Er fremtidig vækst lig flere arbejdspladser, eller flere ubrugbare mennesker?

Vækst, vækst, vækst! Vækst skaffer flere i arbejde, øger velstanden i samfundet, øger forbruget, øger skatteindbetalingerne, sikrer velfærdssamfundet. What’s not to like?

Nye erhvervsmæssige successer er sjældent arbejdskraft-intensive

Men vil der forever kunne ses den sammenhæng? Tre forhold taler imod, og desværre udviser danske politikere og meningsdannere, der råber efter vækst, meget begrænset interesse for de forhold.

Det ene forhold er, at pengene i stigende fart kanaliseres til en mindre og mindre procent af befolkningen, mens lønindtægten stagnerer eller falder hos store andele af befolkningen, så købekraften mindskes. Det ses foreløbig bl.a. i USA og UK.

Det andet er, at kunstig intelligens, autonome systemer og herunder robotter er ved at nå et dygtighedsniveau, der gør, at teknologi bliver endnu mere afgørende for at skabe væksten, vel at mærke denne gang uden nødvendigvis at sikre flere afledte arbejdspladser til mennesker, end der elimineres. Opstår der et uafvendeligt brud med den historiske erfaring, der siger, at nye teknologier på forskellig vis altid har ført til flere arbejdspladser, end der blev nuppet af teknologien?

Det tredje er forhold, som kan spænde ben for, at vækst er lig arbejdspladser, er, hvad vi allerede ser. Nye erhvervsmæssige successer er sjældent arbejdskraftintensive.

Disse ting debatteres livligt på udenlandske fora og i bøger som “The Rise of the Robots”, men alt for lidt herhjemme.

60.000 erstattet af robotter

Tag lige et kig taiwanesiske Foxconn – en gigantisk virksomhed, der i Kina blandt andet producerer for Apple og Samsung. BBC fortæller, at foreløbig er 60.000 arbejdere erstattet af robotter – ud af 110.000. Rutinearbejde ved samlebåndet, jovist, men alligevel. Det er altså over 60.000 nye arbejdspladser, der alene der skal “opfindes”, hvis historien skal gentage sig.

Udskiftningen sker med statsstøtte

Kina, der er godt på vej til at blive verdens største robotproducent, kører også selv fuld fart på at erstatte arbejdere med robotter, og udskiftningen sker med statsstøtte. Konkurrencekraften har været truet af nabolande med billigere timelønninger.

Hvor meget Kina satser på også at blive verdens ledende robotproducent, så vi senest, da købstilbudet, som en kinesisk virksomhed gav på den tyske robotproducent Kuka, var på 5 milliarder dollar – 33,5 milliarder kroner!

Trække produktion hjem

Masser af nye kinesiske arbejdspladser med at lave robotter? Måske, men robotter vil også kunne bygge robotter, og dem kan danske virksomheder så købe for at trække produktion hjem fra Østen, men hvor mange job genskabes? Vi får vækst, men job nok?

Fra fabrikshallerne til serviceindustrien: McDonald og andre burgerrestauranter overvejer at erstatte “bøf-samlerne” i baglokalet med flere med robotter, ikke mindst efter der i USA drøftes højere minimumslønninger. Så ryger en masse indslusningsjob og studerendes fritidsjob. Det er en slags rutinejob, men der bliver immervæk hundredetusinder af job, der skal “skabes” andre steder, hvis det går den vej. Og måske bliver det ikke Momentum Machines, hvis burgerrobotter æder jobbene, men andre producenter vil melde sig.

Hjerne-job ej beskyttet

Det bliver ikke ved rutinearbejdet. Advokatfirmaer i USA har f.eks. i flere år brugt computere med kunstig intelligens til at søge igennem retssag efter retssag for at finde præcedens, og i marts hørte jeg på en konference i Haag at, det menneskelige øje, der kan være nødvendigt, det står løsarbejdere for i advokatfirmaerne; unge jurister, som der er uddannet alt for mange af.

Berlingske fortalte for få dage siden i artiklen “Robotter udfordrer advokaterne” om danske advokatfirmaers planer for at gå i samme retning.

Hvor mange arbejdspladser ryger mon der? Måske kompenserer den kraftige vækst i advokatarbejde derfor, men hvor meget vækst skabes der?

Eksplosion i service- og omsorgsjob?

De fleste, som læser med her, kender vel nærmest til hudløshed rapporter om, hvor mange forskellige jobtyper, der kommer i fare, og vi vil om 15-20 år se, om der blot var tale om for meget tekno-optimisme.

Samtidig hører vi imidlertid, at de tiloversblevne hænder og hjerner vil blive opslugt af servicebrancher og omsorgssektoren, så servicen øges og så udsatte mennesker får mere hjælp.

Hvor mange, der har fulgt udviklingen i serviceniveaue og udvikling i den danske sundhedssektor, tror på den?

Hvad er det særlige, der er på spil herhjemme?

Danmark har ikke evnet at byde på særlig meget vækst igennem mange år, på trods af at vi uddanner som aldrig før, på trods af, at mulighederne for automatisering er øget år for år, på trods af at det går langt bedre i sammenlignelige lande.

Hvad er det særlige, der er på spil herhjemme? Er det virkelig skatteniveauet, eller den langvarige store mangel på tech-ekspertise?

Hvorfor er der så lidt fokus på de tre emner, som jeg nævner, altså at flere penge går til færre, autonome systemer er ved at blive så dygtige, så konsekvenser kan bryde med, hvad historien har lært os om teknologi og arbejdspladser, samt det at nutidens arbejdspladser simpelthen er mindre arbejdskraftintensive.

The rise of the useless class

Hvorfor også den store tysthed om noget, vi bør tænke over i forlængelse af “The Rise of the Robots”, nemlig “The Rise of the Useless Class”, som den israelske forsker Yuval Noah Harari har blandt emnerne i sin kommende bog “Homo Deux: A Brief History of Tomorrow”. Omskoling er ikke altid mirakelmidlet.

2 responses to “Er fremtidig vækst lig flere arbejdspladser, eller flere ubrugbare mennesker?

  1. Hej Dorte,

    Det er en superrelevant diskussion du rejser; jeg håber der er flere der vil give det en tanke.

    Hvad der er årsag og virkning, og hvad der kan gøres er jeg personligt ikke afklaret med endnu – men et problem er det – og det bliver det i højere og højere grad; det gælder ikke mindst fordi der er en god bid af de knap 800.000 mennesker i DK mellem 15-64 år, der pt. er på den ene eller anden form for overførselsindkomst, der ikke alle sammen kan omskoles til “videnjob” og realtimelønnen før skat er for høj til at skabe de servicejobs, der ellers kunne skabe beskæftigelse.

    Samtidig er robotter ikke forbrugere – så selv om robotter kan lave robotter – så får de ikke løn og de bruger heller ikke penge – så hvem skal i sidste ende aftage de produkter de skaber?

    Det bliver interessant at følge udviklingen.

  2. @Lene Juel. Den med omskoling i dag…Jeg vil næsten påstå, at det er tabu at fortælle, at der altså er nogle gode mennesker, der bare ikke har evnerne, og jobbene til dem er desværre væk, overtaget af maskiner, eller også løses opgaver, de fint kunne klare, bare ikke længere grundet omkostningen derved. I fremtiden bliver der sandsynligvis stort behov for omskoling af allerede højt uddannede, der overflødiggøres, men omskoling til hvad? Til omsorgsjob, hvor mennesker aldrig bliver overflødige?

Comments are closed.