Fra Stein Bagger til Helmuth Nyborg og lykkelige kvinder

TV2 gav mig i går aftes et stort grin, og i dag er det et læserindlæg i Jyllands-Posten, der har fået mig til at klukle. Det lyder således:

“Hvor er det godt, at det er en kvinde, der gennem lang tid har været i stand til at forholde sig kritisk til IT Factory’s regnskaber. Tag den, professor emeritus Helmuth Nyborg.” Annemarie Krohn, Junggreensvej 17, Frederiksberg.

“Hvor er det godt, at det er en kvinde, der gennem lang tid har været i stand til at forholde sig kritisk til IT Factory’s regnskaber. Tag den, professor emeritus Helmuth Nyborg.” Annemarie Krohn, Junggreensvej 17, Frederiksberg.

Årsagen til, at jeg måtte klukle, er, at jeg for en måneds tid satte mig for, at mit næste projekt skulle være at studere kvaliteten af netop Helmuth Nyborgs forskning.

Det er ikke fordi jeg har noget mod, om kvinder vitterligt skulle være dummere end mænd – vi klarer os nok alligevel. Men det er mest på grund af særprægede forhold i forskningen, såsom valget af de forskellige intelligenstest, tågen vedrørende antallet af involverede og hvorfor afstanden mellem pigernes brystvorter skulle måles. Men selvfølgelig pirkes jeg også lidt af, hvorledes medierne valgte en noget ensidig dækning af Nyborg-sagen :-)

Nærmest lykkelig i nørdland

Jeg skal dog først gøre et andet kæmpeprojekt færdigt – det har arbejdstitlen “Nærmest lykkelig i nørdland”. Men jeg kom til at kravle ned i Nyborgs forskning, hvor jeg så forblev i tre dage, inden jeg trak mig op, så jeg kunne gå videre med bogen, der er i centrum for projektet.

Her skriver jeg lidt om arbejdet med det Nyborg-relaterede kapitel under overskriften: “Sværeste kapitel: Myter om kvinder, intelligens og matematik”. Dispositionen for bogen er her.

Jeg brænder jo for, at piger tager et fordomsfrit kig på de kæmpemuligheder, der ligger for et godt og spændende arbejdsliv inden for, hvad jeg kalder de “hårde” fag.

Danske pigers ekstreme fravalg

Netop de danske kvinder fravælger i helt ekstrem grad (set i en international sammenhæng) datalogien, andre hard core it-uddannelser, de klassiske ingeniørfag elektro, byg og produktion og i en vis grad fysik og matematik. Det er humaniora og samfundsvidenskab, der trækker, og kommer der endelig lidt “hårdt” ind over, er det typisk blot som glasur.

Prøv at kig lidt tilbage i blogindlæggene på lykkelig-bloggen. Der er – mener jeg selvfølgelig selv – en del interessante ting at hente. Der er også korte lydsnipper fra interviews, men endnu er alle ikke lagt på.

Forlag ikke interesserede

Det er lidt paradoksalt, at mens jeg foreløbig er kontaktet af 7 forlæggere (eller er det 8), der vil have mig til at skrive om IT Factory, så er der foreløbig 2 forlag, der har sagt nej til bogen om pigernes fravalg af de hårde fag. Tidsånden er jo også imod.

Arbejdstitlen på bogen er “Sidste kvinde lukker og……”. Den rummer 12 fantastiske portrætter – fra en nysgerrige nanotech-studerende til en fascinerende robotprofessor.

Kvinderne fortæller om, hvorfor de stortrives, om hvorfor de så gerne vil have, at andre kvinder kigger indenfor. Men de fortæller også om de barrierer, de har mødt på vejen. Og mellem kvinderne er kapitler, der lægger lidt mere op til diskussion. Det om myter og intelligens hører til blandt disse.

Asger Aamund som mandelgave

Bogen afsluttes i øvrigt med en lille mandelgave – et kapitel med overskriften: Mænd, der elsker kloge kvinder. Og ja. Selvfølgelig er Asger Aamund blandt de interviewede:-) Tro mig. Det er et muntert kapitel.

