Råd i det danske syn på uddannelsesret

Uddannelsesmæssigt minder Danmark mig om nutidens forældre med deres projektbørn, som skal holdes glade og lykkelige. De studier, som de unge “bare ikke gider”, designes om for at kunne tiltrække dem og dermed taxameterkronerne, der hentes ind pr. hoved. Standsede det så blot herved, var den eventuelle skade ved at “sexe” tungere studier op og gøre dem mere generelle og underholdende måske til at overse. Men desværre følger opinionsdannere trop med trut om, at kombinationsfag er fremtiden, ikke specialistfag.

Alligevel sagde “projektbørnene” fra i år, selv om der også var alskens “sexede” studietitler at byde ind på. Fra universiteterne, der oplevede et fald i optaget på 12 procent, hørte man ordet “blodbad” nævnt, og der blev peget på ændrede adgangskrav, styret fra ministeriel side, som den store skurk.

De store følelsesudbrud er dog forståelige ud fra, at skredet i taxameterkronerne er ganske alvorligt. At der med færre elever kan spares på undervisningen er en sag, men at unge “bare ikke gider” et fag er jo ikke ensbetydende med, at der heller ikke er behov for forskning på et område.

Det er blandt emnerne, jeg tager op i morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Den har overskriften “Sex, løgne og universiteter”.

Det er ikke nuancernes klumme, men provokationernes. Det sparsomme linjeantal til at dække et så komplekst område gør det til eneste vej. Jeg påstår, at både taxameterprincip og gratisprincip har resulteret i, at der er gået et vist råd i systemet, men jeg har ikke et bud på, hvorledes det kan ændres.

Måske har vi det bedst mulige under de eksisterende forhold, men jeg har hen ad vejen mistet min tro på, at universitetsmiljøet er det ubestikkelige – det objektive, det hvor sandheden går frem for alt andet. Måske har jeg beholdt min naivitet for længe, fordi jeg ikke selv har en akademisk grad, men blot en journalistuddannelse (fra Danmarks Journalisthøjskole, der da var ganske dårlig).

Jeg skyder på både unge, universitetsfolk og politikere i min klumme, men ét emne blev der ikke nok plads til. Det vil jeg præsentere ved at citere indledningen af en artikel fra Jyllands-Posten:

Langt flere unge under 22 år søger ind på universiteterne i dag end for seks år siden. Men et stort antal nyudklækkede studenter venter et år.Unge får tidligere og tidligere mod på at prøve kræfter med den akademiske verden.

Det viser tal fra landets universiteter, hvor andelen af ansøgere under 22 år er steget fra 45 pct. i 2002 til knap 60 pct. i 2008. Udviklingen vækker begejstring hos Jakob Lange, der er leder af Den Koordinerede Tilmelding.

»Mange skyder ved siden af med det første studievalg. Derfor er det godt, at de unge kommer hurtigere ud af starthullerne, så de kan finde den rette uddannelse, inden de bliver for gamle,« siger han.

Hvorfor er det så helt o.k. at unge smager sig frem ved den gratis uddannelsesbuffet, indtil de har fundet det rette? Så vidt jeg ved, koster en universitetsuddannelse fra omkring 200.000 kroner til en halv million, så fordel blot kroner pr. spildt år.

Det er så fantastisk at bo i et et land, der har et gratis uddannelsessystem, og det skal vi udvise en ekstrem omsorg for. Men hver ung, der siger “duer ikke” og shopper videre rundt, beslaglægger dels pladser for andre, dels masser af penge, som tages fra udsatte i dette samfund. Og hvorfor er det gratis for den 65-årige, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, at tage en 5 års universitetsuddannelse? I mit hovede er det bare ikke bæredygtigt.

Hvorfor tager den unge ikke uddannelsesvalget lige så alvorligt, som hvis det var den unges forældre, der skulle lægge beløbet ved kasse 1 eller et banklån, der skulle indhentes? Hvorfor er der ikke stamina, når det bliver hårdt? Kan det betyde noget, at  en høj uddannelse her i landet giver mindre udslag i lønposen end i udlandet? Så man ligeså godt kan vælge noget der kan være ens hobby samtidig.

Problemet med det danske system kan jo også være, at hvert studie er så fastlagt inden for faggrænser – at den unge ikke kan supplere med en stump af noget, som fænger privat, men ligger uden for. (Det er måske, hvad kombinationsfagene forsøger at bøde på, men også her er der jo faste grænser).

Som bekendt er vores nyudklækkede kandidater ældre end i det fleste andre lande, og dermed er årrækken, hvor de via skat på deres arbejde giver et bidrag tilbage til samfundet for den dyre uddannelse, forkortet.

Er systemet alligevel det bedst mulige?

PS: Ja, jeg ved at evighedsstuderende ikke længere kan få evigheds-SU, men det er ikke det, jeg hæfter mig ved, når jeg siger at det er “gratis” at shoppe rundt. Jeg tænker på spildet af de kostbare ressourcer på fakulteterne, og af pladser, som andre måske kunne udnytte. Måske koster det også noget på studiemiljøet, at så mange går halvhjertet til et fag.

