• et radikalt skift til Security-as-a-Service
• afvejning af risici og fordele
• Single Sign On som ufravigeligt krav
• at være for tidligt ude
• IDC om tendenser
• målet: 90 pct. på BYOD

Det var tys tys længe, men nu har kæmpekoncernen Shell meldt ud, at hele it-sikkerhedshåndteringen skal lægges ud i The Cloud. Shell vil bruge Security-as-a-Service, og det er CA Technologies, der leverer servicen via et datacenter i Europa.

Den radikale beslutning om 100 procents satsning, gør Shell til pioner i enterprise-segmentet. Koncernen hører til blandt erhvervslivets store drenge med 90.000 fastansatte samt 60.000 på kontraktbasis. Der er 43.000 servicestationer i 80 lande, og der sælges dagligt 148 milliarder liter brændstof.

Skiftet skulle meget gerne være på plads allerede i 4. kvartal i år, men Shell har sammen med CA været i gang i et par år i al stilhed. Måske fordi, at alt ikke lykkes på teknologiens forkant, så man ville være helt sikker.

Allerede 10 pct. af investeringerne

Det gærer imidlertid, hvad angår at bruge Security-as-a-Service. Ifølge analysehuset IDC Nordic anvendes allerede i dag omkring 10 procent af sikkerhedsinvesteringerne på as-a-service-løsningerne.

”Den andel vil vokse kraftigt,” siger IDC-chefanalytikeren Anders Elbak, der blandt andet har fokus på Cloud-brug. ”Men i dag gælder det især messaging security, Web security og Identity and Access management”.

Økonomi og mobil udvikling

Ifølge ham er der mange årsager til, at virksomheder vælger sky-løsninger på sikkerhedsområdet, herunder økonomien, for det er billigere og udgifterne bliver variable.

Sikkerhed er en meget kompleks størrelse, der altid har fordret stigende investeringer, og det er bøvlet grundet de mange nødvendige softwareopdateringer også decentralt. Men også manglen på folk med nok sikkerhedsekspertise kan spille ind for beslutningen om at gå i skyen. Her er sikkerhedsopdateringerne leverandørens ansvar, og de sker centralt.

”Men også den voksende brug af Cloud-services alt i alt og af mobile enheder spiller ind. Denne udvikling gør den gamle ”firewall-tankegang” ubrugelig,” siger Anders Elbak.

BigBang-valget

Shells valg med 100 pct. af sikkerhedsopgaverne løst i skyen kan alligevel synes radikalt, ikke mindst fordi vi lever i en tid, hvor der er rejst mange spørgsmål om selve sikkerheden i skyen – i The Cloud – hvor teknologien i høj grad bygger på virtualisering af servere og storage.

Og hvad hvis skyen kollapser? Ingen vil da være i stand til at kunne logge sig ind på noget som helst Shell-system.

Da jeg lufter den vinkel over for Shells sikkerhedschef Ken Mann kommer svaret lynhurtigt.

”Jovist, der er en risiko.”

Udvikling af forretningen

Han fortsætter med at forklare, at Shell hellere tager den risiko end at blive ved med at poste ekstra penge ind i sikkerheden – lige fra i folk til i værktøjer til i udvikling af sikkerheden. Shell foretrækker at kunne fokusere på udvikling af forretningen.

Men Ken Mann, der har 33 år på bagen hos Shell, påpeger også, at der er indgået en SLA (Service Level Agreement) med CA Technologies, som forpligter sig til meget høj oppetid.

Bagstopper

Situationen er ifølge Mann heller ikke anderledes, end når man selv eller ens outsourcingleverandør kører opgaverne i et stort datacenter. Her vil man have et redundant system, der straks overtager opgaven, hvis noget går galt i det primære system.

Jeg fangede Ken Mann på CA World, der blev holdt i Las Vegas i slutningen af april. Han deltog først i en CA-direktørs keynote-præsentation, og senere holdt Mann sit eget indlæg om Shells beslutning.

Single Sign On

Blandt fordelene han nævnte var Single Sign On, altså én log in, der gælder alle systemer, som den pågældende person har autorisation til at bruge. Løsningen er baseret på to-faktor-autentificering, altså på noget, brugeren ved, og noget brugeren har.

”Passwords udgør et stort sikkerhedsproblem, så vores brugere får ikke lov til at anvende dem. Der er dog på enkelte områder mulighed for at bruge engangs-passwords”, fortalte Ken Mann.

Altomfavnende

Sikkerhedssystemet i skyen gælder både Shells intranet og internettet, og omfatter enhver type browser-baseret enhed, enhver app om i huset eller i skyen, om det Shells egne ansatte, der logger på, eller helt andre, som Shell er interesseret i at give adgang. Det gælder i øvrigt i stigende grad forbrugere som del af loyalitetsprogrammer.

Shell, der i forvejen har outsourcet stort set alt på it-fronten, besluttede for flere år siden at satse på en såkaldt Cloud First-strategi på alle it-områderne – såfremt det kunne lade sig gøre.

Startskuddet for Cloud-konceptets popularitet hos erhvervslivet gik jo med netbaserede salesforce.com – et salgsstøttesystem. Derefter er det gået slag i slag fordi Software-as-a-Service på mange måder er både billigere og enklere.

På sikkerhedsområdet gik starten især med tjek af mails, men nu er det altså hele pakken, der er på dagsordenen.

Identitet og adgang

Hos CA er det lige fra håndtering af sikkerheds”tokens”, være det sig små nummervisere, mobilen, et smartcard eller noget fjerde, til en såkaldt policy engine – der altså rummer den systematiserede politik vedrørende adgang til data og apps.

Skyløsningen har også sin egen directory, og hos Shell vil visse personer kun ”eksistere i skyen”. De bliver aldrig en del af den directory, som ellers har været i centrum, Microsofts Active Directory.

Oversættelse mellem standarder

Shell kører med et meget blandet it-miljø med mange adgangsveje, men den krævende skyløsning vil for eksempel også sørge for oversættelse mellem de brugte standarder for autoriseringer (herunder SAML and OAuth)

Shells skifte til netbaseret sikkerhedsløsninger skyldes ifølge Mann først og fremmest erkendelse af, at de eksisterende, anvendte sikkerhedsløsninger, ikke kunne holde i længden. Det ville ikke være muligt at håndtere både den gamle verdens sikkerhed samt sikkerheden for apps og data i skyen og brug af mobile enheder.

Leverandører kunne ikke

Shell ønskede derfor at flytte sikkerheden helt ud i skyen, og man startede med at udarbejde en såkaldt use-case, der også skitserede den ønskede arkitektur.

Derefter gik man på jagt i markedet, og til sidst havde man koncentreret feltet af mulige sikkerhedsleverandører til fire. I praksis kunne ingen af dem dog bevise, at de levede op til alle krav.

”Baseret på, hvad vi så og hvem vi troede mest på, faldt valget på CA, og produktet endte med at blive, hvad der i dag udgøres af CloudMinder. Den spiller så sammen med CA’s SiteMinder, der styrer, hvad der fortsat må holdes uden for skyen,” forklarer Ken Mann.

Pres på CA

Men CA måtte oppe sig og fremskynde udviklingen ud fra Shells krav. Det gjaldt blandt andet Single Sign On med to-faktorautentificering.

