Gæsteblogger: Gymnasiet og IT

Indlæg af gæsteblogger Steen Toft Jørgensen.

Dorte Toft har bedt mig være gæsteblogger for hende under 3 ugers fortjent ferie. Jeg er gymnasielærer i Helsingør, og har fagene matematik, fysik og datalogi. Er desuden formand for Datalærerforeningen for gymnasiet og HF. Selv om jeg hedder Toft, så er jeg ikke i familie med Dorte!

I dette blokindlæg skriver jeg om situationen mere generelt i det almene gymnasium i dag. I næste blogindlæg vil jeg beskrive de nyansatte læreres udfordringer indenfor IT. Senere vil der komme et indlæg om IT i undervisningen, og et om datalogi-faget i gymnasiet.

Gymnasiet i dag

For 4 år siden startede en indholdsreform af det almene gymnasium. Der er kommet nye ting som almen studieforbedelse, almen sprogforståelse, studieretningsprojekt, naturvidenskabeligt grundforløb. Og mange mundtlige eksaminer har forskellig udformning, fra traditionel 24 minutters fremlæggelse med forberedelse mens den forrige elev eksamineres til f.eks. 24 timers forberedelse til et spørgsmål som kendes på forhånd. Det store problem er, at det hele er udtænkt ved et skrivebord og altså ikke afprøvet som forsøg først. Den mere rutineprægede indlæring er ramt af de konstante afbrydelser, som gør kontinuiteten svær. Eleverne vælger nu en studieretning fra begyndelsen; kan dog vælge om efter ½ års grundforløb.Studieretningerne udbydes af det enkelte gymnasium. Dvs. hver rektor (og bestyrelse) sidder og finder på fagsammensætninger af 3 fag, som man forventer vil tiltrække elever. Gymnasierne er derudover fået en ny karakterskala og selvejende gymnasier i forbindelse med kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt. Hertil kommer indtægter via taxameterordning.

Problemfelt: Hvem sørger for at de studieretninger, som udbydes, matcher med de videregående uddannelsers krav, og med erhvervslivets krav i forbindelse med ansættelser?
Svar: Det er der ingen som gør! Rektorerne og bestyrelserne laver selvfølgelig lokal optimering. Hvordan man tiltrækker flest mulige elever – som giver taxameterpenge til skolen. Når man skal tiltrække mange, så sker der typisk ved at tilbyde bløde studieretninger, f.eks. med samfundsfag engelsk og medier. Så politikerne beslutning om selveje og taxameterordning betyder, at man overordnet ikke længere kan styre hvilke fag/studieretninger, som studenterne kommer ud med. Antallet af lærerstillinger i samfundsfag er nærmest tredoblet. Især sprogfagene pånær engelsk har betalt prisen.

Jeg har svært ved at se samfundets og erhverslivets interesse i disse konsekvenser.

Rekruttering af nye lærere

Der er ved at være lærermangel i gymnasiet. Især kniber det i matematik og naturvidenskab (fysik, kemi, biologi, geografi). Men også i andre fag er det på vej. I mange år har der jo været højkonjunktur i Danmark, så det har været rimeligt let at få job i det private erhvervsliv. Det har mange akademikere benyttet sig af. Folkeskolen har det problem, at en meget stor del af lærerne ikke er uddannet på seminarium. Man har været nødt til at ansætte mange andre typer. Den udvikling er på vej også i gymnasiet, hvor en meget stor del af lærerne er 50+. En vis lysning i rekrutteringen indenfor naturvidenskab er kommet pga. finanskrisen. Det betyder, at nyuddannede ingeniører har sværere ved at få job, og at ældre ingeniører bliver fyret eller presset ud. Det har været tydeligt for gymnasierne det sidste år, at der pludselig var flere ansøgere til stillinger indenfor naturvidenskab. NB: de fleste gymnasiejob opslås på: www.gymnasiejob.dk

Spørgsmål: Er ingeniørerne egentlig interesseret i et undervisningsjob – eller er det en nødforanstaltning for at skaffe penge på bordet? Risikerer man, at de forsvinder igen ved næste højkonjunktur?
Svar: Ja, hvad mener du?

9 responses to “Gæsteblogger: Gymnasiet og IT

  1. Ang. lærere:

    Jeg tror ikke det gør noget at lærere ikke har gået på seminarium. Hvad der kræves af en god lærer er intelligens og empati, og det er ikke oplagt at disse styrkes ved at sidde i rundkreds og spille guitar i tre år.

    For at tiltrække high-achievers skal man tilbyde penge og prestige. Success skal belønnes så det er tydeligt for kolleger og venner hvis man er sej. Det er desværre temmelig vanskeligt at se sådanne tiltag i danske skoler og gymnasier, inficerede som de er af fagforeninger, lighedsmageri og konsensus-søgning.

    Det bliver spændende at se hvad der sker med dette charter-school projekt i USA:
    http://www.nytimes.com/2008/03/07/nyregion/07charter.html

  2. Som student fra 2008, og første årgang med den nye reform, kan jeg slet ikke se de problemer du ridser op. Der var godtnok nogle start “problemer” hvor lærerne lige skulle finde ud af hvad alle de her nye tiltag handlede om, men det var elever og lærere i fælleskab rigtig gode til at finde ud af så tingene gik fint.

    Det er korrekt at det er kommet væsentlig flere som læser Samfundsfag, men er det nødvendigvis en dårlig ting?
    Personlig har jeg haft: Samf: A, Mat: A, Engelsk: B, Fysik C fra Virum Gymnasium.
    Noget som jeg vel og mærke selv har valgt, og idag mener har været den korekte beslutning, da specielt samfundsfag har kunne støtte mig i mit nuværende studie (HA Alm. på CBS).