27 responses to “Råd i det danske syn på uddannelsesret

  1. Jeg vil lige gøre opmærksom på at unge der tager sig et par sabbatår hvoraf de arbejder i størstedelen af tiden også betaler skat af det.

    Det er helt ok at folk tager sig lige så lang tid de vil inden de tager en uddannelse, så længe de rammer rigtigt i første hug.

    Derudover forstår jeg ikke hvad der menes med delen “Så man ligeså godt kan vælge noget der kan være ens hobby samtidig.”

  2. Jeg er selv nyudklækket student fra i år, og er blevet optaget på HA Alm. på CBS i København.

    Det gør mig anderledes iforhold til størstedelen af dem jeg netop har gået i gymnasiet med.
    Udfra dem jeg har snakket med angående hvor mange der søger direkte videre er det et MEGET lille antal der reelt gør det, direkte efter gymnasiet.
    For eksempel er vi 3 fra min gamle klasse ud af 30. Og en anden klasse er der kun 1 der søger direkte videre. Og flere jeg har snakket med rundt om i landet, af nye studenter, siger nogenlunde det samme.

    Jeg ved ikke om det er mig som er galt på den, men det virker som, at et enormt antal nye studenter tager et såkaldt “sabat år”. Om det skyldes den nye gymnasiereform ved jeg ikke, men umiddelbart kunne man jo godt mene den har en betydning, i hvordan folk gør når de er færdige med gymnasiet.

    Bare min indskydelse.

  3. @ Emil Petersen. Jovist betales skat, men ofte vil lønniveauet i sabbatår-perioder vel ligge relativt lavt. Hvad jeg mener med hobby-sætningen…. I min klumme (som desværre ikke er lagt på endnu) genfortæller jeg, hvad en sociolog siger om de unges lyster. Top-5 stillinger hedder: Skuespiller, forfatter, filosof, journalist, film- og teaterinstruktør. Blandt de få teenagepiger jeg selv kender, vil to af dem være forfattere. Jeg kender også et par knægte, der gerne vil være musikere etc. etc.

  4. @ Jesper Barslund. Mon sabbatåret ikke efterhånden har udviklet sig til at blive normen a la “nu må jeg altså have en pause fra at skulle lære noget teoretisk”. I en tid som nu med minimal arbejdsløshed er der jo også småjobs at få overalt. Hvis vi ryger ind i en rigtig recession bliver det jo interessant at se, om det påvirker valgene.

  5. Dorte det tror jeg bestemt du har ret i.

    Kunne være sjovt med en undersøgelse hvor man sammenligner arbejdsløshed/den økonomiske situation med hvor mange der studerer direkte videre.

  6. Forkert ordvalg bl.a. i din sætning her er en væsentlig årsag Dorte, den flyder lindt gennem systemet år efter år ;-)

    “Hvorfor er det så helt o.k. at unge smager sig frem ved den gratis uddannelsesbuffet, indtil de har fundet det rette?”

    Der er intet gratis i et samfund. Nogen betaler regningen. Nogen er alle øvrige.. derfor er gratis noget vås, hvilket du jo også uddyber i det følgende..

    “.. Så vidt jeg ved, koster en universitetsuddannelse fra omkring 200.000 kroner til en halv million, så fordel blot kroner pr. spildt år.”

    Personligt synes jeg det var et hensigtsmæssigt system, men som du også beskriver, så har alle led optimeret sig til maksimal nyttevirkning af systemet… alle er på ’støtten’ og kan dårligt leve uden.

    Historien har vist i meget stor skala, at den trafik giver dårligst mulig udbytte for enhver samfundsressource.

  7. Jeg tillader mig at henvise til bagsideklummen og give mit besyv med desangående.,

    Grunden til at uddannelser hvor design og innovation indgår er blevet så populære skal efter min mening findes hos politikerne (og medierne, i går ikke fri her) der igen og igen taler om “videnssamfundet” og at vi ikke skal satse på industri i Danmark, men istedet innovere og tænke stort etc.

    Det de glemmer er imidlertid at Danmark har en stor og stærk industri, men kun så længe at der bliver uddannet folk til at varetage arbejdet heri.

    Jeg er selv nyudklækket civilingeniør fra iår, og synes det er sørgeligt at se at optaget på de klassiske discipliner falder år for år – til fordel for de mere poppede, hvor det jobmæssige potentiale er mere usikkert.