Et ufravigeligt krav fra Shell, fortæller Michael Denning, der står i spidsen for CA’s ”Identity and access management business”.

Resultatet af CA’s anstrengelser, CloudMinder, blev lanceret i februar, og ifølge Dennings udtalelser til Bizzen-bloggen har det været særdeles sundt at have det virkelige liv hos en kunde, så tæt ind over.

Cloud-løsningen betyder så også for CA, at man udvider sin målgruppe. De traditionelle løsninger rettede sig især mod virksomheder med 3.000 eller flere ansatte, hvilket nogenlunde svarede til de 5.000 største virksomheder i verden, men nu går man længere ned.

Pharma-koncern og banker i gang

På spørgsmålet om, hvorvidt der er flere kunder end Shell, der satser fuldt, kommer svaret, at også et stort pharmaselskab har underskrevet en kontrakt. Desuden er der over 50 finansielle institutioner, som benytter Cloud-platformens to-faktor autentificering.

Interessen for Cloud-løsninger kommer ifølge Denning typisk hos selskaber, der ikke ønsker at skulle holde styr på ”fremmede” brugere inde i eget sikkerhedssystem, være det sig eksterne samarbejdspartnere eller forbrugere.

Blandt lettelserne, som kunderne ifølge ham peger på, er også, at de slipper for hele presset med decentrale sikkerhedsopdateringer. CA har ansvaret, og arbejdet varetages centralt.

Kunder afventer

Men står potentielle kunder så ikke i kø?

”Nogle venter for at se, hvem der bliver markedsledende på området. De ved, at når de først har besluttet sig for en leverandør, så er det dyrt at skifte senere,” siger Michael Denning og fortsætter:

”Men vi ser også mange firmaer, der ikke ønsker at tage det store spring på en gang, som i stedet starter med at definere et afgrænset projekt.”

Landegrænser og lovgivning

Cloud-løsninger kan imidlertid give udfordringer i forhold til landes lovgivning, hvad angår hvor forskellige slags data, herunder hvor persondata må lagres geografisk set.

CA har to store sky-centre i USA og et i Europa. Shells jurister kom til konklusionen, at hvis alt lå i det europæiske sky-center ville der ingen problemer være.

Ifølge Shells sikkerhedschef, Kenn Mann, er der imidlertid endnu strategibeslutning, som er afgørende for den fulde satsning på sikkerhed via skyen.

Bring Your Own Device, med tilskud

Shell satser fremover på, at folk bare kommer med deres egne enheder, om pc’er, iPads, smartphones eller noget helt fjerde. Det, de helst vil arbejde med. Begrebet hedder BYOD – Bring Your Own Device.

”Vi håndterer i dag omkring 150.000 clients – bærbare computere og stationære, men over 10.000 personer bruger allerede i dag deres egne enheder. Ifølge vores plan, så vil kun 10 procent om få år få enheder leveret fra Shell. Andre vil få tilskud til at købe selv,” sagde Ken Mann.

De unge vil mere

Baggrunden for denne beslutning er ifølge ham arbejdspladsens demografi. En meget stor procentdel af de ansatte trækker sig tilbage inden for de næste fem-ti år.

”Vi skal have tiltrukket og fastholdt nye talenter, og de vil ikke ind og arbejde med noget, de anser for at være gammelt og støvet. De vil arbejde med, hvad de finder bedst,” siger Ken Mann.

På grund af BYOD lægges der i sikkerhedsløsningen langt mere vægt på at få identificeret selve personen, ikke hvilket device, der end måtte bruges. Men der sker også en identificering af enheden, så man f.eks. kan se, om der logges ind fra en offentlig kiosk i en lufthavn, så der kan tages lidt ekstra forholdsregler.

Der tjekkes naturligvis også rent logisk for muligt misbrug, så der reageres f.eks. hvis person først logger ind i Chicago, og en time efter i Europa.

Men helt essentielt er, at murerne omkring data og applikationer bygges højere.

Ingen danske udmeldinger

Analytikeren Anders Elbak fra IDC Nordic har ikke hørt om udmeldinger i Shell-stilen fra store danske koncerner, men han tror, at især yngre virksomheder kan være i gang med en fuld Security-as-a-service-satsning.

”Nye iværksættere starter jo typisk med at satse på nettet, f.eks. både hvad angår mailløsning og website. Jeg vil tro, at når de får mere komplekse it-behov, så bliver de i skyen, for de er vænnet til det,” siger Elbak.

Sikkerhedsdebat

Der eksisterer så en debat, hvor The Cloud har fået et prædikat som usikker, men ifølge Elbak er der mere tale om en opfattet sikkerhed, end hvordan den er helt reelt.

Chefanalytikeren påpeger, at de store, der står bag Cloud-miljøer, har kompetencerne i hus, også på sikkerhedsområdet, hvor der vil være, hvad der kan betegnes som kritisk masse.

”Der er jo flere kernekompetencer til stede, der hvor der køres 10.000-vis af servere, end der kan være, hvor der køres med relativt få,” som han siger.

Han slutter dog med en påmindelse. Det endelige juridiske ansvar f.eks. i relation til læk af persondata påhviler stadig kunden.

Disclaimer: CA Technologies inviterede mig til CA World

Medierne taber – og læserne. Udgydelserne fra trolls påvirker nemlig de læsere, der ikke selv blander sig i debatten. Grovhederne bevirker en polarisering af holdninger blandt læserne, så værdien af den saglige artikel/blogindlægget udhules.

Gav genlyd

Påvirkningen er for nylig påvist, når det gælder det naturvidenskabelige område. Forskningen, der gav genlyd især i amerikanske medier, er under publicering i The Journal of Computer Mediated Communication. Den kan dog ses i en “early version” – online – her.

På sin vis er der intet nyt under solen, hvad angår uhøflighed. Anden forskning har for eksempel vist, at den stigende tendens til grove debatter i politisk sammenhæng også polariserer. Seerne/læserne kryber tættere sammen i deres egne sorte og hvide kasser, endnu mere overbeviste om ”sandheden” i egen flok.

Klimaforandringer og trolls

Bag undersøgelsen om trolls på nettet i videnskabelig sammenhæng står the George Mason University Center for Climate Change Communication samt flere andre institutioner. For finansieringen stod den amerikanske National Science Foundation.

Forskerne fravalgte at bruge netop ”Climate Change” – klimaforandringer – som emne i undersøgelser, da det er et emne, som allerede har bragt mange følelser i kog, og hvor trolls, især blandt benægterne, hærger kommentarfelter.

Risici ved nanoteknologi

I stedet lod man 1.183 repræsentativt udvalgte amerikanere vurdere et sagligt ”newspaper”-blogindlæg om nanoteknologi. Emnet blev valgt, fordi det er en avanceret teknologi, der endnu ikke har affødt så megen debat, men får større og større indflydelse.

Undersøgelsen vedrørte risici og muligheder ved nanoteknologi. Blandt faktorerne, der blev sat i spil i undersøgelsen var høflige, saglige kommentarer samt de uhøflige.

Personangreb og prædiken

Den typiske model for de uhøflige er den troll-klassiske: Et personangreb ledsaget af en prædiken af egne synspunkter. Andre stemples som idioter m.v., hvis de ikke fatter ”sandheden”.

