Mand: Den dag, jeg opdagede, jeg ikke var undertrykt *

En truet art: Hvid mand i skjorte og slips. Sådan var fornemmelsen hos nordmanden Arne Norheim de første år, han var ansat hos IBM i USA. ”Alt hvad jeg syntes at høre var, at kvinder skulle kunne komme frem, at etniske minoriteter, handicappede og andre minoriteter skulle til. Der var også krav til hver eneste leder i IBM om at sikre mangfoldighed i sin organisation. Som hvid mand følte jeg det truende. Hvad med mine chancer for at blive forfremmet?”

I dag er den hvide mand – en høj, flot, mørkhåret mand – direktør hos IBM i Danmark. Han har ansvar for 1300 ansatte, beskæftiget med outsourcingydelser. Men da han kom til den danske arbejdsplads i 2004 var der ingen kvindelige ledere på hans område, og det overraskede ham.

”Ingen kvalificeret”

”Vi har jo ligestilling i Skandinavien. Mænd og kvinder har lige muligheder. Jeg spurgte kolleger om, hvorfor der ingen kvindelige ledere var og fik forskellige reaktioner. ’Det er bare en tilfældighed’. ’Der er ingen kvalificeret’. ’Der er ikke mange kandidater i vores virksomhed’. Sådan lød nogle af svarene”, fortæller Arne Norheim, der også mødte undren over, at fraværet af kvinder skulle udgøre et problem.

”Efter en måned ansatte jeg min første leder. Det var en kvinde,” fortsætter han. I ugerne efter blev han kontaktet af mænd i afdelingen, der var urolige for, at deres køn fremover skulle stå i vejen for en forfremmelse.

Høj andel K-ledere

I dag er hver anden i den lille ledergruppe, som refererer direkte til ham, en kvinde. For hele ledelsesniveauet er tallet for kvindeandelen på 30 procent, mens kvinderne alt i alt kun udgør 18 procent af hans samlede personale.

Køn frem for kompetence? ”Nej, aldrig,” siger Arne Norheim, men forklarer, at når der skal vælges mellem to topkandidater med lige gode kompetencer, så falder valget på den, der mangler i gruppen.

Mænd har det lettere

”Mangfoldighed bringer noget med sig, og man kan heller ikke feje af bordet, at vi som mænd har det lettere. Vi har lettere ved at blive knyttet sammen, ligner hinanden, har ofte samme interesser at tale om.”

Arne Norheim har været igennem noget af et hamskifte – fra at føle sig som en truet art til ivrig fortaler for mangfoldigheden på arbejdspladsen.

”Efterhånden som årene gik i USA satte realiteten ind. Skulle jeg være i IBM, så var det, som tingene var. Vi skal også afspejle samfundet og kunderne. End of Story. Men jeg erfarede jo efterhånden også, at hvide mænd blev forfremmet, og efterhånden blev fokusset på mangfoldighed bare naturlig.”

Der gik 7 år, før han selv fik en chef, der bare var ”hvid mand i skjorte og slips”. ”Min første chef var lam fra halsen og ned og udtrykte sig via sin pc. Efter kort tid havde jeg lært at forstå ham fuldt ud, og efter 6 måneder tænkte jeg overhovedet ikke på, at manden ikke kunne rejse sig. Mine næste chefer var kvinder”, fortæller han.

Forskelsbehandling

Men også andet spillede ind for hans fulde accept af ønsket om ”diversity” – som udtrykket er på amerikansk.

”Jeg hørte jævnlig fra venner og fra min kone, der alle var i mindre virksomheder, om hændelser på arbejdspladser, hvor der slet ikke var samme respekt for mangfoldighed, og jeg fik en stor glæde for den forståelse, der var på min arbejdsplads.”

Her tilbage i Skandinavien hører han så spørgsmål, som om mangfoldigheden også skal sikre lige mange rødhårede på arbejdspladsen som ude i samfundet, men han trækker bare på skulderen over forsøget på at afspore debatten.

