Softwarehus fik fiasko med egen software, men tjener helt vildt og er ny Riis-sponsor

Den kommende sponsor for Bjarne Riis’ cykelteam, IT Factory, repræsenterer en bemærkelsesværdig succes oven på en konkurs så sent som i 2003. Bestyrelsesformanden Asger Jensby bebuder således, at IT Factory i 2009 formentlig bliver en af de fem største skatteydere i Danmark. Og for 2008 bebuder han et overskud før skat på 420 millioner kroner, hvilket repræsenterer en stigning på 163 procent i forhold til året før.

IT Factorys konkurrenter og lang række andre selskaber i IT-branchen forstår ikke disse tal. IT Factory har først og fremmest markedsført sig som softwarehus og modtaget flere priser for præstationer som softwarehus , men faktisk har selskabet ingen succes med sin nye egenudviklede software.

For dårlige produkter

Tre produkter, som IT Factory har brugt de helt store ord om og postet masser af marketingkroner i, skulle være frigivet med pomp og pragt til salg i sommeren 2007, men det skete aldrig. Jeg erfarer, at to af produkterne simpelthen var for dårlige, nemlig salgsstøttesystemet (CRM) og et system til personaleområdet (HRM).

Både CRM og HRM var produkter inden for en kategori, som der er meget blæst om i disse år, nemlig “Software as a Service”. Kunder kan blot via deres browser køre det netbaserede systemer til en relativt billig månedlig betaling. Heller ikke det tredje produkt, som gælder analyser af økonomidata m.v. (Business Intelligence) ses udbudt til salg.

Partnerne ville have løsningerne, lyder forklaringen

Sådan er situationen ifølge de kilder, som jeg og Computerworlds journalister har talt med til en større dækning, der ses en indgang til her. IT Factorys administrerende direktør, Stein Bagger, oplyser imidlertid til Computerworld, at de 3 netbaserede løsninger fungerer fint. At de er fjernet fra IT Factorys forside på nettet skyldes blot, at partnerne gerne ville have lov til at sælge produkterne under eget navn, samt at IT Factory vil samle kræfterne om en anden satsning.

Problemet er, at IT Factory ikke evnet at give beviser for det standpunkt ud fra de få kunde- og partnerreferencer, der er givet. IT Factory nægter også at give flere, hvilket jeg var inde på i et tidligere indlæg.

 Tavs IBM i hovedrolle

Jeg har så – forgæves – forsøgt at få IBM til at sige god for, at produkterne er i betalbar drift. Årsagen til den henvendelse er, at IBM for et lille års tid siden gav IT Factory titlen som bedste partner inden for “Software as a Service”, men måske talte konceptet alene.

Hvad man kan se af Computerworlds dækning, har alligevel noget med IBM at gøre. En pæn stor del af IT Factorys omsætning kommer fra videresalg af IBM-software.

Usædvanligt stort overskud pr. medarbejder

Men hvadenten IT Factory er softwaregrossist eller softwarehus, er 2007-overskuddet før skat pr. medarbejder, 1,2 millioner kroner imponerende. Faktisk er det langt over, hvad især grossister kan oppebære, men også langt over normen i softwarebranchen.

Lover noget der er tæt på en revolution

I min klumme på bagsiden af Berlingske Business i morgen, mandag, skuer jeg dog fremad. Her gælder det IT Factorys nye store satsning. Den hedder “Platform as a Service”. I forbindelse med sponsoratet af Bjarne Riis’ team på Tour de France m.v. præsenterer Stein Bagger selv tilbudet således:

“This technology can take basically any software, including existing software, online, what no other company has been able to do before.”

At få stort set al software, inclusive det gamle til at køre på nettet? Jeg har min tvivl, og jeg er ikke alene. En ekspert på området sagde for eksempel til Computerworld, at det måtte være udtryk for en ønskedrøm. Mere om, hvorfor det er så svært et løfte at holde, i morgen i klummen.

Men hold øje med denne blog. Der vil komme mere om IT Factorys partnere og meget andet, ligesom Computerworld vil fortsætte sin dækning.  Det er jo Danmarks mest bemærkelsesværdige it-succes i flere år.

14 responses to “Softwarehus fik fiasko med egen software, men tjener helt vildt og er ny Riis-sponsor

  1. ITF lider under en omvendt proportionalitet mellem deres ønske om at fremstå som storsælgende sportssponsor og deres vilje til at oplyse om hvor midlerne til dette kommmer fra.
    Det er i sagens natur et farligt dilemma, da den store eksponering giver masser af næring til lysten om at vide lidt mere om selskabet….og ret beset er der stadig ingen (bortset fra selskabet selv) der ved noget om hvorfra deres omfattende forretning og gigantiske indtjening stammer.