  8. Hej Dorthe

    God sjov og sørgerlig klumme du skrev i berlingske …

    Der har i en del år været en tendens til at “sexe” uddannelser op på universiteterne … og som du skriver er det sygt …. Det er fustrerende for universiteterne som prøver at gætte hvilken vej de studerende nu vil finde mest facinerende …

    De egentlige tabere er imidlertid de studerende! Når man kommer ud med en uddannelse efter 5 år, med et “mærkeligt” skilt i panden, så tror jeg det er meget sværere at blive ansat. En arbejdsgiver er bedre inde i hvad en jurist kan end en “Film æstetik og IT” ??? En arbejdsgiver ved bedre hvad en bygnings-ingeniør kan end en design-ingeniør …

  9. Den danske universitet-uddannelse er meget daarlig. De unge larer ikke det mest vigtige i livet, og det er, -at tale sandheden.

    Resultatet er, at danskerne er lige saa korrupte som nogen kan blive.

    Las min website: http:www.corrupt-denmark.com
    og du vil see hvor korrupte danskerne er.

  10. Jeg syntes det er en temmelig interessant debat at starte op….

    Vi er i mange gået uden om den varme grød og har ikke brugt ressourcer på at diskutere, hvad fremtidens uddannelsessystem skal rumme og tilbyde.

    Sat lidt på en provokerende spids, er det vel noget de kommende generationer skal diskutere og finde ud af, hvordan det det skal løses og ikke af generationer som indenfor en årrække forlader arbejdsmarkedet og dermed betalingen af skat.

    De problemer som du meget godt ridser op, ser jeg som værende et udslag af at det alt for længe har været gamle mænd (mennesker) der bestemmer over vores fremtid. Se bare på vores egen undervisningsminister – ikke et ondt ord om ham, men han har sku ikke fingeren på pulsen længere.

    Det nytter jo heller ikke noget at jeg som er 33, skal sidde og bestemme, hvad min farmor på 76 skal kunne – det klarer hun meget bedre selv.

    Set fra min verden burde magthaverne altid spørge målgruppen, hvad de mener er det korrekte at gøre. Så kan magthaverne gå ind og tildele de penge som de mener er til rådighed …

    I virkeligheden er det temmelig grotesk at en gammel mand som ikke lever længe nok til at se de rigtige konsekvenser af sine beslutninger på sigt, kan sidde og bestemme, hvordan kommende årgange skal kunne skabe sig en tålelig tilværelse som giver mening for det enkelte individ.

    En anden vinkel kunne også være at vi har nået et mæthedspunkt for, hvor mange vi uddanner år efter år. Jeg har en oplevelse af at vi helt har glemt at der skal være nogen til at tage skraldet, der skal være noget som tager slæbet og betjener den højtuddannede ved kassen kl. 21:07 lørdag aften.

    Strejken tidligere på året, viser i min verden, et samfund, som på den ene side godt kan se at dem der tager slæbet skal have en anstændig hyre – men heller ikke mere end godt er, for det skulle jo allernødigt sende strømninger igang til rengøringsassistenten der ikke kan få mere end 16- 18.000 i løn om måneden.

    Den person har det arbejde fordi vedkommende måske ikke passede ind i de rammer der er stillet op for at kunne få det indbringende stykke papir, som åbner dørene til det fede forbrug alle har talt om i årevis. Hvorvidt personen kunne have gennemført uddannelsen eller ej kommer aldrig på tale fordi han eller hun, bare ikke var god nok i skolen og vi sorterer de dummeste fra inden de spilder vores tid.

    Mvh.

    Michael

  11. Jeg er sikker på at de unges valg ville være mere velovervejede hvis de selv skulle betale – og måske ville de også være mere målrettede.

    Problematikken ville blive løst hvis de unge “skyldte i banken” hos skattefar afhængig af hvor længe de har læst, som så kan blive nedskrevet over f.eks. 10 år afhængig af hvor meget der betales i skat. Jeg valgte f.eks. at flytte til udlandet et par år efter jeg var færdig, så jeg burde vel skylde et eller andet i banken, eller?

    Dermed vil det være afgørende for studievalget at der er gode jobmuligheder i den anden ende, og så kan man jo altid læse filosofi i sin fritid.

  12. Dorte godt du tager emnet op, nu mangler vi bare nogle (helst højtstående) universitetsfolk der tør!

    Jeg er ansat som adjunkt på danmarks førende universitet(?) – KU, og underviser på en uddannelse hvor der er frit optag. Mit område er forholdsvist tungt og kræver en del matematisk og fysisk indsigt og er altså totalt usexet for de bløde “red verden” studerende. Og de studerende kan absolut intet grundlæggende, på trods af at “mit” kursus skal tages sidst i studiet. Ingen har de nødvendige forudsætninger inden for differentialligninger, de fleste kan ikke regne med enheder, mange kan ikke regne med brøker.

    Jeg spørger mig selv hvad de har lært i de første 4 år?

    Som jeg ser det er der 3 helt basale problemer

    1) ALT SKAL VÆRE TVÆRFAGLIGT (oftest red verden projekter)- der bliver aldrig gået i dybden med noget. De studerende bliver vældigt gode til at skrive store “fine” rapporter. Fagligt hæver de sig sjældent over et journalistisk (undskyld!) niveau.

