IT Factory – with a little help from….

IT Factory har jo været i min kikkert i mange år. Også før Stein Bagger kom til som direktør i december 2001. Men under den oprindelige stifter, Lars Munch Johansen, var der blot alt for mange flotte ord og flotte omtaler. År efter år. Der kom ingen flotte resultater.

Det er årsagen til, at da Stein Bagger ringede til mig i 2002 for at fortælle om, hvor vellykket hans indsats var, at jeg bad ham komme igen, når han kunne dokumentere sine ord.  Og så dryssede det ind med imponerende resultater år for år. For imponerende.

Derfor har jeg længe (alt for længe) spurgt mig frem, hver gang jeg var i nærheden af et menneske med forstand på software og afsætning. Typisk som afslutning på et interview om noget helt andet. Og hver gang, der var en lysning, endte jeg alligevel med panden mod en mur af lukkethed.

Denne blog skabte de første sprækker i den ellers så effektive lukkethed hos især IT Factory, men også hos den store partner IBM, som IT Factory hele tiden henviste til for at blåstemple sig selv.

Tag et kig på dette indlæg med overskriften “Rigmanden Finn Nørbygaards papirpenge”  fra den 5. december 2007 – altså for et år siden. Tjek venligst kommentarerne. Se de spor, der lægges ud der. Om Agios United, om manglende intern viden om kunder og produkter m.v.

Måske skulle personkredsen omkring IT Factory have orienteret sig bedre på det nye medie, nettet. Kommentarerne er en store styrke ved blogs. Og kommentarer rummer ofte langt flere vitaminer, end indlægget, der udløser kommentarerne.

106 responses to “IT Factory – with a little help from….

  1. Det er dybt tragisk at en sag som ITF kan opstå, men synes personligt at det er en smule “komisk” at se hvordan virksomheder ændrer karakter.
    Gå fra stolt at vise at de har relationer til specifikke virksomheder (ITF) til at blive totalt lukkede, og prøve at gemme sig i enhver sammenhæng sidenhen.

    Nægter at tro på at SB er ene om dette, er det må være nogen som har vidst besked (udover Dorthe).

    Godt arbejde Dorthe, nyder hver eneste blog post du kommer med, dog må jeg indrømme du så en smule træt ud på TV2, men det har du jo selv omtalt.

  2. Jeg er overbevist om, at denne sag er yderst kompliceret og med et hav af tråde. Derfor også MIN udelte beundring for Dorthes ihærdighed og mod.
    Hvis bevisbyrde(r) skal holde i retten, skal de kunne dokumenteres, og der må forventes en lang sagsbehandlingstid hos undersøgerne.
    Svindelmetoden er nem at gennemskue, nu, der er gået hul på bylden, men det er for nemt at kaste sig over bare én person.

  3. @INK
    SB, er entrepenøren.
    Bestyrelsen, vel Arkitekten?

    SB, Fikk med seg pengene.
    Så kan det vel bare være papirer tilbake til resten.Altså papirer av privat karakter som bilag til støvsugerposer!!!!!!!

  4. jeg er hundrede sikker på at det er et totalt komplot de må ha vidst hvad der har forgået ellers er de kodyl rådden i bolden med så hurtigt en omsætning er total urealististk de har vidst mere ind som så

  5. Det er endnu almindeligt at IT-virksomhederne geares økonomisk på den måde gennem div. ref. til samarbejder og partnere. Sådan var det også for et par år siden, hvis man kunne sige mobiltelefon. Og før det web.

    Det faglige arbejde er sikkert ikke noget at klappe af. Normalt når man laver design er det væsentligt at få dokumentation for væsentlige svagheder – så man kan styre fri af dem – men dokumentatioen bliver ofte brugt som salgsmateriale overfor interessenterne.

    Så der mangler professionalisme omkring nogle andre udviklingsmål herhjemme end at tjene penge eller økonomi. Det kan man også se på fordelingen i virksomhedernes deltagelse i det IT-politiske, f.eks. standardiseringsorganisationer m.v.

    Det er sikkert også en del af svaret på, hvorfor det er svært at få øje på danske (eller særligt mange europæiske) sw-virksomheder med markedsandele på de størrere markeder. De fleste er “bare” producenter eller ordreproducerende – uden noget egentlig udvikling. R&D er naturligvis meget dyrt og kører måske over 2-5 år før markedet åbner.

