Netbooks ekstreme succes: Dit bud på årsag

Opdateret kl. 23.40 med Apples non-netbook. Se tilføjelse nederst i indlægget.

Et analysebureau hævder, at næsten hver femte bærbare pc, der blev afskibet i årets 1. kvartal er en netbook, altså en lille let og billig en, der er en slags “need to” især for folk, der “bor” på nettet eller rejser meget, og ikke nice to-overflødighedshornet.

Analysefirmaets navn er DisplaySearch –  ikke et af dem, vi normalt hører til, når det gælder pc-salg, men ét, der har mest fokus på skærmene. Om tallet er præcist eller ej, finder vi nok ud af hen ad vejen, men det er da en helt imponerende succes for pc-familiens yngste klon.

Men hvorfor? Det vil jeg gerne høre mere om. Og måske er der læsere, der selv overvejer at købe en netbook, der også er nysgerrige.

  • Er det finanskrisen, der kradser? Prisen, der gør det?
  • Ligger succesen i, at teleoperatører nu gør nøjagtig det samme som med mobiler, altså tilbyder en samlet pakke på hardware og abonnement til ingen penge, men lang binding?
  • Er det bare det rare i, ikke at skulle slæbe sig en pukkel til, når man er på farten?
  • Er du selv på netbook-vognen eller overvejer du? Og hvilke kriterier afgør dit valg mellem de mange?
  • Supplerer du med en stor separat skærm, eller beholder du den gamle pc/mac som primær?
  • Hvordan vil du synkronisere  dine data mellem netbook og primær, f.eks. via dropbox, eller holder du dem udelukkende ude på nettet f.eks. i Google Apps-verdenen, hvor der jo også er blevet mulighed for at arbejde off line for visse programmer?
  • Tog du en netbook med Linux-styresystemet og ikke Windows, og hvorfor?
  • Holder du alt i alt softwarebestykningen nede på din netbook eller hur?
  • Mon netbooks giver et gennembrud for et tidssvarende brug af moderne værktøjer i folkeskolen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, der falder mig ind her og nu, men det skal ikke binde dig, og føl dig ikke forpligtet til at svare på alt. Bare lige fra hoften. Og måske bliver det også til en klumme på papir fra min hånd, så nogle flere får mulighed for at se temperaturmålingen.

Og så lige et ekstra spørgsmål? Når du læser emails, er det så primært via en smartphone eller via din pc?

Tilføjelse: Apple har jo sagt nej til at lave en netbook. Betragter dem som for klodsede. I stedet arbejdes tilsyneladende med en slags større tavle med trykfølsom (multitouch) skærm. Her er foreløbig noget af det mest grundige, jeg har læst om det, og det er på en zdnet-bloggen Between The Lines. Så er der lidt mere at diskutere:-)

Tilføjelse II: Det blev til en klumme, og den er her. Tak for hjælpen.

34 responses to “Netbooks ekstreme succes: Dit bud på årsag

  1. Jeg har ikke en såkalt netbook, fordi foreløpig har jeg det meste jeg trenger i iPhonen. Jeg er student / frilansjournalist og det viktigste for meg er at jeg har lett tilgang på nyheter og mail – noe jeg alltid sjekker på iPhone. iPhone er også lett å synkronisere med pc.
    Men, skulle gjerne hatt en netbook på reiser / når jeg skal gjøre intervju! Enkelt og effektivt!

  2. Jeg skriver denne kommentar fra min Eee PC 901. Jeg sidder på et hotelværelse i Palma de Mallorca, hvor jeg er på ferie med min veninde. Det er 34 grader idag og alt for varmt til at være ude, derfor tager vi en siesta med netbook’en i skødet på det air-conditionerede hotelværelse med gratis wifi.

    Min mand gav mig min Eee PC i julegave, for at jeg kunne have lidt mere ud af min lange transporttid til arbejde. Det var et kriterium at den havde Bluetooth, så jeg kunne bruge min eksisterende HSDPA mobiltelefon til netforbindelse – gider ikke have flere telefonabonnementer end højst nødvendigt.

    Når jeg sætter mig i s-toget om morgenen hiver jeg min lille Eee frem og før jeg er på næste station er jeg online og kan lige nå at checke mail, facebook, twitter, google reader og besøgsstatistik på min egen blog inden jeg rammer Nørreport, hvor jeg skal skifte til metro.

