IT Factory giver lærestykke i dårligt PR-arbejde uden sans for nettet

  • Når en erhvervssucces er uigennemsigtig
  • Når store dele af et interview forsøges trukket tilbage
  • Når der ruttes med juridiske trusler
  • Når løfter om information brydes
  • Når debat på nettet ignoreres
  • Når ting, der kræves fjernet, nævnes på eget websted

Danske IT Factory, der markedsfører sig som et softwarehus, har en succes, som alle må misunde, og det er der mange, der gør. Firmaet bød igen i 2007 på mere end en fordobling af omsætning og overskud – blot fem år efter at det gamle IT Factory gik konkurs efter et par år forinden at have gennemført en fyring af omkring 400 ansatte.

De nuværende ejere ses omtalt i pressen som millionærer i den 3-cifrede klasse, takket være et skøn på værdien af IT Factory. Succesen har givet dem megen ros, men også kritik, og især fordi det er så som så med gennemsigtigheden i successkabelsen.

Nogle af kritikerne har taget til orde ved mit indlæg “Efter mange lig i grøften skabte IT Factory rigmænd”. Faktisk har intet andet af mine 798 blogindlæg givet så mange kommentarer. Foreløbig er tallet på 104, men en del er dog for min egen regning som svar, fejlkorrektioner eller uddybninger af, hvad andre siger. Nogle af personerne bag kommentarer er anonyme, andre står frem ved eget navn.

Hvem er partnere og kunder?

Hvad der går igen er spørgsmålene “Hvem er IT Factorys partnere og kunder” – “Hvem og hvad er det, der skaber den eksplosive vækst”.

IT Factory er i en business, hvor man normalt siger, at gode referencekunder/partnere er helt afgørende for salget. Det handler om at få overtalt virksomheder til at køre deres opgaver via nettet – hos en fremmed. Men IT Factory ønsker “af konkurrencemæssige årsager” ikke den åbenhed, der karakteriserer andre inden for områderne “Software as a Service” og “Platform as a Service”. Dog bebudes åbenhed i starten af det nye år.

Misundelsens mange rødder

Der var blevet investeret over 100 millioner kroner i det gamle IT Factory, der gik nedenom og hjem. De 60 millioner kom fra det gamle Merkantildata (der opkøbte den danske IT Factory-medejer Complet, og blev til Ementor m.v.). Også 2M Invest spyttede mange penge i sit porteføljeselskab, og der var desuden en række IT Factory-ledere og -medarbejdere, der havde investeret i firmaet, men altså tabt alt.

Aktiverne (fortrinsvis en såkaldt Business Suite udviklet på IBM’s Lotus Notes platform) blev købt ud af boet for omkring 4 millioner kroner – 2 millioner kontant, 2 ved overtagelse af et gældsbrev (Amagerbanken). Det var altså, hvad der “holdt” ud af en investering på over 100 millioner kroner.

I morgen kan jeg i it-avisen Computerworld fortælle, at it-investoren Asger Jensby, hvis JMI Invest ejer 51 procent af det nye IT Factory, nu bebuder et 2008-overskud på 420 millioner kroner før skat, en stigning på 163 procent i forhold til 2007.  Det er helt enestående. Hatten af.

Særpræget zig zag kommunikationsstrategi

Men jeg kan ikke tage hatten af for IT Factorys kommunikationsstrategi, hverken i relation til det før omtalte blogindlæg med tilhørende kommentarer, eller i relation til de kommentarer, som Computerworld fik efter en større artikel med overskriften “Her er Danmarks dygtigste it-virksomhed”.  IT Factory toppede Computerworlds årlige Top 100, ligesom firmaet to år i træk har toppen dagbladet Børsens Top-200 lister over Danmarks dygtigste it- og televirksomheder.

IT Factory vælger at undlade selv at tage ordet Computerworlds debat. Men på denne blog, Bizzen, tager selskabets administrerende direktør og medejer Stein Bagger dog ordet den 3. november – godt 3 måneder efter det oprindelige indlæg. I mellemtiden havde IT Factorys advokat krævet visse kommentarer fra Bizzen fjernet, hvilket skete.

Efter flere timers interview

Da IT Factorys direktør Stein Bagger tog til orde på Bizzen var det efter et næsten tre timer langt møde den 29. oktober med chefredaktør Jan Horsager og journalist Kristian Hansen, begge Computerworld, og så “undertegnede”, som Computerworld på free lance basis havde entreret med. Computerworld havde behov for at få opklaret nogle forhold omkring partnere og kunder på baggrund af en løs ende i sin tidligere dækning.