    Sådan en mangel på samarbejde omkring udvikling og strategisk it kan man også se i f.eks. EPJ – hvor man ville gøre det selv – eller der gik lokalpolitik til ordreproducerende virksomheder midt i en national strategi. blah blah

    Hvis ITF var interesseret i strategi og andre udviklingsmål end økonomi, så må de jo har samarbejdet med nogle om udviklingsmålene, f.eks. den den type infrastruktur de ville udvikle. F.eks. i et internationalt standardiseringsorgan – få indflydelse osv. Alt det som betyder noget – når du arbejder langsigtet i ledelsen med udvikling mod en evt. fremtidig markedsåbning – og må se udover ordreproducerende halløjsa ifb. driften.

  6. Stein Bagger har mødt sin kone på et fitnesscenter.
    Stein Bagger har mødt sin ven – Veggerby – på et fitnesscenter.
    Stein Bagger har mødt sin bodyguard – Brian Sandberg – på et fitnesscenter.

    se disse links:
    http://www.berlingske.dk/article/20081202/danmark/712020107/&template=print
    http://ekstrabladet.dk/112/article1092553.ece
    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/12/02/211948.htm

    jeg går ikke på fitnesscenter, men det virker alligevel mystisk. gud ved hvor mange han har mødt der og måske skulle jeg begynde at komme der.

    vh NH

  7. Hej Dorte Toft.

    Har desværre ikke helt fuldt dine indlæg vedr. IT-Factory, – men har ellers, næsten altid, læst dig i Berlingeren, – og hvor har det været dejligt, at en ekspert som dig, har kunnet få mig, en gammel edb-uvidende person, til at læse dine indlæg.
    Når du har formået mig til at læse artikler om edb, nettet etc., så beviser det bare hvor vidende, knalddygtig og pædagogisk informativ du er.
    Tak for det.
    Mange hilsener
    Per C. Højland

  8. Hej Dorte,
    SB startede sin karriere som turist guide ved spies, og havde efter hans eget udsagn en kort tid ved stålvalseværket som svejser. Så det har været en imponerende rejse til toppen.

    Jeg har været med i cirka 5 år med SB, og jeg undrer mig såre over den tilsyneladende uvidenhed, som de implicerede i dag bedyrer. Efter kort tid i selskab med SB må ALLE opdage, at han ikke kan lade være med ALTID at overdrive, oversælge etc… Så griskhed har gjort hans best. formand, COO, CTO, presseofficerer m.m.m. meget nemme at forføre. Længere er den ikke.

  9. Facinerende at folk med psykopatiske tendenser kan komme så langt som dette – bare de får sikret sig en chefstilling. Siger noget om at for mange i dette land ikke har nosser til at sige fra når de ser noget der tydeligvis ikke er hæderligt.

  10. Er der nogen der kan forklare mig:

    a) Hvordan kan omsætningen være pumpet op i 2006/2007, uden at leasingselskaberne i løbet af 2008 aner uråd? – For der skal vel betales månedligt til disse (måske er dette blevet gjort, men hvordan giver svindelen så overskud?!)

    b) Hvor er ITF salgsafdeling i denne sag? Det er vel ganske utænkeligt at SB er eneste person i virksomheden der har haft (fysisk) kontakt med virksomhedens “kunder”?

    c) Skrider man som bestyrelse ikke ind, hvis direktøren selv er alene ansvarlig for 90% af virksomhedens omsætning? Var SB blevet ramt af en bus (og havde omsætningen været ægte), ville ITF jo også have været i en katastrofal situation?!

    d) Hvordan kan AJ for få måneder siden melde ud, at ITF snart vil være en af landets største skatteydere? Vil man i den situation som formand for bestyrelsen ikke iværksætte undersøgelser af hvordan virksomheden struktureres på en måde som skattebyrden bliver mindre? (på legal vis, naturligvis)

    /Thomas

  11. Og her er et andet stort spørgsmål, som en revisor må kunne besvare:

    I ITF’s regnskab for 2007 står der under “Leasingforpligtelser: 0 kroner”. Men hvis man er Danske Leasing eller Nordea så må man vel vide, at man har store leasing-aftaler med ITF? Så hvordan kan det så være, at der ikke ringer 27 alarmklokker hos de store leasingselskaber, når de kan se i regnskaberne, at ITF slet ikke HAR nogle leasingforpligtelser?

    Og sig ikke, at de ikke tjekker regnskaberne før de laver en kontrakt med et selskab, vel…?