Vitserne

Arne Nordheim reagerer også instinktivt og konsekvent, hvis der fyres vitser af med sexistiske toner på arbejdspladsen, og hvis der kommes med lumre antydninger.

Ifølge IBM-direktøren, at der er masser af luft for humor på arbejdspladsen, selv når man holder sig fra vitserne om køn, religion, seksuel præference og racisme, som jo ofte kan være disrespektfulde.

Vide rammer i Danmark

Men han konstaterer også, at der synes videre rammer for, hvad der er acceptabelt i Danmark end i Norge og Sverige, for ikke at tale om USA. ”Vi bagatelliserer problemet herhjemme,” siger han, der i anden sammenhæng giver udtryk for, at kvinder bliver generet over tonen.

Headhunter enig
Samme konstatering om de meget vide danske rammer kom for nylig i en bog fra en garvet headhunter, der arbejder internationalt. Titlen er ”Kvinde, kend din karriere”, forfattet af Inger Berneke, cand.scient.pol og MBA. Her et uddrag fra, hvad jeg skrev om bogen her på bloggen.

…. hun påpeger også, at tonen på danske arbejdspladser er overmåde fri, friere end for eksempel i Sverige. Meget af det, som danske kvinder skal stå mål til, ville i flere andre lande måske ende som en konkret sag om det brede begreb sexual harrasment.

Den konstatering, som nok skal blive hilst med “tag en tudekiks”, giver mig et deja vue. Der har været en stor undersøgelse af, hvorfor kvindelige fysikere forsvinder ud af universitetsverdenen. Kvinder i fem europæiske lande blev interviewet. De danske kvinder nævner ikke problemet med at få arbejdsliv og arbejde til at hænge sammen som det største problem. Derimod nævnes omgangstonen, krænkelser med køn som udgangspunkt.

Kedelig nordmand?

Nu er spørgsmålet så, om IBM-direktøren skal se sig hængt ud her i kommentarfeltet, som en kedelig nordmand, en latterlig blød mand eller noget helt tredje.

Men spørgsmålet burde nok være, om at på tide at se nærmere på, om noget er kammet over i Danmark i ironiens og humorens hellige navn? På arbejdspladserne, på stand up scenerne, i tv og radio.

Er det, der i gamle dage blev kaldt mandehørm, blot blevet til fed drengerøvshumor i primetime? Og er de ekstremt grove ytringer om kvinder i nettets kommentarfelter et udtryk for en grundlæggende foragt eller måske en frygt?

Dansk særstatus

Der er i hvert fald et eller andet særligt på spil i Danmark, i forhold til sammenlignelige lande, når det gælder kvinderne. For eksempel er arbejdsmarkedet særdeles kønsopdelt.

Som belyst i bogen ”Nærmest lykkelig i nørdland – hvem bygger fremtiden?” (download HER) er danske kvinders fravalg af it- og klassiske ingeniørfag ekstremt højt, når der sammenlignes med andre lande i Vesten, og PISA-undersøgelsen viser, at der er flere danske piger, der hører til blandt de dårlige i matematik, end i Norden i øvrigt.

I en helt anden boldgade kan konstateres, at det heller ikke skorter på undersøgelser, der viser en usædvanlig sparsom kvinderepræsentation på topposter, være det sig i direktioner, bestyrelser eller på universitetsniveau.

IBM uden svar

I det danske IBM-selskab kan man også konstatere, at alle de normale tiltag, der sikrer en større mangfoldighed i andre lande, knap har virket herhjemme.

”IBM i Sverige har en dobbelt så stor en kvindelig andel ledere på topniveau som i Danmark, i Italien er andelen 4 gange så stor og i Spanien 5 gange,” fortæller IBM Danmarks HR-chef Anne Bornfeld.

