Uddannelse: Soberhed savnes om det gratis ta’ selv bord

Der står ledige stole på over 400 uddannelsesretninger rundt om i Danmark. Tallene fortæller dog ikke, om der er plads til 8.000 flere unge eller 800. Der står kun “alle optaget, ledige pladser” i oversigten fra Den koordinerede tilmelding .

Men hvorfor ikke sætte tal på?

Faktum er, at der står masser fyldte fade tilbage på den gratis uddannelsesbuffet efter optaget på de videregående uddannelser. Vi hørte også, at der står 7.500 unge i kø til  andre fade, selv om disse er raseret til sidste radise.

Kun halvdelen er afvist

Dog køen er alligevel ikke på 7.500. Jyllands-Posten kan fortælle, at næsten halvdelen af de afviste, 3.185, ville være blevet afvist alligevel. Nogle fordi de ikke kunne eller ville bevise, at de havde taget nødvendige fag på A-niveau, andre fordi de havde trukket deres ansøgning tilbage og andre igen, fordi de ikke havde evnet at udfylde ansøgningen ordentligt.

Der må være røde øren både hos dem, der har opgjort tallet 7.500, og hos de unge, der søger noget, de aldrig har kvalificeret sig til.

Rekordoptag og klager

Men Videnskabsministeriet har jublet over et rekordoptag – en stigning på 11 procent.

Oppositionen har så klandret regeringen for, at der er så mange afviste, og krævet flere pladser på universiteterne. Beskeden er vel, “bær flere fade med lækkerier ind på buffeten”.

DI (Dansk Industri) er måske på linje med oppositionen. Ifølge Jyllands-Posten er DI nervøs for, hvordan det skal gå næste år, hvor undgomsgenerationen vokser med 9.000. DI efterlyser information om, hvordan man skal komme næste års endnu større efterspørgsel ” i møde”.

Igen vel et krav om, at der skal bæres flere af de populære fade ind på buffeten.

Båndsløjfen

I forvejen kører, hvad der i gamle dage blev kaldt en båndsløjfe, en evig gentagelse, der går på, at Danmarks fremtidige succes afhænger af at få langt flere unge igennem uddannelsessystemet.

I båndsløjfen er alle uddannelser lige. Også om sløjfen køres hos DI, eller andre organisationer. Om hos politiker- eller meningsmagerside.

Underholdning, behandling og forhandling

Essensen af, hvad der foreslås og underforstået kræves, er, at Danmark drastisk skal forøge antallet af pladser på studier som film- og medievidenskab, journalistik, psykologi, lægevidenskab, antropologi, retorik, design, litteratur, dyrlæge, sociologi, økonomi, jura og statsvidenskab samt International Business ved CBS. Her er der kø ved fadene. Det fortæller de tårnhøje karakterkrav.

Universiteterne ville takket være det syge taxameter-princip, der udløser penge pr. hovede, elske at kunne udvide på de unges ønskeområder.

Polititikerne ville elske at kunne fortælle, at Danmark ligger nummer 1 på verdensranglisten over, hvor flest unge får en uddannelse.

Og de unge ville elske fri adgang til drømmeuddannelserne og vel sikre en belønning ved næste valg.

Tankeeksperiment

Tag tankeeksperimentet. Vi realiserer båndsløjfen, åbner for fri adgang til drømmeuddannelserne, selv om det måtte koste eksistensen af mange af de andre uddannelser.

Vil det skabe flere arbejdspladser i det private erhvervsliv?`Vil det fostre flere iværksættere? Vil det øge produktiviteten? Vil det mindste ungdomsarbejdsløsheden? Vil det fostre flere politikere kyndige på, hvad der skal til for det danske “husholdningsregnskab” går op? Vil det sikre velfærdssamfundets videre beståen?

Hvad bliver resultatet?

Lad os få debatten

Vil Danmark udvikle sig som gamle rige familier, hvor den stærke stifter bygger det hele op, hvorefter svage, forkælede generationer lever deres drømme ud, indtil alt er sat overstyr? Eller vil vi se en tiltrængt opblomstring, der kommer alle i Danmark til gode? Stærke, som svage borgere.

Vi savner simpelthen en sober, nuanceret debat om uddannelse herhjemme, men igen synes interesseret i den. Hvorfor?

6 responses to “Uddannelse: Soberhed savnes om det gratis ta’ selv bord

  1. Tak for et godt blogindlæg. Jeg kommer helt sikkert til at bruge din pointe om “underholdning, og forhandling”, som fremtidsdystopi, hvis ikke vi begynder at føre en mere aktiv uddannelsesprincip fremfor den herskende markedsgørelse af universiteterne.