21 responses to “Fra Stein Bagger til Helmuth Nyborg og lykkelige kvinder

  1. Det høres da spennenede ut med den boken. Håper den blir til noe! Jeg undrer meg bare en smule over det siste kapittelet du nevner. Er det ironisk ment? Hvem kan for ramme alvor mene at Susanne Bjerrehus er klok?

  2. Tag endelig fat og færdiggør den bog, så vi også kan få brudt fordomme om kvinder, uddannelsesvalg, lederjobs, forretningsforståelse og motivationsfaktorer med saglig og faglig argumentation.

    Gud ske lov er alle mænd ikke lige ensidige og pengefixeret, som fx Stein Bagger og hans netværk tyder på at være. Det tyder på de er præget af en forretningsforståelse, der går tilbage til Taylorismen og industrisamfundet med den sociale kontrol og styring som ledelse og penge som magt.

    Viden er idag den væsentlige ressource både den naturskabte og den kulturskabte. Den skabes løbende social og relationel, og bliver ikke mindre af at blive brugt, og således ikke en knap ressource, der kan styres og kontrolles.

    Industrisamfundets paradigme bygger på troen på de knappe ressourcer og kampen om disse… og derfor kan paradigmet ikke holde i fremtiden.

    Jeg tror også, du vil komme frem til at fremtiden vil byde på en blanding af maskulin og feminin forretningsforståelse, som evt. Lynne Franks, der er fortaler for, se evt. http://www.lynnefranks.com/

    Go for it, Dorte

  3. @ Sissel Klingenberg. Det kan jeg – i ramme alvor. Og derfor har jeg fået Asger Aamund interviewet:-)

    Jeg kan have uret, hvad ved jeg. Men jeg har altså en tendens til også at kigge under det ydre.

  4. Det er da fint at Dorte Toft laver et interview med Susanne Bjerrehuus. Så må det være op til læseren at vurdere, om hun er klogere end man tror. Personligt tror jeg ikke man skal undervurdere hende og det har jeg heller ikke indtryk af, at Dorte Toft gør.

    Lige i øjeblikket må, mig bekendt, siges at være på toppen Dorte – derfor er jeg nysgerrig: Er du slet ikke bange for, at du nu bliver målt i forhold til din indsats der medvirkede til IT Factorys fald? Susanne Bjerrehuus er jo alt andet lige ikke så spændende som Stein Bagger!

  5. Lige i øjeblikket må du (Dorte Toft), skulle der stå. Redigeringsknap må være det næste på programmet.

  6. @ Thomas E. Krarup. Der kommer meget mere om IT Factory, men jeg ville lige have det her med. Også fordi alle de kvinder og mænd, der har været med til at løfte som kilder, fortjener at bogen får en ekstra chance.

  7. Det er så godt gået Dorte. Dyb respekt.
    Læs de gamle indlæg på bloggen og man ser tydeligt, hvordan det begynder at brænde under SB. En enkelt mands værk. Glem alt om HAer, AJ, Fætter Ove og resten af nissenbanden.
    Vi var med helt derude, hvor Supermand desperat
    forsøger at klippe klistre et eksamensbevis og leger dukketeater med en ægte skuespiller.
    Katten efter musen. Elementært kære Dorte.
    Den kloge narrer den mindre kloge.

    God weekend til dig.

  8. @Sissel Klingenberg

    Jeg er IKKE kvinde.

    Jeg har, i de sidste 40 år, haft job i en del forskellige brancher.

    De bedste fungerende virksomheder, jeg har været ansat i, HAR haft kvinder på ledende stillinger.

    Dette et et faktum.

    Så klø på kvinder. I har en evne til at sortere snot fra overskæg, som vi mænd mangler.

