Om IT Factory, Rovsing og eHuset. Om Ålen og om spin.

Søndag aften skriver jeg altid et blogindlæg, der lægger op til mandagens klumme på bagsiden af Berlingske Business. Det er business as usual. Nøjagtig som i august, hvor jeg skrev blogindlægget, “Efter mange lig i grøften skaber IT Factory rigmænd.”

Den, der gætter på, at jeg i morgendagens klumme ikke har kunnet slippe i den forløbne uges drama, har ret. Men. Jeg sætte IT Factory-historien ind i en større sammenhæng. Det fremgår også af overskrift og appetizer, der lyder således:

Blindhed: Rovsing, eHuset og IT Factory

Tre spektakulære konkurser på IT-fronten. Mon bankmænd savner spænding, siden de aldrig trækket stikket i tide?

Christian Rovsing A/S’ konkurs tilbage i 1984 er stort set ikke beskrevet nogetsteds længere, omend der naturligvis ligger nogle gulnede udklip i avisernes arkiver. En bog blev aldrig skrevet.

eHusets konkurs i 2001 er stadig varm, hvilket også skyldes retsagerne om skyld i kølvandet på konkursen. Desuden har Berlingskes erhvervsjournalist Birgitte Erhardtsen brugt eHuset som inspiration for sin business-krimi Bristepunktet.

IT Factory’s konkurs? Jamen Stein Bagger kørte vel til Los Angeles for at forhandle filmrettigheder med Hollywood, inden han meldte sig:-)

Bøger og film

Allerede fra første dag begyndte forlagene at kime for at få en kontrakt med mig om IT Factory-arbejdet. Jeg har ikke helt styr på antallet, men det er ved at nærme sig en halv snes.

“Ålen”, Peter Aalbæk, har bebudet at Zentropa vil lave både en film og en tv-serie. Han er i øvrigt glad for, at Stein Bagger har meldt sig selv, for det er en “dansk slutning” på dramaet, fortæller DR.

Jeg er inviteret til møde hos Zentropa i morgen tidligt, og det bliver spændende at høre, hvad der påtænkes. Til DR siger han: “Filmen bliver et testamente over hele den her grådighedsbølge”. Det lyder altså lidt a la Tom Wolfes berømte bog, The Bonfire of the Vanities, der også blev filmatiseret. Jeg er måske krydderiet på mødet:-)

Fortsat spin

Men mon ikke der også kommer noget helt anderledes ud af IT Factory-sagen, nemlig et af de bedste lærestykker i spin fra erhvervslivets side. Der er vist dokumentet så meget i aviser, radio og tv, som aldrig før.

Det foreløbig seneste, som jeg har set, var i TV2 kl. 19. Asger Jensby klandrer mig for, at jeg ikke gik til ham, og fortalte ham, at jeg var bekendt med hvem “John Doe” var. Så ville han have taget det brev alvorligt, som John Doe sendte ham allerede i maj 2007, og som jeg fik et halvt år senere.

Asger Jensby sagde imidlertid også –  igen, igen – at brevet ikke holdt. At der var vrøvl i det. At han havde drøftet det med sin rådgiver og med Stein Bagger, og derefter lagt det til side.

Burde jeg være gået til Jensby vedrørende John Doe? Hans passivitet over for John Doe taget i betragtning? Hans evige talen værdien af IT Factory op? Var det ikke nok, at jeg stillede kritiske spørgsmål?

Repressalier

Inden 19-nyhederne havde gemalen og jeg ellers lige været ude en tur nede omkring havnen for at få lidt normalitet tilbage i livet.

“Du skal luftes… Du har ikke været væk fra pc’en og telefonen andet, end når du skulle i tv,” lød argumentationen.

Men selvfølgelig snakkede vi om sagen. Og jeg berettede om min bekymring for det næste træk. Jeg er jo ikke vellidt blandt aktører i IT Factory sagen, hvilket  også er fremgået af kommentarer på denne blog.

Måske ser jeg spøgelser, når jeg kigger efter næste træk, men jeg er en “hvad nu hvis”-person (måske en erhvervsskade fra programmeringen).

Men var “næste træk” hvad vi så klokken 19, Erik Ove? Hvad mere har I i ovnen?

Forhåbentlig er det, jeg har i ovnen, langt bedre:-)

73 responses to “Om IT Factory, Rovsing og eHuset. Om Ålen og om spin.

