Industri 4.0: Varm luft og revolution

Sjældent har jeg set en sådan samling løfter om alt godt, som da jeg forsøgte at læse mig ind på essensen af ”den 4. industrielle revolution”. Der manglede vist blot medvind på cykelstierne.

Enhver gren af teknologiindustrien fortæller, hvorfor deres produkt fører til regnbuens ende, enhver konsulent ligeså. Læger lover perfekte mennesker forbedret med elektronik, professorer holder nye taler om fremtiden, ministre lover guld og grønne skove for deres landes industrier, og medierne holder mikrofonen.

… og buzzword-allergien brød ud

Sådan forekom udviklingen mig, og buzzword-allergien brød ud – en erhvervsrisiko for techjournalister. Men jeg fik gravet mig længere ind i emnet og kunne konstatere, hvorledes industrien i sig selv hist og pist tager små, kloge skridt ind i en udvikling, der måske om nogle år vil blive set som en reel revolution efter de forrige tre, som illustreret hos World Economic Forum, der i år havde kraftigt fokus på den 4. industrielle revolution og konsekvenser heraf.

160727 4th rev illu

Udfordringen fra lavtlønslande

Målet med revolutionen er at øge industriens konkurrenceevne og innovationsevne, ikke mindst i relation til lavtlønslande. Midlet er at skabe et selvstyrende – autonomt – produktionsforløb, med minimalt behov for menneskelig intervention. Hvor muligt skal produktionen styres af kundernes konkrete ordrer. Og hvor økonomisk, skal produktion fastholdes hjemme eller flyttes hjem. Det er den superkorte version, den lange kommer senere.

Argumenter for en ny industriel revolution skorter det ikke på. Millioner af produktionsarbejdspladser er flyttet væk fra vestlige lande, men i kølvandet er også set udflytning af udviklingsafdelinger og forskning, der burde være en del af pulsen tæt på hjertet.

De lange forsinkende transporter er et problem, og der opstår misforståelser på tværs af kulturer. Risikoen for industrispionage er øget, ligeså risiko for dårlige historier om arbejdsforhold og forurening. Samtidig udfordrer industrier i lavtlønslande med egne, billige og gode-nok produkter.

Mindre spild af ressourcer og produktion tættere på kunden reducerer forureningen

”Revolutionen” skal selvfølgelig reducere omkostningerne, også gennem at få reduceret det spild, der præger masseproduktion. Ligeledes skal forureningen mindskes. Mindre spild af ressourcer og produktion tættere på kunden reducerer forureningen.

Så der er, som nævnt indledningsvis, en horde af smukke løfter. Men der er også en historie om, at færre kunder – forbrugere og business-kunder – stiller sig tilfredse med masseproducerede varer og i højere grad skal bejles til via ”skræddersyet” produktion. Skal produktionsomkostningerne ikke på himmelflugt, så er en samlebånds-produktion stadig nødvendig, samlebåndet skal bare gøres mere ”intelligent”.

De forsinkende mellemled

Det er dog også en historie om, at nødvendigheden af mennesker i produktionen igen mindskes som følge af teknologiudviklingen.

Medarbejderen er i dag et nødvendigt mellemled mellem ”dumme” maskiner, ”kloge” it-systemer og ordrer fra ledelsen . Et mellemled, der selv tager beslutninger og er ”bro” for informationer til og fra produktionsapparatets og forsyningsskædens mange elementer inklusive alt det administrative.

Dermed udgør mennesket et forsinkende led, hvor der kan opstå fejl. Så hvorfor ikke sikre, at maskineriet selv bliver i stand til at reagere på væsentlige data fra it-systemerne og sensorer?

Cyber-physical systems

Økonomer og store produktionsvirksomheder kalder typisk revolutionens systemer for ”cyber-physical systems”. Sådanne kobler it og net (den virtuelle verden) sammen med produktionsapparatets enheder (den fysiske verden). Internettet udgør koblingen, og en stor del af den viden, som det tidligere var nødvendigt at have mennesket til at aflæse i it-systemerne, skal det fysiske maskineri selv kunne aflæse og handle på. Men ikke kun det. Også hvad der kaldes The Internet of Things indgår i det cyber-fysiske system, der kommunikerer indbyrdes.

Også hvad der kaldes The Internet of Things indgår i det cyber-fysiske system

En ”ting”, kan være en råvare – f.eks. en plastikflaske – der er gjort ”intelligent” med en chip, der via nettet fortæller produktionsapparatet, hvilke af produktionsliniens 20 kemikalier, der skal ende sammenblandet i flasken. Dermed kan diverse emballager selv gøre samlebåndsproduktion mere individuel og ”skræddersyet”.