    Jeg bruger min primære PC – en 17″ bærbar Dell – som før. Når jeg checker mail på min Eee er det via IMAP mailklient, og når jeg så er hjemme downloader jeg mails på gammeldagsvis. Jeg bruger også den store PC til billedbehandling og andre krævende ting. Der er således ikke behov for synkronisering.

    Min mand valgte i samråd med mig at købe en Linux-model – det var den bedste kombination af specs på det tidspunkt og jeg har ikke noget imod at lære et nyt styresystem (er Windows-bruger, har en anelse UNIX-viden).

    Ang. bestykning: bluetooth var et must som nævnt ovenfor, vi lagde ikke stor vægt på lagerplads fordi den primære PC tager sig af dataopbevaring, vi lagde vægt på en kvik lille processor så jeg kunne have den hurtigt i luften.

    Jeg er rigtig glad for min netbook. Som du selv er inde på er det en kæmpe lettelse at den fylder og vejer så meget mindre end en almindelig bærbar, det er en ren fornøjelse at have den med som nu på en ferie. Jeg har ret hurtigt vænnet mig til det mindre tastatur og skriver nu fint med 10-fingersystem. Jeg kunne godt forestille mig at det kunne være et godt alternativ til alm. bærbar for en studerende.

    Man kan diskutere hvilken funktionalitet man skal have på hvilken gadget, og nu hvor iPhone-moden breder sig er der jo mange som får øjnene op for at man kan en masse på en mobiltelefon. Det må jo komme an på behov. Jeg har i mange år checket mail, surfet og lyttet til mp3-musik på min Sony Ericsson mobiltelefon. Det fungerer fint for mig som supplement til min Eee og den gamle Dell.

  3. Har en netbook som ekstra pc, perfekt som rejse-pc og til at have på sofa bordet til email, google og andet web.
    Fylder og vejer ikke ret meget mere end en bog i tasken. Og med et usb 3G modem kan jeg være online over alt i Danmark.
    For mig var det størrelsen kombineret med relativ lav pris som gjorde udslaget.
    Bruger Foxmarks til sync. af bookmarks. Firma data via VPN og private data i Google Apps.
    Valgte Windows da alle i familien bruger dette normalt.

  4. Jeg har kigget på netbooks, men har fravalgt dem. Skærmkvaliteten er simpelthen ikke god nok til andet end nødtørftigt internetbrug.

    I stedet bruger jeg en almindelig 14″ bærbar med udvidet batteri. Den er dyrere og fylder mere, men giver mig fuld funktionalitet og over fem timers arbejdstid på batteri.

    Jeg tror problemet især er det danske marked, hvor standard-pc’en i dag er en bærbar på 15″ eller mere, som ikke er bygget til rejsebrug. For dem, der har købt sådan en pc, så er en netbook et godt supplement.

    Hvis du bruger den i dit daglige arbejde, vil jeg hellere anbefale en professionel ultralet bærbar pc i 12″-klassen, som ikke går på kompromis med kvaliteten og er mere solid end en netbook.

    For selvom vi kalder 15″ pc’erne for “bærbare” så er de reelt for store til at blive flyttet rundt gennem lufthavnscheck eller offentlig transport dagligt. Og det er der nok mange, som har indset, og derfor køber de en netbook.

  5. Min arbejdsgiver har givet mig tilsagn om en længere efteruddannelse og derfor skal jeg ud og kikke på noget som tages med til undervisning/gruppe arbejde.

    Hvis en bærbar er i standart størrelse er den ikke bærbar men slæbbar og er alt for stor til at være i en alm. taske eller ryksæk.

    “The internet is the computer” Min programmer (mac osx) mappen består for en stor del af SSB’er lavet med Fluid.app, adobe air app’s og forskellige notifiere.

    Med andre ord så synkronisering ikke et problem, det hele ligger på nettet i forvejen.

    Spørgsmålet for mig er hvor stor skal skærmen og tastaturet skal være for at dyret er praktisk at bruge. Mht. styresystem så er det i bund og grund ikke interessant, bare det kan køre en god browser der kan lave SSB’er og jeg kan få adobe air installeret og i øvrigt ikke gør sig bemærket!

    Da computeren ikke skal gemme mine data kan den holde så længe den kan og går den i stykker så er det bare trist.

  6. Jeg har gennem lang tid haft overvejelser om hvordan jeg bedst muligt kan organisere min hverdag på arbejdet, og i forhold til de transport-situationer jeg kan komme i.