Stein Bagger bebuder i sin kommentar på Bizzen, at det er det sidste, der vil komme fra IT Factory på bloggen, men den 6. november tager den garvede mediemand Erik Ove, som Bagger har præsenteret som sin kommunikationschef, igen ordet på bloggen.

Kommentarer med tendentiøst skær

I begge tilfælde har dele indlæggene fra IT Factory et tendentiøst skær. Enkelte udsagn fordrejes, jeg lægges ord i munden, jeg aldrig har udtalt, og der klippes en sætning ud af en sammenhæng,  hvor sætningen ikke kan stå alene. Der har så også været misforståelser ind over, men selv Computerworlds chefredaktør Jan Horsager har følt sig nødkaldet til at tage til orde for at gendrive påstande.

Løfter om information brudt

På det næsten tre timer lange møde den 29. oktober lovede IT Factory, at man gerne ville fremsende lidt mere information om partnere og kunder og sammensætning af omsætningen. Der blev faktisk givet en del løfter, og i en venlig stemning.

Computerworld fremsender efterfølgende en konkretisering af, hvad der er lovet, ledsaget af et par ting yderligere.  IT Factory svarede først den 7. november, hvor man blandt andet fortalte, hvorfor man ikke ville overholde visse af sine løfter. Man vil for eksempel ikke give de lovede oplysninger om kunder og partnere.

IT Factory lagde samtidig sit svar op på sit websted under press releases den 7. november. Selve svaret hos IT Factory kan også tilgås direkte via dette link.

Trusler om juridisk efterspil

Svaret rummer trusler om juridisk efterspil, og det begiver sig også ud i umuligheden af at forbyde brug af dele af interviewet – dele der gælder Stein Bagger personligt.

Interviewet blev givet uden forbehold til tre journalister og registreret på tre digitalrecordere. Lovgivning kan passere med tilbagevirkende kraft, men der gælder andre regler for interviews.

I det særprægede lærestykke om, hvorledes virksomheden i sin kommunikation ignorerer nettets indflydelse på videndeling og rygteflow, er ikke overstået dermed. En meget stor del af det IT Factorys advokat har krævet fjernet fra Bizzen og fra interviewet, lægges ud til offentligheden på IT Factorys hjemmeside!

Det vil være for mildt at kalde dette en ommer!

Fire siders dækning i Computerworld

Computerworld bringer i fredagens avis fire siders dækning om IT Factorys omsætning, om en aftale, der kom til at forgylde virksomheden og om IT Factorys tætte tilknytning til IBM. Der fortælles også om visse af de danske partnere, der har glemt at få sig selv fjernet fra partnerlisten, og om et udenlandsk partnerskab med et firma, hvor nøglepersoner har en noget broget baggrund.

Computerworlds oplag er begrænset og går først og fremmest til abonnenter. Hvor meget Computerworld lægger ud på nettet, og hvornår ved jeg endnu ikke, men mon ikke det bliver det hele. Der er ingen tvivl om, at hele it-branchen er spændt på at få forklaringen på den spektakulære succes, for det er gået igen i vores research i branchen. Vi giver en del af forklaringen.

Participatory Journalism

For mig selv har hændelsesforløbet givet et fantastik indblik i, hvorledes “brugerdeltagelse” i nyhedsdækning og på blogs kan styrke journalisterne. I tider, hvor medier må skære dybt i den journalistiske bemanding, mens produktionen skal øges, er det en enorm styrke. Kommentarerne hos Computerworld og på Bizzen taler også sit klare sprog herom.

I it-systemudviklingens verden, er der et berømt begreb, der hedder Participatory Design , skabt af en række kendte Århus-dataloger (participate = deltage). Det går på, at slutresultatet bliver langt bedre, når brugerne inddrages, også fordi de ved, hvor skoen trykker.

Hvad dækningen af IT Factory har vist er, at der er behov for et begreb, der hedder Participatory Journalism. At tale om “brugergenereret indhold”, som man gør i dag, er alt for vagt et udtryk, når det gælder om at finde facts og relevante hypoteser til journalisten.

Vend det gode gamle råd vedr. pressen på hovedet – det, der hedder “Man skal aldrig læse i avisen om det, man har forstand på.” Læs det I har forstand på, og gør os, der kun har kort tid til at sætte os ind i alt det, I har brugt år af jeres liv til, klogere. Det er, hvad nettet åbner for, og det gavner alle. At nettet så også giver talerum for tumber, hævngerrige og fanatikere må vi tage med i købet.

Tak for hjælpen.

PS: Hovedejere af IT Factory er JMI Invest, hvis mest kendte partnere er Asger Jensby og entertaineren Finn Nørbygaard, samt investeringsselskabet Agios United, ejet af Stein Bagger.