  12. hvor ville man tage hen?? Moskva… 13 milioner mennesker, en by med masser af penge, og sidst men ikke mindst 99% af befolkningen er hvide…
    En sød kone bagger har – en rigtig familiehustro som “straks” melder ham forsvundet. Jo hun bekymrer sig virkelig for ham, og et barn på 8 år er jo nemt at snyde. P.S: er det ikke noget med at rockerne har forbindelse til Moskva??

  13. Kære Dorte Toft

    Meget stærk journalistik. Du bør indstilles til en hæderspris, gerne på 1 million, dvs een promille af svindlen. Jeg foreslår Ernst og Young som sponsorer.

    VH Bent Meier Sørensen

  14. Alle taler om Stein Bagger og hans svindel.Desuden bliver formanden Asger Jensby klandret for pasivitet,OK.
    90% af omsætningen var luft ifølge pressen.
    Hvad lavede de mange ansatte???
    De kan umuligt være uvidende om at man ikke solgte noget som helst-eller hvad????
    Jeg syntes at man godt kan sætte det kritiske øje på de ledende medarbejdere i IT-Factory og spørge-VAR I VIDENDE OM DENNE OMFATTENDE SVINDEL?
    Een mand kan umuligt køre rundt med en organisation med 120-130 medarbejdere som det passer ham uden der er nogen som opdager uregelmæssighederne.
    Jeg syntes at jeg mangler svar på de ansattes rolle i hele denne farce.

  15. svar på hans j.pedersen
    de medarbejder som måske var klar over forholdene lad os sige 3-4 stykker er bange for deres helbred – tror rockerne er dybt involveret i denne sag – og måske peger det sågar mod rockernes forbindelser til moskva

  16. Er den virklige bankverden sådan at bare regnskabet viser overskud, positiv egenkapital og ren påtegning fra revisorerne – så er det et tag selv bord? Hvordan er forretningsgangen i bankerne når det kan lade sig gøre at sikre sig lån med falske underskrifter? Hvem lader sig bedrage i så stor stil? Hvem er den grådige i denne sag?

  17. Kan det være den nye rikmands pyramide formen?

    “Bestyrelsen” har ideen.

    De trenger en til og udføre den.
    Og når man titter på SB sin fortid, så er det vel ikke så mye han har og tape!

    Og han sitter med ett godt kontakt nett, som han har mødt i Fitness.dk.

    Sb er også villig til og ta straffen for en bunke penger.

    Og “Bestyrelsen” kan trygt sælge sine Aktier.

    Problemet oppstår når kjøper begynner og stille spørsmål, og etterfølgende trekker seg.

    Så reiser man ut og giver han en på lampen med en lektehammer.

    Men han holder fortsatt ikke sin mund.

    Dette er bare en tanke jeg har gjort meg.
    Etter alle de sjove info som kommer!

  18. Jeg tror at Anette Uttenthal ved mere end hun giver udtryk for. Hun er forretningskvinde og har drevet 4 Home ejendomshandel i København, og hun har vundet Gazelle-prisen for et par år siden.
    Mon SB ikke kunne leve op til konens evner for at drive virksomhed?
    Mon AU’s Gazelle-pris blev givet på falsk grundlag?
    Iøvrigt er der jo også parrets tre biler, som
    der ikke er betalt afgift for, og som kører som en svindelsag.

  19. Asger Jensby er ikke ukendt med forretningsmodellen “hurtige penge i et luftslot” – hans karriere (efter IBM) begyndte i et sådant firma i 1988 (Adm Dir). Typisk nok hed hovedproduktet i dette firma “Matador” – og papirpenge var der mange af – undtagen dem som småinvestorerne kom til at betale efter at korthuset ramlede!

    Nogen her som kan mere om den tid?

  20. Til MOA.
    Du har ret-måske er ANETTE UTHENTHAL helt klar over hvad der foregår.
    Til din orientering er det rigtigt at hun fik en Gazelle-pris i 2007 for sine HOME-forretninger.
    Det som de færreste er klar over er at hun-ifølge mine informationer- umiddelbart efter denne kåring måtte lukke sine forretninger og fritstille medarbejderne.
    Kassen var tom og en lang række kreditorer mistede en større sum penge.
    Hjernen i denne lukning skulle efter sigende være STEIN BAGGER.

  21. Willy J.
    2. december 2008 kl. 18:32
    1.Svindlen har stået på i flere år.
    2. kunderne sksisterer ikke.

    Saavidt jeg har læst, eksisterer der masser af rigtige kunder – og saa vidt jeg har læst, har indtægterne ogsaa været der og er betalt i banken – og betalt skat af til skattevæsnet.

