IT Factory konkurs – Stein Bagger efterlyst af Interpol

TV2 brød nyheden. IT Factory er erklæret konkurs, og Stein Bagger er tilsyneladende efterlyst af Interpol for økonomisk kriminalitet. IT Factorys websted er lukket. Og det skete i løbet af den sene eftermiddag i går. Jeg sad og hentede udklip efter udklip fra webstedet, da det skete.

Stein Bagger og dennes advokat har, som nævnt tidligere her på bloggen, været ude med de juridiske trusler over for “ærekrænkende udtalelser” i kommentarfeltet på denne blog. Jeg sad hele weekenden og forberedte dokumentation af facts og fiktion til en eventuel retssag.

Og så var der holdbar substans i, hvad der er skrevet på Bizzen, ikke mindst af de mange der har bidraget i kommentarfeltet.

For nærmere info om seneste udvikling, se blandt andet “Softwarehus fik fiasko med egen software, men tjener helt vildt og er ny Riis-sponsor” her og “IT Factory giver lærestykke i dårligt PR-arbejde uden sans for nettet” her.

Det er også blevet til en bagside på Berlingske Business “Ny Riis-sponsor på Tour de Friløb”.

Blogindlægget, hvis kommentarer Stein Bagger, hans kommunikationsrådgiver og hans advokat har fokus på er “Efter mange lig i grøften skabte IT Factory rigmænd”.

Læs også dækningen på Computerworld: “IT Factorys hemmeligheder”. Jeg har arbejdet free lance for Computerworld på denne opgave. Jeg blev efter lang tids research klar over, at der skulle flere kræfter til end enkelt free lancer kan lægge i.

Men det er en sand røverhistorie det her, og der er nogen, der må have røde kinder. Mange.

153 responses to “IT Factory konkurs – Stein Bagger efterlyst af Interpol

  1. Dorte

    Jeg var en af de første til at ønske dig tillykke med at du som stort set den eneste havde set, der var noget galt. Du fortjener rosen og anerkendelse for god journalistik.

    Et interessant spørgsmål i lyset af de seneste dages oplysninger.

    Var det dine skriverier eller Stein Baggers frygt for at blive opdaget i forbindelse med Due Dilligence, der reelt fik cirkuset til at bryde sammen?

    Hvis det sidste, hvor tæt var medierne reelt i at få skovlen under Bagger & Co?

    Et andet spørgsmål som er interessant – hvad fanden lavede Leasingselskaberne? De havde pant i noget som de aldrig havde valideret eksisterede. Det er lidt af en blanko-check – udstedt af småbutikker som Danske Leasing og Nordea Leasing.

    Et tredje spørgsmål – hvordan kan man have storkunder i den grad som ingen andre ansatte i virksomheden har kontakt med? Det giver ikke mening.

    Et fjerde spørgsmål – leasing af it-hardware er relativt kortvarigt, max 3 år. Dvs. der må have været enorme løbende eller udestående leasingbetalinger – hvem betalte dem? Leasing selskaberne er jo ikke dumme i deres opkrævninger.

    Hvis de blev betalt af de udenlandske partnere var bedrageriet væsentligt mindre og måske primært prestige fremfor egen vinding (slemt nok, men noget andet end bevidst bedrageri for egen vindings skyld).

  2. Kære Dorte,

    flot stykke journalistisk arbejde, og et synligt bevis på at moderne journalistisk analysearbejde i dag foregår via blogs. Både din blog og Niels Lundes blog på Politiken er i min optik uundværlige i en kritisk erhvervslæser daglige opdatering af nyhedsstrømmen af erhvervsnyheder, der i alt for høj grad blot bliver skrevet af/kopieret af virksomhedernes spindoktorers oplæg.
    Jeg er overbevist om, at dit afsløringsarbejde vil have vidtrækkende konsekvenser – om ikke andet er vi da formentlig nogen der stiller store spørgsmålstegn ved E&Y’s evne og vurdering som kårer af årets vækstvirksomhed. Jeg har hørt at de i forbindelse med kåringen oplyste, at de totalt har anvendt mere end 4 mandeår på analyser af spidskandidaterne. Det er vist en underdrivelse, at kalde den investerede indsats for spildt. Hvad er den slags kåringer værd, hvis den underliggende analyse er så ringe funderet? Det er skidt, skidt …..

