Det ustoppelige statslige it-cirkus – hvorfor går alt bananas?

Planerne for organisationen Statens IT, der skulle have favnet 15 ministerier og alle deres mange styrelser, er jo droslet drastisk ned. Når starten en gang går, hvis den går, vil kun 7 ministerier være omfattet. De andre kommer til i 2012, lyder beskeden.

Statens IT skal tage sig af de helt generelle opgaver, fælles for og på tværs af den statslige sektor. Organisationen skulle oprindelig lægges under Skatteministeriet, der imidlertid selv klokker rundt i alvorlige budgetoverskridelser og forsinkelser med sine it-systemer,  men siden er ansvaret overdraget Finansministeriet.

Det var i øvrigt netop i Finansministeriet, at planerne for Statens IT blev smedet, og hvorfra vi kunne høre, at omkostningerne til supercentret ville ligge på omkring en halv milliard kroner. Siden voksede skønnet til en milliard kroner, og det skrev Ingeniørens Version2 om her.

Forvirret? Det bliver garanteret værre.

I det statslige it-cirkus  er der også røde øren, budgetoverskridelser og alvorlige forsinkelser for en række fagspecifikke systemer. Tag blot det alt for længe tiltrængte nye system til politiet, eller den digitale tinglysning, der har et enormt besparelses- og effektivitetspotentiale, og som skulle have været færdig for 14 måneder siden og hvor ingen vist ved, hvornår er færdig. (Computerworld har skrevet en del om de løbske statslige it-projekter, for eksempel her).

Fiasko for privatisering af statsligt datacenter?

En gang havde Staten faktisk et it-center, nemlig Datacentralen. Den var udskældt for arrogance og ineffektivitet, som monopoler er, fortjent og ufortjent, præget af slagsmål med stærke fagforeninger og til dels også slagsmål med den kommunale pendant, Kommunedata (nu KMD).

Men Datacentralen var også en guldgrube, mente den socialdemokratiske regering, der privatiserede it-centret. Datacentralen blev i halvfemserne solgt til amerikanske CSC, der stadig kører store dele af både generelle og fagspecifikke systemer for Staten, og som sidenhen stadig har fået statslige ordrer på nyudvikling (heriblandt en del nødlidende).

I et blogindlæg i februar 2008 stiller jeg spørgsmålet, om privatiseringen af Datacentralen har været en fiasko. Ikke mange bød ind med et svar, så jeg byder op til dans igen. Fiasko eller ej?

Og hvad tror I om Statens IT. Lykkes bestræbelserne mon?

Privatisering af kommunalt datacenter – godt eller skidt?

Denne gang vil jeg imidlertid også gerne have et bud på, hvordan det mon vil gå for den kommunale pendant. KMD, der har alle kommuner som driftskunder på enkelte systemer, og desuden mange kommunale kunder på en række andre fagspecifikke systemer, blev tidligere på året solgt.

KMD’s købere var kapitalfondene EQT og ATP, sælger var Kommunernes Landsforening, der scorede 2 mia. kroner OG beholdte KMDs ejendomme i Ballerup, Aalborg og Odense.

Kommunernes Landsforening bruger en pæn slat af pengene, nemlig 600 millioner kroner, til oprettelse af et nyt kommunalt it-selskab, Kombit.  Det skal dog ikke være et driftsselskab, men styre fælles kommunale it-projekter og koordineret kommunale indkøb af it.

Bliver Kombit mon en succes?

Undskyld

Jeg ved, at det er nogle helvedes store spørgsmål at stille, også fordi der skal spås, men jeg vil gerne have nogle skud fra hoften. Også på, om jeg mon undervurderer indsatsen på det statslige område?

Måske er det tæt på en “naturlov”, at det ikke kan blive perfekt og effektivt, når ingredienserne udgøres af styrende embedsmænd, politikere, dyre konsulenter,  it-håndværkere og komplekse opgaver, der skal løses ved hjælp af kompleks software.

11 responses to “Det ustoppelige statslige it-cirkus – hvorfor går alt bananas?

  1. Privatisering er som begreb hul i hovedet. Derimod er udlicitering af subsystemer som regel en god ide. Men at privatisere styringen af et projekt er idiotisk. Private firmaer skal give overskud i størrelsen 10-20% og det har vi også set med udliciteringen af sundhedssystemet. Det er ren borgerlig ideologi. Og der er kun skatteyderne til at betale…

  2. IT cirkus ? Det er jo det sedvanlige: beslutningstagerne hører ikke efter hvad kompetente personer siger og lytter kun til sig selv og til de personer som taler beslutningstagerne efter munden.

    Kan det lykkes ? Ja, gu’ kan det lykkes! Alt kan lykkes hvis man virkeligt vil og vil betale for det. Det kræver bare at man er parat til at betale det som det koster (og det er man tydeligvis ikke) og vente den tid det tager. Vil der være nogen gevinst ved det ? Nej, ikke på kort sigt.

    KMD salg ? som kunde kan jeg fortæælle at der allerede er sket det som altid sker ved disse tvungne privatiseringer: serviceniveauet falder drastisk.

    Kombit er en tåbelighed affødt af en anden (tvungen) tåbelighed: salget af KMD.

    Det betyder dog ikke at Kombit ikke kan blive en succes inden for de afstukne rammer, spørgsmålet er bare om det ikke bliver en meget dyr succes.