    Jeg bruger rigtigt meget tid på møder, og har i den forbindelse, som alle andre, haft en blok med, hvor jeg har noteret ting og sager. Som alle andre måske også har det, så har jeg smidt noterne væk, og derfor reelt spildt min tid med at “doodle” på et stykke papir.

    Så købte jeg en netbook.

    Den er lille, vejer minimialt og jeg kan have den med til møder, og jeg kan notere alt ned. Jeg bruger den sammen med evernote, sådan at jeg har synkroniseret mine note på alle mine maskiner (Windows/Mac/Netbook). Samtidig bruger jeg Google indexering til at kunne søge ting frem hurtigt. Alt så en avanceret notesblok.

    Samtidigt har jeg nogle film på den, en bog og et spil. Alt sammen noget jeg kan bruge tid og kræfter på toget når jeg lader mig transportere.

    Alt i alt det smarteste nogen sinde (Næsten).

    Jeg bruger XP, men er meget nysgerrig på nogle af de smarte brugerflader der laves til netbooks i LINUX (LINPUS, JOLICLOUD), så jeg skifter måske snart.

    Eneste ulempe er at den ikke har indbygget 3g. .

    :-)

    Peter

  7. Jeg må tilstå, at jeg overhovedet ikke har brug for en netbook. Jeg havde i forvejen en 12″ laptop, der er handy nok til at slæbe med, hvis det skulle være. Ikke desto mindre har jeg hele to netbooks. En med XP og konventionel harddisk (Acer Aspire One) og en med Linux og chip (Asus eee 900). Jeg er lidt vild med gadgets, og de koster jo ikke alverden, så hvorfor ikke? Jeg bruger den med XP, hvis jeg skal have pc med ud af huset. Det er altså smart, at man lige kan smide den i sin normale taske og ikke skal gå rundt og reklamere med, at man har en laptop på sig. Den med Linux bruger jeg mest til at checke, hvordan mit webdesign tager sig ud på den platform, og så til at føle, at jeg ikke er totalt fedtet ind i Microsoft.

    Jeg føler ikke noget behov for at synkronisere mellem de pc’er, jeg bruger. Filer, der skal være til rådighed fra andre maskiner, bliver oploadet eller gemt på usb stick.

    Jeg føler ikke noget behov for at bruge ekstern skærm på mine netbooks. Derimod kunne det godt være aktuelt med et eksternt tastatur, i hvert fald for Asus eee’ens vedkommende. Det tastatur er altså i det mindste. Acerens tastatur er selvfølgelig heller ikke megastort, men det er til at leve med.

    På min Acer har jeg det samme software som på de andre maskiner, jeg bruger. På Asus’en er der ikke så meget plads, og det er også ret panglet at installere nye programmer, så der holder jeg det begrænset. Jeg har dog sat den op, så brugergrænsefladen ligner det, jeg er vant til.

    Hvilken pc, der er den primære? Det må blive enten min desktop maskine eller den 12 tommers. Det kommer lidt an på, hvilke opgaver jeg er i gang med. I perioder kan det godt være Aceren, jeg bruger mest.

  8. Jeg tester en netbook i øjeblikket, men det bliver for småt… Skærmen er for lille, og tastaturet duer ikke til mit tifinger-system.
    Arbejdsmæssigt har jeg en Lenovo X300, som er i en helt anden klasse mht. skærm, tastatur og kvalitet i øvrigt (og den er også meget dyrere…). Den vejer stort set det samme og er lige så let transportere. På kontoret suppleres den med ekstern skærm og tastatur, og undervejs bruger jeg et 3G-modem til at få fjernadgang til data.

  9. Super at få erfaringerne med netbooks på bordet. Der er jo rigtig mange gode. Mange hvor netbook’en ses som perfekt supplement til den pc, der arbejdes ved i flere timer.

    Tastaturets størrelse synes dog at kunne være et problem for nogle, og hænder kommer jo i mange størrelser:-) Bruger man tifinger-system, skal der være plads til alle på en gang, men er det “søg og du skal finde”-systemet, er tastaturstørrelsen nok mindre kritisk.

    Skærmstørrelsen? Meld gerne lidt mere ind om, hvordan det fungerer med den relativt lille skærm til det, netbook’en typisk bruges til.

  10. Jeg bruger min iphone når jeg pendler…Det kan det meste, på nær instastning af lange tekster. MEn den klarer fint mails, twitter, facebook og generel surf…

    Hvis jeg skal kode/skrive på min vej, hiver jeg min 13 mb op…Krydret me iphone 0s 3.0 tethering er den altid online

  11. @ Mikkel Bruun. Please… du taber mig i sidste afsnit, måske fordi jeg ikke er i Apple-verdenen. Din 13 mb?

