Kindly brug 6 min. på Kindle 2. Eller. Hvis dansk skal overleve

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/bBttkhjRk_k" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Dette er en reklame på 6 minutter og 23 sekunder, men fra min side ikke ment som en reklame for Amazons nye e-book, Kindle 2, der kan rumme tusindevis af bøger, vise dagens avis, seneste blogindlæg, læse højt for dig og meget mere. Det er i stedet en reklame for at bruge godt 6 minutter på at se denne video og derefter bruge det dobbelte på at tænke videre i dansk sammenhæng.

At lille Danmark måske aldrig bliver tilbudt Kindle 2, fordi vi er for lille og ligegyldigt et marked til at berettige al den bagvedliggende støtteteknologi, er ikke det vigtige i denne sammenhæng.

Og alligevel… for netop vores sprogmæssige lidenhed er, hvad der gør Kindle-inspirerede visioner absolut nødvendige.

Dansk er dyrt

De danske dagblade samt DR og TV2 er hårdt presset på økonomien, så der spares på journalisterne, mens papirudgift og distribution stadig koster aviserne en bondegård.  Samtidig vælger stadig flere borgere at nøjes enten med gratisaviser eller gratis nyheder på nettet fra ind- og ikke mindst udland.

Skønlitterære bøger på dansk er dyre, fordi de kun kan trykkes i relativt små oplag, og stadig flere danskere køber bøger på engelsk. Skolebøger på dansk er ofte dybt forældede, og lærebøger ligeledes. Lydbøger på dansk er sparsomme og dyre.

Udsultet sprogteknologi

Dansk sprogteknologi er udsultet, så en Kindle-agtig transformering fra tekst til tale (altså oplæsning) vil være en pine at høre på (undskyld, hvis jeg ikke er opdateret, men sådan var det sidst jeg tjekkede den danske syntetiske tale).

Og den dag, hvor en ny generation af Kindle også kan bruge talen som input og ikke blot tastaturet, er det heller ikke sikkert, at den danske talegenkendelse slår til.

Engelsk kontra dansk

Taleteknologi har aldrig været højt på den politiske dagsorden, ej heller blandt kulturens opinionsdannere. Der er så et vældigt politisk postyr lige nu med et flertal af politikere, der er imod den stigende brug af engelsk på de danske universiteter, men deres tanker er ligesom parnassets standset ved Gutenberg.

Ja, bøger har sjæl etc.

Et indlæg som dette vil blive mødt med fortællinger om, at den rigtige bog simpelthen ikke kan overtræffes i hverken praktisk eller oplevelsesmæssige sammenhæng. I de fleste sammenhænge er jeg enig, men ikke i alle, for også e-bogen har styrker som papirbogen ikke har. Og jo, jeg ved at også iPhone og lignende kan bruges til at læse bøger og nyheder, men slet ikke på optimal vis. Men det er jo heller ikke hvad dette handler om.

Som jeg ser det berøves danskere stadig flere muligheder i privat, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige sammenhæng, fordi vi er for lille et sprogområde og dermed for lille et marked. Det igen går ud over dannelse, samhørighed, konkurrenceevne og gennemsigtighed i samfundet.

Slå Norden sammen!

Alternativet i at tænke ny teknologi ind som kompensator kan være, at slå Danmark, Norge og Sverige sammen (jeg stemmer for det svenske sprog som det fælles, men ikke den skånske dialekt). Det byder jo unægteligt på nogle politiske udfordringer :-) Og om et marked på vel knap 20 millioner mennesker så batter er en helt anden ting.

Invitation til Kindle-Salon

En gang, når jeg er kommet ud på den andens side af den bogskrivning, jeg er i gang med (IT Factory-sagen samt bogprojektet “Nærmest lykkelig i nørdland”), håber jeg på, at nogen gider gå sammen med mig om en “Kindle-Salon” – om nogle sammenkomster, hvor vi kan tænke fremad. Vil du være med?

35 responses to “Kindly brug 6 min. på Kindle 2. Eller. Hvis dansk skal overleve

  1. Ang. talegendelse på dansk, så er der sket en del fremskridt. Jeg så for nylig noget i fjernsynet, hvor en tolk oversatte fra engelsk til dansk, mens en maskine så fortolkede det danske sprog til tegnsprog. Så der findes i hvert fald teknologi, der forstår dansk.