  1. Der er mange spekulationer i denne sag.

    Men som enkelte tidligere har nævnt er det en god idé at “follow the money”.

    Så hvornår ser vi en journalist med økonomisk indsigt sætte sig for at undersøge, hvem der har vundet og hvem der tabt i hele denne karussel.

    Hvor meget har fx de oprindelige investorer i IT Factory hver fået udbetalt i udbytte, bestyrelseshonorarer mv. i forhold til deres oprindelige indskud. Har alle leasingselskaber tabt eller er der måske vindere i spillet?

    Alle spørgsmål kan sikkert ikke besvares på nuværende tidspunkt, men nogle svar til må det være muligt at finde.

  2. @Erling: Muligt svar; hvis antallet af private, dårlige betalere bliver for stort, går banken konkurs. Hvis en “innovator” lukker med en gæld på 100 millioner, så bliver det modregnet i skat. Samtidig er der en chance for gevinst, hvis “innovator” viser sig at være overskudsgivende. Man spiller på to heste, om man så må sige.

  3. @ HM og andre kritikere af bloggen.

    Det kan godt være at mange indlæg i diverse blogs er det rene vås, det medgiver jeg gerne, men alene at tanker kommer op og vende, kan give inspiration hos dem som arbejder seriøst med sagen.
    Alene al den efterforskning/research, jeg har set forskellige bloggere har lavet, kan måske vise sig at være nyttig i den virkelige efterforskning. I hvert fald, har flere brugt rigtig meget tid på at undersøge en masse spor.
    Brainstorming er dog anerkendt som et nyttigt instrument i kreativ sammenhæng.

    Og hvem ved, de blogs Dorte Toft har kørende, kunne måske give inspiration til andre, så man kunne tage andre suspekte skidesprællere under behandling.
    Skat.dk har øjensynlig mere travlt med at læse Den Blå Avis og andre lignende medier, for at se hvem der holder loppemarked i sin indkørsel, eller hvilken tømrerlærling der måske laver en sort tusse, frem for at tage sig af store og besværlige sager, hvor der måske er mulighed for ubehageligheder med større kriminelle organisationer.

    Jeg synes det her giver almindelig mennesker en fantastisk mulighed for at komme med bidrag, gode som dårlige, til alle mulige debatter, så det ikke alene er såkaldte “eksperter” ofte med skjulte dagsordner, der skal udtale sige. Deres udsagn er ofte endnu mere værdiløse end alm menneskers udsagn.

  4. have a look at saxo bank,you may find you next big story, look for the connection, think why!!!

  5. Jeg synes det er irriterende at Jensby og Nørbygaard bliver ved med at få lov til at sige, at de har tabt en masse penge på IT Factory. Man kan jo ikke tabe noget, man aldrig har haft. Værdien af deres aktier var kun reel, hvis nogen rent faktisk ville betale prisen for dem. At de så har belånt disse luftige værdier er en anden sag. Det er mere reelt at sige, at de har tjent stygt på dette svindelnummer, da de har hevet millioner ud i udbytte de seneste år. Journalister er sgu for nemme nogle gange.

  6. jf. denne artikel har JMI indskudt 16,5 mill. (2+2+12,5 og ikke 14,5 som journalisten regner sig frem til)

    http://www.crn.dk/index.php/news/show/id=31571

    udbytte angives her til 48 mill til ALLE aktionærerne – andre steder er angivet 108 mill. – jeg aner ikke hvad der er korrekt, eller om der er indskudt flere midler. Men det tyder da på at der er udloddet mere end der er indskudt.

    Hvis det er korrekt er jeg 100% enig – så gider vi altså ikke høre mere piv fra aktionærerne!!

    Men jeg har altså ikke checket tallene

  7. Det er ikke alle der er faldet på halen for ITF. Thorborg takkede nej til at sidde i bestyrelsen mindre end en måned før korthuset faldt. Han kunne ‘ikke forstå deres produkt’ og ‘kemien var ikke tilstede’. Ikke alle der er lige blå-øjede…

