DK dumper i Science & Tech. Taxametersystemets fallit?

Danmark investerer markant mindre i naturvidenskab og teknisk videnskab end de øvrige OECD-lande. Faktisk ligger vi 50 procent under gennemsnittet, når der ses på de tekniske videnskaber, altså ingeniørområdet. Inden for naturvidenskaberne ligger Danmark ”blot” 20 procent under gennemsnittet.

Det handler om udgifterne til fagene – om forskningen – og tallene fremgår af et nyt, såkaldt forskningsbarometer, hvor dansk forskning ses i et internationalt perspektiv.

Videnskabsministeriet har netop udgivet barometerrapporten fulgt af en pressemeddelelse.

Ifølge rapporten bruges der i Danmark til gengæld betydeligt flere penge på sundhedsvidenskab end gennemsnittet i OECD, men også investeringer i humaniora og samfundsvidenskab ligger over gennemsnittet.

Logik for burhøns, del I

Tallene kan vel ikke komme bag på nogen. Forskningen finansieres i høj grad af taxameterkroner pr. studerende, der står tommes stole på de studier, hvor Danmark sakker bagud med forskningsbevillinger. Unge danskere gider ikke de hårde fag, og især ikke pigerne (det kan man blandt andet læse om på min Lykkelig i Nørdland-blog).

OECD har tidligere påvist, at unge i rige samfund har mindre tendens til at ville de hårde fag, men fravalget i Danmark kan ikke blot forklares dermed. Det er mere ekstremt.

Danmark har også en relativ overproduktion af kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab i forhold til OECD-gennemsnit og en underproduktion inden for, hvad OECD kalder Science & Tech, hvor Science altså står for naturvidenskab.

Privat forskning

Videnskabsministeriet fortæller også følgende:

Forskningsbarometer 2009 viser også, at andelen af forskningsmidler fra erhvervslivet til de danske universiteter ligger meget lavt, sammenlignet med andre lande. Danmark ligger tæt på bunden, som nr. 27 ud af 34 lande, idet kun 2,5 pct. af universiteternes forskning er finansieret af erhvervslivet.

For Norge er den tilsvarende andel på 4 pct., i Sverige er den 5 pct., mens Finland ligger på 7 pct., og Island topper i Norden med 11 pct.

Logik for burhøns, del II

Det er jo ikke så underligt. Danske virksomheder leder jo ofte forgæves efter interesserede ph.d.-studerende på de områder, hvor samarbejdet ville være relevant, og det er typisk inden for de hårde fag – der, hvor opfindelser skabes, der hvor produkter gøres mere “intelligente”. Den forgæves jagt har jeg hørt om under arbejdet med bogen, der er i centrum af mit Nørdland-projektet.

Bogen, “Lykkelig i nørdland – Hvem skal bygge fremtiden? En tankevækker til fædre, mødre og andre, der påvirker pigers studievalg” udkommer i øvrigt på Gyldendal Business den 29. oktober.

Den har fokus på de danske pigers store fravalg, men store dele af bogen handler generelt om prisen på fravalget – for samfundet, erhvervslivet, forskningen – og for den unge. Uanset køn. Ligeså om gevinsterne ved et rungende ja.

Den lukne charme

Det nedslående er, at der i årevis har været talt om problemet, og der er blevet lavet charmekampagner for de hårde fag for millioner af kroner, uden at det virkelig har battet.

Ganske vist er der en øget interesse at spore, men det hører stadig til i småtingsafdelingen, og det er især blandingsfag, hvor der krydres med ord som medie, sundhed, kommunikation og design, der trækker op. Blandingsfag, hvor “smørret” skal bredes meget ud.

Man kan let få indtrykket, at kampagnerne gør en stor forskel, for jublen er stor, når der for eksempel begynder 21 kvinder på datalogien mod 16 året før, men se på tallet, ikke på stigningen.

De kolde kontanter

Mit forslag har længe været at proppe charmen væk et vist sted og vifte med cool cash, som belønning.