    @ MB og andre. Så vidt jeg ved, kan Apples iPhone IKKE på nuværende tidspunkt bruges som bro til internettet for en netbook (så man a pro pos @Appelby kan nøjes med ét telefonabonnement), idet iPhonen’s nuværende Bluetooth tech. kun gælder headset, ikke filoverførsel. Tager jeg fejl?

  12. Jeg købte en Asus EeePC i efteråret, mine erfaringer er som følger:
    Skærmen er for lille og det er tastaturet også, mht. tastaturet så burde producenerne kikke på IBM’s gamle sommerfuglekoncept/patent.
    Jeg valgte en med Linux primært fordi den blev leveret med større SSD men også fordi jeg kender Linux ret godt, den tilpassede udgave af Linux var en skuffelse fordi der var masser ting som enten manglede eller var i antik udgave når man skulle installere software selv. Den er meget brugervenlig til en nybegynder som ikke selv vil installere andet end det som producenten leverer.
    Jeg har erstattet den medfølgende Linux med en standarddistro (OpenSuSE 11.1) og må sige at jeg ikke oplever at den er synderligt langsommere til at starte… den er dog langsommere til at lukke ned,
    Det er helt klart prisen som drev salget til masserne man fik en ultrabærbar til prisen for en stationær.
    Apple har i øvrigt en ultrabærbar men den er selvf. til Apple-pris, den hedder MacBook Air og er faktisk mindre end netbookene hvis man regner størrelse som volumen og ikke som areal… og den kan man faktisk arbejde komfortabelt med.
    Jeg bruger min EeePC primært som mobil terminal (Citrix/TS/ssh over 3G) så der er ingen synkroniseringsudfordringer, iPhone 3G er så småt ved at erstatte den til nødsituationer og den kan ikke erstatte min ThinkPad T61p til rigtigt arb.

  13. Tethering, at bruge tlf som trådløst modem. Det kn de fleste smartphones nu om stunder, og apple introducere det i den kommende firmware.
    De implementerer det selvfølgelig meget mere elegant end konkurrenterne.

    Når jeg sidder i toget forbinder jeg bare tlf med macbook via kabel (kan også bruge bluetooth), hvorefter iphonen automatisk deler sin net forbindelse med laptoppen. Så det virker som et mobilt brebånds modem pg er en af de rigtig fee ting i den kommende iphone firmware (som jeg har adgang til da jeg er iphone udvikler)

  14. Sidder og skriver dette på min, efterhånden aldrene, eeePC.
    Den er for mig blevet et u-undværligt stykke værktøj. Den har fået status som min primære maskine, særligt ifbm. min igangværende uddannelse. Jeg benytter faktisk udelukkende on-line tjenester, så det eneste “add-on” jeg har behov for, er Foxmarks.
    Det siger næsten sig selv, at der skal være Linux på sådan en fætter. Windows er alt for tung…
    Da jeg har haft den nuværende eee900 et stykke tid, overvejer jeg at skifte til en 901’er.
    Dette for at få en bedre batteri-tid, samt indbygget BT.

  15. Der er intet “ekstremt” ved den succes som netbooks har fået.

    Tværtimod!

    De udfylder det hul der var i markedet.

    Det er en helt naturlig udvikling som skyldes at folk vil have mindre at slæbe rundt på.

    Der er mange, som ikke har lyst til at slæbe rundt på laptops som vejer 3 kg og op + diverse tilbehør.

    De fleste netbooks kan ikke bruges til seriøst arbejde, da de har alt for lidt ram, for lidt processor kraft, for lille tastatur som regel og ofte alt for lille skærm.

    Men de kan bruges i en håndevending til at checke mail og lidt surfen på nettet, hvilket de sikkert kan klare en hel del bedre end de fleste mobiltelefoner.

    Jeg hører til typen, der multi-tasker i ekstrem grad. Jeg har altid adskillige browser vinduer åbne samtidig med at jeg høre musik på pc’en og f.eks. arbejder med html programmering i et program og uploader filer via FTP med et andet program. Og sideløbende læser emails osv.

    Det ville en typisk netbook slet slet ikke kunne klare.

    Hvis jeg skulle have en laptop / netbook ville mit krav være mindst 4GB ram, en skærm med opløsning på mindst 1024 * 768 pixels (vist nok ikke set endnu på netbooks) og mindst 15″ samt mindst 500 GB harddrive og en kraftig quad processor som kan klare mange opgaver samtidig.