  3. Spännande läsning.

    Men varför försvinner huvudpesonen med det stora egot just då han skulle få mottaga den fina utmärkelsen tiil It-factory för det flotta resultat som firman uppnåt med honom vid rodret?

    En res till Dubai just då. Är det inte lite dålig planering, eller ej?

  4. I fortsættelse af Stephan E; Hvis man tænker sig en lille smule om, så burde man vide at spekulant-miljøet er et arbejdsfelt, hvor de menneskelige ressourcer er under konstant indflydelse af trangen til at tjene flest mulige penge – hurtigst muligt uden hensyntagen til, hvordan de erhverves. Hvis nogen tror, at ITFs aktionærer ikke forlængst havde gennemskuet forretningsmetoderne, tror jeg, at de tror fejl.
    Men med blot en lille smule analyse, er det jo klart at iskolde hjerner som Jensby, Nørbygaard, Mathiessen mfl. har haft stor fordel af Baggers aktiviteter. Det uden at løbe nogen risiko. De har erhvervet selskabet for en slik og skønt dets fiktive værdi undervejs har været stor, har den dog næppe nogensinde været reel. Enhver potentiel købers revisorer vil ganske hurtigt have gennemskuet at forretningen har været bygget op på transaktioner, PR og journalistisk spin.
    Lige nu er det offentlige rum fyldt med udsagn om, hvem det er synd for. Glem det; ingen er døde. En masse små fisk får sig en – forhåbentlig – lærerig erfaring – men de store hajer, de svømmer videre ude i internationalt farvand i gang med nye og andre spekulative projekter.
    Det er klart at de penge som de implicerede har trukket ud forsvinder et eller andet sted fra. Det være sig de leasingselskaber der er ramt, der være sig Told og Skat. Og sidstnævnte forhold bør få landets skattepolitikere til at få indført kraftige restriktioner for spekulanternes frie råderum og hensynsløse gøren og laden.

  5. Rolig:-) Det er før i verdenshistorien set, at folk undlader at koble den helt kritiske tankegang til, når alt går supergodt. Tror det hører ind under en almindelig menneskelig svaghed.

    Men tænk bare på alle de store konkurser… hver eneste gang har der været nogle, der glemte, at “når ting er for gode til at være sande, så er de nok heller ikke sande”. Som en anden på bloggen også har nævnt i denne sag.

  6. Jeg vil også, lidt forsinket, ile med at udtrykke min beundring for Dorte Tofts fine afdækning af de særprægede forhold i ITF.

    Med stigende forundring har jeg fulgt beretningen, forundring over, hvorledes “kloge” folk har kunnet lade sig imponere og forføre, når de ser på at træerne tilsyneladende vokser helt og uhæmmet ind i himlen.
    Det er måske samme mekanisme som når man selv som aktieinvestor glemmer at nuppe gevindsten når boblerne er på deres højeste! :-)

    Som andre bloggere her over, undrer jeg mig også en del over, hvor IBM er henne i en sådan sag. De må da om nogen have vidst, at et eller andet har været skingrende galt?

    Hvordan kan lesingselskaber bare punge ud i den blå luft? De plejer da ellers erfaringsmæssigt at være ret meget på tæerne for at sikre sig, at forholdene er i orden.

    Hele forklaringen om hvordan bestyrelsen nærmest på et splitsekund får så meget klarsyn, lyder da mildest talt for utrolig!

    Jeg tror bestemt ikke, at alt råddenskab er afdækket.
    Skeletter i skabe rasler ikke altid ud af sig selv, men skal snarere hives ud af hænderne på vrangvillige bestyrelser og direktioner.

    Som hos bankerne, er der efterhånden brug for noget mere gennemsigtighed i de højere luftlag af dansk erhvervsliv.

    Igen: Godt gået Dorte!!!