  9. Har netop opdaget denne interessante blog som er oprettet af en modig og kompetent kvinde: Tak Dorte!

    Måske er årsagen til at kvinder stort set udelukkes fra bestyrelseslokalerne, at vi ikke er så tilbøjelige til at ligge på maven for folk som SB. Mænd, der kan det der særlige “sprog”, som jeg kalder han-bavian adfærd, kan simpelthen “hype” hinanden til at tro at de er noget. De er simpelthen utrygge ved at blive gennemskuet som det de er: Ganske almindelige mænd. Jeg har ikke kunnet få øje på den meget omtalte karisma.

    Håber meget at din bog bliver realiseret, da jeg har arbejdet mange år i “mandefag”.

  10. Susanne Bjerrehus er simpelthen for lækker og så har hun altid haft en ‘jeg er sgu min egen attitude’. En sådan attitude er for mig, udover skrigende sexet, et udtryk for stor begavelse, vel at mærke, når det leveres med en elegance og troværdighed, som SB.

  11. @Dorte – hvis du har brug for en research assistent til dine -foreløbig – 2 planlagte bøger, så sig bare til:)

    Seriously:)

  12. Hmmmm til Lise Pedersen og andre:
    Af de 5 mellemledere der var ansat i ITF, var de to altså kvinder. Så jeg syntes ikke, at man kan konkludere at kvinder nødvendigvis kan gennemskue sådanne ledertyper.

    Og den ene kvinde var økonomichef. Hvad hendes rolle er i sagen er uvis. Jeg læser idag, at fakturaerne fra leasingselskaberne gik igennem ITFs økonomiafdeling og bogført som vareforbrug. Så hvis hun ikke har kunnet gennemskue, at noget var helt galt, må der være store huller i hendes faglighed.

  13. Dorte! Du må ’sex-up’ din bogtittel.

    ‘Den sidste kvinde sukker… – af fryd, i en mandeverden’ – Eller hvad der nu er (u)passende.

    Mht. ‘hårde fag’ er det jo påfaldende, at medicin og tandlægestuderende har et betydeligt overtal af kvinder. Men her er der jo også ‘menneskekontakt’. De rå ‘tænke fag’ som datalogi og matematik er kvinder stort set ikke eksisterende.

    Og så lige om Helmut Nyborg. Om der er noget om hans resultater eller ej, så var det seneste jeg læste, i relation til ‘Udvalget om videnskabelig uredelighed’ en diskussion om statistikprogrammet Statistica’s finurligheder i beregningerne. Altså ærligt talt…

    Kvinder kan ikke finde vej, og mænd kan ikke finde ud af omsorg. Men vi kan finde ud af det sammen…

    Held og lykke med bogen.

  14. Hej Dorte

    Du må da kunne sælge bøgerne som en samlet pakke?

    Altså hvis forlaget vil have al din indsigt i IT Factory i en bog, der bliver en sikker sællert, så må de tage dit passions-projekt om kvinder i hårde fag med i købet – (og markedsføre begge titler!)

    Efter min mening har du lige nu en super forhandlings-position – som kun er blevet stærkere efter aftenens interview på TV2 :-)

  15. Godt sagt Trine-Maria.

    “Mandefag” er jo også en sjov størrelse som ikke er uafhængige af tiden. Hvis vi bare holder os inden for de sidste 20 år er f.eks. dyrlæge studiet gået fra at være ‘rent’ mande studie til at være ‘rent’ kvinde studie.

    Den gang jeg startede med at læse i starten af 90’erne blev jeg overrasket over hvor mange kvinder der var på matematik (vel ca 30-40%). Senere skiftede jeg matematiken ud med datalogi. Der var det ikke rigtigt muligt at komme med en procent del, da jeg var eneste kvinde på min årgang – og der var ingen kvinder på årgangen under og over mig :-(

    Over på fysik var vi dog en lille håndfuld kvinder :-)

  16. @ til alle kvinder og mænd, som igen mener at der er “særlige” ledergener eller andet hos kvinderne!

    Læs hvad Petrea skriver og kom videre i jeres tankegang. Der er masser af eksempler på mænd og kvinder som er nogle kvajhoveder og absolut ikke egner sig som ledere og det er nok ikke på grund af kønnet men på grund af at de er nogle kvajhoveder.