    Angående dit ingeniør spørgsmål, så tror jeg at en plads som lærer på et gymnasie kun vil være midlertidigt, hvis de selv kan vælge, og de vil søge tilbage til det private erhverv, hvis de får muligheden.

    Jeg tror de vil føle det mere udfordrende og sjove, samtidigt med de formentlig vil kunne få højere lønninger.

    Men gælder mig til at læse de kommende Blogs om IT i gymnasiet, men nu vil jeg smutte tilbage til eksamenslæsningen :-)

  3. (Kommentar fra Steen Toft Jørgensen)
    Til Jesper Barslund:
    Som jeg læser dit indlæg, så har det helt rigtige for dig været den studieretning du valgte. Du får i studiet brug for matematik og samfundsfag på højt niveau. Du virker meget målrettet omkring din uddannelse.
    Og så er der altså ikke mange steder, hvor samf A kombineres med mat A – man nøjes typisk med mat B. Og gerne noget blødt som 3. fag.
    Jeg kan oplyse, at undervisningsministeriet netop er i gang med en revision af læreplanerne i samf og mat for gymnasiet. Brugen af matematik skal styrkes i samfundsfag – det vil med garanti kræve ekstra uddannelse af mange samfundsfagslærere.
    Mit indlæg i bloggen går mere på samfundets og erhevervslivets behov. Hvis alt for mange gymnasieelever vælger samf og bløde fag, så kommer der til at mangle uddannede indenfor naturvidenskab og sprog. Det må politikerne og DI da have en holdning til!
    Mht. ingeniører som gymnasielærere. Ja jeg tror som dig, at de unge ingeniører forsvinder igen, når de kan få et bedre betalt arbejde med større udfordringer.

  4. Til Steen:
    Du har helt ret i din kommentar angående det typisk er Mat B. Jeg glemte at nævne at jeg havde Mat. B de første 2 år og valgte at “opgradere” til Mat. A på tredje år, hvor jeg f.eks. kunne have valgt Engelsk B -> Engelsk A istedet.

  5. “Er ingeniørerne egentlig interesseret i et undervisningsjob – eller er det en nødforanstaltning for at skaffe penge på bordet? Risikerer man, at de forsvinder igen ved næste højkonjunktur?”

    Tja! Ingeniører underviser da på ingeniørskolerne. Og Sverige har en kort gymnasial ingeniøruddannelse, hvor der givetvis bliver undervist af ingeniører.

    Det skader vel heller ikke med lidt udskiftning i lærestaben, så der tilføres de støvede gymnasierne et pust af frisk luft fra det virkelige liv?

  6. Jeg kunne tilføje, at den tidligere kulturminister Jytte (yo-yo eller var det joh-joh) Hilden er uddannet kemiingeniør (Cand Polyt) og var rektor for et gymnasium inden hun blev minister.

    Det er iøvrigt mit indtryk, at det ofte er kemiingeniører, når man finder en ingeniør der er gået lærervejen. Det har måske noget at gøre med faget. Hvad skulle en maskin- eller bygningsingeniør kunne bidrage med af særlige “competencer” i gymnasiet?

    På den anden side, på ingeniøruddannelserne, er det osse kemiretningen der har langt de fleste kvindelige studerende.

  7. (kommentar af gæsteblogger Steen Toft Jørgensen)

    Axel Hammerschmidt skriver at det ofte er kemiingeniører, som går lærervejen i gymnasiet.
    Det vil jeg give Axel ret i, og argumentet er, at de passer godt ind fagligt, og der er stor mangel på kemilærere. Og ja, der er mange kvinder blandt kemikerne.
    Ofte er det også universitetsuddannede indenfor bioteknologi, som kommer til at undervise i kemi og biologi.

  8. Det virker helt bagvendt paa mig at skolerne ser paa hvad eleverne gerne vil, fremfor hvad de reelt har brug for naar de skal videre i uddannelsessystemet og tilsidst ud i det virkelige liv.

    Selvfoelgelig skal der tilbydes mange kombinationsmuligheder i og med at de fleste vel efterhaanden gaar i gymnasiet, men det burde ogsaa vaere muligt selvom man gaar den anden vej og tager udgangspunkt i hvad universiteterne, handelshoejskolerne m.v. egentlig forventer og kraever at eleverne kan, fremfor i hvad eleverne synes kunne vaere sjovt at laere.

  9. Michael Friis:
    Du linker til en artikel om en ny Charter school i NY, hvor de vil proeve om hoejere loen kan tiltraekke bedre laerere.

    Det er da meget nemt at svare paa og jeg er sikker paa at Superintendent for det skoledistrikt vi hoerer under vil sige det samme som mig – JA mulighed for hoejere loen tiltraekker bedre laerere. Faktisk saa tiltraekker hoejere loen og gode benefits jo alle laerere, men det er forholdsvis nemt for vores skoledistrikt at tiltraekke gode laerere. For det foerste er loennen god – gennemsnitloennen per laerer (incl benefits) er omkring $80.000 per aar (i artiklen du henviser til angives gennemsnitsloennen til knap $50.000 per aar), for det andet har vores skoledistrikt mulighed for at tilbyde laererne at blive paa deres loentrin naar de skifter job, ellers er reglen her i Californien (ved ikke hvordan det er i andre stater) at naar en laerer skifter skole/skoledistrikt starter vedkommende paa nederste loentrin igen!

Comments are closed.