”Men måske skal jeg snart have en snak med Arne (Nordheim, red.), om hvordan han får flere mænd ind på ledelsesposter,” siger hun med et smil.

PS: Dette indlæg skrevet på baggrund af minikonferencen “Hvorfor skal mænd deltage i ligestillingsdebatten?” hos IBM den 26. januar. Blandt talerne var foruden Arne Norheim også ligestillingsminister Lykke Friis, som jeg vender tilbage til i et senere blogindlæg. Ligeså til, hvilke helt anderledes tiltag, IBM er tyet til, for at få bedre fat i også den kvindelige talentmasse. Der var 49 tilmeldte, og heraf 16 af hankøn. Normalt er mænd et særsyn på ligestillingskonference i Danmark:-)

* Titlen er blot en twist på den meget omtalte bog af Leny Malacinski “Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt”, der er et opgør med blandt andet Norges krav om et vist antal kvinder i A/S-bestyrelser.

Men altså. Hvorfor er situationen i Danmark ganske særlig?

18 responses to “Mand: Den dag, jeg opdagede, jeg ikke var undertrykt *

  1. Godt spørgsmål, jeg har absolut ingen forklaring anden end at der MÅ finde forskelsbehandling sted. Jeg nægter at tro på at der ikke findes flere kvalificerede kvinder i Danmark, og undres såre over at forskellen mellem Sverige/Italien og Danmark er så stor. En anden forklaring kunne være at de arbejdspladser IBM har i Danmark er ganske anderledes end i Sverige og Italien, og at vi netop har ramt den ømme mangel på kvinder som du så godt adresserer i din bog “Lykkelig i Nørdland”

  2. Det er temmelig veldokumenteret at kvinder simpelthen over en bred kam arbejder mindre. Den totale andel af kvinder blandt mellemledere og ledere udgør ca. 20% mens de kun udgør 17% af dem som arbejder 37 timer om ugen eller der over. Så på et timetals baseret synspunkt er kvinder allerede overrepræsenterede.

    Det indrømmes jo også i interviewet at 30% af ledergruppen er kvinder, mens de kun udgør 18% af personalet. Altså igen en overrepræsentation.

    Debatten hviler altså på en helt forskruet præmis omkring undertrykkelse af kvinder. Mens virkeligheden synes at pege på en lille overrepræsentation.

  3. @ John Jensen. Tallet med de 30 procent gælder én del af hele IBM. Du har vist læst lige lovligt hurtigt:-) Jeg kan tilføje, at for IBM som helhed er tallet 21 pct.

    Er din holdning i øvrigt, at man kun kan være leder (uanset niveau), hvis man arbejder på fuld tid?

  4. @John Jensen.

    Kvinderne skal jo nå hjem og påtage sig de gennemsnitlige 5 timers husarbejde mere end mænd pr. uge. Klart, at de er nødt til at arbejde mere effektivt og målrettet end mændene ;-)

    Generelt: Jo, Danmark har et kæmpe problem med ligestilling. Der findes en overflode af samfundsvidenskabelig litteratur, der dokumenterer de subtile måder, hvorpå kvinder holdes ude af magtens sfære, bl.a. den ‘friske’ omgangstone, som er helt tilladt i Danmark.

    Jeg er højtuddannet og bestrider en mellemlederpost, men skal på ugebasis lægge øre til seksuelt ladede kommentarer om min krop og udseende fra mænd højere i hierarkiet (med dårligere uddannelse, mindre erfaring, men store armbevægelser og venner i direktionen).

    Og når jeg ikke skal høre på, at jeg ser lækker ud i dag og at mine jeans sidder frækt, så skal jeg høre på samme mænd whine om, at kønskvoter er diskrimination, at mænd er de nye tabere, at skolesystemet er feminiseret og andet pjat.

