Jura og teknik spænder ben for nummerplader til droner

Af Dorte Toft 0

Denne artikel handler om identifikation af droner, om de er på afveje eller i vejen. Lovgivere, herunder danske, efterlyser elektroniske nummerplader på mindre droner til erhvervsbrug, så ejer, position og dronetype hurtigt kan tjekkes. Dronetegn til dem med hobby-droner drøftes også.

Hvor svært kan det være, det med nummerplader? Ganske svært, når det gælder nummerplader på noget småt, der flyver 100 meter oppe i luften i stedet for noget, der kører lige foran øjene på os.

Uden en slags drone-ID kan man ikke identificere ejer

Både teknik og jura udgør en udfordring for e-nummerplader på mindre droner, men de efterlyses fra lovgivere og politi. Uden en slags drone-ID kan man ikke identificere ejer, når en drone er på afveje, i vejen for f.eks. en lægehelikopters landing eller frygtes være på ødelæggende mission.

Aktuel satsning på SDU

Forskere og virksomheder flere steder i verden arbejder på drone-ID’er. Herhjemme sker arbejdet især hos Syddansk Universitet, og et ændringsforslag til luftfartsloven har gjort arbejdet meget aktuelt.

Ifølge ændringen, der har været i førstebehandling, skal erhvervsmæssige droneoperatører, der flyver over bymæssigt område, forsyne dronen med en elektronisk nummerplade – når teknikken er på plads.

”Vi er ikke klar til udrulning, men vi har gennemført et lovende forsøg, og vi kører et nyt forsøg her i foråret,” siger lektor, ph.d. Kjeld Jensen fra Syddansk Universitets center for UAS (Unmanned Aerial Systems). Forårets forsøg gælder brug af mobiltelefonteknologi, der altså vil fordre, at droneoperatøren fast skal have et eller flere ekstra mobilabonnementer.

Men Kjeld Jensen fortæller, at der også er juridiske spørgsmål, der presser sig på. Hvis der sker noget med dronen, ligger ansvaret hos droneproducenten, hos den, der står for drone-ID’ens elektronik og software, eller hos droneoperatøren?

Smitter EU

160412 UAS Denmark pixIfølge direktør Michael Larsen, daglig leder af branchenetværket UAS Denmark, der favner droneaktører bredt, har indholdet af det danske lovforslag vakt opmærksomhed også uden for grænserne.

”Efter dansk forbillede er behovet for en teknisk nummerplade nu også skrevet ind i EU’s dronenotater”, fortæller Michael Larsen.

Hos SDU arbejdes der ikke kun med mobiltelefon-teknologi som kommunikationsvej, men også med en billigere løsning, nemlig en radiosender integreret i nummerpladen.

Mobiltelefon-løsningen sender information om mobilens position, drone-ID med videre til en central database, som de relevante myndigheder har online-adgang til. Radiosenderen, der er en langt billigere løsning, sender til modtagere på ”jorden”.

Men også Aalborg-firmaet MyDefence Communication ekperimenterer med en drone-ID. Den vil ifølge mediet Ingeniøren veje fra 5 til 10 gram og vil hvert sekund udsende et radiosignal, der fortæller om dronens GPS-koordinater, flyvehøjde, drone-ID og drone-type. I første omfang vil signalet skulle kunne opfanges af særlige modtagere, etableret ved sårbare områder samt på politibiler.

Uvist droneantal i DK

Der findes intet overblik over, hvor mange droner der er solgt i Danmark

At der er kommet et ændringsforslag til luftfartsloven skyldes i øvrigt, at mindre droner hidtil ikke har eksisteret i lovgivningen. Reguleringen sker enten efter regler om modelflyvning eller almindelig luftfart, afhængig af dronens vægt.

Der findes intet overblik over, hvor mange droner der er solgt i Danmark, men der er registreret 250 firmaer, som bruger droner erhvervsmæssigt, og de har et par droner hver. Men droner, der bruges alene over landbrugsjord og anden jord uden bymæssig bebyggelse, skal ikke registreres, oplyser Michael Larsen.

Størstedelen af erhvervsdroner bruges ifølge Teknologisk Institut i mediesammenhæng, fulgt af droner brugt af ingeniør- og arkitektfirmaer, især til kortlægning.
160312 branchefordl droner

I et land som Nederlandene ligger den samlede dronebestand p.t. på 120.000, og i USA regner man med, at der er solgt 2,5 millioner droner – et tal, der forventes at stige til 7 millioner i 2020.

Udsigt til dronetegn

Ses der på almindelige hobbydroner, er der herhjemme – i modsætning til USA – intet krav om registrering af hobbydroner, oplyser Hans Hansen, direktør for Drone Kompagniet. Hans firma er medlem af branchenetværket UAS Denmark, hvor han selv er med i gruppen, der arbejder med regler.

”Der lægges op til en slags dronetegn, der forudsætter en onlinetest, hvorefter man efterfølgende selv printer sit dronetegn ud. Men der er altså ikke tale om et centralt register, i modsætning til hvad der gælder fisketegn,” siger Hans Hansen, der ikke finder droneløsningen forpligtende nok.

De nuværende regler for smådroner, der fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens websted, forbyder flyvning over 100 meter over jordoverfladen, og dronen skal være inden for synsvidde, så ”piloten” kan se hindringer og undvige dem. Flyvning i byområder og ved lufthavne er forbudt. Det er heller ikke tilladt at filme over private haver, over veje og offentlige pladser, hvor der færdes folk.

Dispensationer

Kravene, der stilles til professionelle aktører, også om uddannelser, er ifølge Hans Hansen store, men der kan – hvis der søges med 72 timers varsel – dispensereres fra f.eks. forbudet mod flyvning i byområder. I ændringsforslaget åbnes dog for lettere adgang til f.eks. flyvning i bymæssig bebyggelse for erhvervsoperatører.

Det helt store potentiale for droneflyvning kan imidlertid ikke realiseres, før der også tillades flyvninger, der er uden for synsvidde, mener Michael Larsen, UAS Denmark. Det forudsætter imidlertid, at dronen er forsynet med teknologi, så den selv kan opdage forhindringer og undvige dem.

Sense and Avoid-teknologi

Nogle kalder løsningerne for Sense & Avoid, andre for Detect & Avoid. Teknologien dukker så småt op, blandt andet i den helt nye, ret dyre hobby-drone Phantom 4 fra DJI til omkring $1.400, men teknologien anses ikke for moden nok til professionel brug.

”Der kan dog være lavrisiko-scenarier, hvor Detect & Avoid ikke burde være en forudsætning, f.eks. hvis man sender en tokilos drone ud over Atlanterhavet i 100 meters højde,” siger Michael Larsen. Ifølge ham er det visse steder i Finland tilladt med droner uden for operatørens synsvidde.

——————-
Dette er 3. artikel i en serie om kunstig intelligens og autonome systemer.

Den indledende artikel var “Nyt fokus: Faren ved AI, droner og andre robotter”, og her kom jeg kort ind på Googles AlphaGo, der vandt i brætspillet Go, og Microsofts mislykkede AI-baserede chatbot Tai.

Den 2. artikel handlede om: “Udfordringer: Droner på afveje og små dræberdroner”.

4. artikel er “Dansk teknologi mod farlige smådroner på vej, styrket af Airbus-aftale”

Kommentarer er lukket.