Stor dag for USAs tilhængere af netneutralitet. Krav om bortfald afvist af appelret.

Det lykkedes ikke for en række store bredbåndsudbydere i USA at få elimineret den regulering, der sikrer et fortsat frit og åbent internet, hvor trafik ikke må diskrimineres; hvor virksomheder med dybe lommer ikke kan købe sig til en “motorvej”, mens andre må nøjes med “landevejen”. En føderal appeldomstol i Washingtonopretholdt den amerikanske telemyndighed, FCC’s ret til at indføre såkaldt netneutralitet.

FCC-reguleringen, vedtaget for et års tid siden, klassificerer bredbånd som en “forsyning”, ligesom telefoni er.

FCC-reguleringen, vedtaget for et års tid siden, klassificerer bredbånd som en “forsyning”, ligesom telefoni er. Klassifikationen indebærer et forbud mod forskelsbehandling, så teleudbydere, der ser en god, ny forretning i at sælge “motorveje” til de rige firmaer, må altså ikke gøre det. Alle skal behandles lige.

De, der er pro netneutralitet, heriblandt mange af USAs teknologivirksomheder, har frygtet, at iværksættere, og dermed innovation, får dårligere vilkår. Den næste “Facebook” ville f.eks. ikke have en chance for at vippe den nuværende af pinden, hvis iværksætteren for at kunne tilbyde brugerne samme hastighed også skulle finde penge til en “motorvej”.

Stor modstand mod regulering

Modstanderne af netneutralitet mener imidlertid også, at innovationen skades. Netneutralitet vil spænde ben for helt nye typer tjenester, der er 100 procent afhængig af hurtig, stabil trafik, og uden det vil de mislykkes. Modstanderne har også bebudet, at netneutralitet vil skade investeringslysten i bredbånd, og man peger på, at det alene er markedskræfter, der har skabt et godt internet, så de bør ikke forstyrres med en ny regulering.

Netneutralitet har dog ikke givet alle lige vilkår i USA. Ret så store bredbåndsudbydere tilbyder, hvad der kaldes “zero rating” for visse indholdstjenester. Begrebet dækker, at netop disse tjenester, f.eks. film og musik, ikke tæller med i det dataloft, der typisk er ved mobilt bredbånd.

Dermed kan bredbåndsudbyderne øge interessen for egne og samarbejdspartneres indholdstilbud på nettet, så konkurrenter får det sværere. Modstandere af zero rating hævder, at det dermed er bredbåndsudbyderne, der afgør, hvilke indholdsleverandører, der bliver vindere og tabere, om det gælder underholdning, sport eller noget helt tredje.

FCC, der ikke har forbudt zero rating, forbeholder sig dog ret til at gribe ind, skulle der være tilfælde, hvor det for alvor skader konkurrencen.

EU har også vedtaget netneutralitet, omend selve ordet ikke fremgår af den vedtagne tekst. Det skete ultimo oktober 2015, men der er set kritik af EU-versionen for at have for mange kattelemme.