Å tebaws igen. Pigernes andel på “hårde” fag falder

Efter stigninger i de unge kvinders andel på ingeniør- og it-uddannelser i de seneste år synes andelen at falde igen. Det viser tal om kønsfordeling fra årets optag på de videregående uddannelser (tjek notat nr. 7 via link hos Universitets- og Bygningsstyrelsen.)

Kvindeandelen er flere steder nede på 2-4 procent. På datalogien var den ellers kravlet op på 7 procent og på visse klassiske ingeniøruddannelser på 4-5 procent. Det er på disse dybgående retninger, at de danske kvinders fravalg er ekstremt set i international sammenhæng. Kun på hybriduddannelser, hvor hårdt og blødt kombineres, ses engagement.

Endelige tal savnes

Det er dog for tidligt at drage den endelige konklusion om årets tal, idet der endnu ikke er adgang til detailtallene for kønsfordeling på de enkelte fag hos Den koordinerede Tilmelding.

Derfor er heller ikke muligt at se, om også antallet af kvinder er faldet, eller om det blot er andelen, forårsaget af det rekordstor optag og den større tilstrømning af unge mænd i år. De udgør i år 47 procent af samtlige optagne mod 44 procent sidste år, og stigningen kommer de “hårde” fag til gode.

De mandsdominerede uddannelser

Tal fra Videnskabsministeriet om de ti mest mandsdominerede uddannelser tyder imidlertid på, at kvindernes andel på det “hårde” falder:

  • Datalogien på Aalborg Universitet har kun 2 pct. kvinder, og på Københavns Universitet og Århus ligger kvindeandelen på 4 pct.
  • På civilingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet i maskin- produktionsretningen er der kun 2 procent kvinder, og på softwareudviklingsretningen er tallet også kun 2.
  • På IT Universitetet har kun 4 pct. kvinder valgt softwareudviklingen. Og på Danmarks Teknisk Universitet er der kun 3 pct. kvinder, når civilingeniøruddannelsen i elektro starter i efteråret. Tallet 3 procent går igen på informationsteknologi på Aalborg Universitet.

De kvindedominerede

Kvinderne har de tidligere år haft tendens til at fokusere på fag, der allerede er helt kvindedomineret godt på vej til at blive det. Det er typisk fag, der har noget at gøre med mennesker og dyr at gøre.

Et helt nyoprettet fag, kaldet husdyrvidenskab, trækker da også kvinder i stort omfang. Her er andelen på 96 procent.

Hvad skal vi med kvinder?

Da jeg i morges pr. telefon blev interviewet af TV2 News om disse tendenser i årets optag kom spørgsmålet, om manglen på kvinder inden for de hårde fag egentlig betyder noget. Det spørgsmål har jeg fået mange gange tidligere. Ligeledes om det betyder noget, at kvinder f.eks. er dominerende på lægestudiet eller psykologistudiet.

Selvfølgelig er interesse og evner inden for et område altafgørende. Det er gået fint med at have mandlige ingeniører og it-eksperter (men der er langt fra nok). Og det går ligeledes fint med kvindelige læger og psykologer.

Et køn kontra to

Men. De fleste af os erkender, at der er forskelle på, hvorledes de to køn handler og tænker. Forskelle på, hvad der tænder dem.

Jeg er overbevist om, at for eksempel softwareudvikling vil få gavn af at få flere kvinder ind. Der savnes kvalificerede folk, og i den sidste ende er masser af kvinder, der skal bruge, det der udvikles. Men hvis det holder stik, at kvinder går mere op i nytteværdien, så vil begge køn vinde ved flere kvinder på området.

Bedre vilkår

For kvinderne selv er der også fordele ved at gå efter noget, som ikke mange kan, og hvor behovet er stort. Selvfølgelig får man de bedste og mest fleksible arbejdsbetingelser. Selvfølgelig får man mere indflydelse. Og selvfølgelig tjener man mere end i klassiske kvindefag, og i betragtning af, at 40 procent af alle ægteskaber opløses, er en god løn ikke at kimse af, hvis man bliver eneforsøger.

Hvad angår flere mænd på de kvindedominerede områder, så vil jeg nævne psykologien. At ét køn skal hjælpe både mænd og kvinder med livskriser er – som jeg ser det – ikke optimalt.

PS: Læs eventuelt mere om kvinder og de “hårde” fag på bloggen, knyttet til projektet “Nærmest lykkelig i nørdland”. Der er også link til gratis download af den tilhørende bog.

6 responses to “Å tebaws igen. Pigernes andel på “hårde” fag falder

  1. Jeg har gået på Aalborg Universitet (dataingeniør) og jeg synes at den mest velfungerende gruppe jeg nogensinde var i, var den der var ca halvt halvt mht kønsfordeling. Ingen blev trådt på og der kom mange forskellige synspunkter. På arbejdsmarkedet har jeg kun prøvet at være den eneste kvinde i udviklingsafdelingen og jeg kan sagtens se at jeg ser tingene lidt anderledes end de andre. Specielt mht at se programmet fra brugerens synspunkt. Jeg har været i masser af situationer hvor jeg mente brugeroplevelsen skulle simplificeres, hvor nogle mænd mente det ikke var nædvendigt fordi de sagtens kunne forstå det :-)
    mht at at blive holdt nede så er det kun noget jeg har oplevet på universitetet. På arbejdet oplever jeg ikke diskriminering så software er et udemærket sted at være for kvinder. Bortset fra når man får børn, så er det næsten umuligt at få en deltidsstilling, og jobbene er meget koncentreret om de store byer så man man kan risikere en del pentling for de interessante job.