    Men det kommer nok nærmere og nærmere, efterhånden som f.eks. maskinoversættelse også bliver bedre og bedre – ikke den gratis form for maskinoversættelse, men den, der bruges professionelt. Som oversætter er jeg overrasket over, hvor godt maskinoversættelse fungerer i nogle sammenhænge, selvom der stadig er et stykke vej til at fjerne oversætterne. Men i løbet af 8-10 år må de fleste oversættere nok forvente mere at skulle optræde som en slags redakøterer, der tilpasser teksten.

    Det kræver naturligvis, at de, der skriver kildeteksten også bliver bedre til at skrive. Så helt uden arbejde bliver vi ikke, før computerne selv kan skrive dokumentation til software og maskiner.

    Mht. til fællesnordisk sprog, så batter 20 millioner en del mere end de 5-6 stykker, vi kan skrabe sammen. Inden for oversættelse af software er Sverige og Holland f.eks. en del af første lag, så de som regel bliver oversat blandt de første 6-7 sprog. Portugal er dog som regel i samme lag som dansk, så det er ikke kun indbyggertallet, der spiller ind, men nok også it-paratheden, eller hvad det så kan hedde.

    Et dansk Kindle-projekt kunne godt være interessant, når man ser på f.eks. http://www.touchdiva.dk. Forkert pris og langt fra optimalt funktionsgrundlag, men bestemt interessant alligevel.

    Jeg er selv iPod Touch-bruger, og den er funktionsmæssigt helt perfekt til e-bogslæsning og bloglæsning, men til gengæld er skærmen for lille til i praksis at læse meget andet end korte tekster.

  2. Måske var løsningen en hel anden: Nemlig at begynde at udgive bøger ud fra nødvendigheden af dem – at få en historie frem koste hvad det koste vil – fremfor at anskue det som et markedsprojekt?

    Hvorfor skal en bog i sig selv være et profitcenter? Hvorfor skal vi have en hel flok bøger om f.eks. IT Factory sagen, når der nu utvivlsomt er en lang række væsentlige problemstillinger, der ikke får en bog, fordi de ikke er sexede nok til at sælge store oplag?

    Hvorfor ikke se den som en del af et større hele, der kan føre foredrag, bedre jobs og andre gode sager med sig? Eller bare gøre en positiv forskel. Sætte et mærke.

    Hvorfor skal det hele ind i en markedsbetragtning? Det er så gammeldags og – i mine øjne – forfejlet, at det er til at brække sig over.

    PS: Idéen om et fælles nordisk marked hader jeg. Minder mig alt for meget om ensretning, og så meget føler jeg altså heller ikke slægtsskab med hverken nordmænd eller svenskere.

  3. Medierne er ikke en skid pressede. Slet ikke DR og TV2. De får masser af penge forærende – men de har misforstået opgaven og bruger alle skejserne på at rende efter store seer og læsertal ved at producere efter laveste fællesnævner.
    Jeg fatter ikke at DR kan få lov til at misbruge licenspengene til den slags meningsløse gøgl og underholdning som fuldkommen dominerer sendefladen.
    Dansk er ikke en skid truet. Vi kan allesammen dansk. Og de professorer der underviser på “engelsk” på universitetet kan for størstepartens vedkommende slet ikke nok engelsk – og er en pine at høre på.
    De fleste af os taler dansk hver dag. Vi tænker og læser dansk i vores nære omgivelser og vi drømmer også på dansk.
    Hvordan nogen kan tro at dansk er truet er mig en gåde. Men jeg tror det har at gøre med, at man forveksler sproget med det der står på en computerskærm – og så er det måske en lidt andne situation.
    Løsningen er at lægge computeren fra sig noget oftere og opleve virkeligheden uden medie-filteret.
    Det har jeg gjort.