Effekten af blogindlæggets kommentarer blev studeret ud fra køn, alder, betydningen for religion for den enkelte, forudfattet holdning til emnet, kendskab til emnet, brug af medier m.v.

Hos dem, der i forvejen var negativt indstillede over for nanoteknologi, bevirkede kommentarer med had/vrede/fornærmelser, at risici ved teknologien blev anset for øget. Det modsatte var tilfældet hos de positive. Polariseringen blev altså større, selv om blogindlægget ikke i sig selv berettigede til polariseringen.

Årsagen? Grovheder sætter følelser i kog, og følelser kommer før tænkning. Sådan udlægges det i hvert fald af klimaskribenten Chris Mooney i et indlæg på det gode medie Mother Jones. Han skriver om troll-forskningen og bringer selv en nylig kommentar til illustration af niveauet, som klimaskribenter oplever:

“What part of “we haven’t warmed any in 16 years” don’t you understand? Heh. “Cherry-picking” as defined by you alarmists: any time period selected containing data that refutes your hysterical hypothesis. Can be any length of time from 4 billion years to one hour. Fuck off, little man!?”

Et websted, der ser kritisk på nyhedshistorier om sundhed, healthnewsreview.org, refererer også til Chris Mooneys indlæg, men linker desuden til yderligere dækning af virkningen af trolls.

Forskningssvindel

En af disse links er til Retraction Watch – den dybt respekterede blog, der holder øje med, når forskningsresultater må trækkes tilbage. Jeg hæftede mig ved, at her har man januar 2013 valgt at ændre kommentarpolitikken.

Bloggen er dybt afhængig af tilbagemeldinger fra læserne, da ingen ligefrem reklamerer med, at forskere har svindlet bevidst eller bare ikke duer, men også for at få korrigeret eventuelle misforståelser.

Fremover vil der imidlertid blive slået hårdt hårdt ned på personangreb m.v. i kommentarfeltet for kvalitetens skyld. Den nye kommentarpolitik udtrykkes her.

Spred lys, ikke lort

Retraction Watch slutter indlægget med følgende anbefaling:

“Shed light, not just heat. Facts, challenges, disagreements, corrections — those are all fine. Attacking the person, instead of the idea or the interpretation, is neither acceptable nor helpful.”

Ønsker vi at blive kloggere på klimaændringer, vaccinationer, evolution, atomkraft, nanoteknologi, ny medicin med videre?

Læren for medier, der prioriterer at belyse komplekst stof redaktionelt, er vel, at selv den bedste, mest sobre dækning, skrevet af den dygtigste fagmedarbejder ikke hjælper stort på videnniveauet blandt læsere, hvis trolls levnes frit spil med hadske angreb.

Justits nødvendig

Tager medierne læserne alvorligt – formidlingen – må der holdes justits i kommentarfeltet.

Vi andre kan så lære af forskningen, at vi bør undlade at læse kommentarfeltet hos medier, for hvem klikhøst tæller allermest. Hvis vi altså ønsker blive klogere.

Vidt forskellige påstande er fløjet igennem luften i Danmark efter af telemedicin er kommet på den politiske dagsorden både ud fra helbredshensyn og hensyn til den offentlige trængte økonomi.

Som nævnt i blogindlægget ”Telemedicin: Kassetænkning hæmmer norsk fremsyn, men det lysner” er Norge længere fremme med telemedicinske forsøg, og derfor kan et kig på nabolandets erfaringer være en relevant referenceramme.

Lægehuse med 2-4 Mbit op/ned

Ifølge nabolandets erfaringer vil de fleste lægehuse, der tilbyder patienter fjernbehandling via nettet, klare sig med 2-4 Mbit download og upload.

”Det er tilstrækkeligt til at drive en god praksis, men der er nogen, der har behov for lidt mere, for eksempel til nye løsninger, der er baseret på video i høj kvalitet,” siger Håkon Grimstad, adm. direktør for Norsk Helsenett – en statsejet institution, som skal sikre sundhedssektoren og den kommunale omsorgssektor en fælles digital infrastruktur.

Øget behov

Norsk Helsenett har fået som opdrag af regeringen at fremkomme med bud på behovet i 2020, men ifølge Grimstad vil tallet blive ret så spekulativt.

”Behovet vil vokse og vokse betydeligt den dag, hvor patienten har adgang til egen journal, hvor videokonsultationer tilbydes i større omfang end i dag, og hvor der er mere brug af videokommunikation sundhedsaktørerne imellem,” siger Håkon Grimstad.

Forskningscentrets erfaring

Hos det norske forskningscenter “Nasjonalt Center for samhandling og telemedicin” (NST) er gennemført mange projekter med telemedicin. Centret, hvis rødder går helt tilbage til 1987, har 40 forskere blandt de 90 ansatte.

Ifølge centret kræver højkvalitets-videokommunikation i realtid mest af bredbåndet. To realtids videolinjer skal fungere samtidigt, og nettet skal være stabilt, da informationerne ikke lagres – altså ikke samles i buffer. Er nettet ikke stabilt, mistes data. Der kommer hul i kommunikationen.

Kun forsinkelser

Mangel på høj nok nethastighed, for eksempel i udkantsområder, har dog aldrig betydet, at projekter opgives, kun at de forsinkes, lyder det fra NSTs kommunikationsafdeling.

Sture Pettersen, chef for afdelingen Innovation og Implementering hos NST, oplyser, at markedskræfterne typisk har sikret, at hastigheden er på plads, når behovet opstår. Det mener han forsat vil ske i relation til det øgede behov.

Krævende lægekonferencer

Også Sture Pettersen nævner et aktuelt behov for 2-4 Mbit download og upload for lægehuse.

”Men i enkelte forskningsprojekter har der været behov for vældig høj båndbredde, nemlig 100 Mbit pr. sekund op og ned, siger Sture Pettersen og fortsætter:

”Det er for eksempel tilfældet ved flere samtidige videokonferencer, hvor røngtenlæger, pataloger og andre sidder ”sammen” og skal dele store mængder af information i HD og i 3D.”

Regeringen støtter

Den norske regering overlader dog ikke netdækningen i det vidtstrakte land udelukkende til markedskræfterne, i modsætning til hvad de danske regeringer har valgt at gøre siden teleforliget i 1999. Det er kun brudt med den nylige bevilling på 60 millioner kroner til Bornholm.

Af et ministersvar i Stortinget ultimo 2011 fremgår, at den norske stat siden 2006 har øremærket over 1 milliard Nkr til at udbygge bredbåndet i områder, hvor markedskræfterne ikke slår til. Det har muliggjort, at over 100.000 husstande, som sandsynligvis ikke havde fået bredbånd, alligevel fik et tilbud.

Minderne om et lidt sært møde i Hannover i 1995 dukkede frem, da jeg læste bogen ”En svindlers storhed og fald” med undertitlen “Historien om John Trolle og Memory Card Technology”, skrevet af it-journalisterne Kristian Hansen, Thomas Jensen og Jacob Wittorff.

Mødet i Hannover var på hans initiativ. Trolle havde kørt sin virksomhed under mediernes radarer i nogle år, ifølge ham for ikke at give andre for gode ideer, men nu ville han i rampelyset. Scenen, han valgte til at springe ud, var den store Cebit-messe.