  7. Dorthe

    Enig, men det er heller ikke altid personlig vinding som ligger bag. Ofte er en person kommet i uføre af en mindre ting, som så er eskaleret.

  8. Kære Dorte. Sjældent har man set så mange kommentarer. Og rigtig mange med skarpe og intelligente spørgsmål/iagttagelser. Har klippet (og mix’et)nogle af de efter min mening mest interessante med de mere kuriøse til sidst (tillader mig at droppe citathenvisning) og kunne godt tænke mig at få dine eventuelle kommentarer.

    1. Hvorfor straks erklære firmaet konkurs 24 timer inden for den rystende opdagelse, at 90% af omsætningen er baseret på falskneri. I stedet for burde bestyrelsen selv have overtaget styret og sat en ny og kvalificeret ledelse ind til at rydde op. Ved en konkurs opnås kun øjeblikkelig lukning af firmaet, at de 139 ansatte formentlig straks spredes for alle vinde, at de med fagforeningernes bistand betales af staten, at de sandsynligvis ikke kan eller vil bistå med forklaringerne om, hvad der er sket og hvordan det har kunnet lade sig gøre. Hvis ikke der er nogen penge overhovedet til bobehandling må konkursbehandling slet ikke finde sted.

    2. Hvordan kan man indgive konkursbegæring inden at man har fået det fulde overblik. Er det ikke normalt at man foretager betalingsstandsning for at undersøge selskabets status først… Eller kan det være sådan at Jensby og andre har vidst hvad som foregik eller har haft en stærk formodning som man måske har reageret for sent på, og nu vil afdække sig fra bestyrelses ansvaret ved at påstå at man lige har opdaget det hele.

    3. Hvis der hele tiden HAR været NOGLE penge i virksomheden og nogen reel omsætning hvorfor så STRAKS smide ALLE medarbejdere ud?

    4. HVAD har de lavet hidtil, hvis 90% af omsætningen har været falske transaktioner udført af en enkelt bedrager? Hvad har de mange medarbejdere i firmaet arbejdet med i forhold til den store omsætning? Som heller ikke var reel?

    5. Og hvad med de involverede leasingselskaber som har haft engagement direkte med ITF? De må med undren have set og kontrolleret de aflagte årsrapporter – hvor forpligtelsen hos selskabet til leasingselskabet ikke er oplyst pr. statusdagen!! Eller hvad?? Det er måske normalt at selskaber ikke oplyser om disse forpligtelser

    6. Leasing af it-hardware er relativt kortvarigt, max 3 år. Dvs. der må have været enorme løbende eller udestående leasingbetalinger – hvem betalte dem? Leasing selskaberne er jo ikke dumme i deres opkrævninger.

    7. Hvad med revisorerne? Hvordan har de gennemført deres kontrol?

    8. Har Stein Bagger virkelig helt alene stået for en så omfattende produktion af falske faktura og betalinger uden at nogle af de 132-139 mange ansatte med direktion og bestyrelse i spidsen har ulejliget sig med at kigge på de mest basale fakta og sikre sig, at de er i orden.. Hvordan kan man have storkunder i den grad som ingen andre ansatte i virksomheden har kontakt med? Det giver ikke mening.

    9. Bagger bliver væk torsdag, hans kone melder det til politiet lørdag hvilket vel forekommer rimeligt. Men allerede fredag morgen siger Jensby at man går ind i virksomheden og begynder at undersøge. Hvis man ikke har haft en mistanke inden, hvorfor så gå ind – inden manden er meldt savnet? Ift. det korte tidsforløb har Jensby alligevel svar på mange spørgsmål og han virker generelt lidt for velforberedt. Han har godt nok opklaret mange ting på 4 dage. Det er lidt sært at når Asger Jensby erfarer at den mand som han indtil nu har haft ubegrænset tillid til, at han så straks giver sig til at undersøge om der er foregået noget ulovligt. Hele forklaringen om hvordan bestyrelsen nærmest på et splitsekund får så meget klarsyn, lyder da mildest talt for utrolig!

    10. Var det dine skriverier eller Stein Baggers frygt for at blive opdaget i forbindelse med Due Dilligence, der reelt fik cirkusset til at bryde sammen?