    Der er noget, jeg ikke kan faa til at hænge sammen.

  22. Er der ikke en der vil hjælpe mig med at forstå hvordan SB kan snuppe 500 millioner, der ikke eksisterer (hvor kommer de penge fra, hvis det er en “leasingkarussel”)?

    Er det bare en “almindelig” paranaoid adm. direktør der har brug for rockere som bodyguards? Urovækkende og bizart.

    Eller er det penge-hvidvaskning for rockere der er gået i fisk – og en desperat SB der er flygtet fra dem? Det kunne overfaldet af Allan Vestergaard tyde på. SB frygter for sit liv og helbred – og stikker af. Andet giver ikke mening…. man dropper da kun sin datter med mindre man ikke har andet valg…

  23. @Krable
    Ingen ved endnu, om SB har snuppet de penge eller om de er tilgået andre. Dit gæt er så godt som vores.

    Men efter hvad der er fremkommet af information, er der ingen tvivl om, at der er tonset en masse penge ud til fiktive selskaber – og dermed bank-konti, vi ikke kender ejerne på – endnu.

    Eksemplet de viste var, at 51 mio var lånt fra kreditgiver til at betale et fiktivt firma for et fiktivt server-center. Det fiktive firma købte så for 20 mio software licencer o.l. hos IT Factory – de penge kan være en del af de 51 mio eller de kan være penge, der trænger til en ordentlig storvask (altså hvidvaskning).
    Det må tiden vise.

    Men under alle omstændigheder er ca. 90% af omsætningen efter sigende af denne karakter – så hvis vi antager at Erik Oves gæt på 1 mia er det samlede svindelbeløb og bruger vi eksemplet som udgangspunkt, kan op imod enten 400 eller 645 mio altså været blevet hvidvasket. (400 hvis de 1 mia er det beløb, bankerne har tabt, 645 hvis 1 mia er det IT factory har købt fiktive servere for.

    Men hvorfor skulle det stoppe ved 1 mia?

    Kreditgiveren (bankerne, leasing-selskaberne) er de store tabere, med mindre de er forsikret for de her ting.

    Det bliver mere og mere speget.

  24. rettelse: “645 hvis 1 mia er det IT factory har købt fiktive servere for minus de intjeninger, der har været fra ejeren af dette fiktive center.”

  25. Virkeligt imponerende arbejde af en seriøs journalist!
    Flere steder skriver (mindre seriøse) journalister at familien kommunikere via deres hjemmeside, er der nogen der har fundet den hjemmeside?
    Synes sagen er god underholdning – men indtil SB er fundet i live ville jeg vente med at køre kanonerne i stilling.
    Personligt ville jeg som ægtefælle have lugtet lunten straks manden havde anskaffet sig en tatoveret livvagt, det lugter…det stinker!

  26. Også et stort bravo og tillykke fra mig til dig, Dorte. Det er flot, men også påfaldende, at det var dig som freelancer, der først opdagede, at der var noget helt galt i IT Factory, og ikke de store dagblades og tv-stationers erhvervsredaktioner, som nu halser efter for at indhente det, de burde have arbejdet med i et år.

    Kan det mon skyldes, at de fleste erhvervsjournalister på disse medier inderst inde drømmer om at følge samme spor som Asger Jensbys spindoktor, Erik Ove, og gøre karriere som vellønnede kommunikationsmedarbejdere i det erhvervsliv, de burde fungere som vagthund overfor? Jeg tror det, og alt for mange kritiske spørgsmål til erhvervslederne fremmer nok ikke karrieremulighederne.

    I øvrigt glæder jeg mig til at følge de næste dages afsløringer. Især ser jeg frem til, at der kommer fokus på revisionsfirmaerne og bankernes leasing-selskaber, der tilsyneladende har sovet tungt timen. Hvis man er kunde i Danske Bank må det f.eks. være lidet betryggende at vide, at banken tilsyneladende indgik store leasingaftaler med IT Factory i år, selv om bankens aftaler fra 2007 ifølge dagbladet Børsen ikke fremgik af virksomhedens årsregnskab.

    Bankens pressechef Jonas Torp – tidligere journalist på Børsen, apropos ovenstående – erkender, at banken nok burde have brugt en time mere på at gennemgå regnskabet. Ja, mon ikke.

