Gæsteblogger: IT i undervisningen (Gymnasiet og IT – 3)

Indlæg af gæsteblogger Steen Toft Jørgensen.

I dette indlæg vil jeg beskrive udfordringerne i anvendelse af IT i undervisningen i gymnasiet.

Hvilke argumenter er der for at satse på fokus på anvendelse af IT i undervisningen i gymnasiet:

  • Undervisningen bliver mere spændende
  • Undervisningen bliver mere aktuel (nye dokumenter på nettet frem for kun gamle bøger og fotokopier)
  • Eleverne aktiveres mere, dvs. deltager mere
  • Eleverne opnår IT-kompetencer, som er helt nødvendige i job og privatliv
  • IT flyttes fra hos eleverne fra ‘underholdning’ til ‘læring’

Det er faktisk svært at finde negative sider ved IT-anvendelsen. Jo øget strømforbrug, hvorimod elevernes surf/chat/spil på nettet i timerne blot er en moderne udgave af kede sig og tegne små figurer på papiret eller kikke ud af vinduet.

Set fra lærernes synspunkt og elevernes læring, så er de tekniske valg omkring netværk, styresystem, officepakke osv. ret uinteressant. Det drejer sig simpelthen om at lære med (og om) IT.
Gymnasiet skal levere IT-infrastrukturen (netværk, Internet og fagprogrammer).
Eleverne skal selv levere bærbar PC (netbook), fordi en PC er et personligt værktøj, og fordi de ellers ikke gider passe på udstyret.

Eksempler på problemstillinger med IT i undervisningen:

  • Sikkerhed og etik på nettet: personoplysninger, copyright-problematik, virus, backup, mailbrug osv.
  • Praktiske værktøjskurser: PDF-filer, skærmklip, søgning på nettet, kildevurdering.
  • Kommunikation og samarbejde: mails, konferencesystemer, chat, gruppearbejde via nettet mm.
  • Skriftlige opgaver: elektronisk aflevering af eleven, elektronisk retning af læreren, fremsendelse og returnering, gennemgang af besvarelse via dataprojektor osv.
  • IT ved eksamen og prøver: Internet-adgang ved eksamen? (forsøg pågår i 2010 i gymnasiet, og derefter forventes adgangen åbnet fra 2011)  www.comon.dk/news/internet.paa.vej.i.danske.eksamenslokaler_40816.html
  • Virtuel undervisning / fjernundervisning: hvordan tilrettelægger man forløb, hvor lærer og elev ikke konfronteres face-to-face? hvilke IT-værktøjer anvender ma? online hjælp her-og-nu contra asynkron hjælp via e-mail eller konferencesystem?
  • Anvendelse af IT-fagprogrammer: I visse fag kan man med fordel anvende dedikeret software til faglig brug (f.eks. dataopsamling i naturvidenskab, graftegningsprogram i matematik, nodeprogram i musik, lyd- og videooptagelser osv.).
  • Inddragelse af netbaserede IT-muligheder: samarbejdsværktøjer som Google Docs, brug af Google Earth i geografi og andre fag, oversættelse i sprogfag, podcasts i stedet for stil osv.

Eleverne skal i høj grad på banen. Være skabende (kreativ) med IT og arbejde selv. Læreren skal helst ikke blot fylde viden på eleverne – de skal selv være med til at indsamle og skabe viden!

Eksempler på IT-brug i undervisningen:

FYSIK: Hvordan vurderes uheld på atomkraftværker? Det står der ikke meget om i de almindelige fysik-lærebøger, men på nettet kan man finde aktuelle fakta herom hos IAEA: www.iaea.org/Publications/Factsheets/English/ines.pdf . Eleverne tager ingen skade af at lære forskellen på de engelske ord “incident” og “accident”!

FYSIK: Hvordan illusterer man svingninger og bølger? Tja læreren kan forsøge at tegne på tavlen; men en animation er langt bedre: www.wainet.ne.jp/~yuasa/EngF4.htm . Eleverne kan langt bedre huske den slags!

MATEMATIK & ØKONOMI: Virtuel undervisning, hvor eleverne arbejder hjemme med en opgave i 1½ time.
steen-toft.dk/mat/20082009/2v/virtuel/virt0903.htm .
Her introduceres et begreb, nemlig ÅOP. Det skal eleven læse om via nogle links, og derefter være i stand til via matematisk viden og IT-værktøjer på nettet at beregne ÅOP for nogle (dyre) SMS-lån.
En sådan opgave gør undervisningen mere spændende og nærværende.

MATEMATIK & SAMFUNDSFAG: Hvordan fungerer egentlig mandatfordelingen ved valg til folketinget (steen-toft.dk/mat/20072008/1v/valg.htm)?. Eller i den amerikanske kongres (www.cut-the-knot.org/ctk/Democracy.shtml), hvor Alabama-paradokset er værd at studere på websitet, som giver baggrunden og interaktiv mulighed for at indse problemet?

IDRÆT & HISTORIE: Brug af Google Earth til i faget idræt at illustrere ruten for et orienteringsløb, og i historie til at vise ruten for en opdagelsesrejse: www.hgit.dk/earth.htm . Elevernes brug her øger simpelthen deres motivation til at lære noget!

ENGELSK: Anvendelse af lydoptagelser, dvs. skabelse af podcasts. Hvorfor ikke aflevere en MP3-fil med  oplæsning af digt – frem for at skrive et digt? www.hgit.dk/lydoptag.htm . Kræver naturligvis installation af (gratis) lydbehandlingsprogram og lidt kursus i brugen. Så lærer eleverne hurtigt at fjerne øh’er i optagelsen osv.