    11. Kontoret har kun været “i drift” i 14 dage, men bedrageriet har jo stået på i årevis. Er der da slet ikke nogen af dem der kan se at det er en del af den samlede plantede historie, som både Asger Jensby selv og sikkert også andre er en del af?

    12. Og så mangler vi lige at få opklaret, hvad der var for et telefonopkald, som Stein Bagger fik i Dubai, og som fik ham til at forsvinde:-) Hvilket angiveligt fik Asger Jensby med en JMI-partner til at gå kritisk til værks.

    13. Mon Stein Bagger er forsvundet sammen med sin ekskone, som jo ellers tog til genmæle her på bloggen? Martina S. Bagger er tilfældigvis “forsvundet” fra Facebook, hvor hun ellers havde en profil. Nu er der jo ingen, der siger at hun er involveret, men smykkedesigneren og lykkeamulet-designeren Martina S. Bagger har i følge sin hjemmeside en kontoradresse i Hong Kong…

  9. @Georgi: God opsummering! Der mangler blot en pind eller to:

    14) Hvad er den “svenske forbindelse”? Bagmændene bag Gizmondo-affæren og de involverede i det fantastiske “Ferrari Enzo-crash” i Malibu optræder også her. Tilfælde?

    15) Hvad er Allan Vestergårds rolle? Ven, medskyldig eller uvidende “nyttig idiot”?

  10. Forhåbentlig får vi lidt bud på svar hen ad vejen. Der er jo mange gode kræfter i gang nu.

    Jeg selv tager lige et pusterum ovenpå en også hektisk weekend, hvor jeg var igennem hele moletjavsen, blog, mails, notesblok på nettet, for at dokumentere/samle bilag m.v. i relation til sagsanlægget vedrørende “ærekrænkende udsagn” fra IT Factory

  11. Udover at Jensby på mirakuløs vis straks kan fortælle, hvad svindlen er gået ud på, den slags tager ellers som regel lidt tid at finde ud af.
    Så er “spindoktor” Erik Oves rolle i det her selvfølgelig helt central. Uden hans spin og PR var ballonen revnet for længst, kan man jo se på forløbet. Hvad har hans belønning egentlig været? Det kunne være interessant at få frem.

    Jeg tror ikke, at Stein Bagger er den eneste fremragende skuespiller i det her forløb.

  12. Har spurgt de vidende kommentatorer tidligere, prøver lige igen, i forlængelse af forrige post; er Erik Ove den Erik Ove, som tidligere var en del af Jøp, Ove & Myrthu ? Tak for svar.

  13. @johs – det mener jeg med 99,9% sikerhed han er.

    Mht til spm. 9 ovenfor kan flg. sagsforløb fra EB-interview med Jensby formentlig bidrage til afklaring:

    ”Sent torsdag aften bliver jeg ringet op af Allan Vestergaard, som jeg slet ikke kender. Han hævder, at vi er partnere i IT Factory via Stein Baggers selskab, som jeg troede, Stein ejer 100 procent. Han fortæller mig desuden, at han blev udsat for et voldeligt overfald om mandagen, og at han nu ikke kan få fat i Stein Bagger, fortæller Asger Jensby til ekstrabladet.dk. – Det mystiske var også, at Stein Bagger havde sagt til mig, at han skulle på en forretningsrejse til USA, men så fortæller Allan Vestergaard mig, at det ikke passer, og at Stein Bagger er i Dubai, fortsætter han.
    En noget rystet Asger Jensby kontaktede derefter sin advokat Michael Ziegler, som er på ferie på Barbados, for at drøfte den mystiske opringning og de nye opsigtsvækkende oplysninger. – Det er nok så meget oplysningen om, at der pludselig dukker en ukendt mand op og hævder at være partner i IT Facory, der får mig til at ringe, fortæller Asger Jensby. Bestyrelsesformanden og advokaten aftalte, at Michael Ziegler skulle ringe til Stein Baggers kone, ejendomsmægler Anette Uttenthaler, som også har Ziegler som advokat. Hun bekræftede, at Stein Bagger var forsvundet. Derefter ringede Ziegler tilbage til Jensby og rådede ham til at hyre en bodyguard og hurtigst muligt tage til København for at finde ud af, om der var noget helt galt i IT Factory. Som noget af det første spærrede han fredag morgen Stein Baggers trækningsret på selskabets konti: – Vi anede jo ikke på det tidspunkt, om der var nogen, som truede ham til at udlevere store beløb. Vi vidste ikke, hvad der var sket, og tog vores forholdsregler.”