19 responses to “IT Factory giver lærestykke i dårligt PR-arbejde uden sans for nettet

  1. For at få success skal man ligne en success.

    De fleste af os kender efterhånden dette fænomen til bevistløshed. Lad omsætning ad omveje komme fra beslægtede. Sælg til en kunde i udlandet som af omveje selv er leverandør til en anden leverandør som sælger ydelser til første.

    Hvor der er penge er der plattenslagere, som i sidste ende tørrer tabet af på banker og investorer.

    Er man i tvivl, skal man se på hvad der egentligt har det lettere fiktive begreb “værdi”. Har underholdning eller olie værdi. Førstnævnte kan der sås tvivl om, mens sidstnævnte er en nødvendighed. Begge omsætter for milliarder, men jeg vil allerhelst sidde på olien.

    Det er så let at skabe success, man skal bare få tilstrækkeligt mange til at tro på at det er en sucess. Så flokkes man. Kald det “facebook” eller et fjoget kartotek som enhver kan kode med nogle få linier, men fortæl for guds skyld ikke nogen om hvad det egentligt har krævet og forlang en pokkers bunke penge for det !

    IT-softwarehuse og services er i kategori med underholdningsbranchen. Microsoft og fx. hedengangne Amanda er også ren og skær underholdning som koster alle os andre “værdiskabere” en masse penge.

  2. Udmærkede artikler – men de besvarer ikke følgende:

    1. Hvem er firmaets kunder ?
    – der findes stadig kun én kundereference, og den er konstrueret og peger i retning af nogle mistænkelige personer.
    – der er ikke noget i artiklerne der kaster ny lys over dette og ITF har ikke i deres udtalelser bragt et svar på det spørgsmål…hvilket jo faktisk er ret tankevækkende.
    På trods af meget research og dialog med virksomheden selv igennem mere end én måned er der ikke kommet én eneste kvalificeret oplysning frem om virksomhedens kundegrundlag.
    Så dette temmelig basale spørgsmål er fortsat ubesvaret.

    2. Hvor kommer omsætningen fra ?
    – Hvis det var det omtalte Bowstreet der skulle give broderparten af den lille milliard ITF omsætter for, skulle der sælges for rigtig mange milliarder af det produkt (da ITF jo kun får en ganske lille del af) og det bliver der med 100% sikkerhed ikke. Det er altså bare et lille værktøj blandt mange som man kan bruge når man laver portlets – det er ret ukompliceret, og Portlet Factory koster under 100.000,- , så det er helt urealistisk at dette skulle kunne bære noget i den nævnte størrelsorden.
    – Jeg synes også at der bruges fløjelshandker her fra CW’s side. Ser man på alt det ITF har skrevet om deres forretning er Bowstreet stort set ikke nævnt.
    Til gengæld har de postuleret at have millioner af brugere og tusindner af kunder og hundrede af partnere – men det passer jo så ikke og det burde man måske forholde dem på en mere klar og entydig måde.

    IBM slipper også for let.
    – er det IBM produkter der booster omsætningen hos ITF ?
    – i givet fald, hvorfor i alverden skullle man så gøre sig så mange krumspring for at skjule det.

    3. Hvorfor vil ITF ikke fortælle mere, hvorfor er de så lukkede ?
    – som Dorthe Toft så fint skriver er det jo aldeles i modfase til hvad alle andre inden for SaaS gør. Man kan ikke være SaaS leverandør uden 110% åbenhed.
    SaaS er et spørgsmål om gennemsigtighed og troværdighed – og p.t ligger ITF til karakteres 03 for præcis det.

    4. Hvorfor har man slet ikke skrevet noget om de mange titler mv. som ledelsen smykker sig med. Isoleret er det ikke interessant, men i den samlede kontekst er det ligeså interessant som det var for Anna Castberg, Rafael el Sayed osv.

    ….der er vist stadig meget der kan give anledning til gode historier fremover.

    God jagt :-)

  3. Jeg må give Palle Weismann ret. Efter den udvikling der har været på bloggen her, er vi nok mange der havde set frem til dagens artikel i CW. Men artiklen er alt for overfladisk og går slet ikke i dybden med de påstande som fremsættes. Et par eksempler:

    Hvorfor vil IBM ikke udtale sig om det samarbejde, som Asger Jensby siger er hele grundlaget for deres forretning – det er da mystisk?