Giv dobbelt SU til de fag, hvor manglen på kandidater udgør en akilleshæl for Danmarks evne til at klare sig fremover i den globale sammenhæng – og dermed en trussel for velfærdssamfundet.

En dobbelt SU ville øge søgningen til disse fag, og dermed forhåbentlig også bevirke, at man så kan begynde at kræve et vist karaktergennemsnit. Nu kan stort set revl og krat starte på en række af studieretningerne, hvilket kan gå ud over studiemiljøet.

Beskedent tab

Skulle manglen endelig være væk, når kandidaten udklækkes, så er det et beskedent tab i forhold til, hvor mange penge der bruges til at uddanne folk til drømmejob, hvor kun ganske få får chancen for også at realisere drømmen.

Det vil også være et beskedent tab i forhold til alle de millioner, der ryger direkte kloakken, fordi omkring 30 procent af de studerende skifter studie undervejs. Brug og smid væk-princippet er jo helt o.k. set med tidsåndens briller, selv om et studieår vel koster samfundet fra 100.000 til 400.000 kroner om året.

Men hvad er det nu, der er galt med min argumentation? Noget må jo være rivende galt, siden dobbelt SU-princippet ikke for længst er indført.

Tilføjelse kl. 15.56: Tidsskriftet Economist peger også på, at Danmark får stadig større problemer grundet manglen på kvalificerede it-folk. Computerworld skriver om det her.

6 responses to “DK dumper i Science & Tech. Taxametersystemets fallit?

  1. Hej Dorte,

    Din argumentation for at fordoble SU til de naturvidenskabelige fag er aldeles fremragende! Samtidig kan man så halvere SU på psykologi, cand. scient. pol, og sociologistudiet. Så ordningen er udgiftsneutral.

    Herved får man demonstreret politisk, at samfundet har mere brug for talenter indenfor videnskab og teknologi end sports- og sangtalenter.

    Hvordan kan man få kommunikeret det ind i det politiske system?

  2. Glimrende idé at tilskynde unge til at tage nogle af de hårde fag!
    Man har dog tidligere prøvet at styre unges uddannelsesvalg, hvilket viste sig at være en katastrofe – der stod tusindvis af nyuddannede arbejdsløse læger og ingeniører i midten af 80’erne, som resultatet af fejlslagen uddannelsespolitik. Læren var – og er stadig – at den enkelte må tage ansvar for sit eget liv og uddannelse. Tag en snak med Jakob Lange fra Københavns Universitet, han vil kunne sætte dig ind i detaljerne.

    I stedet skal der sættes ind tidligere, sæt programmering på skemaet i stedet for latin for sproglige studenter. Programmering er – som du ved – en glimrende praktisk øvelse i at kunne anvende logik til at løse konkrete problemer. Eller giv folkeskoleelever for at have spil-udvikling på skole-skemaet, så vil du se en helt anden interessse for IT-fag.

  3. De unges studievalg er meget præget af deres mødre – mødrene er de væsentligste uddannelsesvejledere. Det betyder at kønsopdelingen fortsætter med at være skæv, eftersom man foreslår det man kender. Og det betyder også at det er mødrene, kampagnerne skal rettes imod!

    Fravalget af de naturvidenskabelige fag sker meget tidligt. Jeg har en søn i anden klasse i folkeskolen. Jeg har undret mig over prioriteringen af fag. Han har to lektioner musik og to lektioner billedkunst om ugen, men kun en lektion i natur og teknik, hvilket er på højde med kristendom! Min søn har heldigvis to smånørdede forældre, så han lærer en del hjemme (jeg begyndte på grafteori sammen med ham for et par uger siden, hans mor forklarer en masse om planter og dyr).

    Endvidere er det mit indtryk at budgetterne for faget natur og teknik er meget små. Jeg har foreslået en lærer som jeg kender, at hun indkøber en microcontroller (se http://www.thamesandkosmos.com/products/mc/mc.html) til mellemtrinet (5-7. klasse). Det ville hun ikke da det dels koster for meget (150 USD) og kræver en computer. Ja, 1000 kr er en meget stor del af budgettet. Og ja, natur og teknik-lærerne har ikke en computer som de kan bruge i undervisningen. Tænk lige over det!