    2)Der mangler progression i uddannelsen. Med den voldsomme valgfrihed de studerende har, har de studerende vidt forskellige forudsætninger, så der skal som regel altid startes helt forfra – Og så når man altså ikke langt!

    3)Der bliver ikke stillet krav. Der er ingen laveste fællesnævner. Fag må ikke være svære for så får vi dårlige studenterevalueringer. Skidt pyt med hvad de lærer – alle skal bestå!

    Jeg er meget fortvivlet, og ærligt talt overvejer jeg at få et “rigtigt job”, men jeg elsker forskningsdelen af universitetsjobbet. Mht undervisningen er glæden forsvundet i en alt for ung alder!

    Jeg stoler mere på brugtbilhandleren på hjørnet end på universitetsledelsen og deres lovprisninger af egne uddannelser. Brugtbilhandleren er ved sammenligning en hædersmand!

  13. Jeg har været gennem hele møllen, gymnasium og universitet, og er helt enig med megen af den kritik, der her rejses mod uddannelsessystemet. Der er, for nu at bruge en populær vending i systemet, “gået kræmmeri i den”, takket være det utidssvarende taxametersystem. I mit fag var der strenge adgangskrav tilbage i 1995, og i dag mangler der arbejdskraft inden for området. Taxametersystemet lokker de forkerte folk ind på de forkerte studieretninger, og den megen fokus på penge og alt hvad der kan måles, som det medfører, er betænkeligt, når det handler om de unges, og dermed hele samfundets fremtid. Det er et inhumant system, der ikke tager hensyn til det menneske, der ligger bag de fine tal.

  14. Realiteten er vist især at studiestederne har skærpet adgangskravene meget voldsomt.

    For eksempel kræver mit gamle studie (så vidt jeg lige kunne se) nu ikke bare 7 (efter ny skala) i matematik, men også i gennemsnit.

    Det vil sige, at der en adgangskvotient/ adgangsbegrænsning, selv om der faktisk stadig er ledige pladser. Det er endnu værre end Ritt Bjerregaards system, hvor et bestemt antal pladser blev fordelt efter karaktergennemsnit, således at der blev fyldt op.

    Nu siger universiteterne nej til studerende med adgangsgivende eksamener.

    Så det er måske ikke så underligt, at optaget mindskes…

    Eller at nogle siger at det hele kan være lige meget og finder noget andet at lave.

  15. Mikkel M’s kommentar inde fra systemet er en grum dokumentation af, hvor ilde det står til, og gid den måtte blive læst af mange politikere, universitetsfolk, opinionsdannere med flere.

    At dette års adgangskrav udgør et stort problem er et af mange andre aspekter i denne sag – som det jo også fremgår af de øvrige kommentarer.

    Jeg er enig med Peter Ramlov m.fl. i, at man underkender behovet for specialister i industrien. I modsætning til Michael Fruergaard tror jeg dog ikke, at hele miseren ligger i at beslutningerne træffes af “gamle mænd”. Jeg fornemmer, at problemet ligger i, at det offentlige univers stort set er det eneste, de vigtigste folk for beslutningerne føler sig hjemme i.
    Hvor mange politikere har for eksempel haft et “liv” uden for Christiansborg/det offentlige/universitetssystemet?

    Hvor mange universitetsfolk har haft deres liv uden for det offentlige?

    Hvor ligger mediernes og især de elektroniske mediers hovedvægt? Det offentlige – velfærdssamfundet.

    Vi har godt nok nogle erhvervsredaktioner, men her er det jo især kroner og ører, topchefers successer og fiaskoer, der er fokus på. Ikke fundamentet.

  16. Tak for en god læsning med klumme og blog!
    Jeg synes, at der er mange gode ting i måden, du analyserer problemerne med
    taxameter- og gratisprincippet, og hvordan de unge bl.a. bruger ‘år på at smage sig gennem to-tre fag som bød vi på en gratis-buffet’.

    Men når det er sagt, introducerer du IT-Universitetet, og fremhæver her i særdeleshed kandidatlinjen Digital design og kommunikation i forbindelse med universiteter som besmykker sig med sexede titler, når der i virkeligheden kun er varm luft bag. Det er ikke rimeligt.

    Dit argument er flg.:

    1) at de førnævnte sexede titler oftest blot er ‘gammel vin på nye flasker’, og

    2) at de blot er et forsøg på at gøre uddannelserne mere attraktive, uden egentlig at kigge på indholdet af disse.

    For at komme med svar på tiltale, er vores kandidatuddannelse ikke ny; den har eksisteret siden 1999, men har blot ændret navn for tre år siden. Fra Design, kommunikation og medier til Digital design og kommunikation for at afspejle vores fokus på it.

    IT-Universitetet blev i sin tid grundlagt for at imødekomme et behov i samfundet, som ikke blev dækket af andre universiteter. Navne kan blive kritiseret for at være mere eller mindre inspirerende, men vores prøver rent faktisk at afspejle det reelle indhold i uddannelsen (læs mere nedenfor).