    Hvis jeg vil højere op i hierarkiet, skal jeg forholde mig helt cool og non-reaktiv til begge dele. At reagere på sexisme og mandeklynken er det det ABSOLUT sidste man må gøre som kvinde med ambitioner. I alle andre henseender må der markeres territorium og fightes. Men man må aldrig, aldrig sige fra overfor sexismen. For så anerkender jeg mit køn og er ude af klubben i samme nu.

    I øvrigt tegner artiklen et billede af IBM, som en langt mere progressiv, kompetence-orienteret og åben virksomhed, end jeg troede.

  5. Selvfølgelig er der masser af kvalificerede kvinder i Danmark. Det endda på trods af – som Dorte Toft påpeger – at kvinder i Danmark tilsyneladende vælger de fag fra, hvor de kan få højtlønnede topposter og derfra poster i erhvervslivets bestyrelser.

    Det er en helt reel diskussion.
    Det er også helt reelt, at vi – generelt – kan konstatere, at netop mangfoldighed bidrager til en gruppes kreativitet. Og hvis vi har brug for noget i fremtiden – så er det kreativ tænkning.

    Men det er ikke det samme som, at man kan “vælge” at overtræde FNs menneskerettigheder – og indføre kønskvotering.

    Fra FNs menneskerettigheder:

    Artikel 2.
    Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse,… national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. ..

    Artikel 23.
    1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed…

    Det er altså ikke lovligt, at skelne mellem kønnene, når man udvælger bestyrelser. Heller ikke selvom det kunne være en fordel for landets økonomi og fremtid.

    En helt anden vinkel er, at det må være op til den enkelte kvinde om hun overhovedet ønsker at deltage i toppen af erhvervslivet. Og der tror jeg, at mange kvinder gør som jeg – og fravælger karrieren fremfor andre muligheder i livet.
    Det er sikkert forkælet, men det er dejligt.

  6. @Louise skriver “At reagere på sexisme og mandeklynken er det det ABSOLUT sidste man må gøre som kvinde med ambitioner. I alle andre henseender må der markeres territorium og fightes. Men man må aldrig, aldrig sige fra overfor sexismen. For så anerkender jeg mit køn og er ude af klubben i samme nu.”

    Hvorfor i alverden mener du det?

  7. Med hensyn til den “friske” tone, så er det sikkert rigtigt at mange kvinder ikke kan lide den. Det er der også nogle mænd der ikke kan.

    Men efter at jeg er begyndt at arbejde noget af min tid i børneinstitutioner har jeg måttet erkende, at den “kvindelige” fokusering på “at tale pænt” og at opføre sig som piger – giver en del af drengene og mændene problemer. Så noget tyder på, at vi ikke rigtig kan finde et godt fælles gennemsnit.

  8. Det er et problem at der er så få kvindelige topchefer, absolut. Jeg har haft flere forskellige kvindelige chefer og det er ligegyldigt for mig hvilket køn en leder her. Men kompetencer og faglighed må være hovedgrunden til at personen er blevet placeret i den rolle, ikke deres køn. Det er hverken godt for kvinder eller mænd at deres kompetencer og faglighed bliver miskrediteret på grund af hvilket køn de har, på grund af regler i virksomheden eller af det politiske system, bundet i politisk korrekthed. Kvinder og mænd vil bedømmes på deres kompetencer ikke deres køn.

    Mangler der en debat om hvorfor så mange kvinder vælger de tekniske fag fra? Ja. Mangler der en debat om hvordan vi undgår mandschauvanistiske tendenser i særlige fag? Ja, det må og skal belyses. Burde der være mere fokus på ligestilling? Ja, men det skal gøres med fokus på fremtiden, ikke ud fra en selvforståelse der hænger fast i det sidste århundredes kønsidealer og kampe.

    Men det skal gøres realistisk. Så der er ikke mange kvinder indenfor IT og naturvidenskab. Gør da en indsats i folkeskolen for naturfag. Og gør pigerne en tjeneste ved at fremhæve kompetencer og faglighed som det højeste mål hvis man ønsker en god karriere, ikke sociale færdigheder og særregler.