Heldagsprojekt med spiludvikling i en 2g: www.hgit.dk/spil.htm . Det er jo simpelthen skægt – men samtidig lærer man at strukturere, skabe en historie, arbejde i team, fremlægge for andre osv.

Sådan kunne jeg blive ved!

IT i undervisningen er simpelthen et genialt redskab til fornyelse og motivation!

Spørgsmål: Hvorfor forstår beslutningstagerne ikke, at brugen af IT i undervisning kræver en gigantisk kraftanstrengelse og seriøs undervisning og planlægning? Ikke mindst af de nye lærere.
Det kommer ikke af sig selv, blot fordi skolen har trådløst netværk og giver læreren en bærbar PC. Det er den trivielle del af det.
Den svære del at forståelsen af IT’s potentiale og det at få lærerne til at turde kaste sig ud i brugen af IT i forbindelse med undervisning. Det kræver at læreren har en stor IT-viden (ud over den faglige viden) – ellers tør læreren ikke bruge det, og eleverne tager det ikke seriøst, når læreren ikke kan finde ud af det.

Opgave:  I forlængelse af opgaven om Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) kan man læse lovgrundlaget på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113561. Læs §16-18, og gå derefter til “bilag 1”, som angiver den matematiske formel til beregningen af ÅOP.
Fuldstændig uforståeligt! Jura og matematik går ikke så godt i spænd her.
Hvordan skulle formlen være skrevet på Retsinformations hjemmeside?

NB: Jeg giver løsningen i en kommentar om 1 uge.

7 responses to “Gæsteblogger: IT i undervisningen (Gymnasiet og IT – 3)

  1. “Spørgsmål: Hvorfor forstår beslutningstagerne ikke, at brugen af IT i undervisning kræver en gigantisk kraftanstrengelse og seriøs undervisning og planlægning? Ikke mindst af de nye lærere.”

    Det er modstanden for forandring – hos pædogoggerne – der er problemet. Man opnår ikke noget med “push”.

    Er der overhovedet nogen (elev) idag der ikke kan sende en opgavebesvarelse med e-mail? Og er der overhovedet nogen (lærer) i dag der ikke kan finde ud af at modtage sådan een, skrive kommentarer – i f.eks Word – til opgaven og sende det tilbage?

    For så er det sgu’ ikke “beslutningstagerne” der har et problem.

    Svar på dit spørgsmål: Den er godt nok svær at “oversætte”. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at ligningen kan have flere løsninger (for i) når ud- og indbetalinger er blandet tidsmæssigt. Altså, at nye lån gives mens tilbagebetaling står på.

  2. Når man skal finde rundt i love er det en god ide at kigge lidt tilbage. I dette tilfælde kan man så finde det oprindelige lovforslag, fremsat af Justitsminister Frank Jensen i Folketingssamlingen 1999 – 2000, L 213. Den mer’ læseværdige formel kan ses langt nede på siden her:

    http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/19991/lovforslag_som_fremsat/L213.htm

    Bilag II. GRUNDLIGNING DER ANGIVER ÆKVIVALENSEN MELLEM DELS LÅNENES, DELS TILBAGEBETALINGSYDELSERNES OG OMKOSTNINGERNES VÆRDI.

    Man må da gå ud fra, at de folketingsmedlemmer der har vedtaget loven, forstod den.

    Der er ovenikøbet flere beregningseksempler.

  3. Steen, jeg haaber der er mange og kommer flere og flere laerere som dig. IT i undervisningen er saa vigtig at jeg kan slet ikke forstaa at man kan komme udenom det og jeg forstaar slet ikke modstanden, for er man ikke altid interesseret i at goere ens arbejde mere interessant, tidsvarende etc. ?

  4. @Steen
    Jeg ved godt at tilstandende ikke er ens landet over.

    Forøvrigt er jeg fuldt enig i din opfattelse i bruge af IT. Lidt mindre i valg af værktøjer ikke betyder noget.

    Men du beskriver hvordan verden burde se ud. Jeg er meget langt væk fra undervisnings systemet, så kunne du ikke beskrive, hvordan status quo er set med din optik.

    /erik

  5. (kommentar af gæsteblogger Steen Toft Jørgensen)

    I dag d. 22. juni 2009 er der netop kommet en rapport fra Evalueringsinstituttet om “IT i skolen” (grundskolen):
    http://www.eva.dk/projekter/2008/it-i-folkeskolen/projektprodukter/it-i-skolen-erfaringer-og-perspektiver

    Der er mange kloge ord i rapporten. Netop med fokus på, at det tekniske ikke er den største hurdle – det er den fagdidaktiske implementeringen af IT i undervisningen. Og at ledelsens involvering er vigtigste parameter.

    JyllandsPosten (og TV2 i øvrigt) har en lille artikel med udgangspunkt i rapporten. Men fokus i artiklen er helt ved siden af rapportens hovedbudskab. Men det er jo også let at skrive om udstyr, der ikke virker!
    http://jp.dk/indland/article1732044.ece

  6. (kommentar af gæsteblogger Steen Toft Jørgensen)

    Ang. Susan Petersens kommentar:
    Berlingskes artikel vedr. rapporten virker rígtig seriøs. Godt arbejde.
    Tak for opmærksomheden, Susan.

    Ang. Axel Hammerschmidts kommentar:
    Vedr. den lille opgave med fortolkning af Retsinformations webside om ÅOP, så er Axels svar jo yderst fyldestgørende. Tak for linket, Axel.
    Genialt at lovforslaget faktisk var vedhæftet den rigtige måde at skrive formlen på, og at der var vedhæftet nogel gode eksempler.
    Dem vil jeg bruge i min matematk-undervisning for fremtiden.
    Jeg havde selv følgende løsning liggende på mit website: http://steen-toft.dk/mat/20082009/2v/noter/aaop-b1.pdf

Comments are closed.