Trolle fik produceret chipkort (memory chip) beregnet for bærbare pc’er, og nogle af verdens store pc-producenter var ifølge ham kunder.

Fiflerierne

Jeg læste bogen under en lang flytur mod Las Vegas og det var sin vis passende. I modsætning til IT Factory-skandalen fandtes en del reel forretning i Memory Card, men Trolle spillede højt spil – så højt, at han begyndte at snyde med kortene.

Bogen lægger det frem. Fiktive salg, falsk opskrivning af varelager og meget andet. Alt med henblik på at præstere en drømmevækst, også da markedet ændrede sig i negativ retning.

Omverdenen hoppede på den, herunder Nordea og Danske Bank samt revisorer. Og bestyrelsen valgte at tage alt for gode varer.

Fra legetøj til it

Bogen tager læseren helt tilbage til Trolles start i erhvervslivet. Fra arbejdet i en legetøjsbutik, hvor han mødte sin kommende lidt ældre hustru, Janni Trolle, hvis efternavn han tog. Til køkkenkoncernen HTH, hvor han også var en rigtig god sælger, der dog lovede lidt for meget ind imellem.

Så kom skiftet til branchen med de helt store muligheder, nemlig it-branchen. Starten gik hos pc-forhandleren Complet, hvor Trolles senere exit ifølge Complet-bossen blev lige lovlig smart, hvilket man kan læse i Computerworld.

Ville selv

Men Trolle var ikke blot en dygtig sælger. Han havde også købmands-genet, og han havde iværksættergenet. Han så muligheder, som der ville blive et marked for, fik produceret billigt, samlede og leverede hurtigt.

Trolle blev en kendt mand og ikke blot i Århusområdet. Rost, lyttet til, prisbelønnet, fortæller forfatterne. Og blot et par år efter han søgte spotlightet på Cebit gik firmaet på Københavns Fondsbørs med stor succes. Næste mål var amerikanske Nasdaq.

Trolle gik desuden ud af sporet, som Stein Bagger senere valgte, nemlig at blive sportssponsor. Først for AGF, og så også for et cykelhold.

Bogen følger også Trolles liv med kvinder. Først Janni Trolle, der fik scoret 50 mio. cash på skilsmissen, så en langt yngre sejlerkvinde og – da det gik rigtig skidt for ham – en rig belgisk kvinde, der slet ikke var så rig.

Dyb brist

I Belgien fik John Trolle – nu John Rasmussen – også demonstreret, hvor dyb den menneskelige brist er. Tidligere var et ”blot” banker og andre erhvervsdrivende han bedrog økonomisk, men bogen beretter om, hvorledes han lånte en pensionsformue af en sørgende enke, ansat i hans nye firma, og senere benægtede det.

Bogen er let at læse og værd at læse. Dog forfaldes enkelte gange til ret så bombastisk sprog, selv om Trolle & Co’s handlinger taler højt nok i sig selv. Der var også et par gange, hvor bipersoner måske kan have følt sig unødigt udleveret.

Opportunisterne omkring

Men igen. Bogen er læseværdig. Den giver et indblik i, hvorledes endnu en svindler agerer som den glade giver med store armbevægelser. Den viser endnu en gang, at alle skal vare sig ved for lovende udsigter til børsnoteringer. Og den giver endnu en påmindelse om, at svindlere ofte kan standses langt tidligere.

De mange, der kunne have reageret, gør det ikke. Nogle fordi de fristes af udsigten til egen gevinst ved ”går den, så går den”. Og det gør den, for retssystemet synes at lade sig nøje med at gå efter den primære svindler.

Bestyrelsessvigt

“En svindlers storhed og fald” dokumenterer desuden, at endnu en fin bestyrelse ikke har været sit ansvar voksent, på trods af klare varsler fra et menneske, der har noget at tabe derved. I Memory Card-tilfældet kom varslet fra økonomidirektøren, men bestyrelsen vælger i stedet at tro på sin ”karismatiske direktør.”

John Trolle karismatisk? Måske er der noget galt med mine antenner også vedrørende denne svindler. Eller også er ”karisma” ordet, der bruges ved håndvasken, når historien selvfølgelig viser sig at være for god til at være sand.

Trolle selv fik seks års fængsel. Ingen andre blev dømt.

Efter bogens afslutning gik et nyt kapitel i gang. Ifølge Computerworld kræver konkursboet en erstatning på 100 millioner kroner plus renter fra John Trolle, bestyrelsen og revisionshuse.

“En svindlers storhed og fald -
Historien om John Trolle og Memory Card Technology”
276 sider, kr. 269
Turbine

Her er en stenrig, seriel iværksætter, der forsøger at overtale alle i erhvervslivet til at ”adoptere et problem” – et af dem, der har ramt samfundet eller kloden. “Brug også jeres evner i den retning,” lyder opfordringen.

Her har vi en mand, der står bag en pris på 25 millioner dollar til det menneske, der kan komme med en kommerciel realisabel løsning på permanent fjernelse af det ”tæppe” af drivhusgasser, der har svøbt sig om vores klode.

Højtflyvende og jordnær

Og her har vi en mand, der med sit Virgin Galactic-projekt nærer vores drømme om en dag at kunne komme med ud i rummet og se ned på vores smukke, sarte klode.

Helt nede på jorden har vi i Branson også et menneske, der har fortalt den britiske regering, at lykken for nationen ikke er gjort ved at få så mange gennem universitet som muligt, men det er mindst lige så vigtigt at støtte unge økonomisk, så de kan realisere iværksætterdrømmen.

Livets lære overgår universitetslæren

”De vil sandsynligvis lære mere af det end af universitetet,” sagde Branson, da han i dag gæstede konferencen CA World i Las Vegas.

Men, som han tilføjede med et stort smil, så kan unge mennesker jo vælge at tage en universitetsuddannelse som en slags forsikring – så de har noget at falde tilbage på, hvis iværksætteriet ikke holder.

Droppede ud af skolen

Branson, der er ordblind, droppede selv ud af skolen, da han var 15, for at starte et blad. Siden hen startede han et pladeselskab, musikbutikker, et colamærke, et flyselskab og meget andet.

Næsten alt lykkedes. Intet røg på gulvet i et sådant omfang, at hele korthuset ramlede, og det er ifølge ham et karakteristika ved de rigtig succesfulde iværksættere. De tager store risici, men kalkulerede.

Ukloge opkøb

”Og vi har i Virgin-gruppen udviklet tingene selv fra bunden – ikke købt andre selskaber, for det er, hvor firmaer typisk begår en fejl,” sagde Branson.

Ifølge ham skal den lille ”David”, der kæmper mod store ”Goliath” bare været så meget bedre, og så skal det nok gå. Interessant nok er hans Virgin Airlines, der startede for 30 år siden med et enkelt brugt fly, overleveren, mens de store gamle amerikanske flyselskaber har været ramt af konkurser.

Bare for meget

På sin vis er han bare for meget, den smilende Branson, som realiserer sine drømme, som ser så godt ud, som roser egen evne til at uddelegerer arbejdet og som har 70.000 ansatte, der ifølge ham er stolte af deres arbejdsplads.

