Feminisering? Matematik står for fald som mandebastion

En af de sidste mandebastioner står for skud i land efter land verden over, og det er matematikken. Pigerne, der i årtier fik lavere karakterer gennemsnitligt end drengene, ligger nu på niveau i mange lande, og i visse tilmed over drengene. Her i Danmark dumper for eksempel relativt flere drenge i matematik end piger.

Men de matematiske genier – dem, der præsterer helt i top? Det er vel stadig mænd, der er altdominerende her?

Nej. Også den position eroderes.

Det er ikke længere forholdet 12 mænd for 1 kvinde allerøverst, som ellers pointeret af Havards daværende præsident, Larry Summer, så sent som i 2005. Han nævnte tallet under en tale, der skulle belyse,  hvorfor der var så få kvinder blandt professorer og lektorer på Science-fakulteter (naturvidenskab, red.).

Medfødte svagheder

Larry Summer, der i dag er præsident Obamas “Chief Economic Advisor”, antydede, at kvinders sparsomme repræsentation blandt professorer m.fl. nok hang sammen med, at kvinderne satte familien øverst og ikke var indstillet på at tænke på forskning i “80 timer” ugentligt.

Men han nævnte desuden, at 12 til 1 M/K-forholdet for de allerbedste i matematik, indikerede, at der kunne være “intrinsic aptitude” involveret, altså færre medfødte evner hos kvinderne. Og burde det ikke være de allerklogeste, der blev ansat på universiteterne? (Det er det nu ikke, viser en anden undersøgelse, men det er så en hel anden sag)

Tallene, som Larry Summers valgte at basere sin tale på, var fra 1983. De seneste tal for dem, der scorer allerhøjest lyder på et M/K-forhold fra 4-1 til 2-1. Og det var altså 12-1. Et så stort fald på få årtier! Hvad ender det dog ikke med:-)

Der er tilmed lande, hvor unge skolepiger har passeret drengene som de allerdygtigste, såsom i Thailand, Island og Storbritannien.

Køn eller kultur?

Den, der ønsker at tjekke tal på dette område, kan blandt andet studere den akademiske publikation “Gender, Culture and Mathematic Performance” fra sommeren 2009, samt tage et nærmere kig på Pisa-undersøgelser.

Herhjemme i Danmark var resultatet i sommeren 2009 fra matematik-eksamen på A-niveau i det almene gymnasium, at 15,4 procent af drengene dumpede mod 10,3 pct. af pigerne. I var 9042 elever til eksamen. Godt halvdelen er piger, og det kønsmæssige gennemsnit var nogenlunde ens.

På B-niveau, hvor der var langt flere piger end drenge blandt de 7.800 skriftligt eksaminerede, var mandefaldet blandt det stærke køn så drastisk, at der nu er igangsat en undersøgelse for at klarlægge mulige årsager og mulige nødvendige ændringer. Pigernes relative andel af både 10 og 12-taller var også større. (Rapporten er her).

Feminisering af uddannelsessystemet?

Alt tyder på, at det ikke er forskellen på, om hjernevindingerne er “lyseblå” eller “lyserøde”, der er særlig afgørende, men i stedet miljøet – kulturen, såsom om der sættes ind for at få pigerne med på matematikken?

Generelt set hører vi imidlertid meget om, at uddannelsessystemet i Danmark er blevet feminiseret. Vi hører, at det tilgodeser de “flittige” piger. Det ligger i tonen, at pigerne klarer sig, fordi de slider, og ligeså at der på det nærmeste føres krig mod drengene, der skam har talentet, men ikke de rette vilkår.

Pigerne slid. Drengene talent.

Jeg har ikke en kinamands chance for at vide, om “feminiserings-forklaringen” duer, men vil dog hævde, at mange lande i østeuropa og asien, hvor kvinder  klarer sig flot med matematikken, er det ikke lige frem feminine værdier, der har højstatus.

Testoteronens magt

Måske skal der fejes lidt spindelvæv af den vante tankegang. Måske er intelligensen nogenlunde ligelig fordelt, også hvad angår matematik.

Og jovist, testoteron-hormoner spiller ind for den del af matematikken, der har 3D-disciplinen i fokus, men østrogenen giver fordele ved visse andre matematiske discipliner.