    Dine argumenter er at disse sexede titler kun er til for at tiltrække så mange studerende som muligt, for således at kunne ansøge om flere økonomiske midler, pga. faldet blandt ansøgere til universiteterne. I vores tilfælde er dette ikke sandt.

    Vores ansøgertal er steget (netop kandidatuddannelsen Digital design og kommunikations ansøgertal er steget fra 143 ansøgere i 2007 til 167 ansøgere i 2008).

    Vi har ikke plads til alle ansøgere, men optager kun de bedste (sidste gang måtte vi desværre afvise en 1/3 af ansøgerne).

    Om kandidatuddannelsen DDK (Digital Design og Kommunikation).

    Den er absolut ikke varm luft! Behovet for at forstå hvordan nye medier påvirker mennesker, hvordan mennesker bruger disse medier, og hvordan vi kan bruge dem til at udtrykke os selv, er utvivlsomt en af de vigtigste ting i et samfund som det danske, hvor it er et af de stærkeste økonomiske aktiver.

    I en tid hvor alt bliver digitaliseret, og en hvilken som helst virksomhed har brug for en person, som kan varetage digital kommunikation, er der et stærkt behov for vores færdiguddannet kandidater (hvilket bliver bekræftet af det faktum, at de alle kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Ifølge den seneste dimittendundersøgelse har mere end en tredjedel af kandidaterne job, inden de går til den sidste eksamen, og to ud af tre er i beskæftigelse senest tre måneder efter endt uddannelse). Hvis uddannelsen blot var uden indhold, ville de ikke blive ansat – erhvervslivet behov taler for sig selv!

    Vores uddannelses titel afspejler de to ‘søjler’: kommunikation og design, og hvis du kigger på selve kursernes titler, svarer de ganske godt til denne definition.
    Der er en stærk progression i måden uddannelsen bliver designet på, således at man sikrer sig, at alle til slut har de samme kernekompetencer (netop fordi man kommer med forskellige bachelorbaggrunde.) Du kan se en detaljeret oversigt over de kurser og moduler, som man skal følge på sit 2-årige studieforløb på DDK her: http://www1.itu.dk/sw53553.asp.

    Vi arbejder konstant på at forbedre vores programmer, og har et aftagerpanel med repræsentanter fra erhvervslivet for at sikre os, at vi dækker de mest relevante områder.

    Du skriver med en vis foragt, at studerende bliver cand. it’er “efter blot to års overbygning”. Jeg har ikke noget at sige om vores officielle navn, hvilket blot er det same navn som alle andre kandidater fra andre (og mere tekniske) uddannelsesretninger også får. DDK-studerende bliver eksperter i at overføre deres tidligere studier til den digitale verden. De bliver ikke programmører, men kan kommunikere med netop programmører, fordi de forstår dem. De kan blive bindeleddet mellem humanister, folk fra såvel samfundsvidenskab og ‘tungere’ videnskaber.

    Det er netop dette som vores uddannelse lover og intet mere. Vores studerende fortjener en bedre beskrivelse end blot et menneske der efter at have ‘brugt allermest tid på et vilkårligt bachelorstudie (…) der tænder i café latte-segmentet’, forsynes med titlen cand. it.

    Det være sig en folkeskolelærer som med sin cand. it ønsker at arbejde med udviklingen af digital uddannelsesmateriale, en business bachelor som med selvsamme ønsker at være en entreprenør indenfor e-business, en historie bachelor som bliver en webmaster ved et museum. For slet ikke at nævne andre brugbare og interessante ting som vores kreative og kompetente studerende finder på.

    Du er meget velkommen i at kigge forbi og opleve ITU på egen hånd. Du rammer nogle rigtigt gode pointer i din “provokerende” klumme og det kunne blive til en spændende dialog.

  17. Tak til S. Tosco for den fyldestgørende redegørelse. Nu var ITU ikke i fokus for det med at ændre titler på studier. Var faktisk slet ikke klar over I havde tilføjet “Digital”. Men I er jo en ny institution, og jeg ved at den omtalte linie har været populær hele tiden.

    Men det er jo glædeligt, hvis de der kommer med bachelorer af forskellig art får styrket det område, de kommer med viden om, og folkeskoleområdet kunne ikke mindst trænge til det.

    Hvad jeg forsøger at sige er dog blandt andet, at det ikke nytter at den del af Danmarks ungdom, der vælger at tage noget it med design/kommunikation/arkitektur etc., betragtes som nok succes. Hvad hvis der ikke er nogen herhjemme til at lave, hvad designerne m.fl. skal agere ovenpå? Hvad hvis der ikke er nok hard core dataloger, it-ingeniører, elektroingeniører m.v. til at opfinde, kode, konstruere. Skal vi så bare pynte på halvfabrikata eller helfabrikata købt fra udenlandske firmaer?