    Ej heller et ord om Stein Baggers baggrund, som der ellers er blevet sat store spørgsmålstegn ved – ikke mindst set i lyset af at IT factory selv har fjernet MBA og PHD informationen fra deres egen hjemmeside …

    Der må altså være væsentlig mere at komme efter i denne historie …

  4. Jeg har som tidligere kunde arbejdet tæt sammen med nøglepersoner hos ITF – efterfølgende fulgt deres udvikling gennem pressen.

    Den performance som ITF leverer på top/bund linie står slet ikke mål med den organisation der skal levere tallene. Mit indtryk fra dengang var en beskeden organisation i DK der havde utroligt svært ved at løfte selv mindre udviklings samt implementerings opgaver. Projektledelse virkede som noget helt nyt. Som tidligere nævnt undres man over hvor omsætningen kommer fra – vidste man ikke bedre kan man foranlediges til at tro at der ligger noget andet bag….

  5. Dorte er ude med riven idag ser jeg :-D Men dertil skal siges at blomsterbedet vist også er ramt af en ukrudtsplage af de helt store?

    Nu er jeg træt, og har fået en julebryg eller to til aften, men jeg fik måske netop derfor en rigtig sjov indskydelse (så bær lige over med mig):

    Den mest indbringende SaaS man kan lave må da være Casino-software? Det er vel omtrent også det eneste som byder at man bærer skæg og blå briller i det omfang som ITF? Det tager ca. 50-100.000 timer at lave et omfattende casino-system, og det kræver rigtig mange “usynlige” partnere rundt om i verden. Jo mere dubiøse des bedre. OG, det er da en foretning med store vækstrater?

    Måske er man bare genert over at drive en spillebule?

    Man kan ihvertfald sige at hvor fakta mangler – der florerer fantasien…

  6. @Allan Skovmand. Hvilken fantasi:-)

    @Alle. I et blogindlæg i aften – det, der lægger op til morgendagens klumme på bagsiden af Berlingske Business, kommer jeg lidt ind på, hvad I berører. Men ja. Det er stadig ikke til at fatte, hvorledes profitten pr. ansat kan blive så høj.

  7. Der er sagt og skrevet meget om IT-Factory,og man må sige at ledelsen i dette noget tavse selskab ikke med held på noget tidspunkt har modbevist de mange beskyldninger-hvorfor mon?
    Man kommer umiddelbart til at tænke på det store USA selskab ENRON og dette selskabs forlis.
    Er Stein Bagger,Asger Jensby og Finn Nørbygaard det danske svar på de dømte ledere fra ENRON,Kenneth Lay,Jeffrey Skilling og Andrew Fastow?
    Der ER noget der IKKE tåler dagens lys i IT-Factory siden man løbende ikke vil svare på relevante spørgsmål-det virker noget BETÆNKELIGT.

  8. Jeg havde desværre for travlt til at se Enron-sagen i tv i aften, men IT Factory har jo omsætningen og flotte overskud. En stor del af omsætningen skyldes, at IT Factory fungerer som grossist for IBM-software. Det blev afsløret af Computerworld i fredags, og bestyrelsesformanden Asger Jensby fortæller i denne artikel nærmere herom:
    http://www.computerworld.dk/art/49030?cid=4&q=jensby&sm=search&a=cid&i=4&o=0&pos=1
    Han nedtoner i interviewet betydningen af ITF’s egne softwareprodukter.

  9. Asger Jensby har lige sagt til TV, at han har været en god bestyrelsesformand.

    Computerworld skrev 21, november i år således:
    “IT Factory har netop indgået en samarbejdsaftale med to svenskere, der har plettede papirer. Det betyder ingenting, lyder det fra IT Factorys direktør. Professor i brandpleje er dog uenig.”

    Stein Bagger, som nu er forsvundet så ingen problemer i aftalen med det han selv betegner som et “plettet papir” i CW:
    “Vi bruger ikke så meget energi på at finde ud af, om en ansat eller en i en ejerkreds har været involveret i noget. Det, der er interessant for os, er, at de betaler deres regninger,” siger Stein Bagger.”

    Når informationerne om “de plettede papirer” har været fremme i årevis, før der indgås aftaler med dem, og det ikke får medindehaveren Asger Jensby til at gå i aktion, er der noget galt. Enten er manden på forhånd klar over, at der er noget galt, men formår ikke at stoppe det, eller også går han sovende gennem tilværelsen.

    Umiddelbart ser ingen af delene betryggende ud, og man må håbe, at nogen hjælper ham med at indse, hvilket ansvar han har, når så mange mennesker er afhængige af, at han er sit ansvar bevidst. Også i andre virksomheder han har ansvaret for.

    Dette skrevet med tanke på listen over omtaler af de to svenskere, som ikke altid har haft rent mel i posen…
    Har han været en god bestyrelsesformand, når han ikke er opmærksom på disse “plettede papirer” ?