Ulykkelig i nørdland

Men når nu pigerne klarer sig fint til matematikken, hvorfor hører vi så igen og igen, at piger ikke er så gode til det?

Hvorfor er det “legalt” for pigen, der ikke gider anstrenge hjernevindingerne lidt ekstra, bare at undskylde sig med, at piger jo ikke duer til matematik. Hvorfor hopper forældre på den og lader pigen i fred, mens der pukles mere med at hjælpe knægten?

Det er noget, jeg har beskæftiget mig med igennem et par år, mens jeg “on and off” arbejdede på projektet “Nærmest lykkelig i nørdland”, og langt mere fremgår af bogen Lykkelig i nørdland, der udkom i november med forord af forfatteren Tor Nørretranders.

Konsekvenser for samfund og piger

Bogen har fokus på, at pigerne holder sig væk fra de matematiktunge uddannelser. På, hvorfor de stimler sammen om uddannelser, der for længst er kvindedominerede eller godt på vej til at blive det – og i høj grad med beskæftigelse inden for det offentlig for øje. Og på konsekvenserne heraf – for samfundet og pigerne.

Hjerneblødningen

Det har i øvrigt været en fascinerende rejse ind i IQ, hjernekonstruktion og hormoner. For eksempel læste jeg, at kvinder har lidt bedre chancer for at klare sig lempeligere efter en hjerneblødning end mænd.

Årsagen? Mænd synes at være mere bundne af, at det og det foregår i venstre hjernehalvdel, mens det og det foregår i højre. Kvinder derimod har ikke helt så bastant en grænse for, hvad der kan klares i højre og venstre hjernehalvdel, så der er flere reserver at trække på, skulle ulykken ske. (Tilføjelse den 25. jan.: Tjek kommentar af Mikkel Wallentin nedenfor. Han fortæller, at en københavns undersøgelser har tilbagevist, at kvinder skulle få færre sprogforstyrrelser efter stroke)

Jeg fik også læst en del om, de særlige styrker som mænd har.

I mit næste liv vil jeg genfødes som mand:-) (hvis jeg ellers troede på reinkarnation).

Hvorfor ikke kvinde? Been there, done that, og kvinder er noget komplicerede. Men hvad med dig?

PS: Blogindlæg som dette, hvor det handler om “feminisering”, køn og IQ har en tendens til ophidse visse personer voldsomt, men tjek evt. lige reglerne for kommentarer.

24 responses to “Feminisering? Matematik står for fald som mandebastion

  1. Interessant!
    Nu får jeg meget lyst til at læse din bog. Det med “feminiseringen af uddannelsessystemet” interesserer mig meget. Mener du, det findes? Og i givet fald med hvilket udtryk?
    Det undrer mig, som underviser på en højere læreanstalt, at de unge mænd tilsyneladende er meget uvante med at få stillet krav, og blive målt på deres præstationer. De er næsten alle kønne og dovne, og smiler meget. Hvorimod de unge kvinder er mere bredt sammensat, udseendemæssigt, og mange af dem er mere sammenbidte, grænsende til vrede.
    Det har fået mig til at fundere over, om “feminiseringen af uddannelsessystemet” er det modsatte af hvad folk tror det er: de mange kvindelige lærere prøver slet ikke at påtvinge drengene kvindelige værdier, derimod lader de sig charmere af drengene, der på denne måde lærer at lad nuttethed er en spidskompetence. Pigerne derimod, skal fra starten leve op til de høje krav, lærerne stiller til sig selv.
    Det samme, men med omvendt fortegn, af 1950’ernes børneopdragelse, hvor kønne piger kunne komme langt med storøjet sødme, mens drengene fik slag og skænd, lige meget hvad de gjorde.
    Ja, det er bare en strøtanke…

  2. Kære Dorte

    Dejligt at se, hvis en myte står for fald, nemlig at mænd er bedre til matematik. Bastion-billedet er jeg ikke så glad for, da jeg gerne ser at så mange som muligt opnår et højt niveau i matematik, og derfor er det uheldigt med det sammenbidte jf. M. Nielsens indlæg. Et indsatsområde for gode råd fra vejledere, måske?