  2. Kære Maude van Appel.
    Du har ret,ingen er klar over hvor omsætningen kommer fra.
    Det samme var gældende i det amerikanske firma ENRON.
    Historien kender vi alle,det viste sig at være et stort fup-nummer.

  3. Ja – men læg mærke til regnestykket i kommentaren til artiklen – der er da noget der ikke hænger sammen …

  4. OK – så IT factory er nu softwaregrossist for IBM og tjener mere end 100 mill. om året på det.
    Ser man på hvad andre softwaregrossister tjener (f.eks FourLeaf, AvNet, Magirus etc) må man sige at de har drevet deres forretninger umanerligt ringe, når ingen af dem har kunne vride mere en små en-ciffrede overskud ud af deres softwaregrossist forretning.

    Jeg har kigget på IBM’s hjemmeside -og der står intet om dette, ej heller på IT Factorys hjemmeside.

    Hvorfor et dette fantastisk succesfulde og profitable samarbejde mellem IBM og IT Factory en hemmelighed?

    Hvem har interesse i at holde det skjult for en undrende offentlighed ?

    Har IBM noget i klemme ?

    Når man søger på http://www.ibm.com efter “IT Factory” kommer der ikke noget der kaster bare en smule lys over ovenstående – faktisk tværtimod.

    Det fremgår af det første dokument io søgningen at:
    “For more than 10 years, IT FACTORY has successfully delivered a variety of solutions for Lotus® Notes® and Lotus Domino® platforms, including CRM and HRM applications and out-of-the-box portal solutions. Every day, IT FACTORY software supports the business processes of users around the world. IT FACTORY, founded in 1997 and headquartered in Denmark, has 150 employees and is represented in more than 20 countries by 150 resellers.”

    ….det er da noget inkonsistent noget….eller er det bare mig der er dum?

    Mvh
    Ole

  5. Den Code of Conduct, som IT-branchens aktører altid fører frem som forklaring på, hvorfor man ikke vil udtale sig om partnere og kunder, er ret beset med til at umuliggøre gennemsigtighed.

    IBM og andre smykker sig med denne “diskretion”, også hvor det kan betyde en undertrykkelse af sandheden.

    At der så – generelt set – kan være en mange tilfælde, hvor en leverandør bestemt ikke skal snadre om en kunde er en helt anden ting. Ingen vil jo gøre business med en sladdertante. Det må være kunden, der skal kontaktes, men har denne beskidt mel i posen kan alt ende i en blindgyde.

    Som gammel it-journalist må jeg konstatere, at erfaringerne over mange år tyder på, at IT branchens aktører gerne medvirker til at dække over ting hos andre, der måske ikke burde dækkes. Lidt i retning af “Gør mod andre, som du ønsker de skal gøre mod dig”. Altså en slags egen livsforsikring. (Sådan var det i øvrigt også i pressen selv i mange år, men det er heldigvis ved at ændre sig. Det andet var ekstra sygt, pressens rolle taget i betragtning)

    Vedrørende den konkrete case. Måske ligger der en US-IBM-aftale med IT Factory, som man herhjemme ikke kender til, men som man heller ikke gør noget for at finde ud af. Men er der en global aftale rettet mod SME-markedet begynder tallene måske at hænge sammen.

    Og så er det ikke kun Websphere Portlet Factory (tidl. Bowstreet-produktet), som ITF er grossist for. Det synes at være revl og krat, der står IBM eller IBM-distributionsret på. Der synes at være tale om ren gennemfakturering i en række sammenhænge, og profitten? Jamen fortæl os alle I andre grossister/distributører. Hvad ligger provisionsprocenten på, når det gælder IBM-software eller IBM-distributionsret-software?

    Bruttoomsætningen hos ITF var i 2007 på 846 mio. kroner. Overskud før skat blev på 161 millioner kroner. ITF har grossistavancer på software (og jo softwareavancer er langt højere end hardwareavancer). ITF har måske, måske ikke en global IBM-aftale rettet mod SME-markedet. ITF får også royalty fra IBM for Notes-funktionalitet i Websphere Portlet Factory. Og mon ikke der stadig er omkring fem millioner kroner i kassen fra den ældgamle Notes Business Suite.

  6. @Dorthe Toft

    Mig bekendt har IBM allerede et net af distributører.

    IBM må da kunne svare på om de kan stå inde for IT Factory?
    Det vil sige at IBM må kunne sige noget med at de “forstår” tallene eller ligende.

    Alt andet er da dybt useriøst.

    Hvis IT Factory er så tæt på IBM som de selv siger i pressemeddelser og presseartikler må IBM have en klar interesse i at fjerne mistanken om urent trav i It Factory.
    Hvis de ikke gør det vil mistanken jo begynde at omfatte IBM selv, og det kan et selskab som IBM da ikke have på sig. IBM er jo ikke Enron.