  10. @ Dorte Toft

    Du skriver – “[D]er er behov for et begreb, der hedder Participatory Journalism.”

    Det begreb er da temmelig velbeskrevet allerede – fx i nyklassikeren Gilmor “We the Media” fra 2004.

    Du skriver også:

    For mig selv har hændelsesforløbet givet et fantastik indblik i, hvorledes “brugerdeltagelse” i nyhedsdækning og på blogs kan styrke journalisterne. I tider, hvor medier må skære dybt i den journalistiske bemanding, mens produktionen skal øges, er det en enorm styrke.

    Det er jo et eminent chefredaktør-argument for at skære i journaliststaben. Hvis det vidende folk vil gøre arbejdet gratis…

    Men den ansatte journalist har jo gang på gang vist sit værd ved at have (økonomisk) frihed til at bore i nogle ting, andre ikke borer i – senest IT Factory-sagen. Og det er vel ikke så tosset set ud fra demokratisk såvel som et nyhedsdækningsperspektiv.

    Go’ mandag!

    Kasper

  11. Ja, jeg vil ligesom Jan Eskildsen også stille spørgsmålstegn ved om Asger Jensby har været en god bestyrelsesformand. Tænk at man som bestyrelsesformand ikke har været mere interesseret/engageret/nysgerrig i hvor millionerne kommer fra? Men blot lader sig stille tilfreds med “flotte” bundlinietal.

    Men det store tab for JMI Invest er måske lærestreg nok til at være lidt mere engageret en anden gang. Personligt ville jeg ikke lade mine egne penge være afhængige af Asger Jensbys evner som bestyrelsesformand. Den tillid er brudt. Jeg har medlidenhed med de folk som har stolet på Asger Jensby (heriblandt Finn Nørbygaard), men jeg har ikke medlidenhed med Asger Jensby; du kunne have levet op til din rolle.

  12. Angående spin ser vi på TV hvor pænt og nydeligt det kan gøres.
    Både Asger Jensby og Erik Ove gør det lige efter bogen.
    Senest så jeg Erik OVe fuldstændig overtage styringen af TV2 erhvervsinterview med 2 journalister(det er måske også at tage munden for fuld) hvor den ene Tina var mest krads i tonefaldet, medens den anden(manden) kun havde pæne velfriserede spørgsmål til Erik Ove.
    Interviewet var en særdeles tandløs omgang, der ikke fortjener at blive benævnt som journalistik ovenpå IT Factory skandalen.
    – Der manglede dybde og kontanthed, og tilbage står kun dommen, “at programmmet er ikke værd at ofre tid på i fremtiden”.
    – Her fortjente Erik Ove virkelig sin løn!

    Efter jeg har set både Asger Jensby og Erik Ove i interview et par gange, er klart hvordan
    hvordan kagen bliver skåret.
    De kritiske spørgsmål føres i svarene hen i et helt andet perspektiv, som skal give handlingerne eller udeladelserne et naturligt, enkelt og ligetil præg.
    – Tingene skal ses i et andet lys!

    Tag f.eks. Asger Jensby forklaring til Jens Olav Jersild i inteviewet på DR.

    På spørgsmålet om hvordan/hvorfor de ikke opdagede noget var helt galt, svarer Asger Jensby noget der bringer tankerne hen på en “mønstervirksomhed” hvor alt var i orden.
    Cashflowet var i orden, revisionen var i orden o.s.v., o.s.v..
    – Det sker hele tiden i en blid og venlig tone, Ja, man skal blot lukke øjnene og lade sig forføre tankemæssigt derhen hvor jeg vil have det.

    Det samme sker når Erik Ove bliver interviewet.
    Tag f.eks. historien om de forsvundne ringsbind fra Schæffergården.
    – Herregud, det var jo blot personlige papirer, som ingen havde interesse i.
    (Det var politiet vel ikke interesseret i, så vi sparede dem blot for arbejdet?)
    – Igen dette, “luk nu øjnene og tænk, som jeg gerne vil have det – herhenne”.

    Det er normal praksis man ikke rører noget, og hvis man gør det så forbliver alting samlet, og i dette tilfælde så politiet selv kan bedømme tingene.
    – Nu er ca. 20 ringbind væk, og om de bliver fundet ved ingen, og ejheller hvad de indeholdt!?

    Nu hører vi efterfølgende, at virksomheden(IT factory) ikke har betalt moms i flere år, så det er vel så som så med mønstervirksomheden hvor alting var i orden!?

    Pengetrangens eleganthed er skam til at få øje på.

Comments are closed.