  3. Jeg er ikke i tvivl om at kvinder kan tænke abstrakt som mænd. Og derved er der ingen forskel i hvor langt de kan komme mht. matematik (eller filosofi eller …).

    Sagens kerne er at Danmark er meget kønsomdelt – vi har meget faste meninger om hvad piger og drenge skal og gøre. Hvis forældre (og bedsteforældre) fortæller børnene, at matematik er et drengefag, skal man som pige være ualmindelig stærk hvis man vil lave matematik.

    Jeg husker analyser af kvinders studievalg tilbage fra 1990’erne (naturvidenskab). En konklusion var vist at kvinder ofte vælge akademiske kandidat-studier men anvendelsesorienterede ph.d.-studier. Måske der er lidt forklaring at hente her: (danske?) kvinder søger det nære som kommer til udtryk i anvendelser og fravalg af “fag X for fag X’s skyld”?

    Det er også værd at bemærke, at der ikke er meget konstruktionslegetøj til piger (perler tæller ikke). LEGO er så småt begyndt at komme med “pige”-æsker, men det er stadig svært at finde legetøj til en 6-årig som godt kan lide at pille.

  4. Kønsforskelle er jo interessante, men er der ikke større spredning af evner og færdigheder inden for hvert køn end mellem kønnene?
    Omend det da er interessant at kvinder nu er i overtal, så er det måske ikke så interessant i sammenhæng med kønnet som i samfundsudviklingen.
    Er det fordi mændene klarer sig ringere end tidligere eller fordi kvinderne klarer sig bedre? Og hvorfor?

  5. “Herhjemme i Danmark var resultatet i sommeren 2009 fra matematik-eksamen på A-niveau i det almene gymnasium, at 15,4 procent af drengene dumpede mod 10,3 pct. af pigerne.”

    Kommentar: Men alene en beståelse af A-niveau matematik på gymnasiet er vel ikke lig med at man så er et matematisk geni ? Det ville da være mere interessant at se på kønnnes fordeling langs karakterskalaen – da man ikke har de store “fordele” ved gennemsnitlige matematiske evner. Hvis fordelingen er lig med IQ-fordelingen ifølge utallige tests, så vil mandekønnet klumpe sig sammen i toppen og bunden af skalaen, mens kvindekønnet vil være meget koncentret omkring medianen. Men hvad kan man i det hele taget bruge de “gennemsnitlige” evner med resultater på det jævne til i fremtiden. Folk, der dumper med et brag i gymnasiet burde have valgt en alternativ vej.

  6. I år er der lige mange kvinder og mænd på 10 og 12 – lidt flere mænd på 12, lidt flere kvinder på 10. Sidste år var der flest mænd på både 10 og 12 og flest kvinder dumpede.
    Se http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale uddannelser/Proever og eksamen/Eksamensevalueringer.aspx
    Man kan selvfølgelig ikke bruge et enkelt tal som mål for folks evner, heller ikke IQ, og man kan sige meget grimt om PISA, de amerikanske SAT etc. Pointen er, at vi i DK tror, matematik er et mandefag. Det er ikke sådan i alle kulturer, så det er næppe genetisk. Og i USA er andelen mænd/kvinder med de allerhøjeste SAT-scores faldet fra 12/1 til 2/1 fra 1980’erne til nu. Og der er ikke sket en genetisk ændring i den periode.

    Man kan påvirke resultater af tests ved at huske folk på fordomme: Lav en matematiktest med en tekstdel midt i. Del forsøgspersonerne op i to grupper. Gruppe 1 får en tekst om, at kvinder klarer sig dårligt, og det er genetisk bestemt,Gruppe 2 får at vide, at det ikke er genetisk, men kultur og miljø. Gruppe 1 klarer sig dårligere bagefter, Gruppe 2 klarer sig bedre bagefter. Så myter er selvforstærkende. Og i DK ved de fleste ikke, at vi er ekstra fordomsfulde om kvinder og matematik i forhold til andre lande.
    Men det er bestemt ikke positivt, når drengene dumper. Vi har brug for rigtig mange med matematikkompetencer på højt niveau.

  7. Hvorfor stimler kvinderne sammen om de kvindedominerede uddannelser og hvorfor søger de til det offentlige?
    Det er ganske simpelt – det er der efterspørgslen er.