    Desuden undrer det mig virkelig meget, at ingen af leasingselskaberne tilsyneladende sikrede sig, at der var reelle værdier bag de produkter, som de betalte store millionbeløb for. F.eks. ved at undersøge lødigheden af de firmaer, de skulle betale millionerne til.

    I øvrigt var det rørende at høre Politiken-kommentator Niels Lunde omtale leasing-selskaberne som “sagens ofre” i News i dag. Ha-ha, hvor naivt. Der er næppe nogen i bankerne, som kommer til at lide på grund af dette her.

    De vil naturligvis som altid forstå at sende regningen videre til deres privatkunder, som bliver de reelle ofre sammen med aktionærerne, der i modsætning til privatkunderne burde kende til risikoen ved aktieinvestering.

    Men også den troskyldige bestyrelsesformand Asger Jensby – og hans ynkelige lakaj, Erik Ove – tidligere journalist på bl.a. DR – , må stå over for mange kritiske spørgsmål i de kommende dage. Jeg har svært ved at tro, at Jensby er så uvidende, som han forsøger at give det udseende af. Han har trods alt været i IT-branchen i mere end 30 år, og stillingen som skandinavisk topchef for CSC, fik han næppe for sine naive blå øjnes skyld.

    Manden er en benhård forretningsmand, men formentlig har grådigheden taget overhånd og fået ham til at lukke øjnene for de alarmlamper, der må være begyndt at blinke for længe siden.

    Jensby må bl.a. have undret sig over, at han som bestyrelsesformand tilsyneladende ikke kunne få oplyst, hvilke kunder firmaet havde. Han må have undret sig over, at Stein Bagger afviste bestyrelsens ønske om at møde firmaets øvrige topledelse. Han må have undret sig over, at Stein Bagger holdt op med at distribuere firmaets månedsrapporter til bestyrelsen. (Information tirsdag)

    Alt imens kan den formodede hovedmand åbenbart rejse frit rundt i verden uden risiko for at blive tilbageholdt, fordi politiet ikke har udsendt en eftersøgning på ham, men blot betegner ham som ”en interessant person”. For de fleste andre står det vist efterhånden klart, at Stein Bagger er en hel del mere end blot ”interessant”.

  27. Forklar mig lige igen – så jeg forstår det.

    Hvordan kan en person som ham her:
    Henrik J.
    Chief Information Officer, IT Factory
    med et usandsynligt flot seriøst cv :
    http://it-profiler.dk/index.php?page=profile:show,id=564

    Være uvidende om hvad der foregår i virksomheden….

    Jeg er dum i hovedet og fatter INGENTING mere….

    Hvornår vælter læsset helt og vi alle falder af.

    Skal der ikke snart styr på den “klub” – eller oplys mig… for jeg forstår det ik’

  28. Ja det spørgsmål er jo helt rigtigt Debil Emil! Bestyrelsesformanden som har været i branschen i 30 år har ikke bemærket at omsætningen i IT-Factory var 5 gange højere per medarbejder end i andre firmaer. Det kræver selvfølgelig også at man har en lommeregner med divideringsmuligheder – og at man måske ikke har pantsat sit firma med IT-Factory som sikkerhed – og at der ikke kommer en finanskrise, hvor der bliver krævet en proff due dilligence for at verifere værdien. Det er der finanskriser, der er skyld i det meste, når det gælder dårlig økonomi. CIO i firmaet har måske haft noget ekstra ferie tilgode eller noget sådant – ellers var han måske ikke den skarpeste kniv i skuffen! Bestyrelsesformanden og hans kammerat har jo også sovet i timen. Gud hjælpe os alle om det ser ligesådan ud i alle selskaber i Danmark.

    Med AJ er der jo bare 3 muligheder: Enten snotdum, “jeg vil ikke vide noget” eller indsyltet! For moralens skyld satser jeg på det første! Altså “snot hamrende dum”!

  29. Tja angående Henrik J, så har han jo netop arbejdet med ledelsespsykologi og informatik – det har måske netop været sagens kerne.

    1995: HD informatik og økonomistyring,
    Copenhagen Business School.
    Speciale i Informatik og ledelsespsykologi.

  30. Er det en tanke, at rockerne kan have truet Bagger på livet til at udføre ugerningerne? Er de 500 mio. faldet i hænderne på rockernes mafia?