    Men så er det ikke længere tale om nogen lille / billig netbook, men om en kraftig og dyr laptop til seriøst brug.

    Men det er en helt anden snak.

  16. Vi har netop anskaffet en såkaldt netbook til min kone. Og hvorfor så sådan en?
    1. Den var billig.
    2. Den opfylder hendes behov for e-mail, har internetadgang og mulighed for skrivning.
    3. Den er lille og let.
    Til mere krævende ting har vi andre computere.

  17. I dette land er prisen som altid det afgørende, slet ingen tvivl om det :-)

    Har selv en Lenovo s10 med eget abonnement, så jeg kan bruge telefonen mens jeg er på nettet.

    Den klarer 90% af mit arbejde perfekt og de sidste 10% ok – tastaturet er 95% størrelse og krævede lidt tilvænning – men det gør alle skift.

    3 cellers batteri giver 2,5 time – et 6 cellers det dobbelte, så ud over at være ægte mobil er den også fuldt funktionel.

  18. Jeg har da også overvejet at købe sådan en lille netbook. Jeg syntes ligesom mange andre at de er rigtig smart når man rejser meget, og her tænke jeg på at det er når man transporteres. Jeg bor selv ca 300 dage om året på et hotel, men jeg kan ikke undvære min Macbook Pro. Men jeg har da overvejet en netbook til når man sidder i flyveren eller i lufthavnen.

    Dog håber jeg at der er noget om snakke og at apple lave endnu et super produkt om kommer med en netbook “killer” ;)

  19. Jeg er på min anden netbook i øjeblikket, en MSI Wind, jeg købte for at erstatte min aldrende Asus Eee 701 (som jeg betalte alt for meget for på Ebay fordi jeg ikke kunne vente på at den kom til Danmark).

    Min nuværende netbook har en 10 tommers skærm og det er sådan set ok.
    Keyboardet er brugbart, men ikke mere for en fyr med store hænder. Jeg har ikke så meget at udsætte på performance – den er glimrende til lidt office arbejde, mail og webservices.

    Mit største problem med det lille bæst er, at skærmen på trods af en ok størrelse har en alt for lav opløsning. 1024×600 pixels er simpelthen for lidt til at bruge nettet med en moderne applikation uden at få klaustrofobi. Specielt den vertikale opløsning bliver for lav til at kunne have bare et minimum af toolbars og menuer på skærmen og man får hurtigt fornemmelsen af at se nettet gennem en “brevsprække”.

    Nu har jeg kun prøvet et par mærker, men jeg synes også at den fysiske udførsel lader lidt tilbage at ønske. Det knirker lidt for meget og er i det hele taget ikke særlig pænt at kigge på (hvorfor lærer andre producenter f.eks. ikke af Apple og afskaffer de tusind blinkende blå og grønne lamper?!)

    Efter den første forelskelse lagde sig, må jeg konstatere, at jeg ikke har brugt min netbook særligt meget.

    Det skal siges, at jeg købte en iPhone ca. samtidig med at jeg fik min nye netbook og den har stille og roligt overtaget flere og flere funktioner som jeg ellers ville have brugt en “rigtig” computer til. Jeg tjekker mail, skriver smånoter osv og med Evernote og Dropbox har jeg sågar adgang til mine noter og vigtige filer direkte på telefonen.

    Der er meget at blive begejstret for ved netbooks, men min erfaring er, at de nok skal være lidt større og have lidt bedre skærmopløsning og design inden jeg hopper ombord igen. Faktisk tror jeg min foretrukne bærbare mere er en x-serie thinkpad end en netbook. Men når man selv betaler er forskellen på 8-10.000 kroner jo nok til at få man tænker en ekstra gang inden man svinger dankortet.

  20. Jeg købte en med Linux, jeg rejser meget og min tablet pc var ikke hensigtsmæssig med touch skærm. Linux, mest fordi jeg ikke bryder mig om Microsoft. Fik Hutch i Thailand til at forbinde deres 3 modem og lægge driver ind, det virker fint, I Danmark benytter jeg mine normale pcér. Jeg har en Nokia N95 mobil, men har opgivet at benytte den, den er for svær for mig og manualen er håbløs, kan dog modtage/sende mails, men det er en nødløsning. Desværre kan man ikke forbinde den til Linux udstyr, det kan Nokia ikke finde ud af. Jeg har ikke behov for at overføre mails mm. idet jeg benytte webmail samt Gmail. Har problemer med Saxo Bank og Danske Bank der ikke er gode med Linux. E-trade, Nordnet og EIK er fine med Linux. Overvejer at skifte til Windows a.h.t.internetforbindelse med SIM kort gennem N95, men selvfølgelig købt i det aktuelle land 3 platter med enorme priser i udlandet, hvis det da virker. Hoteller i udlandet er håbløse med tilslutningspriser til internettet.