    Se bare hvad der sker, hvis man som jeg ikke har gjort det.
    Fik en videregående uddannelse (kandidat) indenfor et halvhårdt fag – med matematik. Fik lige efter uddannelsen arbejde i en international koncern. Fik en særdeles god “videreuddannelse” af kompetente chefer og kollegaer. Herunder – fik arbejdet med strategi- og forretningsudvikling på højeste niveau. Samtidig hands-on indenfor mit felt.

    Efter en årrække føler jeg mig godt rustet til at søge en mellemlederstilling i en mindre/mellemstor virksomhed. For kun at opleve en nærmest total afvisning. Lykkedes med at få nogle lederjobs i nogle private virksomheder – helt klart fordi de pågældende virksomheder/direktører ikke kunne få noget bedre (en mand). Virksomheder der gik ned, virksomheder med halv-psykopatiske direktører, hvor jeg nærmest måtte flygte, virksomheder hvor chefen sagde op dagen efter jeg var tiltrådt og den nye syntes ikke lige jeg var “profilen”. Ja jeg kunne blive ved. Resultatet har da også været et noget hakket CV – bortset fra de første år.

    De lederjobs som jeg er kvalificeret til får jeg ikke – og jobbene lidt længere nede er jeg overkvalificeret til. Har prøvet at lyve mig dummere og nedgradere mit CV for at komme i betragtning til et menigt job. Det endte galt da jeg ikke orkede skuespilleriet længere (haha). Jeg har også så meget drive, energi og handlekraft, at det er vanskeligt at putte mig ind i et lille job, hvor jeg hele tiden skal sidde med armene ind til kroppen for ikke at komme i karambolage med en chef, der er dårligere kvalificeret end mig selv.

    Hele tiden har jeg målrettet arbejdet på at kunne få et lederjob i en international arbejdende fremstillingsvirksomhed, for der ville mine kvalifikationer være mest passende. Men en rekrutteringskonsulent har fortalt mig, at den type virksomheder ikke ansætter kvindelige ledere. Det skulle jeg bare have vidst på forhånd – så kunne jeg have sparet mig anstrengelserne. Men det er vel også derfor at produktiviteten og konkurrenceevnen rasler ned for den type virksomheder, hvor nytænkning ellers ville være stærkt påkrævet.

    Jeg klarer mig ved diverse projekt-, vikar og interimsarbejde. Da jeg er så hands-on indenfor mit fag, er jeg i stand til at arbejde som vikar på faglært niveau. Det er jobs, som jeg må lyve mig til, for hvis de opdager, at jeg er langt overkvalificeret får jeg dem ikke. Og noget skal jeg jo leve af i hullerne mellem de mere interessante opgaver, der heldigvis også dukker op. Men det er totalt spild af mine kvalifikationer og erfaring, at jeg skal sidde og spille dum i et vikarjob. Og nogen gange glæder jeg mig bare til at jeg engang kan gå på pension, så jeg slipper for alt det slid på arbejdsmarkedet.

    Men usikkerheden på jobsiden i form at ustabil økonomi og uregelmæssige og lange arbejdsdage når jeg har fundet en opgave, har opså betydet, at jeg har måttet opgive at få børn. Fra mit synspunkt er der ikke tale om et fravalg – for jeg har ikke haft et valg.

    Nogen gange bliver der spurgt hvorfor kvinder søger ind til det offentlige, når lønningerne i de private virksomheder er højere. Tjah – men hvis du ikke kan få de bedre betalte jobs i de private virksomheder, så er den løn du kan få som leder i det offentlige langt bedre. Det er der ingen tvivl om gælder for mit vedkommende.

    At få lederjobbene handler om genkendelighed. Er man ikke genkendelig, når direktørerne læser ansøgningerne igennem, kommer man ikke i betragtning. Uansat hvor kvalificeret man er. Udfra den viden jeg har opsamlet når jeg er rundt i virksomheder, vil jeg bedømme mig selv til at ligge i den bedste 1/3 indenfor mit fag. Men til ingen verdens nytte. Og derfor går kvinderne til det offentlige. Der er mange flere kvindelig ledere og der er du genkendelig, når du søger en lederstilling. Din ansøgning bliver ikke automatisk lagt i afslagsbunken.

