Overuddannelse: Danmark ligger højt

Af Dorte Toft 0

Godt hver fjerde videreuddannede dansker har et job, som den pågældende er overuddannet til – 28 procent. Det fremgår af en undersøgelse, der omfatter 21 lande i OECD samt Cypern. Danmark ligger som land nummer otte, når det gælder topplacering i overuddannelse. De øvrige nordiske lande er langt mindre præget af for mange højtuddannede. I Finland er det for eksempel kun hver tiende, der er i job, som de er overuddannede til.

I kolonnen "Skills ajustet" tages  mere højde for de færdigheder, som de konkrete jobtyper rummer.
I kolonnen “Skills ajusted” tages mere højde for de færdigheder, som de konkrete jobtyper rummer.

Overskriften på undersøgelsen er “Should governments of OECD countries worry about graduate over-education?”, altså bør regeringer bekymre sig over overuddannelse? Bag undersøgelsen står the Centre for Global Higher Education, et forskningscenter i London, finansieret af en lang række universiteter m.fl. Uddannelsesniveauet stiger, og det har altid været velset af politikerne som en sikker vej til vækst, men er det bare godt?

Individuelt skidt, socialt godt

Danske overuddannede scorer særligt højt i utilfredshed med jobbet

Svaret fra forskningscentret er vist tæt på både og. Ja, der er grund til bekymring, når man ser på, hvad den enkelte økonomisk set får ud af sin uddannelse, og når det kan dokumenteres, at de overuddannede er mindre tilfredse med deres job, end dem for hvem jobbet matcher uddannelsen (danske overuddannede scorer særligt højt i utilfredshed med jobbet). Men rent socialt er der mange fordele ved et samfund med mange højtuddannede. Uddannelserne har bl.a. bidraget med en bedre forberedelse til livet, til dannelsesniveauet, kriminaliteten er f.eks. lavere og helbredet bedre.

Hvorfor Danmark ligger så højt, gør undersøgelsen os ikke rigtig klog på. Den omfatter de højtuddannede fra alderen 25 til 65, og startalderen forklares således: “I 25-årsalderen har næsten alle afsluttet uddannelsen.” Heri ligger måske en lille del af forklaringen. Gennemsnitsalderen for afsluttet videregående uddannelse i Danmark ligger højere end i de fleste OECD-lande, så måske er der mange deltidsjob, der tæller med.

Der er intet i undersøgelsen med fokus på, om hvorvidt visse uddannelsesretninger slår mere ud på overuddannelses-meteret end andre, men der nævnes, at det kan være hensigtsmæssigt at tænke på udviklingen, der bl.a. går hen mod, hvad der kaldes den 4. industrielle revolution, med yderligere automatisering, autonome systemer og kunstig intelligens.

OECD har tidligere advaret Danmark vedrørende konsekvenser af underproduktion af kandidater inden for naturvidenskab og tekniske videnskaber og overproduktion inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Dog en god start?

Men er et job, som man som akademiker er overkvalificeret til, ikke en god start frem mod det rigtige job? Ifølge rapporten er svaret nej. Vejen til det job, man egentlig er uddannet til, tager længere tid.

For dem i Danmark, der tager et job, de er overuddannet til, er der dog en trøst. De aflønnes typisk lidt højere end dem, der uddannelsesmæssigt matcher jobbet.

Ifølge rapportens forfattere tager det meget lang tid for de unge at reagerer på ændrede forhold, og regeringer ønsker ikke eller tør ikke anfægte det fornuftige i at bare at tage en videregående uddannelse:

“One focus of concern should be the aggregate imbalance between the stocks of graduates and of graduate jobs. With governments neither willing nor in all probability able to curtail the growth of higher education participation (Marginson 2016), intervention policies can be targeted also on the demand side of the labour market, through policy approaches that can alter the levels of demand for highly- educated workers. If governments were able to progress beyond a now traditional neoliberal stance, they could include technology and industrial policies as part of the potential armoury of interventions.”

Mass Dillusion

Men læs undersøgelsen og drag dine egne konklusioner. Mig gav den to nye udtryk: Udviklingen frem mod “massification” af søgningen til de højere uddannelser, samt “mass dillusion” – masse-vrangforestillinger – de unges tro på, at der bare ligger gode job og venter på dem.

Den skuffelse ser jeg udtrykt mange steder, men jeg har svært ved at fatte, hvorledes forældre, skole, universiteter og medier har evnet at lade de unge forblive i den verden, der var engang – den gang, hvor en videregående uddannelse bare var den sikre vej til gode job og god økonomi. Skriften har stået på væggen så længe, at selv flere politikere har set problemer.

Men hvad jeg selv savner savner er en undersøgelse af konsekvenserne, når dem, der har taget en kortere uddannelse, som passer til jobbet, vippes ud af overuddannede. Kan man for eksempel måle på, hvad der sker som følge af et skift i tilfredshed med jobbet? Sker der en ændring i kommunikationen rettet internt og eksternt? Øges handlekraften eller kompleksiteten? Øges innovationen? Hvor ender den overflødige HK’er, og er der fornuft i den højere løn, som den nye på posten får i Danmark – det er f.eks. ikke tilfældet i Tyskland.

PS: Det ville også være godt at se på den modsatte udvikling, der udfolder sig flere steder. Hvad sker der for eksempel når uddannede pædagoger erstattes af pædagogmedhjælpere til lavere løn.

Kommentarer er lukket.