  21. Intel Rapporter at salget af Netbook procesosor er faltet med 33% i 1. kvatal så spørgsmålet er om salget af netbook kun er gået til producenterne af dem og ikke ud til slutkunden. Kunne tyde på at folk allerede har købt sig mætte i netbooks.

  22. Jeg har konsekvent fravalgt en netbook.
    Den har mange plusser, men der er ét minus der gør forskellen for mig: Den lille skærm/opløsning. Jeg kan ikke holde ud at kigge på den lille skærm, primært fordi at min bærbar skal bruges til skole arbejde. Jeg har istedet valgt en 15,4″ HP-bærbar, som jeg er fuldt ud tilfreds med.

  23. Jeg har en MSI-Wind med 1,6 processor, 120 Gb og 2 Gb Ram. Den havde Windows XP installeret fra starten, og jeg har fået partioneret harddisken, så jeg også kan køre Linux’ Ubuntu. Den er god til noter til møder, men det er svært at komme på nettet. Den fanger trådløse forbindelser, men jeg kommer ikke i kontakt med nettet – med mindre jeg sætter et LAN-stik i, fra en udbyder, der ikke kun sender til en bestemt PC.

    Hjemme har jeg en Airport router, og den fanger MSI-en slet ikke. Min udbyder tildeler forbindelse hver time til den PC, der er tilsluttet, så det kræver noget planlægning, om jeg vil på nettet med MSI-en eller med min Apple Powerbook, og så vinder Powerbook’en pga den bedre skærm.

    Jeg købte MSI-en, fordi jeg skulle have ny mobiltelefon, og ville have en med god musik o.s.v. – Og nej: min Powerbooks styresystem kan ikke kommunkere med en iPhone….

    Valget faldt så på en Sony Ericsson W902, efter en meget træls undersøgelse af om DEN så kunne kommunikere med min Powerbook. En dame fra S-E påstod det ikke ville være et problem, bortset fra synkronisering med kalender, men overførsel af filer, dvs. musik og billeder, ville være helt almindelig. HA HA HA – Powerbooken ‘genkender ikke formatet’. Jeg købte så MSI-en, fordi den har XP, har batteritid på op til 6 timer (og standby-funktionerne er nemme at indstille, så den selv ‘sover’ og er nem at vække, når man har den med til møder o.l. – den starter også hurtigt. – Trods installering af CD’er fra Sony-E fungerer telefonen heller ikke med MSI’en – den kan heller ikke ‘genkende formatet’ når hukommelseskortet på 8 Gb sættes i et særligt USB-stik. Jeg har ikke kunnet forstå forklaringen på brug af Bluetooth.
    Jeg har kunnet skrive en email – meget omstændeligt – på Sony-E, men ikke kunnet sende den, fordi jeg ikke kunne ‘springe’ over på knappen til ‘send’ – det er nemmere at sende en sms.

    Jeg har en Apple Powerbook fra dec. 2004 med Mac OS 10.3.9. Hverken Safari-, Firefox-, eller Explorer-browseren eller andre programmer opdateres til det styresystem mere. Det er også uvist om styresystemet reelt vil fungere ordentligt, hvis det opgraderes, fordi de nyere powerbooks har Intel-processor. Desuden har batteriet ALTID været for dårligt til at Powerbooken reelt kan bruges som bærbar. Selv når batteriet er nyt, har det kun virket godt en time, trods alle gode råd, og kapaciteten går hurtigt ned. Jeg bruger den hjemme til alle funktioner, og har trådløs forbindelse til mit anlæg, så jeg kan høre musikken over ordentlige højttalere.

    Jeg synes IKKE hardware og gadgets er ‘sjove’ – det er ting, der simpelthen skal fungere, og de almindeligste funktioner skal være fornuftige, let tilgængelige og driftssikre.