  14. Tillader mig lige at supplere med Erik Oves udlæg af forannævnte sagsforløb jf epn.dk. Der er et helt utroligt misforhold og jeg tilslutter mig fuldt ud andre kommentatorers tvivl om Erik Ove (naturligvis med passende respekt for eventuelle referatfejl).

    ”Dagen efter overfaldet tager Stein Bagger til Dubai, men fredag ringer den tidligere Nordea-medarbejder, som blev overfaldet og taler med Asger Jensby. Han forklarer, at han ejer 50 pct. af Agious United SA og fortæller Asger Jensby at han er blevet slået ned med en hammer, syet med 25 sting og næsten var ved at dø. “Så aftaler de, at Asger skal komme derud til ham, men han skal være der inden kl. 18.00. Årsagen er, at han får gæster til middag om aftenen. Min umiddelbare reaktion er, stop lige et øjeblik, hvis han blev slået ned, syet med 25 sting, så kan man ikke gå til middag. Der er et eller andet galt,” forklarer Erik Ove. “Så holder Asger i stedet et møde med ham om lørdagen, og spørger, hvad handler det her om. Her forklarer manden at han ejer 50 pct. af selskabet,” forklarer Erik Ove.”

  15. Hej Dorte.
    Uddrag fra din egen kommentar her d.2/12-2008 kl.15:48:
    “…Jeg selv tager lige et pusterum … for at dokumentere/samle bilag m.v. i relation til sagsanlægget vedrørende “ærekrænkende udsagn” fra IT Factory…”

    1. Er der overhovedet fugls føde på en injuriesag nu hvor mange formodninger er blevet faktuelt dokumenteret ? (Stein Bagger, som den væsentligste person, formodes iøvrigt ej heller pt. at møde op i retten)

    2. Kan andre (ex. mig) være behjælpelige eller til yderligere nytte ? – Efter at have læst dine blogs og de mange kommentarer dertil, kan jeg sagtens se den betydelige arbejdsbyrde som opfølgning og alm. joulistisk bearbejdning udgør.

  16. Nej, jeg tror ikke, der er fugls føde tilbage. Så skal det da være til verdens mindste pipfugl.

    @ Johs. Ja.

  17. Dorte !
    Dybt imponeret. Læste første gang din blog den 1.12. og ved derfor ikke hvilke udtalelser du skulle slæbes i retten for. Nu hvor det tilsynelandene er godtgjort, at ITF’s flotte resultater er svindel vil jeg gerne vide hvilke udtalelser om Stein Bagger det handler om ? Også hvem er advokaten ?
    Og et revisionsfirma med røde ører, der ikke har læst revisor-ABC for begyndere, tager plads i den lange kø ved håndvasken: Danske Bank (350 mill.), Sydbank (23 mill.), Nordea (25 mill.) og sikkert mange flere.

    Og a propos belåning og konkurs: Pressen skrev, at Steen Bryde ved konkursbehandlingen fortalte om et sommerhus til en værdi af 5 mill., belånt for 9 mill. Hvordan kan det lade sig gøre ?

    BM

  18. Tack för en “bubblande” läsning och gratulationer till Dorte för ett rakt, men djuplodande och envist ifrågasättande! En proffsig journalistik på gränsen till att redan kunna bli en “kioskvältare”. Tackar & bugar!

  19. Al ære og respekt for Dorte for den fremragende indsats – dog så trist, at alt for mange journalister i alt for lang tid lod sig besnære.