    Selv læser jeg medicin og synes ikke den måde vi begrænser optaget afspejler de personlige kvalifikationer der er brug for på studiet og i det videre virke. Min overvejelse går snare på en gammeldags model med frit optag og en stopprøve efter 1 år, eller tests ved optag, som bedre kan afspejle kvalifikationsbehovet på uddannelsen. SDU bruger det meget og jeg hører hovedsageligt gode tilbagemeldinger fra de ansøgere jeg gennem tiden er stødt på. Både optagne og afviste.

  2. Mange undersøgelser har gennem tiderne vist, at der ikke er nogen korrelation mellem karaktergns. ved studentereksamen (eller anden adgangsgivende eksamen) og evnen til at gennemføre en videregående uddannelse.

    Hvad er så fornuften i at anvende karaktergns. som målepunkt ved tildeling af studiepladser? Lodtrækning ville være et fint alternativ. Ikke mindst fordi det ville udstille den vilkårlighed, som adgangsbegrænsningen indebærer.

    Noget helt andet er, at der er en tendens til at begrebet “videregående uddannelse” forfladiges.
    Tidligere var det alene uddannelser på universitetsniveau (som dengang var defineret som minimum 5 års studier efter studentereksamen – med jura normeret til 4 år som eneste undtagelse), der blev betragtet som “videregående uddannelser”.

    Det er startet med at man nu kan få “studentereksamen” fra mange andre uddannelsesinstitutioner end det egentlige gymnasium. Forfladigelse! Ikke at der som sådan er noget galt med Handelsgymnasium (Handelsskole) eller “Teknisk Gymnasium” (Teknikum), men de gamle betegnelser beskrev uddannelsernes realitet.

    Man taler om “professionshøjskoler”, “university colleges” osv. Disse uddannelsessteder tilbyder 2-3 årige uddannelser, som endda i visse tilfælde ikke forudsætter studentereksamen. Forfladigelse og forstillelse! Der er ikke noget galt med uddannelserne, men det er falsk varebetegnelse. Og det bliver sværere for alle – ikke mindst de unge – at gennemskue realiteten i disse uddannelser.

    På de rigtige universiteter kalder man nu personer, der har færdiggjort 1. del, for Bachelor og bilder dem ind, at det er en akademisk grad. Tågesnak for de fleste fags vedkommende, dvs. hvor der ikke er tale om det man tidligere kaldte bifag på cand. mag.!

    Jo, der findes da fx på Handelshøjskolerne nogle mellemtekniker uddannelser, HA fx. Det kalder man så også Bachelor. Bare for at det skal lyde af noget..

    Rigtig Dr. er der i dag stort set ingen, der bliver. For Ph.D. lyder af mere, men er mindre.

    Alt andet lige skaber uddannelse viden, vækst, værdi og udvikling. For den enkelte og – ikke mindst – for vores samfund. Hvis vi skal spare, og det skal vi jo mest af alt fordi vi ikke hidtil har været tilstrækkeligt gode til at skabe tiltrækkelig vækst og værdi til at have råd til at leve som vi gør og gerne vil – så skal vi altså bruge FLERE penge på det, der skaber vækst og værdi og spare pengene ind andre steder i samfundshusholdningen.

    Så ja, jeg går ind for at vi øger antallet af studiepladser og gerne afskaffer adgangsbegrænsningen.

    Pengene kan vi sagtens spare på urimeligt fråds som efterløn, orlovsordninger, højt “syge”fravær blandt offentligt ansatte, absurde tilskudsordninger (fx indenfor landbrug og såkaldt grøn energi, tonnagebeskatningen osv.).

  3. @ Maja Højgaard Nielsen. Du foreslår “frit optag og en stopprøve efter 1 år, eller tests ved optag, som bedre kan afspejle kvalifikationsbehovet på uddannelsen”.

    Begge dele er i hvert fald bedre end det nuværende karakterafhængige system. Er det mon opfundet i afmagt? Man ser jo ofte nogle sære målepunkter blive indført (også i det private erhvervsliv), når dem, der burde have ansvaret, ikke gider/orker/kan bedømme forhold på kvalificeret vis.

    @Jens Winther. Hvor har du ret. Alt pustes op med glimmer og fine ord til nytte for hvem? Udover dem, der bestyrer kulisserne, og politikerne, der kan prale med større procenter grundet udvandetheden.

    Sært, at netop på uddannelsesfronten, hvor alt burde være RENT (dårligt udtrykt, men håber du forstår det) er så meget nysprog (pral, bortforklaringer, løgn).

    Du ser gerne, at der gives fri adgang til studier, og du anviser, hvor pengene dertil kan spares. Jeg er helt enig i, at der kan og bør spares på visse områder. Men helt fri adgang?