    Det er irriterende og frustrerende at bruge så megen tid og tankekraft på tekniske problemer, og på at systemerne fungere så dårligt sammen. Det er også forkasteligt, at producenterne bygger så hurtig forældelse ind i både hardware, styresystem og programmer – først bruger man tid på at sætte sig ind i ‘det nye’ og få det til at fungere, og efter ca. 2 år begynder det så at blive så forældet at det giver problemer.

    Jeg glæder mig til at der kommer bedre, lettere og tyndere skærme, så en god bærbar kommer ned under 1 kg.

  24. Jeg har en MSI Wind Notebook, og er vildt glad for den – bruger ikke andet

    Med 10″ skærm er MSI’en den største af sin art – indtil videre. Tastaturet er OK – bruger 4½ fingersystemet med luftkøling ;-)

    Jeg rejser meget og den passer derfor perfekt på klapbordet i flyet. Batteri-levetiden 2½ time er OK, men overvejer at købe et større batteri.

    Min Notebook kan det jeg vil, skrive, læse,
    og der hvor jeg næsten er allermest glad for den er når jeg sidder til møder. Den kan tilsluttes projektor og vise mine præsentationer, eller jeg kan bruge den til note-skrivning undervejs – den tager ikke udsigten og virker ikke dominerende på mødebordet.

    Mit eneste problem er den lille skærm, når jeg skal arbejde med regneark, der kan man engang i mellem miste overblikket.

    Men de bedste af det hele er nok at skuldertasken er blevet mere end 2 kg lettere

  25. Jeg er åbenbart undtagelsen i dette selskab:

    Jeg benytter næsten udelukkende min mobiltelefon (HTC Touch HD med Windows Mobile) til at læse mails. På den måde har jeg al min kommunikation (telefon, SMS, e-mail og instant messaging) samlet i en enhed. Dette gør, at jeg hurtigere kan reagere på mails, hvis det skulle være nødvendigt.

    Umiddelbart kan jeg ikke se et behov for en Netbook, da den stort set ikke kan noget, som jeg ikke allerede kan med min mobiltelefon.

  26. For og imod. Helhjertet og halvhjertet. Mobilen fjerner behovet hos nogen, teknikken slår knuder for andre.

    Det største fællestræk synes at være, at den lille skærm med den halvdårlige opløsning udgør et problem.

    Det gør en lille skærm dog alt i alt, synes jeg. Det har jeg i hvert fald erfaret på min lille smarte rejsepc, hvis skærm er superduper-højopløselig. Det er IKKE den pc, jeg arbejder på, når det virkelig gælder. Hvis jeg kan slippe.

    Den større skærm på min arbejds-bærbare gør, at denne er den foretrukne, også selv om den er langsommere.

    Men mon ikke vi også på det billige netbooks vil se en udvikling, der gør at lågets ydre mål efterhånden vil blive udnyttet til det yderste (12-tomme skærme ses nu også, f.eks. hos Lenovo http://gizmodo.com/5268833/lenovo-s12-is-the-first-netbook-with-nvidia-ion-priced-under-500), og at opløsningen bliver meget bedre.

  27. Jeg tror at mange vælger en netbook fordi de er nemmere at stjæle (!)

    Har selv en Asus eeePC 1000H. Ganske udmærket og valgt fordi den sku ha juice i op til 7 timer.

    Og så er den SORT – Ja – sort som helvede og det i yderste konsekvens når man sidder i et halvdunkelt hjørne med neddroslet brightness for at spare på safterne så man ka se nogle film.

    Hvad er så problemet: Jo – man kan i modens ulidelige navn ikke se tasternes påtryk, fordi en-eller-anden karl smart har fundet ud af, at sort og blanke reflekterende displays er dødsmart i forretningen, men et sandt helvede for brugeren.

    At det skete, var selvfølgelig fordi at den var på tilbud, selv om den siden dec 08 er faldet 700,- til 2500,-.

    Mit håb er dog, at jeg en dag kan skifte Atom 270 cpu’en ud med den nye og langt bedre Atom 280, hvilket kunne være interessant for de fleste netbook ejere, der lige mangler en bid mere heste…

  28. Når OLED bliver mere almindeligt (læs billigere) vil man kunne få netbooks, hvor display foldes ud til fx. 19 tommer som et rullegardin.

    Det bliver sjovt at se, især hvis man kan genere andre ved at klaske i bordet og nyde synet af display smutte tilbage ned i kabinettet.