    Det er ikke første gang. Man behøver ikke kigge sig omkring for at blive bekymret, når medier og journalister falder på halen for visse typer af de mest karismatiske mennesker. Og hvis man ovenikøbet ser at bestyrelsen også falder på halen for direktionen, er der for alvor grund til at være på vagt. Journalisternes fært af skandaler bør blive styrket, når alt for mange bliver enige om, at den og den erhvervsleder, person, politiker etc. er en gud. Se på Peter Brixtofte, Kurt Thorsen, Klaus Riskær, Per Mikael Jensen, Johannes Pedersen. Alle som én har de over lang tid fået omverdenen til at falde i svime, inden det er blevet afsløret at det var kejserens nye klæ’er.

    Vi skal have den gammeldags journalist tilbage med fornyet kraft. Ham eller hende der lugter lunten på et tidligt tidspunkt når alle andre er medløbere. Dorte er et godt bud på en sådan journalist.

  20. Morten skal vi ikke lade Steen Bryde ude af ITF sagen?

    Det er jo en helt anden snak.
    En mulig forklaring på de tal du nævner er ændring i husets vurderings, så huset tidligere er blevet belånt med 9 mill. hvor værdien f.eks. har været 12, og det idag er 5 mill. værd.

    Bare en mulighed.

  21. På bagsiden af dagens BUSINESS fra BERLINGEREN er der en artikel med overskriften GÅDEN BAGGER.
    Artiklen beskriver denne karismatiske person med de flotte resultater som viste sig bygget på kviksand.
    I artiklens slutning beskrives hans nuværende samlever ANETTE UTHENTHAL som i 2006 fik BØRSENS gazellepris og året efter i 2007 solgte sin succesfulde HOME-forretning.
    Ifølge mine oplysninger måtte hun lukke sin virksomhed og fritstille medarbejderne da forretningen var gået konkurs og ude af stand til at betale sine kreditorer.
    Hjernen i dette forløb skulle efter sigende være STEIN BAGGER.

  22. Hjertelig tillykke med et flot stykke arbejde Dorte.

    Kan kan ikke lade være med at tænke på hvornår JMI Invest går i betalingsstandsning eller konkurs. Mon ikke de 45% ejerandel er solidt belånt og der er nogle banker som vil kræve deres penge retur når nu aktioposten er værdiløs og sikkerheden dermed er væk.

    JMI Invest, som begærede ITF konkurs, har muligvis gjort det for at kunne sikre sig nogle penge i konkursboet inden andre gjorde det.

    Det er tankevækkende at læse på JMI Invest’s hjemme side hvordan de supporterer deres porteføjle af investeringer med Best Practices inden for ledelse, forretnignsudvikling osv.

  23. For interesserede bør Drewes forslag til henvisning til JMI Invest absolut følges.

    Princippet “parallel tilførsel af kapital, know-how og best practices ” har nu fået et påfaldende konkret indhold.

  24. re jmi invest, prøv at checke øko dir, der er måske noget i familien der er bekendt

    fantastisk journalistisk arbejde Dorte Tofts

  25. En enkelt ting som undrer mig er, hvorfor har Stein Bagger kun hævet ca. 25000 i Dubai inden sin forsvinden?

    Hvis jeg skulle være på FLUGT i en sådan situation ville jeg have lidt flere “lommepenge” med mig på turen.

    Jeg aner en stinkende mødding!

  26. Hvis jeg skulle flygte ville jeg ikke hæve 25.000 på et kreditkort sporbart til mig samme dag i den lufthavn jeg flyver ud fra. Det lyder simpelthen som et kneb , eller total panik (og det tvivler jeg på) – det er lige før jeg bliver bekymret for Stein Baggers heldbredstilstand. Glimrende julekalender vi har fået her, hvem er julemanden ? og når han frem til den 24.dec?

  27. Vågn OP.
    Vi har KUN hørt historien fra EEN side.
    Og “den anden side” er væk – og med kun få penge på lommen. Og måske i en tilstand at han aldrig vil få brug for dem. Prøv at søg på vcr.dk og du vil se alle de forliste selskaber som hans “netværk” har haft. Anette får også alvorlige hug på nettet, så hun ved bestemt hvad Steen – OG ANDRE – havde gang i. Men han var næppe primus motor, så derfor havde han Brian til bodygard. Det her er en krimi der nok ender med lidt ALVORLIGT tremmerusk for andre end Stein. Og hvorfor er det nødvendigt for Bjarne Riis at forsikre sit sponsorat fra et firma med milliardfortjeneste????? Han var indlysende klar over at der var en risiko – et sted!