    Der er ingen tvivl om, at min livskvalitet og økonomi havde været meget bedre hvis jeg 1. havde valgt en mere feminim uddannelse eller 2. havde søgt ind til det offentlige.

    Havde jeg vist alt det, som jeg med tiden erfarede på den hårde måde, havde jeg truffet nogle andre valg. Men jeg troede jo naivt, at det blot drejede sig om at være dygtig!

  8. @ M. Nielsen. Det var en interessant strøtanke, du havde, og værd at tænke en ekstra gang over. For hvordan er det – generelt set – at kvinder reagerer over for mænd/kvinder.

    Der er flest forskningsresultater (så vidt jeg har konstateret), at både kvinder og mænd dømmer kvinder hårdere end mænd i forskellige sammenhæng, såsom ved karaktergivning, vurdering af M/K på ledelsesniveau m.v. Jeg har vist kun hørt om et enkelt forskningsprojekt, hvor kvinder viste sig at vurdere kvinder bedre end mændene gjorde.

    Om uddannelsessystemet er feminiseret? Påstanden har en let gang på jorden, når man ser, hvor mange kronikker, der rask væk passerer filtret, og hvor ofte det påstås i forskellige sammenhænge. Sandt er jo, at i folkeskolens indledende klasser er lærere af hunkøn dominerende, mens mændene først træder til senere. Jeg kender ikke til årsagen. Måske finder mændene det mere interessant at have med lidt ældre børn at gøre.

    Gymnasiet? Der har jeg ikke tal for kønsfordelingen.

    Men på universitetsniveau kan man vel næppe tale om feminisering, hverken når man ser på faktiske tal blandt forskerne/underviserne eller tal sat i relation til andelen af kvindelige studerende.

    @ K. Hansen. Ordet “Bastion” er heller ikke det rette:-) Jeg anvendte det alligevel, fordi lige netop matematik-evnerne ses fremhævet i høj grad blandt visse folk, der har IQ-spørgsmålet for M/K dybt på sinde.

    Og ja, jeg tror, at vejledere kan gøre en masse (men den inspirerede lærer allermest) for at fremme interessen for matematik og matematik-tunge fag.

    1. punkt for vejledere, der måske ikke selv trives med matematikken, er at opsøge begejstringen selv. At finde frem til alle de steder på nettet, hvor der er fremragende fortællinger. Kig også på den matematik-inspirerede krimiserie numb3rs (kanal 5) og på bloggen
    http://numb3rs.math.aau.dk/wordpress/
    hvor som lektor Lisbeth Fajstrup ved Aalborg Universitet tager fat i hvert enkelt afsnits særlige udfordring.

    @ Kenneth Geisshirt. Legetøj! Ja, jeg ophører aldrig med at græmmes, når jeg ser katalogerne, der dumper ind ad døren op mod juletid.

    Men jeg tror, at medier og mange har forsømt at vise hele verden, hvor meget forskel man kan gøre for mennesker via de hårde fag. Tag hele miljødebatten i forbindelse med COP15 – det havde været den helt rette anledning til at fortælle, at der skal meget andet end restriktioner, kønne ord og kolde rumper i asfalten til at gøre en forskel.

    @Anders Fajstrup. Jo. Så vidt jeg ved, er større spredninger inden for et køn. Det gælder jo i hvert fald for mændene, hvor den større andel af “genier” modsvares af et større antal af dem, der klarer sig ret så dårligt. Se også Jens Christiansens kommentar.

    Forklaringen på, at kvinder klarer sig bedre, tror jeg i høj grad ligger i, at kvinder har fået mere lige rettigheder, at man er blevet noget varsommere med at stemple kvinder negativt, hvad angår IQ’en, og at kvinder ønsker at bevise, at de duer ganske godt:-)

    Læs desuden, hvad Lisbeth F. skriver i sin kommentar.

    @Jens Christiansen. Lisbeth F. har karakterfordelingen på A-niveau. Hvad angår IQ-tests, så er der jo en lang, lang diskussion af om de er kønsbias’ed i en vis grad eller ej. Nogle er helt klart, men det klarer man så med en statistisk baseret modregning.