  3. Vedrørende dyre projekter, så siger det vel sig selv, at de fleste IT-projekter i den 3 cifrede millionklasse løber over budget. Projekterne gives vel stort set til lavestbydende uden nogen som helst garanti for, at de kan overholde tidsplanen. Når så tidsplanen ikke overholdes og det private firma jamrer over, at enten så betaler kunden mere (på trods af bod og andre kontraktslige foranstaltninger) eller også er hele arbejdet spildt. IT-Projekter budgetteres ikke ud fra, hvor lang tid de tager, men hvad de kan sælges for.

  4. De offentlige IT projekter købes fra store IT virksomheder, karakteriseret ved at de har ressourcer til at deltage i udbudsrunderne og de er foretrukne leverandører allerede. Basalt set så lever disse leverandører, som mange andre i IT branchen inkl. undertegnede af at sælge timer til udviklingsprojekter; Derfor er der måske en forskel i succeskriterierne for de offentlige kunder og leverandørerne. Det kunne være spændende at se på hvorledes projekter, hvor det offentlige køber eksisterende IT systemer, der tilpasses og målet er at systemet skal fungere i drift?

  5. @Søren Hansens bemærkning: “IT-Projekter budgetteres ikke ud fra, hvor lang tid de tager, men hvad de kan sælges for” er vist alt for sand, i hvert fald inden for det offentlige.

    @Morten Pedersen. Dit svar rejser spørgsmålet, om DK faktisk får tæv ved at være relativt fremsynet, altså ved selv at få i gang i stedet for at afvente, at der foreligger standardsystemer, der beviseligt er rigtig gode, selv om de måske er blot “need to have” og ikke “nice to have”.

    Men vi ved så også, at det offentlige danske har en svaghed for at se sig selv så enestående, at der skal bygges noget helt specielt – a pro pos tog og meget andet:-)

  6. Nu ved jeg ikke hvor mange af jer som reelt har set de projekt krav som diverse embedsmaend har lavet for at holde paa deres job. Og det er jo til at faa graa haar i hovedet over at skulle overholde krav specs som stiller krav til en bestemt type Brand/CPU/bundkort i et projekt (ex Amanda), og som ret ofte vil vaere ude af produktion eller erstattet af ny teknologi inden projektet kommer igang.

    Hvis ledelsen i offentlige projekter have vaeret modne og voksene nok til at kunne styre projekter af den stoerrelse, ville der vaere faerrer problemer – Desvaerre er der max 6-8 (estimeret) personer i Danmark som kan haandtere dem i den stoerrelse, og de loeber alle deres vej naar der bliver snakket om offentlige projekter.

    Det offentlige Danmark har jo en fobi mod at gaa udenlands for at hente de rigtige folk ind til at kunne gennemfoere og lede opgaver som kraever enterprise loesninger (ved ansatte med mere end 200.000), og hvis der ikke er kompetente folk i toppen, hvordan kan man saa forvente at der er noedvendig kompetance laengere nede i hierakiet?

    Der skulle laeres af Japan, Singapore, Taiwan mfl. som alle har projekt organisationer til at lede stoerrer projekter og som i de senere aar har implementeret langt stoerrer IT projekter end dem der er i Danmark. Overraskende nok uden kaempe forsinkelser eller budget overskridelser i milliardklassen.

  7. Jeg har ingen erfaring med at implementere IT-systemer i det offentlige.

    Men en hyppigt forekommende udfordring i private virksomheder, er at arbejdsprocesserne er alt for komplekse til at få lagt ned i et IT-system. I hverfald hvis det skal kunne svare sig.

    Den største udfordring ved at implementere et nyt lønsystem er sjældent overenskomsterne, for det er en del af standardsystemet. Nej, det er de lokalaftaler, som en virksomhed har indgået. Nogen gange er det nødvendigt at få genforhandlet og forenklet aftalerne. Alternativet er dyre tilretninger.

    Det bliver straks noget sværere, når det er lovgivning, der trænger til at blive forenklet. Jeg sidder tilbage med den tanke, at nogle offentlige systemer simpelthen bare ikke kan komme til at køre fornuftigt, fordi lovgivningen er for kompleks. Og noget lovgivning er formentligt i modstrid med anden lovgivning indenfor samme område.

  8. Vi har jo alle en mening, enten som skatteydere, borgere eller erhvervsledere om effektiviteten i den offentlige sektor. Men det er nok en fejl at tro, at statslige instanser fungerer som en privat koncern med strømlinede rutiner, systemer og servicekrav. Tvært imod er det en række autonome organisationer med egne værdier, dagsordener og belønningssystemer.

    Derfor kan man vel heller ikke meningsfyldt forvente, at en statslig IT-strategi kan implementeres uden store, decentrale hensyn. Ikke just a-piece-of cake for rationelt drevne IT-leverandører. Eller for dem der skal betale gildet.

    Når politikere prædiker rationalisering er det ofte dem der udgør den største hurdle ved utidig indblanding i krav, spec’s og funktioner.

    Løsningen peger nok i retning af at lade offentlige selskaber agere mest muligt selvstændigt og kun indordne sig fælles normer hvor synergien er reel. Enkle IT-systemer der kan versioneres efter behov.

Comments are closed.