Kristendomskundskab vigtigere for fremtiden end kodning?

Regeringen mener, at kristendomsundervisning fremover bør gøres obligatorisk i folkeskolen, fremfor som nu et valgfrit fag, og regeringen har DFs støtte. Jeg venter på dagen, hvor en regering mener, at det bør være obligatorisk for børn at lære at kode. Hvor en regering mener, at det er vigtigt for børn at forstå logikken i, hvad der efterhånden er navet i alting, og at selv kunne bidrage tl at skabe tech-baserede produkter. I England f.eks. ses kode-disciplinen som så vigtig for børn, at de allerede starter 5-årsalderen, og også i østeuropa er de tidligt ude.

Men er det ikke især lærere, der brænder for eget fag, der tænder andre sjæle på det?

Men udsigterne er mørke, både hvad angår politikernes holdning og de forudsætninger, som børnene møder. Faget, der burde fyre op for børnenes interesse, naturfag/teknologi, er ikke elsket, hverken af lærere eller børn.

Nat/tek har stadig har den næstlaveste andel af lærere, der har taget området som linjefag på seminarierne. Det er kun ca. hver tredje lærer, 35,6 pct., der har været så tændt, at nat/tek blev valgt som linjefag. Men er det ikke især lærere, der brænder for eget fag, der tænder andre sjæle på det?

Den gode nyhed er dog, at det står lidt bedre til end i 2014/2015, hvor tallet lå på 33,6 pct. Endnu en god nyhed er, at der er blevet flere af lærerne, der nok savnede linjefags-erfaringen, men som senere har taget efteruddannelse i faget. Det tal er for 2015/2016 på 24,7 procent af lærerne i Nat/tek – hvor det året før lå på 21,1 pct. De seneste tal fremgår af undervisningsministeriets websted, men, hvorvidt efteruddannelsen når op på linjefagets pensum er det ikke lykkedes for mig at finde ud af.

Fire ud af ti lærere uden nat/tek-kompetencer

Tilsammen er resultatet af, hvad der kaldes kompetencedækningen for nat/tek er kommet op på 60,4 procent. Dog kun “undergået” af kristendomskundskab, der er et valgfrit fag i folkeskolen. Det bunder med 46,9 procent.

Hvis kristendomskundskab gøres obligatorisk, bliver det interessant at se, om der kommer særligt politisk pres på at ændre forholdene vedrørende lærerne i kristendomskundskab, altså bl.a. for at sætte flere penge af til deres efteruddannelse.
160323 nat tek folkeskolen

Danske unge disser faget

Den sørgelige status vedrørende seminariestuderenderes ringe interesse i naturfag/teknik kan undre en som mig, der ser en deprimerende mangel på viden om disse områder fra top til bund i det danske samfund i en tid, hvor den viden er mere nødvendig end nogensinde. Ikke mindst, hvis vi skal klare de allerstørste udfordringer for vor klode og for menneskets egen overlevelse.

Den bekymrer mig også, fordi netop danske unge stod for en ekstrem negativ holdning i undersøgelse, som så nærmere på unges holdning til Science & Technology i 31 lande – i i-lande som u-lande. Faktisk syntes ingen så lidt om fagene, som de unge danske piger tæt fulgt af de danske drenge. Undersøgelsen, The Relevance of Science Education, er godt nok fra 2004, men der er ikke mange tegn på bedring.

Lidt optimisk bliver man dog, når man søger på ordstrengen børn lære at kode. Der er forældre og andre, der finder det vigtigt for børn at blive indviet i den verden også.

One response to “Kristendomskundskab vigtigere for fremtiden end kodning?

  1. Det er værd at huske, at eleverne i biologi skal blive bekendt med religiøse forklaringer på livets opståen.

Comments are closed.