Statistik, pynt og løgn: Ledighed. Forskning, der flytter. Pressede skolebørn.

Hvad er motivet bag tolkningen af en statistik? To artikler i dagens Berlingske Business fik mig igen-igen til at undre mig. Den ene handler om arbejdsløshed, den anden om forskning,der flyttes til udlandet.

Akademikernes Centralorganisation går endnu en gang ud med det glade budskab, at erhvervslivet elsker humaniora-kandidater. Man fortæller også, at virksomhederne trods krisen holdt fat i alle de humaniora-folk, man havde fået ind i HR- og kommunikationsafdelinger, mens man fyrede ingeniører og økonomer. Det kan man som nævnt læse i dagens Berlingske Business.

Men der fortælles også, at ledigheden blandt nyuddannede humanister ligger på 20 procent, og at arbejdsløshedsprocenten totalt for medlemsskaren ligger på 4,6 procent.

Går man til Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse kan man læse, at arbejdsløshedsprocenten er på 3,4 procent, altså omkring en fjerdedel lavere end de 4,6 procent, som AC fremhæver. Og ledigheden for de unge ingeniører (20-29 år) er på 7,6 procent.

Fejlagtig promovering

Det ser jo umiddelbart bedre ud for ingeniørerne end dem fra humaniora, men repræsentanter fra humaniora og samfundsfag har gentagne gange tidligere hængt ingeniørfaget ud som meget usikkert, selv om det set over det lange stræk bestemt ikke holder.

Men alligevel. Hvad er definitionen på nyuddannet? Når ingeniørorganisationen taler om en arbejdsløshedsprocent på 7,6 procent for gruppen af 20-29 år, er det jo ikke kun de nyuddannede, der er inde i billedet.

Jeg har fuld forståelse for, at også fagforeninger og arbejdsløshedskasser er organisationer, der har eget ve og vel på sinde og herunder at få så mange medlemmer som muligt. Men skylder de ikke omverden at komme med præcise data, aktuelle og historiske plus en nogenlunde ædruelig fremtidsprognose? Skylder de ikke data, der er lette at finde frem til på de pågældendes websider? Der er så mange andre ting, man gerne fremhæver i menuerne på forsiderne, men “Arbejdsløshedstal” står der ikke.

Hvad organisationerne siger, er hvad der tæller for dem lige nu. Ikke nødvendigvis det vigtigste for samfundet, herunder for de unge, der skal vælge uddannelsesretning. Og især i en tid, hvor der er mørke udsigter for Danmark, skylder man de unge ordentlig oplysning.

Forskningen flytter til udlandet

I den anden statistik-baserede artikel i dagens Berlingske Business kan man læse, at hele 75 procent af en række af landets mest forskningstunge virksomheder i dag vil skrue op for forskningindsatsen i udlandet, hvor det tilbage i 2008 “kun” var 50 procent. Årsagen er ifølge DI, der står bag budskabet, først og fremmest at den offentligt finansierede forskning i for lille omfang er målrettet erhvervslivets behov.

Topscorer i, hvad erhvervslivet efterlyser, er forskning inden for teknisk videnskab. 34 procent efterlyser dette, men netop dette område er stedet, hvor der år efter år ses et mylder af “ledige pladser”, når den Koordinerede Tilmelding i juli opgør resultatet efter årets optag.

Næstmest efterspurgt forskning fra erhvervslivets side er naturvidenskab med 26 procent. Også her ses på mange uddannelser ordene “ledige pladser”.

Pynteforklaring?

Erhvervslivets klage kan udefra set ligne “døden skal have en årsag”.

Hvordan skal man få mere forskning på disse områder, når de unge danskere år efter år flokkes om humaniora og samfundsvidenskab? Når Danmark ifølge OECD har en underproduktion af kandidater inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser? Og når erhvervslivet nøjagtig ved, hvilke andre landets unge, der satser intensivt på disse områder. Og når netop disse lande er lavtlønslande.

Unge danskere fravælger de “hårde” fag, og godt nok tales der meget højt om de mindre stigninger, der ses, og ikke særlig højt om udlændingenes andel af den. Der tales så også højt om tilslutningen til hybridfag, hvor unges foretrukne retninger, såsom design, koordination, sundhed og miljø kobles til det hårde. Men grundfagene, hvor dybden ligger…..