    Og således også omvendt.

    Kom nu væk fra den der kønsdiskrimination og evige pegen fingre ad det andet køn. Det her drejer sig om kvalifikationer som menneske og ikke om du er af det rette køn. Så længe vi ikke forholder os til hvad individet m/k kan, lige så længe kan vi blive med at mudderkaste og have tåbelige diskussioner såsom at kvinder qua deres køn er bedre til børn og mænd er bedre til hårde fag bare fordi de er mænd. Det er jo noget fis. Nogle kvinder er superbe inden for de hårde fag fordi de har det i sig og vil det. Nogle mænd er superbe til at have med børn at gøre. Og hvad forklarer det? at køn betyder ikke en bønne i det her, men at man som menneske m/k betyder noget, at det er personen indeni som er afgørende.

    Så kære alle, drop stereotyperne og lad os snakke om de virkelige problemer.

  17. Held & Lykke med Helmuth Nyborg.

    Det fantastiske ved statistik, er at man kan opstille en hvilken somhelst “nul-hypotese”. Hvad de fleste glemmer er at statistik ikke siger andet end at et udvalgt talmateriale ikke modbeviser – ikke modbeviser – nulhypotesen.

    Et fiktivt eksempel:
    “Mor Karen er en sten” er en nul-hypotese.

    Det udvalgte (ikke tal baserede) “argument”:
    “En sten ka’ it flyw; Mor Karen ka’ it flyw…”.

    Der er intet i “argumentet” Der modbeviser at Mor Karen kan være en sten.
    Men det beviser naturligvis aldrig at Mor Karen vitterlig ER en sten.

    Statistik fungerer på samme måde:
    Man opstiller en nul-hypotese (f.eks. at kvinder er dummere end mænd, at kvindlige bilister er farligere i trafikken end mandlige, eller at kvindlige læger fejlbehandler flere patienter end mandlige) og så skal man derefter med et udvalgt talmateriale vise at tallene ikke afviser – ikke afviser – at nul-hypotesen kan – kan – være rigtig.

    Af samme grund er det naturligvis vigtigt at man i statistik, vælger sine nul-hypoteser med omhu og vælger at de er neutrale.

    Eller man gør som Nyborg…

    Men før man kaster sig over Nyborg, bør man som udgangspunkt være klogere end han er ;-)
    Det kan man f.eks. være ved at erkende at anvendt statistik er et værktøj – ikke en videnskab.

    Det Nyborg har præsteret er derfor overhovedet ikke videnskab! Det er blot studentikost tal-hokuspokus og intet andet.

    De der betragter Nyborgs tal-pjat som “videnskab” er de virkelige uintelligente (hvilkert muligvis indbefatter Nyborg selv, men det er ingenlunde givet…)

    De bedste hilsner
    Kurt Dejgaard
    McGill University
    Montreal, Canada

  18. Flere kloge mennesker mener der findes 8 forskellige slags intelligens: sproglig, logisk-matematisk, musisk, rumlig, kropskinæstetisk, interpersonel, intrapersonel og naturalistisk.
    Hvilket betyder at vi er alle gode til noget.

    If you fight someone (s)he will fight you
    If you love someone (s)he will love you
    Make Love and live long
    Make War and die young

  19. Kære Dorte
    Foreløbig tak for stærk journalistik på et helt nyt niveau.
    Glem ikke Birgitte Ahring i din bog. Hun er bare såå sej.

  20. Kære Dorte Toft!
    Det glæder mig som gammel journalist, at der endnu er nogen, der tør spørge ‘hvorfor’ og ‘hvordan’, når der er noget, de ikke forstår. Så bliver resultatet nemlig et spørgsmål om argumentation, og det kunne den hjemlige andegårds verdenspresse lære ganske meget af!

  21. Hej Dorte

    Har du også set forbindelsen med Danish Touringcar Championship ? DTC Peter Elgaard fra Århus ?

    Mvh Jesper

Comments are closed.