  28. Hey – hos KPMG vidste man noget FØR mandag! Hvad, mon. Fra PR meddelelse på deres site;

    “Vedr. IT-Factory

    KPMG er først blevet bekendt med den chokerende udvikling i IT-Factory i slutningen af sidste uge og i dag mandag den 1. december 2008. Vi samarbejder med politiet om efterforskningen af sagen.
    Vi kan oplyse, at KPMG har været revisor for IT-Factory i regnskabsårene 2005-2007, hvor vores revision ikke har givet anledning til bemærkninger om uregelmæssigheder vedr. IT-Factory. Vi har ikke gennemført revision eller review af perioderegnskaber for IT-Factory i 2008.
    Vi arbejder sammen med JMI Invest for at afdække, hvordan det omfattende bedrageri har kunnet finde sted. Da sagen efterforskes af politiet, og KPMG er underlagt tavshedspligt, er vi ikke i stand til at udtale os yderligere om sagen for nærværende.
    Stig Due, adm. direktør i KPMG”

  29. i JMI Invest portefølje indgår Skandiaweb A/S (Cvr. nr.: 29 39 04 52), der jvnf. CVR deler adresse (Krondalvej 9 A, 2610 Rødovre) med firmaet “MSB af 18. Juni 2007 ApS”.
    Dette MSB Aps (jvnf. Cvr-nr: 29843848) skulle angiveligt være i brachen for “Engroshandel med kufferter og lædervarer”, men jeg ikke umiddelbart finde noget egentligt v. at google det :-|

    Jeg kan ¤#@§!&$ ikke genfinde navnet på Stein Baggers ex-kone, men hed hun ikke Marianne S. Bagger ? (og dermed initialerne MSB)

  30. Ang. Skandiaweb (der findes i JMI Invest porteføljen), og som beskæftiger sig med CMS.

    Går man ind på på http://www.skandiaweb.dk (der redirecter til DNS: dk.skandiaweb.com), så fremstår firmaet som dansk m. fysisk tilstedeværelse i Rødovre (og Århus).
    Skandiaweb A/S
    Hovedkontor
    Krondalvej 9 A, 1. sal
    DK – 2610 Rødovre
    Tlf.: +45 44 52 19 00
    Fax: +45 44 52 19 01 ( Salg )
    Fax: +45 44 52 19 02 ( Administration )
    E-mail: info@skandiaweb.dk
    Cvr. nr.: 29 39 04 52
    Bankforbindelse:
    Sydbank A/S , Reg. 7980 , konto 1026422
    Revisor: Deloitte københavn

    Men går man ind på se.skandiaweb.com, så findes firmaet altså yderligere også i Malmø:
    Skandiaweb AB
    Drottninggatan 1 D
    212 11 Malmö
    Tlf.: +46 40 68 00 200
    Fax: +46 40 68 00 201
    E-mail: info@skandiaweb.com
    Org. nr.: 556764-0874
    Bankförbindelse: SwedBank Malmö
    Revisor: KPMG i Malmö

    Den svenske side af firmaet kan iøvrigt være flyttet, for i inden i sourcekoden på websiden findes en anden adresse:
    Created by Skandiaweb AB – http://www.skandiaweb.com
    All copyrights to Skandiaweb AB © 2007
    Language: Swedish
    Höjdrodergatan 22 – 212 39 Malmö, Sweden
    Phone: +46 40 68 00 200 – Fax: +46 40 68 00 01

    Bemærk! at de to sider af Øresund har 2 forskellige revisorer: Deloitte i Danmark, men KPMG i Sverige.
    (De samme 2 revisionsfirmaer, der gennem tiden har haft IT Factory til revision)

    Min viden om svenske forhold er desværre alt for lille til nærmere efterforskning, men hvis Dorte selv eller gennem en svensk kollega/journalist kan finde en forbindelse mellem svenske Skandiaweb AB og Carl Freer, Mikael P. Ljungman, Richard Jenkins (eCommerce, Media Power Inc., Blowfish Works, Gizmondo, Tiger Telematics) – SÅ skal Asger Jensby fra asken til ilden.
    Eller er der nogen læsere af denne blog, der kender det svenske svar på det danske CVR, samt evt. andre relevante svenske opslag ?

