Enøjet omsorg fra studievalgets orakel

 Den mest interviewede person i forbindelse med de unges studievalg er jo studiechef Jakob Lange, leder af den koordinerede tilmelding. I går udtrykte han sin bekymring over det stærkt vigende universitetsoptag (-12 pct.), og deraf følgende fald i de adgangsgivende karakterer. I Politiken kunne man læse følgende:

“Fag, der før var uopnåelige, kan almindelige dødelige nu komme ind på. Fra at være den bedste i klassen, skal man nu blot være blandt den bedste tredjedel”, siger Jakob Lange, som frygter, at det lavere gennemsnit vil øge frafaldet.

Hmmm. Jeg har nok overhørt noget. Har Jakob Lange, der selv er cand. phil. i samfundsfag, mon år efter år noteret bekymring over, at revl og krat kunne komme ind på de “hårde uddannelser” såsom ingeniøruddannelser og datalogien? At der ikke var et krav om en vis karakter? At et stort frafald derfor måtte forudses.

Eller er det mon sådan, at det kun er humaniora og samfundsfag, som ligger Langes hjerte nær? På bloggen, der er tilknyttet mit medieprojekt “Nærmest lykkelig i nørdland” (om pigers fravalg af de hårde fag) har jeg tidligere skrevet om, at tidsånden ligger meget tæt op ad Lange-ånden.

Vi trænger til ny luft – til nye “orakler”. Sagen er for vigtig til enøjethed.

PS: Jeg skriver om studieoptaget i dagens Berlingske Business, der har lagt en af artiklerne ud på business.dk.

2 responses to “Enøjet omsorg fra studievalgets orakel

  1. For mange år siden faldt fysik på KU ud igennem bunden af karakterlisten, blot man havde bestået gymnasiet kunne man komme ind.

    I praksis betød det at fysik ikke var med på den sorterede liste og derfor blev faget ikke opdaget af den der startede fra toppen for at se hvad 8.7 kunne bruges til.

    Resultatet var færre optagne men bedre gennemførelse så vidt jeg er orienteret.

    Derfor finder jeg Jacob Langes bekymring for senere frafald relevant; blot fordi man er kommet over en arbitrær grænse er det jo ikke sikkert at man kan klare studiets krav og miljø.

    Men i virkeligheden er det ikke det vi bør tale om.

    Det er ikke mange lande der anvender en så numerisk fikseret optagelsesprocedure for universiteter som vi gør i Danmark.

    Der er ingen tvivl om at mange gode læger ikke blev det og at mange dårlige gjorde, alene på grund af numeriske tilfældigheder under eksamen i gymnasiet.

    Jeg kender personligt en der ville have været en knaldgod dyrlæge, hvis han ikke lige havde fået en virusinfektion på et uheldigt tidspunkt.

    Jeg tror den rigtige løsning er at de studerende skal skrive en motiveret ansøgning og at karakterne bliver vejledende istedet for bestemmende.

    Poul-Henning

  2. Jeg er helt enig i, at karakterer alene er en dårlige målestok i flere sammenhæng. Den menneskelige karakter er jo bestemt ikke uden betydning for hvad du nævner, altså læger og dyrlæger.

    Problemet med karakterfixeringen er også, at nogen ikke vil “spilde” deres tårnhøje karakterer på et fag, hvor alle kan komme ind.

    Det eneste, jeg antaster er, at Langes bekymring først kommer, når de “bløde” retninger rammes af frafald. Læs min klumme på bagsiden af Berlingske Business på mandag, og du vil se mig gå i krig med karaktersystemet, taxametersystemet og meget andet:-)

Comments are closed.