  18. Jeg er helt med på at debattere, om vores højere uddannelser er af den kvalitet, vi forventer. Jeg synes til gengæld, at den skitserede modsætning mellem ingeniører i industrien, som laver rigtige produkter, og så langhårede humanister, som højst kan sætte lidt klatmaling på produkterne, er langt ude i hampen. Realiteten er, at der sker en global arbejdsdeling, hvor fremstillingsindustrien flytter til lavtlønslande. Vi lever – tildels netop af samme grund – i et materielt overskudssamfund. Hvis vi på den baggrund ikke kan finde ud af at flytte noget af vores fokus til design, branding, kunst, sport, kommunikation, it osv, så er der da netop noget galt.

    Og så vil jeg som tidligere underviser på Digitalt Design og Kommunikation på ITU gerne tilføje, at den stigende søgning til linjen måske netop har noget at gøre med kvaliteten af den uddannelse, der tilbydes. Det kan Susana selvfølgelig ikke skrive som linjeleder, men det kan jeg.

    Jeg synes du skylder Susana at tage imod hendes invitation og derefter besøge de universiteter, der udbyder lignende uddannelser. Kig på studieaktivitet, studiemiljø, beståelsesprocenter og beskæftigelsesgrad blandt færdige kandidater og så kan vi tage debatten derfra.

  19. @Charlie Breindahl. Vi befinder os vist i forskellige verdener. I min er det ikke kun fremstillingsindustrien, der er outsourcet, men også i stigende grad videnindustrien.

    Du ser ingen problemer – vi skal bare flytte fokus til design, branding, kunst etc. Aha. Altså ligesom B&O.

    Jeg ser dog masser af problemer efterhånden som danske virksomheder også lægger forskning og udvikling ud i lande, hvor der er større udbud af kandidater og lavere løn. Og alligevel er firmaer som Danfoss og Danske Bank i klemme, fordi der er behov for også at have hard core kyndige herhjemme.

    Jeg har i øvrigt IKKE antastet kvaliteten af, hvad der sker på ITU. Du ønskelæser. Hvad jeg antaster er, at man bliver cand. IT – altså får en IT-titel, selv om det er området, man har læst MINDST. Men det er så nok blot et spørgsmål om tid, inden omverdenen får på rygraden, hvad titlen indebærer.

    Og så skriver du: “Jeg synes du skylder Susana at tage imod hendes invitation og derefter besøge de universiteter, der udbyder lignende uddannelser. Kig på studieaktivitet, studiemiljø, beståelsesprocenter og beskæftigelsesgrad blandt færdige kandidater og så kan vi tage debatten derfra.”.

    Det fortæller virkelig, at vi lever i to forskellige verdener. Jeg lever i en, hvor det er nødvendigt at koble en fakturering op mod tidsforbrug, men kender du et medie, der vil betale for rundturen, så sig endelig til:-). Måske tager jeg turen, selv om ITU jo på vældig professionel vis evner selv at fortælle om de gode tal.

  20. Hold da op en gang vrøvl. Du taler mod bedre vidende og underbygger det med postulater som er mere flyvske end hydrogen. Jeg er selv IT-ingeniør. Ingeniører er super gode til at løse et konkret problem, men ofte ikke så nytænkende. Omvendt findes der mere humanistiske uddannelser med super kreative personer, der ikke formår at konkretisere. Hvis vi skal have udvikling kan den ene type ikke leve uden den anden. Kan man så have humanistisk IT? Man kunne omvendt spørge: Hvad skal vi med teknologi, hvis ikke mennesker skal kunne interagere med den? Giver det mening at have en salgsafdeling som ikke har begreb om hvad der sker i processen? Bemærk, jeg argumenterer ikke imod specialister. Dem vil der alle dage være brug for. Jeg argumenterer bare for, at der også er nogle som fordyber sig knapt så meget i et lille sandkorn. At der er nogle som har lidt af begge verdener eller måske en kreativ person med lidt økonomisk forståelse.

    Det universiteterne har gjort er at skabe både den ene og den anden type uddannelse. Dertil kommer uddannelser, som ligger sig imellem – dvs. bygger bro mellem de to verdener. Jeg kan på ingen måde se noget fagligt til hinder for, at vi også skaber generalister. Jeg vil ikke påstå at taxameterordningen ikke har plads til forbedring tværtimod. Tro dog ikke at studerende ikke formår at læse videre end overskriften på uddannelsen. Universiteterne videreudvikler vores kritiske sans, de skaber den ikke. I øvrigt har de dimitterende “innovative” studerende jeg kender fået job. IT er i høj grad teknik, men det indbefatter også økonomisk forståelse og sociologi for at nævne et par områder. Tilgengæld lader det til, at journalistuddannelsen trænger til et kraftigt kvalitetsløft – her tænker jeg ikke kun på dine argumenter eller mangel på samme, men generelt.