  9. At opnå en toppost kræver store ofre og gevinsten må nødvendig vis kunne opveje ofrene.

    Nogle vil hævde at kvinder må ofre en del af deres moderskab, mens det tilsvarende offer hos mænd ikke er tilnærmelsesvis så stort. Her adskiller DK sig nok ikke væsentligt fra andre lande.

    Mere væsentligt er forskellen når det gælder gevinsten i form af status og penge. Status og penge betyder traditionelt meget for mænd, da det giver adgang til kvinder. Status er af mindre eksistentiel betydning for kvinder, og da skatten tager de fleste af pengene, så er gevinsten for kvinder mindre end for mænd. Dette forklarer fint forskellen fra DK til Spanien og Italien.

    Flere kvinder på topposter opnås altså ved
    – at reducere kvindernes ofre: Kvoter for hvor mange af hver køn der skal være i bestyrelser betyder, at kvinder skal arbejde mindre end de gør i dag for at nå til tops.
    – at øge gevinsten: Kan gøres ved at sætte skatten ned.

    Men der kan også arbejdes på at få færre mænd på topposter ved at
    – at øge mænds forpligtigelser i forhold til børn
    – reducere betydningen af status og penge i forhold til at mænd kan opnå kvinders gunst.

    Tvang, kvoter og promiskuøsitet er noget skidt så lad os dog få sat skatten ned.

    kan dermed dermed kræver altså enten at gøre kvindernes ofre mindre

  10. @Louise

    Jeg er fuldstændig enig i din kommentar.

    Jeg er bare ikke enig i at kønskvotienter løser problemet på en hensigtsmæssig måde. Signalpolitik løser ikke problemet. Det er et generelt samfundsproblem som bedst løses ved at sætte fokus på det underliggende problem, en mandschauvanistisk holdning hos mange mænd og særligt hos mange ledere.

  11. Well. Det er ikke for at være sexistisk, men nu har jeg været mentor for flere – både mænd og kvinder. Og der ER altså flere mænd end kvinder, som vil ofre det ekstra der skal til.
    Der er INGEN kvinder som vil ofre familien, mænd gør det helt konsekvent.
    Jeg har netop oplevet en kvinde, som fulgte kæresten frem for karrieren. Og droppede muligheden for en (mulig) fantastisk karriere, selv om hun kun er ca. 28 (rent gæt men under 30).
    Min oplevelse er, at (de fleste) danske kvinder simpelthen ikke er “rå” nok – ikke VIL nok.

  12. Det er igen et eksempel på at det i disse tider alene drejer sig om at hvis man er kvinde så er man kvalificeret til et hvilket som helst job, der foregår p.t. en fordrejning af tingene i retning af, at det at være kvinde i sig selv er nok til at være kvalificeret til hvad som helst.

    Læste et sted at når der kom en kvindelig chef, så faldt overskuddet, men de menneskelige relationer blev bedre.
    Ok, men hvad så hvis virksomheden må lukke ?

    Hørte på et tidspunkt, at man på en skole ville have at drengene skulle sidde ned når de tissede, fordi de kunne ramme ved siden af hvis de stod op.
    Gjorde engang rent på en skole og der hvor det var mest uhumsk var på pigetoiletterne.

    Ved ikke hvad der for tiden sker i samfundet, men hvis det forsætter på den måde så tror jeg sgu godt nok, jeg pakker sydfrugterne når jeg bliver pensionist og flytter ud af lille dannevang

  13. @Gunnar Langemark. Der er intetsteds i blogindlægget noget som helst forslag om kvindekvoter. Derfor kan det undre, at du bruger så meget krudt netop på kvindekvoterne.

    Jeg forsøger at lægge op til en debat netop UDEN at komme ind på det betændte område med kvindekvoter. For MED kvotefokus er risikoen for, at debatten ender goldt, helt overhængende.