Hyren, han fik fra CA Technologies, gik også direkte videre til godgørende formål – not-for-profit selskabet Virgin Unite, der som mål har følgende: ”to create change by driving business as a force for good in the world”.

Men selvfølgelig er han ikke for meget, og vi kunne bruge mange flere af hans type. Kyndige folk, der appellerer til det bedste i folk og samfund i stedet for bare at finde fejl og brokke sig.

Budbringeren er en ny CEO, Michael P. Gregoire, der kommer fra den moderne netbaserede softwareverden. Han talte i går for 5.000 kunder og partnere, der var samlet i Las Vegas til årets CA World.

CEO-svingdør

Kunder og partnere har imidlertid set to andre CEO’er inden for de seneste år. Forklaringen på den travle svingdør ligger blandt andet i en stor skandale for en halv snes år siden, der endte med fængsel for CEO’en Sanjay Kumar, og flere andre CA-direktører røg med i købet.

Mellem Sanjay Kumar og Michael Gregoire har CA haft travlt med at få repareret på det flossede image, og der har været to CEO’er begge hentet hos IBM.

IBMs blå image er stadig solidt, og det tæller for en virksomhed som CA, der har mange af verdens (og Danmarks) største koncerner blandt kunderne til softwaren, som bærer en pæn prislap. CA startede med mainframe-støtte og har i dag en tung portefølje af produkter, som sikrer overblik over driften og systemadministration foruden sikkerhed.

Endnu to opkøb

De blå år hos CA blev præget af en sand gang powershopping. CA købte sig til ny teknologi, og trods den nye direktørs budskab om organisk vækst, kunne koncernen i dag offentliggøre opkøbet af endnu to selskaber, Layer7 (API-sikkerhed og styring) og Nolio (application-automatisering).

Men ifølge den nye CEO er 6.000 af selskabets 14.000 ansatte udviklingsfolk – engineers – og de skal nu vise omverdenen at CA kan mere selv.

Bliver på gammelt software

Gregoire appellerede også til direkte til kunderne i forsamlingen. De blev anbefalet at få flyttet over på ny CA-software med begrundelsen af uden det, går de glip af mange vigtige nye muligheder ikke mindst i relationen til drift og applikationer i the Cloud – i skyen. Der hvor CA bruger flere og flere kræfter på at markere sig, fordi det er vejen, som udviklingen går.

Jeg erfarede bagefter, at mange gamle kunder bliver ved med at køre på forældede versioner.

Fra software med fokus på mennesker

Gregoire selv kom fra en post som CEO hos Taleo, der operer på en helt anden banehalvdel end CA. Taleo udvikler såkaldt talent-management med fokus på virksomheders ansatte, og softwaren er netbaseret (software as a Service – også kaldet SaaS).

Firmaet blev for et års tid siden plukket af en anden af de gamle powershoppende software giganter, nemlig Oracle, der betalte 1,9 mia. dollar for selskabet. Før Taleo var Gregoire i øvrigt hos Peoplesoft, som også blev købt af Oracle.

Skiftet hos de gamle

For en, der har fulgt it-branchen så længe som jeg, har det været interessant at se udviklingen fra, at alle de gamle giganter på softwareområdet i høj grad kunne selv og opbyggede store formuer, til de begyndte på deres powershopping for at skyde genvej til det nye.

Det er så også interessant at se, hvorledes medierne i dag summer om iværksættere, der laver den sidste nye web-ting med forbrugerfokus.

Usexet i mediernes øjne

Bag det hele er så andre iværksættere, som medierne finder usexede, nemlig dem, der tager enterprise-it alvorligt. Der sker ellers mange opfindelser på det område, skabes megen avanceret ny teknologi.

Disse ”usexede” iværksættere får så deres belønning på bundlinjen. Nogle også være takket være partnerskaber med de lige så ”usexede” ældre giganter, og nogle ved at blive opkøbt.

Sådan ser jeg i hvert fald situationen, men der kan jo være helt andre øjne, der ser anderledes på det. Giv lyd i så fald.

OBS: CA Technologies inviterede til CA World.

Det lysner dog. For eksempel er en næste generations e-journal på vej ud på mindst 80 procent af sygehusene, og der sættes ekstra ind for at få de modne telemedicin-løsninger bredt ud til mange flere.

Men årsagerne til, at det i mange år rykkede for lidt, er mangfoldige. Sundhedssektoren har for eksempel en konservativ kultur, overenskomster spænder ben og ligeledes en forkert sammensat økonomisk incitamentsstruktur. Den, der ser ligheder til danske forhold, tager næppe fejl.

Forsinkelsens fordel

Bredbåndsdækningen i Norge udgør imidlertid ikke et problem. Benspændene har nemlig effektivt hæmmet en storskalaimplementering af de telemedicinske løsninger, så den løbende udbygning af nettet slår til de fleste steder. Bredbåndsbehov nu og i fremtiden kommer jeg dog ind på i separat blogindlæg.

Men først en beskrivelse af det fremsyn, som landet har udvist.

Først med telemedicincenter

Norge har et “Nasjonalt Center for samhandling og telemedicin” (NST), hvis rødder går helt tilbage til 1987, altså årtier før ordet telemedicin blev taget alvorligt i Danmark. NST blev også den allerførste samarbejdspartner med WHO på området, og det skete i 2002.

Forankringen for NST i 1987 blev hos det statslige Televerket, sygehuse i Nordnorge samt et nordnorsk forskningscenter. Trafikministeren, der også har ansvar for post og tele (samferdselministeren), var med som fødselshjælper. Han foreslog et center med 5-10 ansatte på baggrund af, at der var mangel på sundhedsfaglige specialister i det tyndt befolkede område.

Over 200 involveret

I dag har er det norske forskningscenter for telemedicin m.v. 90 ansatte, hvoraf de 40 er forskere. Yderligere godt 130 er knyttet til Universitetssygehuset Nord-Norge med blandt andet ansvar for it-drift og sekretærtjeneste.

Hos NST udvikles telemedicinske tjenester og administrative i samarbejde med sygehuse, og der publiceres flittigt både videnskabeligt og over for en bredere kreds.

Centret har fire store afdelinger:

• Innovation og implementering
• Forebyggelse og egenhjælp
• “Samhandling” – samarbejde på tværs
• Kliniske systemer

Patienter uden for hospitalet

”Keeping the patient out of hospital” er ifølge centrets kommunikationschef Randi Laukli det mantra, der arbejdes ud fra. Men vel at mærke under mindst så god behandling som ”in hospital”.

Vi har intet i Danmark, der bare minder NST. I stedet har vi småcenter på småcenter i regioner, kommuner, på universiteter m.v. Der skues dog også mod de norske pionerer. Således har Region Syddanmark og Odense Universitetshospital et samarbejde med NST, oplyser Randi Laukli.

Ens infrastruktur

Norsk Helsenett, der fokuserer på it-infrastrukturen, har heller ikke sin lige i Danmark. Spiren blev lagt hos NST i 1997, men helsenettet i sin nuværende form fik rammen sat i 2009. Selskabet ejes af Helse- og Omsorgsdepartementet.