  29. Jeg købte en eee901 i efteråret, som computer nr. 3. Umiddelbart havde regnet med at bruge den, når jeg skulle rejse, og som ‘stue pc’, hvis jeg lige skulle tjekke noget på internettet, men det har vist sig, at den kan bruges til meget mere. Jeg har installeret window 7 rc1 og jeg bruger den til stort set alt: Surf, mail, lidt hyggeprogrammering, tekstbehandling (jeg har ekstern tastatur og skærm) osv.
    Jeg tror generelt det er et udtryk for at langt de fleste af de opgaver vi laver i dag kan klares med langt mindre processerkraft end Intel og AMD vil have os til at tro.

  30. @ Marvin:
    “De fleste netbooks kan ikke bruges til seriøst arbejde, da de har alt for lidt ram, for lidt processor kraft, for lille tastatur som regel og ofte alt for lille skærm.

    Jeg hører til typen, der multi-tasker i ekstrem grad. Jeg har altid adskillige browser vinduer åbne samtidig med at jeg høre musik på pc’en og f.eks. arbejder med html programmering i et program og uploader filer via FTP med et andet program. Og sideløbende læser emails osv.

    Det ville en typisk netbook slet slet ikke kunne klare.”

    Korrekt at skærmen et en tand for lille, især problemet med den lave opløsning (efter sigende dikteret af M$), men resten er ikke korrekt.

    Har selv anskaffet mig en Acer A150, som benyttet med Xubuntu sagtens kan holde liv i 4 skriveborde med browser(med mange tabs åbne), tekstbehandling, udviklingsværktøj, ssh terminal, mysql og webserver(!) mm uden problemer.

    Så hvis der er problemer med performance, så har det vist mere at gøre med det valgte OS.

    Men ellers så må jeg sige at AA150’en udfylder et perfekt hul da det er en fornøjelse at kunne smide den ned i en taske, og en fornøjelse at have med på rejse.

    Har udstyret den med et ni cellet batteri, så den kan køre i over 6 timer på en opladning (og det burde kunne finpudses til næsten 8) hvilket er en fornøjelse, og alligevel vejer hele molevitten kun ca. 1,3 kg.

    Det lille tastatur kan man sagtens vænne sig til, dog ville det være rart hvis der ikke var så megen sørgerand omkring skærmen – det ville give over en tomme mere, og mulighed for en opløsning en tand højere.

    Det altafgørende er dog vægten, så jeg ser frem til næste generation, hvor skærmene vel kryber op på 10-11 tommer med en høj opløsning, samt der bliver brugt ARM processorer, så batterilevetiden kommer op over 8 timer, og den samlede vægt, incl. lader ikke overstiger 1 kg.

    /Christian

  31. Christian Nobel skrev:

    > og den samlede vægt, incl. lader ikke
    > overstiger 1 kg.

    Din evige optimist, ved du ikke at EU er ved at lave standardiseringsregler så strømforsyninger skal virke på tværs af producenter?

    Det er vistnok på grund af dårlige oplevelser med strømforsyninger lavet henne i Kina.

    Jeg regner ikke med at det medfører mindre strømklodser, snarere tvært imod for producenterne bliver nødt til at tage hensyn til worst case scenario ud fra EU standarden (bl.a. på grund af at mange EU-lande har en mindre end optimal el-forsyning).

    Der er vistnok også noget standardisering på vej på grund af de selvantændende batterier, det bliver nok en ny smiley-ordning.

  32. Selvfølgelig er de ny netbooks en succes! Har selv erfaring med en aspire one med Linux. Den er kvik og kan tages med overalt ( 3G ). Hvad har gennemsnitsbrugeren lige brug for? 3G/wifi- forbindelse,Browser,Tekstbehandling, Mail og lidt foto/video.. Thats it.. Netbooken er en forsmag på cloud’en hvor du har alt på web og vil have det med dig hvor du end er. Altså en webbaseret database i håndtasken.. Da bilen blev opfundet var det en stor tung klodset dampmaskine på træhjul. Nutidens biler er mindre smartere og en hel del mere effektive. Den stationære pc vi er vænnet til er at sammenligne med førnævnte dampmaskine. Glem i nær fremtid alt om at binde forbrugerne til bestemte styresystemer og dyre programmer på store tunge maskiner. Glem også alt om cd,dvd, og blu-ray. Hvem vil gide have det til at fylde på hylden? Folk vil hurtigt vænne sig til at få alt her og nu fra nettet/bredbånd/mobilt bredbånd uanset hvor de er. Som nævnt mener jeg blot netbooken er forsmag på det der kommer. Små smarte billige tabletpc’er bliver det næste..Og det bliver spændende:-)

Comments are closed.