  4. Vi er p.t. tre til en Kindle-salon:-)

    @ Gunnar Langemark. Der findes jo flere sandheder, og din er så anderledes end min:-)

    Jeg har bare set drastiske nedskæringer i journaliststaben på landets seriøse aviser gennem de seneste år, og det bekymrer mig, a pro pos gennemsigtighed. Ville hellere beholde journalisterne og nøjes med en skærm, end avisbudene. Og nej, det har ikke noget at gøre med beskyttelse af eget fag.

  5. drop dansk ,fjern det som primært sprog efter 2020 og benyt en af de “større” sprog istedet for.

    tænk på hvor mange resourcer der er blevet spildt for at vi skal kunne lave øæå

    K

  6. Jeg synes umiddelbart at man angriber problemet bagfra hvis man ser sproget som værende en barriere i denne sammenhæng. Det smukke ved en ebogslæser er netop at disbtributionsomkostningen er næsten den samme uanset om du vil distribuere en Steven King bog på engelsk, eller en bog på dansk af en ukendt forfatter. Ebogslæseren (om det så er kindle, sony reader eller en helt tredje er ligegyldigt) vil således have potentialet til at bevare det danske sprog fordi det pludselig er rentabelt at udgive bøger/aviser/tidsskrifter på dansk når man ikke længere skal forbi trykkeriet for at gøre det.
    På nuværende tidspunkt er problemet lidt som med hønen og ægget. Der er ikke nogen der gider at introducere en ebogslæser på det danske marked når der ikke er nogen bøger tilgængelige, men der er samtidig heller ikke nogen der gider at udgive ebøger så længe ebogslæseren ikke er udbredt.
    Så snart ebogslæserne for alvor bliver udbredte i vores omverden tror jeg ikke, der går længe før de bliver introducerede i Danmark og så åbner mulighederne sig pludselig for at revolutionere måden vi tænker skrevne medier på!

  7. Jeg er klar på en salon/tehus/litterær læsegruppe. Lad os genoplive 1700-tallets dyd om den borgerlige offentlighed og tale digitalisering, nye medier og kultur.

    PS. Kære Amazon, Giv os nu Kindle 2 og mulighed for Whispernet.

  8. Jeg stiller også gerne op til en salon, men lad os i stedet kalde den en ebogs-salon i stedet for det produktspecifikke “Kindle”-salon. Den nye Kindles lækkerhed til trods, savner jeg stadig at kunne læse .epub-formaterede ebøger.

    Kindle (også 2’eren) kan kun læse bøger i et par varianter af det Amazon-ejede mobipocketformat, der er noget mindre fleksibelt end det xml-baserede standardformat .epub. Og jeg vil også gerne kunne købe mine ebøger andre steder end hos Amazon.

    .epub vedligeholdes hos idpf og det bruges og støttes af en lang række store internationale forlag.

    Med et standardformat i spil (og et svar på DRM-problematikken, men lad nu det ligge et øjeblik), kan man købe og læse sine ebøger hvor man vil, og jeg tror personligt, at det afhænger af teksttype, brugssituation og smag og behab, om man vil læse sin ebog på labtop’en, iPhonen eller i ebogslæseren. Og der er mange flere læsere (både devices og applikationer) på vej, skulle jeg hilse og sige.

    Hvis man er helt vild for at komme i gang allerede nu kan man fx bestille Sonys nyeste ereader hos britiske Waterstones. Den læser både .epub- og pdf-baserede ebøger (og også Sonys opridelige, proprietære format). Men jeg vil anbefale at man venter til næste version, der efter sigende vil blive udstyret med fingertouch-skærm. Den er dog ikke på nettet, og dér halter den godt nok bagefter både Kindle og iPhone, hvor det er let at downloade ebøger direkte.

    Og hvad angår alt hvad du skriver om udsultningen af dansk sprogteknologi, Dorthe, kan jeg kun erklære mig dybt enig.

    Drømmen om et fællesskandinavisk sprog er – og bør efter min mening forblive – en utopi/dystopi, efter behag :)

  9. (jeg har droppet www links i nedenstående, for jeres spam filter stopper så mit indlæg – google selv… alt mellem ” og “)

    Dorte, jeg er med på “Kindle-Salon” !

    Men hvor er din egen avis i alt dette?

    Har i 2 år selv haft en “Irex iLiad” …
    som er rigtig godt tænkt.