    Det siges i øvrigt, at der var problemer med, hvad der antages at være verdens første IQ-test. Den blev fremlagt af Alfred Binet i 1905 (og tak til @Benny Ammitzbøll for at påpege, at det ikke var 2005:-) – en psykolog, der dog ikke var universitetsuddannet. Problemet med den test var, at piger klarede bedre end drenge. Derfor blev testen ændret.

  9. @ Lene Ø. Jensen. Det er jo en trist historie, men den fortæller også en anden ting. At være leder er jo noget svært målbart. Er han eller hun en god leder?

    Fagkarakterer rækker vel kun en lille del af frasorteringen, og en høj karakter fortæller i sig selv intet om lederevner.

    Det er mere udefinerbart, hvad der sker ved ansættelse af ledere. Og ja, Rip, Rap, Rup-effekten – at man(d) ansætter nogle i eget spejlbillede, er kendt. Ligeså, at ens netværk spiller en rolle for, hvilke chancer man får.

    Jeg har i øvrigt selv haft et dusin år som leder og har mærket megen territorieafpisning. Jeg vendte dog ryggen til lederrollen, da jeg – noget forsinket – fandt ud af, at jeg ikke var nogen god leder.

    Personligt tror jeg, at den kvindelige ekspert/specialist på et hard core hårdt område i det private erhvervsliv oplever langt færre problemer. Der at være “dygtig” er mere ubestrideligt. Man er sværere at erstatte.

    Jeg tror imidlertid også, at der er mildere vinde på vej for kvinder som ledere.

    Men du har helt ret i, at tager man en uddannelse til f.eks. sygeplejerske eller folkeskolelærer, er der udsigt på et meget sikkert job i det offentlige (fyringer af sygeplejersker p.t. er blot en krusning på vandet, måske foretaget som politisk manifestation, hvad ved jeg). Der vil altid være brug for sygeplejersker og folkeskolelærere.

    Du har også ret i, at muligheden for at få en lederstilling i det offentlige er større (bare du ikke går efter kommunaldirektørposten:-)

    Men det vil være et tab for samfundet om alle kvinder vælger den sikre vej. Vi har brug for talenter og de forskellige indgangsvinkler også i de “hårde” fag.

  10. Det er vanskeligt at se, at dit blog-indlæg har noget med IT og “Business” at gøre. Med mindre det er din egen business, det handler om.

  11. Hvis man dagligt bruger 3 timer på computerspil, så vil det jo blive på bekostning af uddannelse, fordybelse og lektier. Drengenes problemer i uddannelsessystemet skyldes til dels at der er langt mere fokus på pigernes trivsel og samfundets fokus på at piger i særdeleshed skal have sig en uddannelse for at blive “uafhængige” og “selvstændige”.

    Drengenes problemer skyldes også at vi lever i en konfliktsky forældre og pædagogikkultur der ikke længere tør have forventninger eller stille krav til børnene. Dermed sidder drengene dagen lang og spiller computer- for der bliver såmænd heller ikke stillet krav om andet. Desuden vil forældrenes konfliktskyhed gøre at de hurtigt accepterer myten om at det nok er fordi han ikke er boglig anlagt når han ikke gider sine lektier. Her begår forældrene en KÆMPE fejl og laver faktisk drengene en bjørnetjeneste så han ikke får sig en videregående uddannelse.

  12. @ Morten Nielsen. Du kan ikke se, at matematik og piger har noget med it og business at gøre?

    Piger holder sig tilbage fra de hårde matematik-tunge uddannelser, heriblandt dem som datalog og softwareingeniør. Piger, der scorer højt i matematik, vurderer ikke deres indsats lige så højt, som drenge, der scorer højt.

    Så hvordan skal vi få flere kvinder til at turde satse på matematik-tunge uddannelser. Ved at aflive myter m.v.

    Har vi brug for kvinder på hard core it-uddannelser og dermed senere ude i arbejdslivet? Hvis du mener, at vi IKKE har det, forstår jeg din kommentar.

    @ Benny Ammitzbøll. Tak:-) Har rettet i min oprindelige kommentar.

    @ Lars Christensen. Interessant vinkel, der synes meget relevant at debattere, den med drengene der bruger timevis hver dag på computerspillet. Det må jo nødvendigvis gå ud over lektielæsningen m.v.