    Hvis vi skal vende udviklingen, er Dortes forslag om dobbelt SU ikke nok. Vi skal helt tilbage til de små klasser i folkeskolen og opprioritere natur og teknik undervisningen – både i timetal og budget.

  4. @ Christian Bentzen. Jeg har talt med Jakob Lange fra Københavns Universitet til bogen “Lykkelig i nørdland”.

    Her citerer jeg ham blandt andet for et ret karakteristisk udsagn fra hans side, nemlig “Hellere være en omstillingsparat arkæolog end en ulykkelig ingeniør”. Når Lange har kommenteret mere styrede valgt er det altid med ingeniøruddannelsen som skræmmeeksempel.

    Spørgsmålet er vel, hvorfor der ikke også snakkes om alle dem inden for humaniora og samfundsvidenskab, der ender med at stå uden arbejde. Mon ikke problemerne talmæssigt er langt større.

    Hvad angår at sætte programmering f.eks. af spil på skemaet. Helt enig. Men det er lærerne næppe.

    Heller ikke et lidt bredere emne som it-kompetencer, som datalogilærerforeningen jo har foreslået, får nogen chance. Datalogien på gymnasierne er jo døende, vel også fordi faget ikke er adgangsgivende til et eneste studie på universiteterne. Hvem der end forstår det.

    @ Kenneth Geisshirt. Helt enig i, at der skal sættes ind tidligt, men viljen til det er der vist kun de færreste steder.

    I øvrigt vedr. at det er mødrene, der præger studievalget. Sådan er det jo, og bogen Lykkelig i nørdland var også i første ombæring allermest rettet mod mødre. Men så skete der noget. Fædrene! Læs mit indlæg:

    http://lykkeliginoerdland.dk/2009/09/14/f%C3%A6dre-g%C3%B8r-den-store-forskel/

  5. Hej Dorte

    Sig mig, går du efter at blive udnævnt til samtlige udvalg under Sander og Haarder [smiley intended]? Dobbelt SU er lige netop en nem og billig løsning efter deres hoved.

    Dobbelt SU er det dobbelte af ingenting og for det får du altså ikke nogen til at læse noget som de ikke interesserer sig for; for derefter at kvalificere sig til et job, som de tror, der er uinteressant.

    Det er et helt andet sted, der skal sættes ind. Smid en ordentlig bunke penge efter naturfagsundervisningen i skolen, så lærere og elever finder ud af, at det er sjovt. En god ven er lærerstuderende med linje i naturfag. I sin praktik har han fx ikke haft mulighed for at sætte ungerne til at kigge i et mikroskop – skolen havde ikke nogen. Han har allerede bestemt sig for, at han ikke kan forsvare atundervise i naturfag i folkeskolen og dermed mister folkeskolen i hvert fald en engageret lærer.

    Taxameterpengene finansierer kun en del af forskningen. De rigtige penge kommer fra forskningsrådene, dvs. politisk styrede penge, som seniorforskerne bruger rigtig meget tid på at søge. Det er også penge, der i den grad favoriserer erhvervsrelevante projekter frem for grundforskning – altså nanoteknologi i enhver afskygning frem for forskning inden for kemi og fysik fx. Giv derfor frie midler til forskning så institutter og forskere selv kan bestemme deres forskning. Alle undersøgelser viser, at grundforskning giver langt bedre resultater end ugens politiske interesse.

    Endelig skal man altså ikke affærdige omstillingsparathed. Jeg er selv litteraturhistoriker men har altid undervist i teknolianvendelse og webstrategier. Det har været muligt, fordi litteraturhistorie er et fag, der prioriterer stærke analytiske evner, kommunikation og evnen til at sætte sig ind i komplekst stof. Gode uddannelser begrænser ikke deres studerende.

Comments are closed.