    Hvis din egen verden (!) – bladhusene, ikke var så skyklappe-internet-bange – så have jeg anskaffet:

    “irexdr1000”

    Og læst mine aviser derpå…

    “pressdisplay”

    Men… så skal jeg flytte til udlandet for at læse danske aviser (!) – er det lige grotesk eller hva’?

    Retfærdigvis skal det siges at det Berlingske hus slet ikke er på “pressdisplay” men det er i sig selv jo også pussigt…

    Det handler ikke om at jeg vil have det gratis – jeg vil gerne betale, nærmest hvad som helst, inden for alm. rimelighed.. – men jeg vil have tilgængelighed som modydelse….

    Mine papiraviser er meget tilgængelighed, når de altså kommer frem…. og når jeg husker at tage dem med mig… osv…

    Det kunne en e-avis også være…. men det kræver altså, at I derinde på bladhusene slår skyklapperne ud….

    Og så vil jeg slet ikke komme ind på det grønne aspekt i papir kontra “e” – for så ligger I jo helt ned og gisper efter vejret…. :-)

    mvh
    Frans

  10. Jeg giver Frans Meyer helt ret. Kindle ideen kunne være jeres redning ud af et kraftigt nedadgående marked for husstandsomdelte aviser. Jeg har længe forventet, at I ville gå i den retning, men hurtig tilpasning og forandring tager åbenbart tid for traditionsbundne virksomheder :) Det handler om at få fat i brugerne der hvor de er. Avisernes eksistensgrundlag, annonce salg, ville jo nærmest få en ny renæssance med muligheder for nye former for salg af annoncer.
    Muligheden for at tilbyde opdaterede nyheder 24 timer i døgnet og andre personaliserede nyheder. Tænkt dig, at læse i en avis om morgenen, som er skrevet ”specielt” til dig med kun de nyheder som du interessere dig for. Der er et helt eventyr af forskellige muligheder gemt i den nye teknologi, og måske chancen for mere end blot (forsøget på) overlevelse. Reelt er der mulighed for skabelsen af et helt nyt læsersegment eller blot dem, som var blevet trættet af den ikke opdaterede morgenavis.

  11. Jeg kan tilføje:

    I en del år har jeg læst en del magasiner via: http://www.zinio.com – super nemt, ikke raket videnskab – det virker bare – og øger værdien og tilgængeligheden, meget.

    Jeg har dog opgivet at holde Danske IT magasiner – de tror læseren er en tyv, så derfor er det uhyre besværligt, at flytte sit magasin arkiv, når man får en ny notebook.

    Det tror fx PC Magazine ikke… så jeg læser ikke Danske IT magasiner mere…. det er for bøvlet…

    Det er altså pussigt tankegods der ligger bag…

    Annoncørerne må også være glade – det sker langt, langt oftere at jeg klikker på en annonce i et magazin hos Zinio end på et web banner.

  12. Hej Frank,
    Du skriver i dit ene indlæg, at man skal bo i udlandet for at abonnere på danske aviser til e-bog læseren! Man kan simpelthen allerede læse danske aviser på nogen e-bog læsere?
    Hvis det er rigtigt, er det jo ligefrem grotesk, man ikke kan herhjemme.

  13. Som en person under uddannelse vil jeg mene, at folk til tider glemmer hvor “stort”(godt nok lille i forhold til andre lande) et marked der faktisk er. Det vil være muligt at anvende statens miljøpolitik, samt øge besparelserne ved at købe studie bøger til billigere penge. Det vil måske være muligt at aktivere en proces hvor staten går ind og bidrager til et bedre videns samfund og går forrest med at få adgang til ny teknologi til et bedre miljø.
    Der er desuden mange dyslektikere som får hjælp og støtte fra staten til at blive bedre til, at læse og skrive. I denne hjælpe pakke får de et hvis rådighedsbeløb pr semester som de så kan få skannet bøger ind, som de så kan få læst op af en computer som også bliver stillet til rådighed. Hvorfor ikke prøver at få ramt det segment og skabe kontakt til producenten bag kindler 2 og være med til at promote dette vidunder. Der er ikke rigtig noget som skulle tale imod. Den Danske stat vil desuden kunne finde store besparelser og lignende til, at godt gøre denne investering.
    Men ok det store problem er jo nok stadig at få producenten overtalt.