  7. “Jeg er usikker på, hvor lang tid det er foregået. Men der er tale om flere år,” siger IT Factorys bestyrelsesformand Asger Jensby til pressen idag.

    Måske havde Jensby vidst mere om sagen, hvis han havde stillet de samme spørgsmål, som så mange på bloggen har stillet her de seneste måneder: hvad er det egentlig for produkter, vi taler om? Hvem er kunderne? Hvordan kan man bogføre astronomiske overskud pr. ansat – overskud som tilsvarende virksomheder slet ikke kan matche? Hvordan kan posten “kundetilgodehavender” vokse eksplosivt?

    Er det ikke de spørgsmål, en bestyrelsesformand helt naturligt skal stille?

    Her Jensby stillet disse spørgsmål til sin direktør – og hvad var svaret?

  8. Claus – Interessant pointe – jeg har faktisk lige været på kursus for kommende bestyrelsesmedlemmer – og et af de råd vi fik var, at man skal stille mange spørgsmål og blive ved, til man forstår svaret :-)

  9. Oliver Laurence North var en særdeleds kendt figur i Iran contra skandalen (1986). På dette tidspunkt ville kræfter i den amerikanske regering overføre store summer til Israel, som belønning for nogle våben til modstandere mod
    Ayatollah Khomeini Iran. Dybest set var Præsident Reagan bekendt med skandalen – selvom han undsagde sig ethvert kendskab.

    I denne sag var der “kreativ bogføring” så det forslog.

    Der er god “afkast” i den form for økonomi – jeg har senere hørt om, at der var pæne summer til hjælperne.

    Med denne historie i hukommelsen – kan jeg ikke helt frigøre mig for den tanke, at IT-Factory måske har spillet en rolle i overførsel af penge fra dele af det amerikanske militær system til “kunder” man ikke har haft lyst til at have stående i “regnskaberne”. Vi kan nu konstatere, at Cirkus Stein virkelig har arbejdet globalt USA, Asien etc. – Den slags kunne bekræfte noget sådant.

    Dorthe Toft har på fremragende måde afsløret, at der var alvorlige problemer i og omkring IT Factory – medens resten af den velbjærgede revisorstand delte priser ud til cirkus Stein – “Synd” at Ernst & Young ikke nåede at sponsorere firmaet for dets “indsats” – så havde kurator da haft lidt mere at forsøde livet for de skadelidte med.

    Jeg er blot bange for, at den næste historie vi er ved at få bundet på ærmet af det “officielle” Danmark om at Stein måske hvidvaskede penge for kriminelle organisationer heller ikke helt hænger sammen “nøgletalsmæssigt”. – Jeg kunne godt frygte at han har været en del af et endnu større “projekt”. Nemlig at flytte våbenpenge eller andre ydelser rundt for en fremmed nation – altså en slags “vekseler virksomhed” på et højere plan. Pengebeløbene er så store, at jeg tvivler på, at vi har en undergrundsøkonomi her i landet af den størrelse. Hvis ikke Dorthe havde afsløret dette her havde IT Factory givetvis overhalet Danfoss i omsætning og senere Mærsk.

    Nogle vil kalde den slags tanker for konspirationsteorier – det er muligt…

    – men hvis man sidder og kigger på Steins adfærd er USA ikke det første sted man tager til, hvis man har lavet noget sådant. Jeg ville vælge Colombia i Sydamerika. – Et sted der “varmt” kan anbefales, hvis man ikke har ren mel i posen og “beskyttelse” derovre er ikke noget problem.

    Stein var jo nødt til at tage over og få afstemt forklaringerne med de relevante interessenter, inden helvede brød løs i DK, da det stod klart at Dorthe ikke kunne holde kæft og sagden begyndte at rulle.

    Der er jo risiko i den slags “forretninger” –

    Han tager det som en mand – “hele skylden” og beklager at have skuffet alle “partnerne”.

    Strafferammen er 8 år. – Han er samarbejdsvillig og får 6 år. – Pæn opførsel og han er ude efter 4 år.

    Han tilstår alt og ingen spørger om mere og sagen kan afsluttes til alles tilfredshed.

    Der er sikkert sørget for at han ikke lider nød, når han kommer ud om 4 år.

    Det overraskende er måske mere, at der kan skabes en omsætning på det niveau baseret på kriminalitet og så indenfor få år. De mange “herreløse selskaber” som den stakkels kurator kæmper med nu er måske kun oprettet for at sløre de egentlige bagmænd.

    Det er jo håbløst at komme til bunds i, og vi vil givetvis aldrig få sandheden.

    Jeg er bange for, at hvis vi kunne få den ville vi ikke ønske at høre den.

Comments are closed.