    Nu vil jeg overdrive noget, men hvis vi får helt fri adgang, tror du så ikke at vi kommer til at svømme i modedesignere, potentielle filminstruktører og forfattere samt psykologer. Tænk, hvis der også var fri adgang til at blive pilot, skuespiller og journalist….

    “Vælg med dit hjerte”-princippet, som er ophøjet til det optimale herhjemme i DK, ser jo ikke så meget på, hvad der måske er bedst på langt sigt – også for samfundet.

    Jeg tror snarere, at man med økonomiske incitamenter kan påvirke unge til at vælge lidt bredere, end bare det, som hjertet banker for lige nu – det, som måske ligger i forlængelse af hobbyen.

    Og med økonomiske incitamenter tænker jeg blandt andet på SU’en. Indfør dobbelt SU i for eksempel 10 år for de studier, der i dag har ledige pladser, selv om kandidaterne er vigtige for samfundet.

    Og så bør de unge HVERT år, hvor beslutningen skal træffes, også kunne se en aktuel oversigt over følgende:
    A. Livsindkomst pr. uddannelsesområde (nogen summation er nok nødvendig)
    B. Arbejdsløshedsprocenter for det pågældende uddannelsesområde over de sidste 15 år.
    C. Opionionsundersøgelser blandt tidligere udannede, der har været +15 år inden for uddannelsesområdet. Ville de vælge det samme i dag?
    D. Liste over, hvilke uddannelsesområder folk tidligst går på efterløn fra (det kan indikere, at jobbet ikke er interessant nok i sig selv – men giver selvfølgelig også en indikation af den fysiske og den psykiske nedslidning)
    E. Bedste gæt fra en række respekterede mennesker (ikke blot meningsdannere) over, hvilke retninger der bliver de væsentligste for fremtiden.
    F: Liste over uddannelsesretninger man bedst kan rejse med (så man ikke er stavnsbundet til et Danmark, der er gået i knæ grundet generationers realisering af egne ønskedrømme:-) Interessant er det jo, at der er nettoudvandring fra Danmark af dem, der er mest mangel på (tech/naturvidenskab – samt ph.d.-niveauet) og nettoindvandring til DK af dem, vi i forvejen har for mange af.

    Yep. Jeg ved, at det er urealistisk med A-F listen. Men burde det være urealistisk i et oplyst land?
    Urealistisk er så påstanden om, at alle uddannelser er lige meget værd. Om fra forældrenes side, erhvervslivets, universiteternes eller politikernes.

  4. Der er andet end antallet af studerende der betyder noget.
    Kvaliteten af uddannelserne trænger til at komme i vejret.

    Der har været en række år, hvor antallet af optagede er steget, og det betyder at kvaliteten er skredet. I den senere tid har der været artikler i weekendavisen, som også peger i den retning.

    Jeg mener at man fremover skal bruge ressourcer på at gøre kvaliteten bedre, ikke kvantiteten. Dette gælder ikke kun universitetsuddannelserne, men også f.eks. erhvervsfaglige uddannelser.

    Jeg mener desuden, at det er vigtigt, at man i gymnasiet tilegner sig en større almen viden, og ikke blot specialiserer sig i eksempelvis matematik og fysik, hvorefter man bliver en glimrende ingeniør.

    Det er et problem at der er så mange ingeniører som mangler viden inden for samfundsvidenskaberne og humaniora, ligesom der er cand. mag. er, der er helt uvidende om naturvidenskab og samfundvidenskab.
    (Eksemplet med arkitekturstuderende på besøg i Berlin, som ikke anede hvad det var for en “mur” underviseren hele tiden talte om, er et skrækeksempel)

    Derfor mener jeg, at vi ikke skal se bort fra gymnasie-karaktergennemsnittet uden at introducere et andet (og gerne bedre) mål for almen viden.

    Journalister burde i øvrigt forbydes omgang med andre tal end sidetal indtil de har bestået et kursus i elementær matematik og sandsynlighedsregning. Mange tror at et aktiefald på 20 procent efterfulgt af en aktiestigning på 20 procent alt i alt er neutral, eller at hvis huspriserne er overvurderet med 25 procent skal de falde med 25 procent før de ikke længere er overvurderet. Suk…

    Heldigvis gælder dette ikke Dorte Toft, der både kan læse og regne og tænke selv.

  5. @ Ole S. Tak for sætningen: “Journalister burde i øvrigt forbydes omgang med andre tal end sidetal indtil de har bestået et kursus i elementær matematik og sandsynlighedsregning”.

    Klar tale:-) Men stol heller ikke ubetinget på tal fra mig. F.eks. datoer har jeg tendens til at skabe de særeste eksempler på (hvilket er et problem, når man ikke længere har ferme korrekturlæsere, der kender ens svagheder:-)

Comments are closed.