En ”ting” kan også være vægten, der pr. automatik sender data til etiketprinter og faktureringssystem. En “ting” kan være sensorer, der udløser mekanik, videokameraer og meget andet.

Selv det færdige produkt kan være en ”ting”. Produktet forsynes med chips, der styrer logistikken frem til lager eller kunde, men produktet fastholdes måske også i kommunikationsloopet efter salg for at kunne levere data om kundens brugsmønstre, unormale forhold og behov for service.

Robotter og Big Data

Systemerne vil være ajourført med relevante dele af seneste teknologier, fra robotter og andre autonome systemer til kunstig intelligens og til 3D-printere. Alene det at gøre maskineriet ”klogt” kræver avanceret software.

Hvad der kaldes Big Data er en del af industrirevolutionen, og det er en betegnelse for store mængder data fra processer, køb, salg og andet relevant indefra og udefra. Disse data analyseres for at frembringe status, tendenser og beslutningsgrundlag.

Typisk benytter det cyber-fysiske system, hvad der kaldes cloud computing, altså regnekraft og lager via nettet, som den fælles fælled.

Til de mindre virksomheder

Men der ses også mindre forkromede tolkninger af revolutionen, ikke mindst i relation til mindre og mellemstore virksomheder.

Nogle vil med fordel blot kunne indføre de såkaldte co-bots

Nogle vil med fordel blot kunne indføre de såkaldte co-bots, der på enkelt vis kan ”instrueres” og som arbejder side om side med medarbejderne og assisterer med det rene rutinearbejde. Danske Universal Robots, der for nylig blev solgt til et amerikanske firma, er helt i front med disse meget brugbare co-bots.

For mindre virksomheder er 3D-print til hurtig fremstilling af prototyper og til mindre serier af produkter også relevante, og der findes allerede 3D-printserviceleverandører, så man ikke bindes af egen investering i teknologi, der jo er i lynhurtig udvikling. Prisniveauet er – som normen er for teknologi – på vej ned, så en dag bliver 3D-print indenhus sikkert standard.

Den fastlåste store industri

Men i den tunge ende af industrien skal der et større opgør til. Det er for stort et apparat, for ufleksibelt.

Produktiviteten øges via et opgør med et statisk produktionsapparat, der kræver for megen holden-i-hånd. Også den it-baserede produktionsplanlægning kan være for tung at ændre til nye behov, ligeså produktionsstyringssystemer og kodningen af chippen, indbygget (embedded) i mekaniske systemer.

Alt er i dag ”tillært”, men med kunstig intelligens kan nogle systemer i højere grad blive selvlærende.

Hurtigere fra prototype til produkt

Endelig skal ændringerne sikre en hurtigere innovation – en hurtigere proces fra den virtuelle prototype og simuleringer af funktionen til produktion af det endelige produkt.

Ændringerne er selvfølgelig ikke forbeholdt produktionssektoren. Den direkte kommunikation mellem den fysiske verden, koblet på nettet, og den virtuelle verden, vil give fordele i sundhedssektoren, landbrugssektoren, servicesektoren, transportsektoren og flere andre, og det vil vi se masser af eksempler på.

En jobløs fremtid?

Ulemper? Der vil nok være en del, der får gabt over langt mere, end nødvendigt er, fristet af sirenesnakken om revolutionen. Og går det, som nogle frygter, så er vi for første gang i industri-historien på vej mod et teknologispring, der ikke får skabt flere arbejdspladser, end der ædes. Der tales om den jobløse fremtid og om den ubrugbare klasse, og det har jeg skrevet om på denne blog blandt andet under overskrifterne “Er fremtidig vækst lig flere arbejdspladser eller flere ubrugbare mennesker?” og “Erhvervsministerens robot-optimisme udfordret i Davos”.

Vi får se, hvem der får ret. Dem, der mener, at historien vil gentage sig, så der er ingen ko på isen, og dem, der mener, at der denne gang forsvinder flere job end der opstår. Jeg selv er i sidste lejr, men håber så inderligt, at jeg tager fejl.

Gevinsten ved transformationen – f.eks. at få flyttet nogle arbejdspladser tilbage – den er bare ikke til at kimse af. Ej heller muligheden for at gøre det økonomisk at beholde produktion og dermed arbejdspladser her i landet, eller for at starte helt ny produktion. Ikke kun for erhvervslivets skyld, men også for samfundets.