Opgaven er at varetage både sundhedssektorens og den kommunale omsorgssektors behov for digital infrastruktur og -tjenester, herunder de nødvendige krav til sikkerhed (kryptering m.v) og tilgængelighed. Alt skal ske på økonomisk og effektiv vis, hvilket derfor også indebærer ansvar for nødvendig forenkling.

Norsk Helsenett er altså ikke blot en portal, som sundhed.dk i Danmark, men også en offentlig digital infrastruktur med én ansvarlig.

Lægehuse og sygehuse på

”Alle lægehuse i Norge er på helsenettet, bortset fra de enkelte, hvor ejerne er meget gamle, eller hvor praksis er meget lille,” fortæller Håkon Grimstad, administrerende direktør for Norsk Helsenett, og fortsætter: ”Sygehusene er alle på, ligeså 415 af de 428 kommuner.”

Men oveni kommer fysioterapeuter, tandlæger, ambulancetjenester, genoptræningsklinikker, psykiatri-institutioner og flere andre typer enheder. Med andre ord alle, der har en aktie i at tage vare på borgernes helbred.

Norsk Helsenett har desuden ansvar for at sikre, at de mange forskellige typer sundheds- og omsorgsaktører kan kommunikere indbyrdes.

Anskueliggørelse

Men tilbage til, hvorfor Norge – trods den fremsynede satsning – alligevel ikke er nået så langt som ønskeligt, når det gælder om at få tjenesterne bredt anvendt. Trods det, at NST bruger mange kræfter på at vise lægehuse, sygehuse og mange andre, hvad der er opnået på lignende steder, lige fra videokonferencer og still-fotos inden for dermatologi (hudens sygdomme) til psykiatrisk bistand online, når noget sker akut på en institution.

Sture Pettersen, chef for afdelingen Innovation og Implementering hos ”Nasjonalt Center for samhandling og telemedicin”, peger på, at det jo er ressourcekrævende at få nye tjenester i drift, og at det tager lang tid at få tilpasset ændringsprocesser, så de passer de nye steder. Men derudover peger Sture Pettersen også på andre årsager.

Konservativ helsesektor

”Det drejer sig blandt andet om ændringsvilje i helsesektoren. Den er meget konservativ. Det er klart, at man vil have dokumentation for, at det nye virker, men derfra og så til at få det i drift, bredt ud over hele landet går det ofte i stå,” siger Sture Pettersen, men han tilføjer, at situationen er lysnet i de sidste par år.

”Der er kommet en modenhed på sygehusene. Lægerne er mere åbne,” siger han.

Gale økonomi-kriterier

Kontraproduktivt er dog den økonomiske side af sagen. Der findes lokalt intet økonomisk incitament til ”Keeping the patient out of hospital”.

”Sygehusene tjener for eksempel 40 procent af sine penge på, at patienterne kommer til sygehuset og behandles der,” siger Sture Pettersen. Der tælles antal patienter, antal sengedage, antal ambulante behandlinger med videre.

Fortidige overenskomster

Også hvad angår de praktiserende læger går det galt med incitamentet. De forhandlinger, som fagforeningerne har med staten, reflekterer den gamle måde at gøre tingene på. Ikke for eksempel honorering ved brug af telekonsultation eller kontakt via mail.

”Incitamentssystemet hænger ikke sammen, og jeg fornemmer, at det er et problem, som Norge vist har fælles med Danmark”, siger Sture Pettersen. ”Den behandling, der sker uden for sygehusene må finansieres, som skete den på sygehuset, og lægernes overenskomst må opdateres.”

Kassetænkning i stedet for helhed

Der er for mange niveauer – for mange kasser. Sygehusene er statslige, kommunerne har egen finansiering, lægerne er selvstændigt erhvervsdrivende.

Sture Pettersen nævner i denne sammenhæng den amerikanske, private sundhedsorganisation med læger og hospitaler, Kaiser Permanente, der i øvrigt også rummer sundhedsforsikringsdelen.

”Der har man et fælles ansvar, og der er et meget store fokus på forebyggelse. Successen kendetegnes ved, at patienten holdes rask,” siger NST-afdelingschefen.

Yderligere en udfordring for Norge udgøres af en strikt lovgivning vedrørende patientdata. Tilgangen til patientjournalen kan ikke deles på hensigtsmæssig måde. Ifølge Sture Petterson er den norske lovgivning strengere end den danske.

Pres fra patienter

Men Sture Pettersen nævner også flere forhold, der tæller positivt, og herunder at nutidens patienter forventer en hel anden form for kommunikation og behandling fra sundhedsaktørernes side end den traditionelle.

”Patienterne udgør den største drivkraft for at få en anden form for tjeneste – en, der ikke nødvendiggør, at man skal besøge sygehuset,” siger Sture Petterson.

Kronikerne

Det vil ikke mindst være en fordel for patienter med kroniske lungesygdomme, de såkaldte KOL-patienter. Ifølge Petterson vil sygehusets klinikere (læger, sygeplejersker m.v.) kunne se store effekter ved direkte fjernkontakt med patienterne i hjemmet.

Der arbejdes hårdt på at få en storskalaimplementering af modne telemedicinske tjenester gennemført – tjenester, der for længst har bevist deres værdi hos NST-samarbejdspartnere.

Men der er også to fremtidsrettede store initiativer, der lover godt, fortæller Pettersen. Et regeringsinitiativ og en satsning på næste generation af patientjournaler.

Borgerens egen journal

”Stortinget ønsker, at hver borger skal have sin egen e-journal – eje sin egen journal. Hvordan det skal håndteres, ved vi endnu ikke. Det er en langsigtet satsning, der vil tage mange år”, siger Sture Pettersen.

Lige nu er informationer spredt hos de forskellige sundhedsaktører.

Up to date EPJ

Satsningen på at lave næste generations patientjournaler vedrører i hvert fald 80 procent af Norges sygehuse. De er kunder i et norsk udviklingshus, der arbejder på projektet sammen med NST og nordnorske sygehuse.

”Systemet er i sin første version allerede i test på Universitetssygehuset Nord-Norge, og det forventes at gå i produktion på sygehuset i maj. Derefter følger udbredelse, først til resten af Nord-Norge, ” fortæller Sture Pettersen og fortsætter:

”Systemet rummer ikke blot dokumentation, men udvikles til at blive et værktøj, der varetager de kliniske informationsprocesser. Det skal desuden give støtte for diagnosticering og klarlægning af det fremtidige forløb for patienten, selv når det rækker ind over den kommunale omsorg.”

Følger openEHR-standarder

Ifølge ham bygger systemet på ny teknologi og overholder standarderne i openEHR (Electronic Health Records). Det er en not-for-profit satsning på åbne standarder, der tilgodeser både informationsudveksling og beregningsgrundlag til gavn for patientbehandling og forskning.

Wikipedias definition af openEHR ses her. Organisationen openEHR beskriver selv specifikationerne som følger:

”The openEHR Foundation has published a set of specifications defining a health informationreference model, a language for building ‘clinical models’, or archetypes, which are separate from the software, and a query language. The architecture is designed to make use of external health terminologies, such as SNOMED CT, LOINC and ICDx. Components and systems conforming to openEHR are ‘open’ in terms of data (they obey the published openEHR XML Schemas), models (they are driven by archetypes, written in the published ADL formalism) and APIs. They share the key openEHR innovation of adaptability, due to the archetypes being external to the software, and significant parts of the software being machine-derived from the archetypes.”