  2. Hej Dorte

    Jeg er bange for at du råber i skoven! Nu har du knoklet med at få kvinder til at give de områder en chance, men det ser ikke ud til at være lykkedes.

    Jeg tror Annette rammer sømmet med sin kommentar om manglende mulighed for deltid.

    Vi har selv udviklet samfundet til at sætte de bløde værdier højt og satse på kort arbejdstid. Det er muligt at vi har den største andel af kvinder i arbejde, men det op vejes noget af den korte arbejdstid. Samtidig har vi skabt en “beundring” for offentlige jobs og indstilling til lavere tempo og større fleksibilitet sektoren indbyder til.

    Jeg tror desværre at den “beundring” af kvinder der kan nå alt, mere bunder i “misundelse” og mangel på det at være sulten for at ville mere.

    Hvorfor knokle i miljøer der opfattes som hårde når du kan blive beundret i miljøer med lav arbejdstid og fleksibilitet?

    Der skal ikke herske tvivl om at jeg gerne så flere kvinder i de hårde områder og enormt ambitiøse for at nå toppen.

  3. @Jeanette Pedersem Dit indlæg belyser på mange måder situationen både på læreanstalter og i erhvervslivet. Og ja. Software er et godt sted at være for kvinder.

    Det med, at det næsten er umuligt at få en deltidsstilling. Hvor ærgerligt – også for arbejdsgiverne, der går glip af kompetencerne og koncentrationen. Jeg kender en del mødre, som bare er bragende effektive i deltidsstillinger.

    Kan det mon være sådan, at problemet er størst, hvis man ønsker at skifte arbejdsplads? En af interviewpersonerne i Lykkeligbogen fik uden videre sin arbejdsgiver til at acceptere, at hun gik på deltid efter barnefødsel, for han ville hellere have hende 30 timer om ugen end slet ikke. Hun er også blevet chef for udviklingsgruppen.

    @Ole Mortensen. Jo desværre. Jeg råber i skoven, og alligevel er der lyspunkter. I går blev jeg f.eks. så glad, da jeg så nogle venners 14-årige datter med næsen dybt nede i Lykkelig-bogen.

    Den er jo egentlig skrevet for pigernes fædre og mødre, og da pigen blev nysgerrig, havde mor’en sagt, at hun jo bare kunne nøjes med at læse enkelte kapitler. Men pigen sagde, at ud fra de små kapitelreferater i indholdsoversigten, så tog hun den fra start til slut:-)

    Det hænder, at jeg – ligesom du – beskæmmes over ensidigheden i kvindernes valg. Men så er det lige, at jeg møder eller hører om en af de fantastiske “afvigere”:-)

  4. gud ske tak og lov for afvigere! Vi skal bare udvikle mange flere, men du gør en fantastik indsats, så måske ender det “lykkeligt”

  5. Dette er en diskussion der længe har gået mig på nerverne.

    Politisk påstås det at mændene er bagud fordi flere kvinder end mænd har universitets uddannelser. Men faktum er jo at langt de fleste uddannelser er inden for humaniora og samfunds fag.

    Med andre ord rigtigt mange uddanner sig lige ud i arbejdsløsheden fordi man kun kan ansætte så og så mange akademikere i ehvervslivet.

    Der lægges alt for meget vægt på at få unge igennem uddanelserne istedet for at kigge på hvilke uddannelser der er tale om.

    Der lægges også alt for lidt vægt på en af de største muligheder med IT og ingeniør uddanelserne nemlig at arbejde både internationalt og remote.

    Jeanette er en forfriskende afviger, desværre er alt for mange mere intereserede i hvilken titel de kan opnå end at fordybe sig i deres fagområde.

    Det er en af hoved problemerne med arbejdsløsheden i Danmark.

    For mange “ide” akademikere og for få “skaber” akademikere.

  6. Jeg tror der ligger en barriere (for pigers valg af naturfag) i manglende oplysning om, hvilke naturvidenskablige fag, man skal kaste sig over. Hvor findes information om sandsynligt / muligt jobindhold, karrieremuligheder, indtjeningsmuligheder, langsigtet risiko for outsourcing til Kina/Indien. Uddannelsesinstitutionerne fylder deres hjemmesiden med pensumbeskrivelser, men det er tiden EFTER studiet, der er afgørende.
    Hvis man ikke lige har en forældre e.l., der har insiderviden, så kan naturvidenskaben se meget mere uklar ud end mange af de humanistiske fag, hvis udøvere man som borger “møder” mange steder f.x. via medierne.

Comments are closed.