  21. @ Mikkel Larsen.
    Da du idiotforklarer mig, vil jeg hermed overlade ordet til Asbjørn Leth Vonsild, teknologichef på området Automatic Control hos Danfoss. Citatet stammer fra en af mine tre artikler, der blev bragt i Berlingske Business den 31. juli i kølvandet på tal for årets optag fra Den koordinerede Tilmelding. I artiklen fortælles, at man – når de gælder de klassiske ingeniørretninger – ind imellem må hente folk i udlandet, da ingen danskere søger.

    CITAT:

    “At Asbjørn Leth Vonsild gerne så, at flere tog de klassiske ingeniørretninger herhjemme, skyldes ikke utilfredshed med udlændinge. Men Danmark er kendt for sit høje uddannelsesniveau på området, og det medvirker til at skabe et godt fagligt miljø hos Danfoss, hvorved det også bliver lettere at tiltrække udlændinge, forklarer Asbjørn Leth Vonsild.
    Men det slår dobbelt hårdt, at de unge vælger retningerne fra, fordi det også går ud over samspillet med universitetsverdenen om forskning.
    ”Typisk starter et samarbejde med et lille projekt, der involverer nogle studerende, men vi mærker, der ikke er ret mange til rådighed længere. Det hænder også, at når vi ringer og tilbyder finansiering af et Ph.D. stipendiat, kan universiteterne ikke finde en egnet kandidat. Sådan var det aldrig i gamle dage,” siger Asbjøn Leth Vonsild.
    At især kvinder, men også mænd i stort omfang foretrækker på kombinationsuddannelser på ingeniørfronten, hilser han dog velkommen.
    ”Vi har også brug for generalisterne, men vil man lave noget i verdensklasse, er man nødt til at have dybden med. Vi kan ikke undvære specialisterne. De genererer en ret stor del af vores værdi i sidste ende,” siger han, der selv er civilingeniør i datateknologi – et mix af matematik, fysik, datalogi og elektronik.
    ”Måske er det netop fordi jeg er generalist, at jeg kan se, hvor vigtige specialisterne er. Mine erfaring er i øvrigt, at den dybe radikale innovation kommer af at kombinere dem, der har fingrene helt ned i skidtet med generalister, der forstår kundernes problemer. Allerhelst skal specialisten også ud selv og snakke med kunden.”

    CITAT SLUT. Der var et samlet fald i optaget på de klassiske ingeniørstudier (elektro, produktion, bygning) på 13 procent. (Kemi, der også er “klassisk” havde dog fremgang.

    Du vil i en anden af artiklerne kunne se, hvorfor Danske Banks it-direktør Peter Schleidt er bekymret over, at så få danskere læser datalogi/it-ingeniør. Danske Bank trækker p.t. på over 300 udviklere i et indiske firma og har let adgang til at trække på flere i Indien.

  22. Dorthe, du argumenterer stik imod dine egne kilder! “Danmark er kendt for sit høje uddannelsesniveau på [ingeniør]området… den dybe radikale innovation kommer af at kombinere dem, der har fingrene helt ned i skidtet med generalister, der forstår kundernes problemer.” Der er altså hverken noget i vejen med ingeniøruddannelsen eller kombinationsuddannelser som cand.it.

    I din sidste replik forsøger du så alligevel at genoplive myten om, at humanisters arbejde ikke kan faktureres og underforstået ikke bidrager til bundlinjen. Som deltidsansat er jeg – ligesom du – nødt til at kunne fakturere hver eneste time. Jeg kan til gengæld ikke leve af at komme med tomme provokationer – jeg bliver betalt for at have et dybtgående kendskab til det, jeg taler og skriver om.

  23. Brug af citat ikke helt forstået… Det giver mig ret i, at der både er brug for generalister og specialister?

    I øvrigt, nu vi er ved traditionelle dyder, så jeg gerne en understøttelse med kvantitative argumenter (udover hvor stort fravalg der er omkring de traditionelle ingeniøruddannelser). Hvor mange af de “flyvske” studerende uddanner sig til a-kasse? Min personlige erfaring er, at de ikke mangler arbejde. At du kan finde og citere fra 1-2 ligesindede får mig ikke til at falde ned fra stolen (det kan jeg ligeledes). Jeg er lidt træt af at høre selvudnævnte guruer give deres besyv med. Men i øvrigt godt ord igen.