Det forkvaklede taxameterprincip

Politikerne har bestemt, at universiteternes fakulteter og gymnasierne får taxameterpenge ud fra antallet af hoveder, der er. Intet under, at der så flittigt oprettes hybridfag, der også kan opsuge nogle af alle dem, der ikke kommer ind på linjer med den rene design, kommunikation m.v.

Der sker så visse ekstrabevillinger til det tekniske/naturvidenskabelige retninger, men jeg erindrer da også adskillige fyringsrunder, netop fordi de unge ikke gider disse fag. Hvem er tilbage? Ældre og korttidsansatte eller?

Begravet i computerspil og Facebook

Et par andre statistikker undrede mig for et par uger siden. Overordnet set vedrørte statistikken 5.000 skolebørn fra 11 til 15 år.

Først offentliggjorde SFI (Statens Institut for folkesundhed) en statistik, der ifølge Jyllands-Posten fortæller, at især drenge hænger i timevis over computerspil mv. Hver tredje dreng i 15-års alderen bruger faktisk hver dag 4 timer eller mere derpå. Og så ses der tv i timevis ved siden af. Pigerne bruger også meget tid foran skærmen, men dog ikke helt så meget.

Skolebørn er pressede

På belejlig afstand af de oplysninger, offentliggøres så nye statistikker fra samme undersøgelse, hvis overskrift er psykisk mistrivsel blandt skolebørn. Der fortælles blandt andet, at drenge og piger føler sig mere pressede i skolen, og de har ofte svært ved at sove. De føler sig også mere isolerede.

INGEN kobler det pressede til, hvor meget tid, der går fra lektierne og samvær, fordi den unge spiller computerspil, chatter på Facebook m.v. INGEN kobler søvnløshed til, at tid foran en lysende skærm om aftenen giver problemer. Selv om det er bevist.

I stedet kommenterer psykologer det udelukkende med, at kravene i samfundet er øget, og skolefolk fortæller på forskellig vis, at det er politikernes skyld, og at der er behov for flere penge.

Heller ikke Sundhedsstyrelsen peger på muligheden af, at der måske også kan være en vis sammenhæng mellem problemerne og det, at de unge hænger foran pc’en i time efter time efter skoletid.

SFIs briller

SFI-folkenes rolle i dette? Glemte de blot koblingen? Var undersøgelsesformen, der løber over flere år, for rigid, så der ikke tages højde for, at der kommer mere og mere udstyr ind på børnenes værelse.

Eller var udsynet for tolkningen snævert, lige som da SFI for nogle år siden fortalte, at der slet ingen ko på isen var, hvad angår hjerneflugt fra Danmark. Godt nok er der nettoeksport af især dem, der er uddannet inden for tekniske og naturvidenskabelige fag, og især ph.d.’er, men til gengæld har vi nettoimport af humanister og samfundsfaglige kandidater.

Så vi mister dem, der er færrest af, som der er mest mangel på og som er forskningsuddannede. Og vi får dem ind, der i forvejen er nok af. Men vi har ingen grund til at bekymre os, sagde SFI. Der er ingen hjerneflugt!

Ringen er sluttet herfra, men åben for at blive brudt af dine observationer.

PS: Jeg bør lige tilføje, at der dog fra SFI sidenhen kom et pip om sammenhæng mellem skolebørns skærmtid og mistrivsel. Men det er politikernes skyld!

11 responses to “Statistik, pynt og løgn: Ledighed. Forskning, der flytter. Pressede skolebørn.

  1. “[N]ettoeksport af især dem, der er uddannet inden for tekniske og naturvidenskabelige fag, og især ph.d.?er”? Uha. Mon ikke, det giver nogle politikere ideen om at skrue ned for at uddanne så mange af dem elle uddanne dem noget værre, så de ikke er så attraktive til udlandet…

  2. Det er vel det samme, som når man kommer ind på et dansk hospital med en skade. Efter en lang række funktioner, som røntgen, operation, sårbehandling dietist etc er sat i værk, bliver den oprindelige skade måske repareret, men det er helt sikkert, at hospitalspersonalet sætter ind overfor alkoholforbrug, rygning, fedme etc…
    En enorm indsats, men der er ingen der kan, eller vil, tage et ansvar for at patienten faktisk fik en brugbar behandling for den oprindelige skade.