    Gad vide, hvor mange procent af drengene i f.eks. 10-16 års alderen, der gør det.

    Men måske skal vi ikke være så kede af, at ingen gider lave computerspil, der kan fænge pigerne i samme grad:-)

  13. @Dorte Toft:
    Jeg mener at faget matematik generelt burde “sælges” bedre over for gymnasieelever mv. Hvis du ikke får faget lært på gymnasieniveau, så kan man aldrig bygge videre på dette grundlag. Det er jo ikke de 4 regnearter, der er interessante i sig selv – det er ren mekanik. Derimod kan man senere i livet (afhængig af job mv.) få megen indirekte glæde af den trænede abstrakte tænkeevne og evnen til at formulere logiske ræsonnementer. Det kan bruges i mange sammenhænge rundt omkring (herunder IT-verdenen, da en computer jo kun forstår “børnesprog”, og skal instrueres logisk), men det kan jo naturligvis være svært at forklare dette for en 15-årig gymnasieelev (er selv udpræget matematisk orienteret, og fik topkarakter i dette fag hver gang i gym. – efter den gamle 13-skala naturligvis). At erhvervslivet værdsætter matematisk-logisk tænkeevne fremgår blandt andet af såkaldte forløbsundersøgelser fra AKF, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem matematik A-niveau for en række gymnasieårgange og deres månedlige løncheck mange år senere. Datamaterialet er meget omfattende og sammenhængen mellem matematik på højniveau og lønniveau senere i livet er entydig positiv og statistisk stærk signifikant. Mao. det kan godt svare sig at beskæftige sig med matematik (og dette gerne kombineret med et andet fag).

  14. #Dorte Toft. Jeg tror simpelthen bare at den 16-årige dreng kommer hjem, smider skoletasken og straks sætter sig til at spille computer, evt. med en kammerat. Pludselig er der gået 3 timer og mor og far er kommet hjem og begyndt på madlavning. Lektier er noget øv-noget der laves 10 minutter før sengetid..

    Pigerne bruger også tid på computer, bl.a. sms og sociale medier, men hun er bare mere pligtopfyldende end drengene, så hun sørger for at få lavet sine lektier først, før hun kaster sig over de sociale medier. Og det er det der giver hende et forspring i uddannelsessystemet i forhold til ham.

    Drengene må altså til at tage sig sammen. Ellers så mister han anerkendelse i samfundet. Det må jo ikke være sjovt at blive kaldt taberen – da slet ikke over for pigerne. Dem skal han jo gerne kunne imponere og det altså ikke på en playstations highscore-liste.

    Jeg ved han kan, jeg ved han har evnerne. Han skal bare tage sig sammen og bruge dem…

  15. Problemet starter ikke i gymnasiet (det troede jeg også en gang). Men Dorte har dokumenteret og jeg kan med egne øjne se, at problemet starter langt tidligere.

    Problemet ligger i mangel på lærere, lærere der ikke brænder for faget, lærere der ikke formår at give de talentfulde et ekstra skub (tro mig, det er kedeligt at vente på at resten af fanger pointen).

    Og problemet ligger i et samfund, der mener at det er fuldstændig i orden ikke at vide noget om banal matematik (men alligevel udtale sig om det). Når en journalist mener at 1/6 sandsynlighed betyder at terningen slår en sekser hver sjette gang, hvad skal man så gøre (andet end at invitere vedkommende til et hurtigt spil snyd).

    Lærerens opgaver (udover banal vidensoverføring) er at inspirere og engerere ungerne. Forældrenes opgave er at sikre, at de også får lavet de kedelige ting.

    At appellere til at 15-16 årige “tager sig sammen” fører ingen vegne.

  16. Hej Dorte

    Jeg er netop vendt hjem fra en uges intensiv research-tur i Seoul, Sydkorea. I den forbindelse hørte jeg en analyse af situationen dernede, som jeg lige vil dele. (Jeg har ikke forudsætninger for at afgøre, hvor rigtig den er.)