  31. Hvem introducerede egentlig Stein Bagger og Mikael P. Ljungman for hinanden ?
    Nederst på http://epn.dk/teknologi2/computer/article1532665.ece
    optræder navnet Johan Enander, med en del voldsdomme på sin straffeattest.

    http://www.realtid.se/ArticlePages/200603/30/20060330084759_Realtid310/20060330084759_Realtid310.dbp.asp
    optræder både Johan Enander og Mikael P. Ljungman, samt en masse andre – bla. Thomas Möller (HA-leder).

    Er nogen heldige at have nogle svenske journalist-forbindelser, så: Gad vide om svenske fotografer, medier, osv. ikke vedligholder billeddatabaser m. foto af mennesker, der har optrådt ved samme begivenhed som også HA’ere har deltaget i ?
    Det kunne være interssant hvis en Stein Bagger eller andre i IT Factory persongalleriet kunne identificeres på sådanne fotos.

  32. Angående initialerne MSB vil en simpel søgning på http://www.cvr.dk vise at MonbergSørensen A/S med binavn MonbergSørensen Branding har adresse her (det er iøvrigt i industrikvarteret), så det spor er vist i forkert retning.

  33. Er der nogen der ved hvor den avis-omtalte blog findes, hvor Bagger-familien kommenterer på alt dette her?

  34. Jeg lå søvnsløs hele sidste nat og tænkte over selve plottet i hele denne sag, der er både en Goullou, Flemming og le Carré værdig.

    Da jeg ikke kunne sove begyndte jeg for sjov, at lave min egen lille drejebog på hvordan en forfilm vil se ud til sagen.

    Jeg lavede den først som en note med billeder på Facebook, men inden længe mente FB-administrationen, at der var lige lovlig røre omkring min profil og har imidlertidig lukket den imens de undersøger og jeg har spammet (hvilket jeg ikke har).

    I stedet har jeg så lige genskabt “CEO ON THE RUN” på K-Forum i stedet. Den er dog stadig på engelsk.

    Enjoy.

    http://www.kommunikationsforum.dk/kristian-brask-thomsen/blog/it-factory-the-movie-preview

  35. Det er godtnok en ret syret sag.
    Men den falder jo på et ganske heldigt tidspunkt – det er jo den rene julekalender for voksne at følge med i sagen i medierne. Det bliver spændende at se hvad der sker i afsnit 24 ;-).

  36. Hvad nu, mr. Bagger? – Transplantation … og/ eller evig flugt. Det bliver en spændende serie, du kommer ikke til at kede dig. Danmark ser du aldrig igen.
    Bonde Nielsen valgte London som udgangspunkt, og scorede efter en lang, sej kamp endelig og i sidste øjeblik kassen. I Rusland. – Men nu er han gammel … og pengene?

    mvh. E. Roest

  37. Hr. Roest Bonde Nielsen emigrerede til GEORGIEN (ikke Rusland)da forbryderen Saschasvilla (???) tog magten og casinokapitalisterne fra US og EU kom stormende

  38. Efter at have set billeder af hhv. Anette Uttenthal og ekskonen Martina S. Bagger, kan jeg godt forstå hvis han er stukket af med rovet for et liv i luksus sammen med ex’en i Argentina eller Bolivia ;)

  39. Kære Dorte Toft, til lykke med dit fantastiske
    efterforskningdarbejde. Imod alle ods. Jeg forstår meget lidt om økonomi, min uddannelse er en helt anden. Men jeg forstår når folk (du) laver et fantastisk godt journalistisk arbejde. Du må være selvskrevven til Cawling prisen!
    I dyb beundring
    Grethe Langenvad

Comments are closed.