  8. Dorte, jeg forstår ikke din indestængthed. Og jeg er ret sikker på der er nogle detajler du ikke “husker rigtgigt”. Chr. Rovsing var ganske rigtigt bedre til det tekniske end det regnskabsmæssige så at sige – han forstod sig vist ikke rigtig på finanserne. Og der var et selskab som hed Chr. Rovsing A/S af 1984, havde økonimien det også svært, men man forsøgte faktisk at få kunderne til at acceptere korte forsinkelser på leveringerne mod at blive opgraderet. Personalet konklede virkeligt få at nå at blive færdig til tiden – de brugte fx hele Påsken op til rekonstruktionen. Nogle gange var det underleverandører som var skyld i forsinkede leverancer. Ja, der burder havde været mere styr på det økoniomikse og mere realitet i de fantastiske projekter. Som vi husker blev Dora vist ikke rigtig taget i brug. Men det gør da ikke Chr. Rovsing til en skurk eller hva’?
    Han havde faktisk nogle gode ideer som Danmark bare ikke var parat til fx den uddannelses institution han ville skabe. Der havde Danmark haft meget fine ressourcer – med eller uden transformatorer til “Ariane”!
    Mht DDE / eHuset kan man undre sig over de ansatte folk til det sidste. Det fremgik tydeligt af aktiekurserne hvad der var los. Hvis du er kommet i huset kunne du se det på skærmen i receptionen! Men man håber vel til det sidste, også bagefter. Du har ret i at hele det der Millinium var noget opblæst, som du opfatter som dotCom’s død. Netto mente dog de havde vundet ved at opdatere deres kasse-systemer så de ikke gik ned den 1. januar. Det ville havde forsinket dem 8 mdr, hvis de ikke havde forberedt sig, som de gjorde. Og om dotcom som tanke er død? Handler du på nettet selv??
    Personligt mener jeg der er stor forskel på om en mand ligefrem svindler (uden at kende hans motiver) og så een der har en rigtig god idé som bare ikke lykkes – så meget at kurven fortsætter opad i år tier …
    Er Thorborg en helt fordi han takkede nej til ITF? Er der nogle af hans gamle virksomheder der har set bedre tider? Forretningsverdenen er som havet – det går op og ned …
    Man husker historier fra 70erne om folk af fam. Gyldenkål-typen der hævder de er grever og baroner (uden at sige noget ond om dem!) og derfor køber pelse og dyre biler på “kredit”. Naturligvis uden at have noget at have det i – trækker man så på smilebåndet?

  9. @ Peter @ Magnus Sørensen. Min klumme handlede om bankers for store tilbøjelighed til at lade udlån og kreditter flyve. Men I har tilsyneladende fået et andet indtryk, så måske har jeg alligevel ikke udtrykt mig klart nok.

    @ Bjarke Myrthu. Heller ikke jeg er varm på alle historierne om tab af hundredevis af millioner af kroner. Aktiver købes ud af konkurs for 2 mio. kr. kontant (plus gældsbrev på 2 mio. i Amagerbanken). Der skydes i 2005 12,5 millioner ind. I alt 14,5 millioner cash. Udbetalt i udbytte 2006-2008 108 millioner kroner. Det er da en fantastisk god forretning de har gjort:-)

    @Kristen Brask Thomsen. Det var en god formiddag hos Zentropa. Interessant at skifte så meget miljø. Om der bliver et samarbejde? Alt for tidligt at sige.

  10. Hvorfor bullshit skader samfundet!

    Så vil jeg anbefale et kig på problemet “bullshit” (udover symptomerne spin og grådighed). Rammerne for bullshit er lige så stille ved at blive defineret og det er noget som vi måske behøver beskyttelse mod i loven.

    Se essay “on Bullshit” (1986) from Harry Frankfurt, professor i philosofi, Princeton. Det trækker rammen op for at definere bullshit (endog med et potentiale som mere samfundsskadeligt end løgnen). Essayet blev populært efter boblerne (bl.a. dotcom) og blev udgivet som selvstændig publikation i 2005.
    (http://www.amazon.com/Bullshit-Harry-G-Frankfurt/dp/0691122946/ref=sr_1_1/189-8628258-7995815?ie=UTF8&s=books&qid=1228778960&sr=1-1)
    Siden er juridiske faktulteter også begyndt at interessere sig for lovens prolemer med at håndtere skaderne fra bullshit. Se citatet her fra rapporten “Taking bullshit seriously” (en jura-workshop fra 2007).