Opfølgning

Ifølge Sture Pettersen vil der også blive forsøg, der skal vise, om kommunerne kan bruge den samme journal som sygehusene.

Version 1.0, som nu testes, vil løbende blive udvidet med mere funktionalitet, og udviklingsprojektet forventes afsluttet i 2016.

Tiden vil vise, om Norge omsider får gjort op med konservatisme og kassetænkning. Om Norge får den succes, som den fremsynede satsning burde føre til. For patienterne. For sammenhængen på tværs af sundhedsaktører. For sundhedssektorens økonomi. Og måske tilmed eksportmæssigt.

Anden gang var lykkens gang for Strand Consult Aps, da selskabet søgte om et ethvervsph.d.-stipendiat til en ansat. Bevillingen kom i hus i november 2012, men få måneder senere kom der grus i maskineriet. Styrelsen for Forskning og Innovation har sat alle udbetalinger til Strand Consult i bero, oplyser kontorchef i styrelsen Thomas Alslev Christensen pr. mail.

Ifølge kontorchefen har styrelsen været i kontakt med Strand Consult siden den 8. marts grundet selskabets økonomiske situation.

Forud havde Erhvervsstyrelsen anmodet om en tvangsopløsning af Strand Consult som følge af manglende aflevering af regnskab for regnskabsåret 2011-2012, afsluttet den 30. juni 2012.

Likviditetsproblemer

Regnskabet, som den lille konsulentvirksomhed nåede at få afleveret inden sidste deadline medio marts, viste et underskud på kr. 444.832, samt et par revisorpåtegninger. En vedrørte en note i regnskabet: ”hvori ledelsen redegør for at finansieringen af de næste 12 måneders drift endnu ikke er opnået”.

Ifølge regnskabet, der er underskrevet af teleanalytiker John Strand, som stiftede Strand Consult i 1995, forventer virksomheden at kunne fremskaffe likviditet til virksomhedens fortsatte drift, som også anført i tidligere blogindlæg.

Det er Strand Consults sjette underskud i løbet af de seneste syv år.

Løntilskud til den forskerstuderende

Ph.d.-stipendiatet er tildelt amerikaneren Roslyn Layton, der blev ansat hos Strand Consult i marts 2012, og som har titlen Vice President. Layton har en bachelorgrad og en MBA fra udenlandske institutioner i baggagen.

Ph.d-stipendiatet udløser blandt andet en statslig bevilling på i alt 522.000 kroner til Strand Consult i løntilskud – der udbetales 4.50014.500 pr. måned over 3 år, bagudrettet udfra aflevering af periodiske projektregnskaber. Dertil kommer op til 137.000 til ophold i ind- og udland.

Tilknyttet Aalborg Universitet

Forskningsprojektet er knyttet til Center for Communication, Media and Information Technology ved Aalborg Universitet, der foreløbig har modtaget 85 procent af det samlede tilskud på kr. 252.000. Vejlederen er professor Knud Erik Skovby.

Projektet har overskriften ”Network Neutrality in the Nordics: The Impact on Network Investments”. Netneutralitet er et meget vidt og omdiskuteret begreb, som ikke har teleoperatørernes sympati. Det er tidligere beskrevet her på bloggen i indlægget: Netneutralitet: Frygt holder danske teleoperatørerne i ave.

Økonomiske forudsætninger

Blandt forudsætningerne for at opnå et erhvervsph.d.-stipendiat er, at selskabet skal ”kunne understøtte ErhvervsPhD-projektet økonomisk gennem alle tre år”, samt at det skal ”rumme et erhvervsfagligt miljø, der kan understøtte projektet”.

Styrelsen for Forskning og Innovation oplyser, at vurderingen af ansøgningen sker i Erhvervsforskerudvalget, der har 25 medlemmer – forskere og forskningskyndige fra den private og den offentlige sektor.

”Erhvervsforskerudvalget vurderer således også, om den ansøgende virksomhed opfylder kravet om at kunne understøtte projektet økonomisk gennem alle tre år. Bemærk, at der her ikke stilles krav om, at virksomheden på ansøgningstidspunktet besidder midler til sine samlede omkostninger for hele forløbet, men at den kan opretholde økonomisk støtte til projektet under hele forløbet. Ud fra oplysningerne i Strand Consults ansøgning har udvalget vurderet, at dette var tilfældet,” skriver kontorchef Thomas Alslev Christensen i sin mail.

Krav begrænset

Kravet til den økonomiske dokumentation ser ud til at være bemærkelsesværdigt begrænset ikke mindst i forhold til, at de samlede offentlige udgifter til et erhvervstipendiat nærmer sig millionen. Ansøgningen, som Strand Consult har afleveret, dækker ikke meget.

Ud fra aktindsigt, som Bizzen-bloggen har opnået, opgives omsætning på ”group level”, en omsætning hos det danske Aps samt en egenkapital.

De to omsætningstal samt en sætning, der kan rumme mere, er dog streget over i aktindsigten på anmodning af teleanalytikeren John Strand. Strand har ifølge Styrelsen oplyst, at aktindsigt i disse tal kan ”få væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren”.

Financial Statement

Indholdet af det udleverede bilag er som følger (xxx markerer overstregninger):

Strand Consult Statement of Financial Solvency and Support for the Industrial PhD Project

Strand Consult has on group level five employees. The employees are based in Denmark, Spain and the United Kingdom. The average length of employment ind the company is 11 years. On group level annual revenue is xxxxxxxxxx. Our products and services are strategic research, reports and workshops for the top management of mobile telecom operators worldwide. Roslyn Layton will be placed in the Danish unit where we keep the rights to our research, Strand Consult Aps. It earns xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.

Like other research/consulting companies, our employees’ compensation is based upon a fixed salary plus performance bonus. This model gives our employees to possibility to earn a competitive salary. Strand Consult Aps has an own capital balance of 855,000 Dkr. This liquidity allows us the freedom and independence to focus on important issues and think for the long term. We have no debt to banks or other creditors.

We are willing to invest significantly both in time and capital for the success of this project. Strand Consult will invest more than 3 kroner for every 1 kroner that is provided by the Danish Board of Research and Innovation.

If you need further information, please contact us.

Sincerely

John Strand
CEO
4. September 2012.

På en efterfølgende ark forklarer John Strand, at ansøgningen rummer, hvad der blev efterlyst i den foregående ansøgning, som blev afvist. Det var oplysninger om økonomi, men også en række andre oplysninger om akademisk teori, projektmetoder m.v.

Gamle tal

Meget tyder på, at det var 18 14 måneder gamle tal, som John Strand valgte at bruge i sit finansielle udsagn. Egenkapitalens beløb, 855.000 kroner, svarer således til regnskabsåret 2010/2011 (854.856), afsluttet den 30. Juni 2011.

Ansøgningen blev indleveret den 10. September 2012, hvor det må formodes, at et så lille selskab som Strand Consult har et overblik over regnskabsåret 2011-12, afsluttet godt tre måneder før. Selv om revisionen ikke var afsluttet, kunne der være skrevet om forventningerne, ikke mindst da det gælder en økonomi, der har betydning for ph.d.-stipendiatets efterfølgende tre år.