  31. jeg har lige prøvet at kontakte det hotel Pelican Bay-hotellet på bahamas men de ville selvfølgelig ikke bekæfte at de har en dansk gæst boende men tro mig han er da der over
    Phone: (242) 373-9550 er deres telefon nr. man skal bare ringe taste 001 først

  32. Stein B kan umuligt være alene om hele dette set up. Der må være sammensvorne såvel internt i IT-F og eksternt.

    Direktører og bestyrelsesformænd ved aldrig noget om økonomi, når bordet fanger….

    Har IT-F’s økonomidirektør eller tilsvarende ingen kommentarer?

  33. @Ole
    Grotesk. Alt hænger sammen i et kluddermudderværk…

    Spil med her:
    http://www.vl20.dk/medlemsliste.php

    Tag to billeder (de to første billeder eksempelvis….)
    Tilføj lidt Kissemisse.
    Jalousi. Grådighed. Bedrag.

    Det er hans/hendes skyld.

    Og så er en sandsynligvis uskyldig person også draget ind i denne voksen julekalender.
    Plottet størkner snart.

  34. Tak til Dorte Toft for at bore i sagen og blive ved på trods af alt.

    Derudover stiller jeg mig også yderst kritisk overfor den påstand, at konen intet skulle vide.

    Det er MEGET påfaldende, at hun vælger at rejse til Danmark dagen efter, hendes mand forsvinder sporløst i et andet land.

    Er der overhovedet nogen her der kunne finde på det samme?

  35. Måske bør Bagmandspolitiet interessere sig for konen og dennes rolle. Det er ikke iorden at melde sin mand savnet efter at hun ER kommet hjem til Danmark.

  36. Jeg kan vedr. pyntede titler oplyse om at det
    Mensa-medlemskab Stein taler om, ikke er reelt. Eller sagt på en anden måde – så hverken ER eller HAR HAN VÆRET medlem af Mensa i Danmark nogensinde.

    Ikke registreret eller godkendt. Så tog han en test “for sjov” som han sagde eller udtalte så dumpede han i hvert fald.
    Kan desværre ikke finde artiklen hvor jeg har set det omtalt, og set i den aktuelle sags lys er det måske et lille sandkorn, men den her irriterede mig.

  37. @Thomas

    Du har fat i noget rigtigt der. Jeg tror også, at lige netop sådan et svindernummer her, kun kan udføres, når man er omgivet af grådige personer, og har det ikke været tydeligt før, så må det da være det nu. At netop JMI er sammensat af grådige typer med især AJ i spidsen.

    Og endnu mere tydeligt blev det da torsdag aften i TV, hvor Jensby blev interviewet af Jersild. Her var Jensby ikke meget for at skulle betale de penge tilbage, som JMI jo uretmæssigt er kommet til via SB’s svindlerier. Men man må da håbe – bare for retfærdighedens skyld – at Asger Jensby bliver forelagt op til flere erstatningskrav for sin gennemført svigtende indsats som bestyrelsesformand i IT “Fantasy”.

    Et eller andet sted i det her, er Asger Jensby sgu’ værre en Stein Bagger. AJ skovler gerne uretmæssige penge ind til sig selv, men står blot bagefter og prøver at spille helt uskyldig. Det er så gennemført vattet, og i min verden er AJ den mest utroværdige person i dansk erhvervsliv lige nu.

  38. ASGER JENSBY bliver mere og mere ynkelig.
    Hans bortforklaringer er så dumme så man forbarmes.
    At det nu kommer frem at der stort set IKKE er afholdt bestyrelsesmøder er skræmmende.
    Hvad har den mand egentlig lavet???
    Aktionærene i bankerne må føle sig lidt dumme-især hvis hans selskaber får lov til yderligere kredit.
    Hvad med de enorme udbytter som der er udbetalt-de bør efter min mening tilbage i kassen så disse penge kan forbedre boets stilling?
    ASGER JENSBY må forstå at hans cirkus er forbi.

  39. På en eller anden måde har jeg en ide om, at det måske endda er Asger Jensby, der reelt set står bag det hele. Hvorfor er alt han siger, så lammende dumt og helt ude i skoven. Hvis han er så dum og naiv, som han giver udtryk for, hvordan har han så tidligere kunnet bestride de poster, han har haft.

    Reelt set kunne det jo godt være AJ, der står bag det hele og så har “hyret” Bagger til den beskidte del. Det er vel kun “rimeligt”, at Bagger så også får den største bid af kagen, men AJ har jo dog fået 120 mill. ifølge ham selv + nu 20 mill til et hus. Plus ikke mindst friheden til selv at bestemme, hvor i verden han vil være.

Comments are closed.