    Set fra en konservativ erhvervsmands perspektiv er der overvejende to årsager til, at ingeniør-faget i Sydkorea er ved at blive domineret af kvinder (og det har jeg altså ikke haft lejlighed til at fact checke):

    (1) Det er (i SK) et *lavlønsområde*, som mændene søger væk fra. Det efterlader kvinderne i overtal.

    (2) Det er (som du også selv er inde på i en kommentar ovenfor) en *veldefineret* karrierevej. Det gør det lettere for kvinderne at konkurrere på objektive vilkår og dermed gå imod Rip-Rap-Rup-effekten. Det er ikke mindst vigtigt, fordi sydkoreanske kvinder efter det første barn i høj grad ikke forventes at trække læs (og dermed slå igennem) på arbejdsmarkedet.

    Jeg har som sagt svært ved at vurdere analysen, men den er da interessant.

    Og så kunne man måske oven i købet få den tanke, at det slet ikke var så slemt, hvis kvinderne fik overtaget for en periode. ;-)

    Venlig hilsen
    Martin Brynskov

  17. Kære Dorte
    Tak for et interessant indlæg. Det er altid godt, når der er nogen, der går imod strømmen. Jeg vil helt sikkert også læse din bog.
    Jeg kan forstå på din kommentar på Politikens hjemmeside, at du har læst min kronik om lærersammensætningens indflydelse på kønsforskelle i folkeskolen:
    http://politiken.dk/debat/kroniker/article886099.ece
    Hvis du kigger på min hjemmeside:
    http://www.mikkelwallentin.dk
    kan du finde en anden artikel om kønsforskelle i hjernens bearbejdning af sprog. Her er der også en del myter at aflive. Bl.a. passer det ikke, at kvinder får færre sprogforstyrrelser efter stroke (blodprop/blødning i hjernen). Det har en stor københavnsk undersøgelse tilbagevist for nogle år siden.
    Verden er bare mere kompliceret end fortalerne for kønsstereotyperne prædiker, heldigvis.

    MVH
    Mikkel Wallentin

  18. @Mikkel Wallentin. Den forskning, den forskning. Ikke så snart bliver man opmærksom på noget interessant, før det viser sig, at det er aflivet af anden forskning – a pro pos, det du skriver om stroke.

    Det er ligegodt svært for lægmand at holde styr på det hele, så også derfor tak fordi du så hurtig reagerer.

    Jeg tilføjer bemærkning ved selve blogindlægget.

    @alle. Der er virkelig gang i skriverier om piger og matematik p.t. Faldt lige over et blogindlæg hos Ingeniøren:
    http://ing.dk/artikel/105787-hvorfor-er-kvinder-daarlige-til-matematik?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingeftermiddag

  19. Hej Dorte Toft

    Nu havde jeg jo nær ikke set at der var kommentarer til din artikel, fordi de stod så langt nede på siden efter ?Kategorier? ;-).

    Nej, det er ikke let at finde ud af hvad videnskaben er kommet frem til på det sidste. Men både din og Mikkel Wallentins artikel er da noget af det mest interessante jeg har læst. Man vil jo gerne oplyses, og gerne i et sprog som ikke kun forstås af indviede.

    Også glimrende kommentarer. Jeg vil kigge forbi en anden gang, og også læse hvad du ellers har af artikler.

    Med venlig hilsen
    Inger Sundsvald

  20. @Lene Ø. Jensen , trist nok men du burde kunne regne det ud. Man vil have en leder hele tiden med en pige kommer problemet, at hun er væk i 1 år + det løse. Måske flere gange. Mænd kan selvfølgelig også smutte til et andet job men så er det bare at hyre en anden. Piger kommer tilbage efter barsel og skal indhente året. Det er altså bare for dyrt ! Offentlige virksomheder har ikke krav om kontinuitet og behøver ikke at være særligt effektive de får de penge, de skal bruge, så det er løsningen for piger, snup det offentlige, de tænker ikke så meget over tingene. Jeg fravælger også piger, de kan være nok så gode, men er de ikke tilstede duer de ikke. Piger forstår bare ikke, at barsel er ubrugeligt i lederstillinger.

  21. Pingback: JP Blogs: Agender
  22. Søren Jensen:
    Jeg er altså ude over den alder, hvor man (normalt) får børn. Så det er ikke det, der er forklaringen. Så du må finde på noget bedre!

Comments are closed.