Styrelsen beklager overstregning

Det viser sig at være korrekt, der er tale om gamle tal. Den overstregne omsætning hos Strand Consult Aps. er på 2,4 millioner kroner. Det er et tal, der er offentligt tilgængeligt i CVR-registret – som den eneste omsætning, der er offentliggjort de sidste syv regnskabsår.

Styrelsen for Forskning og Innovation beklager overstregningen i den udleverede aktindsigt. Offentlige tilgængelige informationer kan ikke undtages fra aktindsigt.

Underskuddet det pågældende år var i øvrigt på kun på kr. 4.214.

Kvalificeret kandidat

Roslyn Laytons to udenlandske akademiske grader er godkendt af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, oplyser Styrelsen for Forskning og Innovation. Hun kom til Strand Consult fra en position som Senior Director hos selskabet Klean AS, hvor hendes ekspertiseområde var “Evidence Based Marketing”.

Det faglige

Erhvervsforskerudvalget, der godkendte ansøgningen fra Strand Consult har ifølge Styrelsen for Forskning og Innovation dermed også blåstemplet, at den tidligere uddannelse kvalificerer til et ph.d.-studium inden for det ansøgte projekts fagområde. Lige så, at Strand Consult rummer “et erhvervsfagligt miljø, der kan understøtte projektet”.

Strand Consult fokus er på teleindustrien herunder mobiloperatørerne, og selskabet har i mange år udgivet en langt række rapporter vedrørende teleindustriens udfordringer og muligheder. John Strand ses også hyppigt som taler på internationale konferencer om emnet.

Strand Consult oplyser som tidligere anført, at der er fem ansatte på “group level”, og de har gennemsnitligt 11 år på bagen i virksomheden.

Virksomhedens ph.d.-vejleder

Som virksomhedens ph.d.-vejleder for Roslyn Layton ses en sværvægter, en civilingeniør med erfaring ind- og udland og fra selskaber som Nokia, Microsoft og TDC. Ifølge Strand Consults ansøgnings ”Employment History” for virksomhedens ph.d.-vejleder har denne været ansat hos Strand Consult siden 2009 med titlen Senior Consultant.

Det svarer ikke til, hvad den pågældende har oplyst på sin LinkedIn-profil. Ifølge profilen er personen CEO for et firma, bestyrelsesformand for et andet selskab samt ejer af sit eget konsulenthus, der i øvrigt har samme adresse som Strand Consult Aps. Der nævnes ingen ansættelse hos Strand Consult. Personen er forsøgt kontaktet telefonisk, men er ikke vendt tilbage.

Ifølge en kilde har vejlederen imidlertid gentagne gange løst opgaver for Strand Consult, og der er i reglerne for ph.d.-stipendiater intet til hinder for, at der hyres en kvalificeret person udefra til varetagelse af virksomhedsvejlederrollen.

Selskabet, som også har navnet Dialog Management, udgiver blandt andet rapporter om teleindustrien.

Bruttofortjenesten for regnskabsåret 2011-2012 svandt ind til en fjerdedel af forrige regnskabsårs bruttofortjeneste. Bruttofortjenesten faldt fra 824.390 kr. til 205.195 kroner, mens underskuddet steg fra 4.214 kroner til de nævnte 444.832. Omsætningen oplyses ikke.

Den kendte teleanalytiker John Strand, der oftest tegner firmaet udadtil, har imidlertid pr. mail oplyst, at kun fem procent af hans indtægter kommer fra Danmark.

Af årsberetningens revisorpåtegning fremgår i øvrigt, at der er ydet et ulovligt aktionærlån til anpartshaver.

Ifølge CVR-registret har Strand Consult Aps kun 1 ansat. John Strand har i anden sammenhæng oplyst at der på “group level” er fem ansatte.

Jeg har pr. mail stillet John Strand en række spørgsmål, herunder om den nødvendige likviditet er fremskaffet, hvad forklaringen på det dårlige år er, hvordan han finansierer driften af det underskudsgivende danske selskab samt om, hvorvidt aktionærlånet er tilbagebetalt.

John Strand svarede bl.a. som følger: ”Lad os sammen aftale rammerne for hvordan debatten skal foregå fremadrettet, efter at du har publiceret dit – så ved du hvad du har at forholde dig til, og jeg ved hvad jeg har at forholde mig til, inden jeg svarer på dine spørgsmål.”

Tilføjet den 11. april 2013.Opfølgning til dette blogindlæg kan ses her. Emnet er et erhvervsph.d.-stipendiat tildelt Strand Consult Aps. ud fra et ældre regnskab.

PS: John Strand har gentagne gange ytret utilfredshed med, at hans kommentarer gennem nogen tid et gået til moderation, og altså ikke kommer øjeblikkeligt på bloggen, men afventer et klik fra min side. Da dette blogindlæg handler specifikt om hans selskab, har jeg slået moderationen fra, så hans svar på spørgsmålene kommer direkte på.

Husene i den lille havneflække Langør på Samsø har nu typisk opnået 20 Mbit download og hele 16-20 Mbit upload. Vi kom fra TDCs omkring 1 Mbit download via kobberet og 100 kilobit upload, eller fra mobiloperatørers alt for svage dækning i området.

Not-for-profit

Vi er gået fra store begrænsninger for brug til ingen. Og bag det hele står en not-for-profit forening med en samling frivillige, der har puklet og puklet.

Den lokale installatør var tilmed så rar at installere i Langør i påsken – hvor også fritidssamsingene er til stede.

Da vi mødtes langfredag til de årlige beboermøde blev glæden og begejstringen i den grad luftet, og jeg har for længst har givet skulderklappene videre til dem, der har løftet.

Fat problemet

Enhver, der nedskyder alvoren i klager over hullet/svag dækning med gennemsnitsprocenter for hele Danmark som ammunition, burde have oplevet stemningen ved beboermødet.

Man kan også på foreningens website læse, hvilken forskel, det har gjort for dels en fritidssamsing, dels en fastboende for hvem besøg i netbanken udgjorde noget af en nervepirrende oplevelse grundet det usikre net.

En ordentlig digital infrastruktur er nu om dage helt afgørende.

Cirka 350 husstande

Foreløbig har foreningens teknikere etableret 32 fordelingspunkter, fortrinsvis på høje bygningers gavle/tage, stillet så venligt til rådighed af ejerne. Omkring 350 hustande på Samsø er nu abonnenenter.

Det går stærkt med både udbygning og tilslutning, men øens frodighed og bakkede landskab gør, at der må tages mange mindre skridt.

Flere tilbud

Om få dage åbnes for tilbud også om IP-telefoni og mobiltelefoni via ekstern samarbejdspartner. Flere tilbud, f.eks. tv-pakke og endnu højere hastighed? Vi får se.

Øens handlende får i øvrigt et lille ekstra boost af Samsø Bredbånd. Jeg hører ofte, at nu er det blevet muligt at lægge lidt ekstra dage på øen, nu hvor arbejdet også kan passes herfra takket være et ordentligt net.

PS: Jeg måtte grundet travlhed trække mig fra bestyrelsen for Samsø Bredbånd i efteråret, men støtter stadig initiativet som medlem af kommunikationsgruppen, der blandt andet står bag hjemmesiden.