    Det samme billede ser jeg i beskrivelsen her af statistik.

    En lang række delresultater uden sammenhæng, og alle involverede er glade.

    Jeg tror, vi mangler ledelse. På rigtigt mange planer.
    Ledere, der kan få udbytte af at forlange, og/eller levere kvalitet, fremfor beskæftigelse.

    Det er blevet for nemt at leve godt af at være ansat til at lave ingenting.

    Lidt færre handlingsplaner, og lidt flere resultater.
    Handlingsplaner og resultater, eller mangel på samme, kan desværre leve uforstyrret, side om side.

    Ligesom statistikker.

  3. Statestikker er som lygtepæle gode at læne sig op ad, men meget lidt oplysende. Citat: Storm P.

    Det handler om nogle ganske få elementer når en statestik skal sammensættes.

    1. Hvad er grundlaget?
    2. Hvem har bedt om den?
    3. Hvem har betalt for den?
    4. Hvordan er spørgsmålene formuleret?

    Ovenstående gør man ofte kan få en statestik til at vise nøjagtigt dét man ønsker, på forhånd vel at mærke. For min del, holder jeg mig til Storm P’s fortrinlige citat. Jeg giver ikke 5 flade ører for statestikker.

  4. Mht. skolebørn og pcforbrug så havde de da netop den vinkel på problemstillingen forleden morgen i P1, hvor journalisten og den interviewede koblede pcforbruget og manglende søvn…

  5. Enig men vi overøses hver dag med anden statistik som peger i hver sin retning. Statistik er produceret for at give korrekt oplysning om situationen indenfor et område. Men det misbruges til at gavne dem/de der udsender det. Efterhånden er al statistik som sendes ud utroværdig i mine øjne, jeg har mistet tilliden og det er jeg måske ikke alene om. Dog er det meget farligt, fordi vi påvirkes af information som burde være korrekt men tilliden er brudt og det er ligesom den politiske varmluft, der strømmer ud af de folkevalgte. Vi ved ikke hvad vi skal tro på. Det er løgn og latin eller statistik alt sammen.

  6. Kære Dorte Toft
    Jeg er fuldstændig enig i din påpegning af dårlig statistik og synes, at det er fint, at du tager det op. Men du burde i den forbindelse også gribe i dit eget fags barm.
    Hovedårsagen til at både interesseorganisationer og politikere slipper af sted med disse former for misbrug og mistolkning af statistikker er i aller højeste grad, at journalisterne lader dem slippe af sted med det. Hvis journalisterne var bedre inde i et stofområde, så ville de misvisende tolkninger osv. aldrig nå til avisernes spalter (eller tvs skærm).
    Den rigtige løsning på dette problem ville være, at jounalistuddannelsen ophørte med at eksistere som generalist- og grunduddannelse og kun kunne tages som en overbygningsuddannelse på minimum en bachelor, helst en kandidatuddannelse indenfor de fagområder universiteter og de øvrige højere læreanstalter udbyder. Der ville så ikke være noget der “bare” hed journalist. Man var journalist i det område man havde sin hoveduddannelse i og kunne kun arbejde som journalist indenfor det fagområde man havde forstand på.
    En sådan ændring harmonerer i øvrigt også bedre med et fremtidigt mediebillede, hvor det er nichemedierne, der vinder frem.

  7. @Fritz Henglein :-)

    @Mikkel Mus. Til tider undrer det mig, når vi får at vide, at danskerne mere end andre er mindre afhængig af ledelse. De tænker selv, tager selv beslutninger. Og så er vi ved, “The Eye of the Beholder” – at ting afhænger af, hvem vi er. At synspunkter afhænger af holdninger.
    Der savnes nogle “djævlens advokater”, der kunne kaste et nogenlunde objektivt blik på statistikker OG tolkning, inden man sender konklusioner ud.

    @Eva Kramer. Kim Norrgren Ja, det er ærgerligt, at der spyttes så meget tendentiøs statistik ud, for det gør måske, at vi ikke får øje på den statistik, der virkelig bør vække opmærksomhed.