  14. Hvis man vil læse ebøger på sin iPhone/iPod Touch – og det lader det til at mange vil – har man længe kunnet downloade applikationen Stanza, udviklet af firmaet Lexcycle. Den læser endda ebøger i epub-format (standardiseret xml-format). Stanza er downloadet flere end 1,3 mio. gange og der er tilmed en meget høj konverteringsrate til køb i den tilknyttede ebogsshop, Fictionwise. Lexcycles Neelan Choksi lover, at Stanza er på vej til andre platforme.

    Har man ikke en iPhone/iPod Touch men dog en browser på mobilen, kan man også læse ebøger i webtjenesten Bookworm, hvortil man oploader sine ebøger (i epub-format). Man kan så læse sine bøger i alle de devices der går på nettet. Bookworm kan huske hvor langt man er kommet. Hvis man ønsker at læse videre offline, kan man fra Bookworm eksportere ebogen til Stanza-readeren.

  15. Mads Thimmer som skriver på Innovationlabs site har også en spændende vinkel på problemstillingen omkring aviser og fremtiden…

  16. Mange ældre tager Kindle til sig. Lettere at håndtere end bogen, hvis gigthænder, og let at få stor skrift.
    Havde aldrig tænkt, at det ville gå i den retning, men selvfølgelig:-) http://tinyurl.com/cdm8hv

    Mon ikke efteråret er helt perfekt til startskuddet for Kindle-salonen?

  17. @Claus – ” – salonen, hvis den bliver til noget. Nu er det vel tid?”

    Enig! @Dorte Er du stadig frisk på det?

    @Dorte – Kommmer bogen “Lykkelig i Nørdland” – som e-bog?

  18. @Claus Thorhauge og Frans Josef Meyer. Yep. Jeg vil meget gerne sætte gang i en Kindle-salon, og nu er presset fra den anden og sidste bog så småt ved at lette (der skal dog bruges nogle kræfter på at “råbe” om den, da den falder mellem stole ude på medierne:-)

    Hvad siger I – skal man prøve primo december, eller er der gået juleged i den periode også, så man bør vente til januar.

    Og gys… mon ikke jeg er den eneste i DK blandt tech-skribenterne, der endnu ikke har prøvet en Kindle eller lignende.

    Vedr. bogen Lykkelig i Nørdland. Nej. Gyldendal har ikke planer for det.

  19. Ang. sprogteknologi ser jeg desværre ikke det store momentum i DK.
    Uddannelserne er få indenfor feltet. Den eneste i Danmark jeg kender er IT og Kognition på KU, som ikke har haft noget optag de sidste par år.
    På CBS er den sidste årgang af sprogteknologer ved at blive uddannet(BA i engelsk og datalingvistik), men der findes ikke nogen overbygning. Jeg blev færdig sidste år og for at have mulighed for at studere sprogteknologi blev jeg nødt til at tage til udlandet(lct-master.org).

    DR fik udviklet et system til talegenkendelse af prolog development center for et stykke tid siden. Det virker ikke umiddelbart ikke godt nok uden manuel redigering, men forskningen foregår stadig. Det er dog som om det i DK er en uddøende disciplin og derfor er der nok lange udsigter til et godt kommercielt produkt.

    Men mest af alt mener jeg ikke at der skal laves et fælles-skandinavisk sprog – det vil nok være et af de første dødsstød til det danske sprog.

  20. For en god ordens skyld: IT & Kognition på KU har, modsat hvad Andreas siger ovenfor, optaget studerende. Der går i øjeblikket 20-25 studerende på uddannelsen. De studerende, der går der eller er blevet færdige, har jobs i forskningssektoren eller relevante steder som _textkernel (Amsterdam), SAS Institute, Kræftens Bekæmpelse, osv. Uddannelsen har faktisk udviklet sig til en solstrålehistorie, som man kan læse om i næste nummer af Humanist. (Ansøgningsfrist i år er 1. april. Se også http://itandcognition.ku.dk.)

Comments are closed.