Kur mod statsligt it-kaos: Studerende kontra embedsværk

Kan to unge studerende få mere og rigtigere viden ind via nettet, end en statsligt nedsat arbejdsgruppe med højtstående embedsmænd støttet af eksterne rådgivere? Det skulle ikke undre mig, men svaret får vi senere.

Det fælles emne er en klarlægning af, hvorfor statslige it-projekter typisk giver store problemer. Dermed vil der også kunne gives bud på forholdsregler, der kan bryde det uheldige mønster, vi har set igennem flere årtier.

Spørgeskema på nettet

Det er to specialestuderende ved IT-Universitetet, Jesper Pærregaard og Emil Broholm, der har lagt deres spørgeskema på nettet.

Det er rettet mod “Personer, der har erfaring med statslige digitaliseringsprojekter over EU’s udbudsgrænse”, og disse personer kan til og med søndag den 22. november besvare skemaet. Ifølge de studerende vil det tage 15 minutter.

Løkke-projekt

Den statslige arbejdsgruppe, som jeg skrev tidligere om i klumme og på blog, blev tilbage i januar bebudet af Lars Løkke Rasmussen, som på daværende tidspunkt var finansminister.

Det er i øvrigt anden gang på 10 år, der skal ske en større udredning. Tilbage i 2001 barslede det såkaldte Bonnerup-udvalg med en rapport over, hvorfor det så ofte går galt, og hvad der skal til for at undgå det.

De unge er ikke ene om at appellere bredt efter indspark, men det sker lidt stivere i statsligt regi. Her efterlyser man input formidlet via e-mail, hvis indhold gerne skal reflektere, hvad der oplyses i et dokument på nettet. Afleveringsfristen er sat til den 1. december.

Ministeriet nysgerrig

Men Finansministeriet er faktisk blevet nysgerrig nok til også at støtte de unge. Det fremgår af de to specialestuderendes blog, ebuss-speciale.blogspot.com.

Her oplyses også, at de skal fremlægge deres resultater for sekretariatet for Finansministeriets it-udredning.

Diskretion

Jeg spurgte Jesper Pærregaard, hvorledes man ville skille skidt fra snot – altså “game spoilers” fra seriøse bidrag.  Han oplyser, at man har fravalgt at anmode om cpr-nummer, lige som man heller ikke kræver en e-mailadresse. Fravalget skyldes en formodning om, at sådanne krav vil holde nogle tilbage fra at besvare skemaet.

Man vil imidlertid tjekke for usædvanlige mønstre i besvarelseshyppighed og indhold. Derefter sker der “en statistisk behandling”, der skulle medvirke til, at dem, der kun er ude på at forvirre billedet, ikke slår igennem i resultatet.

Har du erfaring med it-systemer i det offentlige, så giv de unge en hånd. Det vil tjene os alle.

PS: Jeg har ikke selv udfyldt spørgeskemaet, da jeg kun har observatørens erfaringer. Derfor kan jeg heller ikke vurdere, om de unge rammer bulls eye med deres spørgsmål.