    @Mette Rasmussen. Jeg hørte ikke udsendelsen, men heldigvis kommer de andre vinkler da ud senere. Men hvis du så Sundhedsstyrelsens tolkning, som det ikke ville undre mig var stærkt inspireret af SFI, så nævnes der slet ikke noget om en mulig sammenhæng.

    @Steen Ehlers Jeg har længe været fortaler for, at journalister helst skal have en solid viden i baghånden inden for det område, de dækker. Og det er også, hvad jeg fortæller de studerende, når jeg er på gæstevisit.

    Har man ikke et studium i ryggen, så bør man dedikere ret så lang tid til at sætte sig grundigt ind i det faktuelle på ens stofområde. Og der findes fremragende journalister, der har gjort netop det.

    Men så er der et andet problem. Jeg spurgte de studerende på 7. semester på Journalisthøjskolen, hvor mange af dem, der havde snuset til uddannelser inden for humaniora og samfundsviden, inden de startede journaliststudiet. Ganske mange rakte hånden op. Så spurgte jeg om de tekniske videnskaber og naturvidenskab. 2 hænder op. Og der var vel 80 unge i salen.

    Det repræsenterer desværre også journalistverdenen udenfor. Interessen og viden ligger på det, der i forvejen er overdækket. Det andet er “kedeligt”, “nørdet” etc. Og dermed underbelyses ganske vigtige ting, hvad angår et moderne samfunds overlevelse og den globale situation.

  8. Det er et større problem med alle de “eksperter” man konstant får stukket ud i avisartikler og som fortæller os hvad der er problemet.

  9. Dette er i den grad et jammerligt sørgeligt samfund vi lever i. Uden seriøs ledelse, hel eller delmål som man gerne vil opnå.
    Dansk politik er ikke andet end brandslukning, hvor hovsa statistikker kan lune sig i skæret fra flammerne.
    Fjernundervisning som maskinmester blev skåret brutalt bort i december 2010. Dernæst blev der sat kvote på samme uddannelse. Dette da Danmarks Rederiforening havde skønnet at der ikke var brug for det store antal af maskinmestre.
    Hvilket jo passede utrolig godt til det fremlagde sparekatalog fra den siddende regering.
    Hovsa…. Humanister vil vi have så mange af som muligt.
    Underordnet at de ikke kan få et arbejde selv om de går ud med topkarakter.
    Jeg kender ikke til statistikken for arbejdsløsheden i dette fag, men umiddelbart kan det ikke være særlig stort, når man skal have Danmarks Rederiforening ind over, for at begrænse en uddannelse, som man kan bruge over hele verden.
    Summasumarium…. Når man ikke kan finde en statistik for at underbygge ens synspunkt, kan man bare få en arbejdsgiver forening til at fremlægge talværdier på et psykedelisk plan. Så arter det sig jo godt.
    Tænk om andre arbejdsgiver foreninger fik samme indflydelse på uddannelsesretningen!!!

    Dette er jo fuldkommen forrygt.

    Mvh

  10. Denne blog beskriver et fænomen, som længe har undret mig: Hvorfor er der så meget ligegyldig statistik i medierne? -Hvor meget skal vi vædde på, at der er en statistik i den næste 5 minutters radioavis klokken 15? Fortolkningen af statistikken er ofte overfladisk og ensidig. Det virker fordummende.
    Mit bedste bud på en forklaring er, at fornuftig statistik og ordentlig fortolkning bliver betragtet som nørdet og kedeligt.
    Det grundlæggende problem er, at humanistisk og samfundsmæssig viden betragtes som almen dannelse, mens naturvidenskab og ingeniørkunst er nørdet og unødvendigt. Se bare på mediedækningen af Nobels Fredspris og Litteraturpris i forhold til de naturvidenskabelige priser.
    Og journalisterne: For nyligt sagde en journalist til mig, at Penkowa-sagen var det eneste spændende, som var sket i forskning i meget lang tid!
    I går bad en videnskabsjournalist mig om, at tale dansk, da jeg sagde, at min arbejdsplads arbejder med fermentering. Hvorfor har de ikke videnskab som obligatorisk fag på journalisthøjskolen? Ville alle dumpe?

Comments are closed.