    @ Peter Nissen. Der er mange undersøgelser om køn og bundlinje. Nogle siger, at kvinder giver bedre bundlinje. Andre siger, at på kort sigt koster kvinder på bundlinjen, men på langt sigt giver det bonus. Og mon ikke der også er undersøgelser, der viser, at køn ikke betyder noget på bundlinjen:-)

    @Louise Larsen. Du kalder en spade for en spade – beskriver oplevelser som genkendes af mange kvinder. Også afmagten. Umuligheden i at sige fra over for tonen, uden det koster dyrt.

    I øvrigt. Tak for mange gode afbalancerede kommentarer. Jovist, mænd og kvinder er forskellige, også derfor en mangfoldighed et plus.

    Men der er ligegodt en masse forskning, der tyder på, at forskellene er langt mindre end antaget. Og vi påvirkes jo alle dybt af den kultur og de forventninger, vi mødes af.

    Når jeg – som i går – lige fik set to herlige håndboldkampe (semifinalerne), misunder jeg for eksempel endnu en gang mandeuniversets grundige træning i, at man ikke skal ruge over uenigheder og uretfærdigheder. Blot bruge kræfterne på at se frem. (Undskyld den banale lommefilosofi :-)

  14. For det første er IBM ikke skyggen af sig selv – hvad de foretager sig efter at have tabt PC markedet er ligyldigt. At de ansætter en Nordmand og begynder på ammestue-værdier er tydelige symptomer på nedengang. Det er milevidt fra IBM’s start som leverandør til jøde-tællemaskiner under WW2.

    For det andet er det igen en omgang af værste kællinge snak at begynde på at forlange samme værdier som mænd og samtidig forlange at det skal være på kvindevilkår.

    Det er det samme som at sige, at det er ulighed osv. at kvindelige skraldemænd også bliver snavsede. Der er ikke noget der hedder mandehørm, men noget der hedder kønsforvirrede kvinder.

    Emnet er havnet et forkert sted og burde stå i Femina.

    Og så er det faktisk ulideligt at Danmark efterhånden har så mange kvinder i folketinget som f.eks. tror at landets interesser og barske realitetsvilkår skal vige for ferier, barsler og andet Maloukansk karriere BS.

  15. “”Ifølge IBM-direktøren, at der er masser af luft for humor på arbejdspladsen, selv når man holder sig fra vitserne om køn, religion, seksuel præference og racisme, som jo ofte kan være disrespektfulde”
    Yeah right.

  16. @ “peder pedersen”. Du hører vist ikke til denne verdens modigste mænd, siden du vælger at skrive anonymt. Men måske er du en af de kønsforvirrede mænd. Måske er det også derfor, at du – i modsætning til mig – kender til indholdet i Femina:-)

    Vedrørende lovgivere. Kvinder udgør stadig et mindretal i folketinget, så de kan ikke alene klandres for lovgivning, der helt klart reflekterer en mangel på egen erhvervserfaring. Det er et kønsuafhængigt problem i Folketingets sammensætning.

  17. Spændende læsning!

    Jeg oplever selv at det på mange måder er op ad bakke som kvinde i DK

    Og værst er det faktisk når man forsøger at tale om det. For så bliver man i høj grad bagateliseret og får at vide at det er noget vås.
    Skræmmende mange mænd i min ‘højere-videregående-naturvidenskabelig/økonomisk-uddannelse-og-gode-jobs’ omgangskreds mener helt seriøst at mænd er bedre ledere, samt vil helst arbejde sammen med andre mænd.
    Og næsten mere foruroligende er alle de kvinder, der giver dem ret…

  18. @ Christin Pedersen. Ja, det er skræmmende når man får kigget neden under overfladen. Og ja, det er foruroligende at så mange kvinder også vurderer eget køn skidt. Og der synes tilmed at blive flere af dem.

Comments are closed.