artikel var “Nyt fokus: Faren ved AI, droner og andre robotter”, og her kom jeg kort ind på Googles AlphaGo, der vandt i brætspillet Go, og Microsofts mislykkede AI-baserede chatbot Tai.

Den 3. artikel har overskriften: Jura og teknik spænder ben for nummerplader til droner.

Den 4. artikel handler om forsvaret mod droner, og det er p.t. såre begrænset. Men læs her om, hvem der arbejder på forsvaret, heriblandt et dansk firma. “Dansk teknologi mod farlige smådroner på vej, styrket af Airbus-aftale”
————————-

OBS: Serien om AI og autonome systemer, herunder droner og robotter, trækker tænder ud økonomisk, da udgiften til Haag-konferencen, transporten, opholdet, tidsforbruget til research og skrivning ikke kan dækkes af bloghonoraret fra Berlingske Business. Derfor har jeg ladet mig inspirere af støttemodellen, som det nye danske site POV Internationel bruger. Finder du denne artikel og de følgende væsentlige nok til at give et bidrag til at dække underskuddet, kan du evt. overføre et lille beløb via MobilePay til 31 21 07 30.

2 kommentarer RSS

  1. Af Uffe Staulund

    -

    Registrering, forsikring og forbud hjælper ikke, fordi alle kan købe en drone. Det er på samme måde som med skydevåben i USA.

    Prøv at forestille jer en jumbojet falder ned p.g.a. en løbsk drone. Hvem har ansvaret?
    Den unge mand, som er fattig som en kirkerotte. Det land som han er bosidddende i? EU?

    Når der bliver opfundet en Drone-scrampler, så vil alle terroristreder have en for at beskytte sig, mod USA’s militær.

  2. Af Michael Johansen

    -

    Nu falder en jumbojet nok ikke ned, men ødelægger den en motor, så er der nok ikke nogen forsikring der dækker det 2-ciffrede millionbeløb til en ny motor, og dronepiloten må punge ud selv.

Kommentarer er lukket.