    mht. at hente udenlandsk arbejdskraft… Jeg har beskæftiget mig en del med offshore outsourcing det seneste år. Langt de fleste virksomheder mangler efter min opfattelse at indrage bløde værdier så som grundlæggende kommunikation i deres strategi. Det handler for de flestes vedkommende om 1) Billig arbejdskraft. 2) Skallering af menneskelige resurse. Ved godt det ikke er helt så firkantet alle steder. Selvom lønomkostninger er stigende i Indien vil vi næppe kunne konkurrere med dem eller andre. Jeg kender heller ikke noget dansk firma der kan stille med 8000 dygtige udviklere når kunden ønsker det. Selvom vi “overbeviser” flere unge om, at de skal hoppe på ingeniørvognen vil billedet næppe ændre sig i morgen. Vi er og bliver et lille lorte-land. Der vil helt sikkert være nogle der mener, at danske ingeniører er bedre, men tro ikke at indere, eller andre for den sags skyld, er teknisk dummere. Der findes hele fabrikker af super kompetente MOSS eller SAP-folk. Det er som regel i kommunikationen det går galt. Så kan vi vælge at sende kloge hoveder til Chennei for at kontrollere/idiotdelegere eller kigge på de “flyvske” teorier. Hvis vi skal effektivisere må vi tænke skridtet videre end kode-fabrikkerne. Det kræver en kombination af teknisk kunnen og “sindsforvirrede” designere ;)

    Jeg tror grunden til Peter Schleidts, og mange andres, bekymring skyldes, at ikke alle offshore projekter går som forventet. Hans job/rolle er ikke den barmhjertige samaritaner der frelser dansk ungdom. Han skal selvfølgelig tænke i hvordan Danske Bank får hurtig succesfuld udvikling – herunder indgår de tidligere nævnte argumenter. Det handler om kroner og ører – ellers ville han eller andre ikke være deres løn værd. Om man så vælger den ene eller den anden ledelsesstil er en personlig politisk smagssag.

  24. Jeg har ALDRIG hævdet, at der ikke også er behov for kombinationsuddannelser. Ikke på denne blog, ikke på min mere private blog, ikke på bloggen for mit medieprojekt, ikke i nogen artikler. Kun i dit hovede, Breindahl.

    Jeg er fuldstændig enig med min Danfoss-kilde. Intet nyt der. Roger, over and out.

    Tilføjelse kl. 19.14. Der er – som jeg har skrevet andetsteds en gang – ingen tvivl om, at diversitet – i uddannelser, køn, erfaringer m.v. – fremmer innovation. Men jeg har også hæftet mig ved en tech-innovations-forsker, som går mod strømmen ved at sige, at værdien af tværfaglighed, hvad angår de helt store opfindelser, er overdreven. Indledningsvis bør “opfinderen” ikke forstyrres:-) Skal se, om jeg kan finde en netbaseret kilde. Læste det på print.

  25. I mit hovede har du faktisk brugt halvdelen af klummen på at rakke ned på kombinationsuddannelserne fordi de – iflg dig – er et resultat af, at universiteterne lefler for ansøgerne ved at give uddannelserne sexede titler. Det er det, jeg kalder en tom provokation, for du kan ikke finde nogen kilder, der bakker dig op i dit synspunkt. Og selv har du, som du også skriver, ingen akademiske erfaringer, du kan viderebringe.

    Nå, vi kommer jo ikke videre her. Det jeg hellere ville debattere er grunden til, at så relativt få gør studierne færdige. Du kalder det at smage løs ved det gratis tag-selv-bord. Jeg kalder det at skifte studium fordi det første valg ikke var det rette. Et videregående studium er hårdt for de fleste og sådan skulle det gerne fortsat være. Hvis man skal gennemføre efter bogen er det simpelthen nødvendigt at være helt sikker i sit valg, ellers holder man ikke hele vejen.

    Jeg tror, at det reelle problem med store frafald har mere at gøre med, at man på nogle af de ældre videregående uddannelser mangler respekt for undervisningen som fag. En dygtig underviser er en person, der formår at smitte med sin begejstring for faget. Der er bare næsten ingen faste stillinger på universiteterne, der går til gode undervisere. Det eneste, der i praksis tæller, er publikationer. Derfor bliver der stadig ansat folk på universiteterne, som har nogle pæne publikationslister, men som er ude af stand til at undervise.

    Jeg siger ikke, at forskning og publikationer ikke er vigtige. Jeg siger bare, at hvis man konsekvent undlader OGSÅ at belønne god undervisning, så vil god undervisning være undtagelsen snarere end reglen. Og så vil de studerende nok ikke møde ret mange undervisere, der smitter dem med begejstring. Det kunne være, at det var en noget bedre forklaring på studieskiftene end din.

    Hvad angår innovationerne er vi i øvrigt stort set enige. Et produkt som Skype er både en designinnovation og en teknisk innovation. Det skyldes to mennesker, som har fået lov til at tænke skæve tanker i lang tid uden indblanding fra HR, marketing osv.

    Vi er der imod ikke enige om, at det nødvendigvis er ingeniører, der er specialisterne og driver innovationen. Janus Friis er autodidakt. Jeg er tilbøjelig til at mene, at Kazaa, Skype og Joost aldrig var blevet til noget, hvis Janus var begyndt på DTU. Ligesom Apple aldrig var blevet til noget, hvis Steve Jobs var begyndt på CalTech.

    Der mangler ingeniører i Danmark, ja. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at vi ikke kan foretage den innovation, der skal brødføde os i den næste generation. Det er en argumentation, som simpelthen ikke holder.

Comments are closed.