    Citat: Traditionally, the law has concerned itself harms that arise from a specific kind of misrepresentation: lying. But, relatively recent structural changes in markets, marketing, and financial institutions have made it easy, and perhaps inviting, to cause those same harms via another kind of misrepresentation, bullshitting. Legal safeguards against lying are ill suited to protect potential victims of bullshit, mostly because they were developed with lying, rather than bullshitting, in mind. These safeguards are meant to focus people on truth-telling. But because truth-telling is neither a necessary nor sufficient condition for the prevention of bullshitting, promoting the telling of truths does not necessarily minimize bullshit. Indeed, the best bullshitter may be the one who never tells a lie. To reduce bullshit, we need to focus on its essence, what distinguishes it from other forms of misrepresentation. Then we can consider how best to prevent injury-causing bullshit. Apart from after-the-fact sanctioning, the law discourages lying by requiring disclosure and reporting. For the sake of argument, I grant the efficacy of these measures. But, perversely, disclosure and reporting can be coopted by bullshitters. To forestall bullshitting, the law should promote loyalty rather than – or at least in addition to – truthfulness. Conveniently, the law already includes a device for creating and bolstering loyalty between private parties, fiduciary duty. Strengthened and extended, fiduciary duty (http://en.wikipedia.org/wiki/Fiduciary_duty) would be ideally fit for preventing just the sort of bullshit likely to fly in our current social circumstances.

  11. Hvorfor bullshit skader samfundet!

    Så vil jeg anbefale et kig på problemet “bullshit” (udover symptomerne spin og grådighed). Rammerne for bullshit er lige så stille ved at blive defineret og det er noget som vi måske behøver beskyttelse mod i loven.

    Se essay “on Bullshit” (1986) from Harry Frankfurt, professor i philosofi, Princeton. Det trækker rammen op for at definere bullshit (endog med et potentiale som mere samfundsskadeligt end løgnen). Essayet blev populært efter boblerne (bl.a. dotcom) og blev udgivet som selvstændig publikation i 2005.
    (http://www.amazon.com/Bullshit-Harry-G-Frankfurt/dp/0691122946/ref=sr_1_1/189-8628258-7995815?ie=UTF8&s=books&qid=1228778960&sr=1-1)
    Siden er juridiske faktulteter også begyndt at interessere sig for lovens prolemer med at håndtere skaderne fra bullshit.

    Se summary her fra rapporten “Taking bullshit seriously” (jura workshop, Georgetown University Law Center, 2007).
    http://www.law.georgetown.edu/faculty/documents/BS_HLF_GULCWorkshop.pdf

  12. Hvor mange mennesker var ansat i IT Factory?
    Hvad lavede de?
    Hvis de fleste af firmaets aktiviteter var fiktive, hvad fik de så tiden til at gå med rundt om på kontorerne? Undrede de sig slet ikke over at være ansat i et succesombrust firma – de må vel have vidst, at de ikke havde noget særligt at sælge?

  13. Leasingselskaberne!

    Hvordan kan købe og derefter udlease for 1/2 milliard uden at checke tilstedeværelsen af de akriver man som leasingseskab ejer?

    Hvad siger leasingselskabernes interne forretningorden, hvad siger selskabernes interne og externe revision?

    Enhver revisor ville checke om en given virksomheds “varelager” er tilstede og rigtigt værdiansat!

  14. Leasingselskaberne!

    Hvordan kan man købe 0g derefter udlease for 1/2 milliard uden at checke tilstedeværelsen af de aktiver man som leasingselskab ejer?

    Hvad siger leasingselskabernes interne forretningsgange, hvilke pligter har selskabernes interne og externe revisorer?

    Enhver revisor ville checke om en given virksomheds “varelager” var tilstede og rigtigt værdiansat!

  15. Det var nyt at høre der også var blevet fremsat trusler mod dig Dorthe, blot fordi du skrev kritisk om IT Factory.
    Det er åbenbart sådan i “de store mænds svævende verden”, både i Farum og overthere Enron.

    Vedrørende Rovsing A/S husker jeg engang at have hørt, at problemet var udviklings-omkostningerne ofte oversteg salget af varen,
    – men så gik ejeren vist blot ud og solgte noget nyt og innovativt, så denne nye ordre måtte imponere alle i firmaet, medens økonomiafdelingen atter tog sig fortvivlet til hovedet. – Deres udtrykte bekymringer var ikke blevet hørt/forstået.
    DORA endte som bekendt i kælderen i TV-byen, og fik offentligt øgenavnet “Manuella” i en TV-avis hvor Mogens Berendt var vært.
    Tanken med DORA var særdeles fremadrettet, men desværre var teknikken endnu ikke på et stade, der kunne matche tanken.

    Så er der både bøger og film “rygter” om IT Factory, og det lyder virkelig spændende.
    – Ikke mindst i betragtning af hvad Stein Bagger selv vil fortælle “om det hele”.

    Grundlæggende er der jo spørgsmålet om hvilke eller hvilket spil blev der spillet.

    Hvem er aktører i det eller de spil der blev spillet.
    – Vi har måske ikke set dem allesammen?
    Hvordan hænger de sammen eller går på tværs af hinanden, og hinanden spil?

    Hvor er pengene(?), og bliver de fundet(?), kommer de retur(?).
    Er pengen midlertidig parkeret indtil staffen er udstået, – og livet så kan leves i fulde drag?

    Hvis pengene ikke genfindes, og returneres, – hvem har eller får så glæde af dem i henholdvis nutid eller fremtid?

    Så vidt jeg husker var alt parkeret sikkert, så da “Guldkongen fra Strøget”(eller hvad han nu hed) havde udstået sin straf, rejste han til et bekvemt liv under sydligere himmelstrøg.
    (Det var vist i omegnen af ca. kr. 60 mio. sagen handlede om)

    Ifølge en forløbig udmelding via medierne mener Stein selv han blev udnyttet!?
    – Spørgsmålet er bare af hvem?
    Det er vel egentlig mærkeligt, at gøre manden til direktør i et firma, som er gået rabundus 2 gange tidligere med netop ham ved roret.
    (sådan er ricisi måske blot i erhvervslivet?)

  16. situationen kan udvikle sig til et fantastisk drama, hvilket jeg tror vil blive tilfældet, når Stein kommer til Danmark og det viser sig at han ikke leverer pengene men benægter selv at råde over dem.

  17. Jeg tror at alle konspirationstanker må vige for en analyse af hvor pengestrømmen er flydt hen hen siden 2005. Så står sandheden klart tilbage.

  18. @Peter: Du har vist ikke sat dig ind i sagen omkring eHuset. Det blev nemlig begået kriminelle handlinger.
    Administrerende direktør Claus Erik Christoffersen fik seks måneders betinget fængsel, salgsdirektør Torben Krog fik fire måneder betinget og finansdirektør Kurt Wamberg Rasmussen tre måneder betinget.

    eHuset’s konkurs blev i starten håndteret af advokat Michael Ziegler, som vi jo også har set nævnt i forbindelse med IT-Factory.
    Store dele af eHuset blev i øvrigt solgt til CSC og videreført som CSC Consulting Group. Hovedmanden bag købet var CSC daværende administrerende direktør – en herre ved navn Asger Jensby.

  19. Hver dag sine nyheder, så det er næsten svært at følge med i tankerne.

    Seneste nyt er, at Asger Jensby tilbage i slutnignen af 80’erne var direktør i et firma, der også bestod af “varm luft(software igen)”.
    – Det er jo ulykkeligt, at sådan noget åbenbart klæber til Asger Jensby.

    Nå, men det var egentlig jeg havde i tankerne først, så det kommer nu.

    Det er jo et fint hus Asger Jensby har fået bygget til sig og fruen i Kongsvinger i Norge.
    Pengene er efter det oplyste i medierne lånt af Stein Bagger i det fælles firma Agios(hvor det så hører hjemme?).
    Gennem samme firma er Asger Jensby og blevet lønnet som konsulent, med kr. 1,2 mio. årligt foruden han sikkert også både har fået bestyrelsehonorar og aktieudbytte(vist ca. kr. 50 mio. de seneste år)??

    Ifølge medierne har Asger Jensby belånt huset i Kongsvinger til kr. 28 mio. NRK(ca. kr. 22 mio. DKR).

    Har Asger Jensby fået pengene(de kr. 28 mio. NRK) skal de vel betales tilbage til Agios, eller er huset rent faktisk belånt 2 gange?

    Belåningen til Kr. 28 mio. NRK skal vel benyttes overfor de norske skattemyndigheder, og de vel næppe også godtage de kr. 20 mio. samtidig til Agios!(dobbelt fradrag for renter og afdrag)
    Forhåbentlig er det vel ikke(igen) sket som en forglemmelse overfor andre myndigheder(de danske), men man ved snart ikke(?), da det er svært at få hold på hvor Agios hører hjemme.

    ??????

Comments are closed.